Revisionsrapport Interne takster i Teknik- og Miljøforvaltningen
Kommunens interne revision har undersøgt Teknik- og Miljøforvaltningens beregning af interne takster. Rapporten indeholder en gul (prioritet 2) bemærkning, som vedrører Teknik- og Miljøforvaltningens praksis for takstberegninger. Rapporten blev forelagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 31. oktober 2022.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Økonomiudvalget tager Intern Revisions rapport om interne takster i Teknik- og Miljøforvaltningen, samt Teknik- og Miljøforvaltningens handleplaner hertil til efterretning.
Problemstilling
Intern Revision har i overensstemmelse med revisionsplanen for 2021 foretaget en særlig undersøgelse af Teknik- og Miljøforvaltningens beregning af interne takster.
Denne særlige og omfattende undersøgelse påbegyndtes i december 2021 og Teknik- og Miljøforvaltningen modtog revisionsrapporten i august 2022 med en gul anmærkning, som primært vedrører forvaltningens interne priser for kørsel for eksterne (jf. bilag 1).
Sagen forelægges Økonomiudvalget, af hensyn til udvalgets mulighed for indseende med økonomiske og administrative forhold i hele kommunen, jf. § 18 stk. 2 i Loven om Kommunernes Styrelse jf. bilag 2.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en handleplan, der fremgår af revisionsrapporten. Handleplanen adresserer Intern Revisions henstillinger, og at Teknik- og Miljøforvaltningen vil lave en genberegning af normtiden og en genvurdering af aktivitetsdata, der indgår i takstberegningerne.
Økonomi
Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I forlængelse af revision af årsregnskabet udarbejder revisionen en revisionsberetning, hvor der tages stilling til, hvilke bemærkninger, der skal lukkes eller videreføres.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 31: Revisionsrapport Interne takster i Teknik- og Miljøforvaltningen (2022-0336906)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2022
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.