Forventet regnskab pr. oktober 2022

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det forventede regnskab pr. oktober 2022 tages til efterretning,
2. at det meddeles Børne- og Ungdomsudvalget, at det forventede regnskab på service ekskl. udgifter pga. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine skal bringes i balance frem mod regnskabet.

Problemstilling

Forvaltningerne indberetter tre gange årligt deres forventede regnskabsresultat og giver forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet. Økonomiforvaltningen forelægger på den baggrund Økonomiudvalget en samlet regnskabsprognose for kommunen.

Forvaltningerne har i forbindelse med det forventede regnskab særskilt indmeldt allerede afholdte og forventede merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere. Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen pga. krigen i Ukraine, COVID-19 og den generelle økonomiske situation.

Løsning

Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler, ligesom der fremgår opgørelse af reel kasse og kommunens forventede likviditet ultimo året. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår uddybende afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Service
Tabel 1 viser det forventede regnskab på service inkl. og ekskl. merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine. Sigtepunktet for kommunens serviceramme og en evt. regnskabssanktion for kommunerne opgøres ekskl. udgifter pga. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine.

Tabel 1. Forventet regnskab på service

Når der ses bort fra udgifterne til COVID-19 og fordrevne ukrainere, forventes et mindreforbrug på 94,4 mio. kr. i forhold til sigtepunktet. Udgifterne til COVID-19 og fordrevne ukrainere udgør samlet 497,3 mio. kr. I tabel 2 fremgår det forventede regnskab på service ekskl. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine opdelt på udvalg.

Tabel 2. Service ekskl. COVID-19 og fordrevne ukrainere

Det samlede mindreforbrug i forhold til sigtepunktet på 94,4 mio. kr. kan overordnet henføres til:

• At servicebufferen udgør 102,2 mio. kr. Servicebufferen blev i forbindelse med det forventede regnskab pr. august opgjort til 74,4 mio. kr. Opjusteringen pr. oktober skyldes primært, at Sundheds- og Omsorgsudvalget afleverer et mindreforbrug vedr. sosu-elevområdet på 33,0 mio. kr. til kassen.
• At Børne- og Ungdomsudvalget forventer et merforbrug på 45,3 mio. kr. Merforbruget henføres primært til stigende energipriser, som forventes at udgøre 60,0 mio. kr. Herudover forventes et merforbrug på den ordinære drift på 48,8 mio. kr., som primært vedrører dagtilbuds- og specialundervisningsområdet. Merforbruget modsvares af mindreforbrug vedr. decentral opsparing og eksternt finansierede projekter på 63,4 mio. kr. Udvalget forventer et merforbrug på 50,0 mio. kr. pga. fødevarepriser, som primært har sat sig i et lavere niveau for decentral opsparing.
• At Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til en række investeringscases, eksternt finansierede projekter samt kontraktmæssigt bundne midler, hvor projekter og leverancer er forsinket.
• At Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 7,8 mio. kr. vedrørende forsinkelse af forskellige leverancer hos Koncern IT.
• At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. primært pga. vakancer.
• At Socialudvalget forventer et mindreforbrug på 5,6 mio. kr., der bl.a. skyldes forsinkelser i planlagte indkøb og vedligeholdelses-/ombygningsprojekter samt rekrutteringsudfordringer mv.

Udover Børne- og Ungdomsudvalget er der i indmeldingerne til regnskabsprognosen også fremhævet udfordringer med energipriser hos Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. For Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er der angivet merforbrug vedr. energi på hhv. 5,0 mio. kr. og 7,0 mio. kr. Herudover er der for Socialudvalget indmeldt 15,0 mio. kr. i energimerudgifter på risikolisten (månedlig opfølgning).   

Der er hermed flere udvalg, som har udfordringer med merudgifter pga. inflation, udover den opjustering af pris- og lønniveauet, der fandt sted i forbindelse med forventet regnskab pr. august, hvor der blev udmøntet 265,7 mio. kr. til udvalgene. Forvaltningernes skøn for de stigende energipriser er generelt forbundet med stor usikkerhed, og de faktiske udgifter vil afhænge af udviklingen i bl.a. elpriserne resten af året.

Vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets forventede merforbrug, indstilles det, at det meddeles, at det forventede regnskab skal bringes i balance frem mod regnskabet, da det følger af bevillingsreglerne, at overskridelse af budgettet må ikke ske, inden der er afgivet tillægsbevilling. Dette kan ske ved, at der søges om et internt lån i indeværende år til håndtering af merudgifterne, hvilket er muligt, da der er udisponeret servicemåltal i servicebufferpuljen for 102,2 mio. kr. Lånet tilpasses til det realiserede forbrug på baggrund af regnskabsresultatet.

Økonomiforvaltningen vil frem mod Overførselssagen i samarbejde med forvaltningerne søge at afdække merudgifterne i 2022 som følge af prisstigningerne, herunder hvordan det påvirker den decentrale opsparing og overførsler til 2023 med henblik på, at der i overførselssagen kan tages samlet stilling til håndtering af merudgifterne.

Merudgifter pga. COVID-19 og krigen i Ukraine
I tabel 3 fremgår merudgifterne til COVID-19 og fordrevne fra Ukraine udvalgsopdelt. Udgifterne forventes tilsammen at udgøre 497,3 mio. kr.

Tabel 3. Merudgifter pga. COVID-19 og krigen i Ukraine

Merudgifterne pga. COVID-19 på 257,3 mio. kr. kan primært henføres til:

• At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer merudgifter på 111,0 mio. kr., primært vedrørende merarbejde/vikarer, test og rengøring.
• At Socialudvalget forventer merudgifter på 67,6 mio. kr. pga. især forlængelse af foranstaltninger som konsekvens af forværrede støttebehov, fremskudte anbringelser samt merarbejde/vikarer.
• At Børne- og Ungdomsudvalget forventer merudgifter på 50,5 mio. kr., primært vedr. rengøring og test.
• At Teknik- og Miljøudvalget har haft merudgifter på 16,3 mio. kr., primært pga. tabte indtægter på parkeringsområdet.
• At Kultur- og Fritidsudvalget forventer merudgifter på 11,1 mio. kr., hovedsageligt pga. tabte indtægter fra lokaleudlejning mv.

Merudgifterne pga. krigen i Ukraine på 240,0 mio. kr. skyldes primært:

• At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer merudgifter på 202,4 mio. kr., som primært henføres til indkvarteringsudgifter, herunder husleje, inventarkøb og hotelovernatning.
• At Børne- og Ungdomsudvalget forventer merudgifter på 39,9 mio. kr. primært vedr. modtagertilbud på skole- og dagtilbudsområdet.
• At Økonomiudvalget forventer mindreforbrug på 9,4 mio. kr., primært pga. merindtægter fra intern huslejeafregning.

I tabel 4 fremgår serviceudgifterne til hhv. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine opdelt på 1. og 2. halvår. Udvalgene blev i særskilt sag i forbindelse med det forventede regnskab pr. august kompenseret for udgifterne i 1. halvår på 253,8 mio. kr. Tabellen viser også finansieringsmodel for merudgifterne i 2. halvår, som forventes at udgøre 243,5 mio. kr.

Tabel 4. Merudgifter til COVID-19 og fordrevne fra Ukraine

*I indstillingen på Borgerrepræsentation (BR) den 1. september 2022 var der ikke taget højde for allerede budgetlagte interne huslejeindtægter vedr. ukrainere på 8,3 mio. kr. Herudover er opgørelsen af 1. halvårs udgifter til fordrevne ukrainere pr. oktober nedjusteret med 3,5 mio. kr.  Finansieringsbehovet for året er derfor opjusteret med 4,8 mio. kr. pga. ændringer vedr. 1. halvår. Der er sket yderligere mindre budgettilpasninger på -1,8 mio. kr., der kan henføres til 2. halvår, hvormed der samlet er afsat tillægsbevillinger for -6,6 mio. kr. vedr. 2. halvår.

På baggrund af forventningerne i forbindelse med det forventede regnskab pr. august, blev der i augustindstillingen til budget 2023 afsat en pulje på 190,5 mio. kr. til håndtering af udgifterne i 2. halvår. Herudover resterer der efter håndteringen af 1. halvår fortsat 26,5 mio. kr. fra reservation til COVID-19 afsat i overførselssagen, hvormed der i alt er reserveret 217 mio. kr. til håndtering af udgifterne i 2. halvår. Siden august er forventningerne til merudgifterne for året blevet opjusteret, hvorfor der er et yderligere finansieringsbehov på 33,1 mio. kr.

Opgørelsen af merudgifterne og finansiering fremgår også af særskilt indstilling om håndteringen af 2. halvårs udgifter. Heri udmøntes tillægsbevilling til udvalgene i det omfang, at merudgifterne ikke kan afholdes inden for udvalgenes rammer pga. andre ordinære mindreforbrug. Finansiering, svarende de udgifter, der ikke udmøntes tillægsbevilling til, reserveres i kassen mhp. tilpasning af udvalgenes overførselsadgang i regnskabet, så denne holdes upåvirket af udgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere. Finansieringen fra reel kasse på 33,1 mio. kr. afspejler, at der hhv. udmøntes 12,0 mio. kr. og reserveres 21,1 mio. kr.   

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes forbruget af udgøre 4.160,9 mio. kr., jf. tabel 5. Det forventede forbrug overstiger vedtaget budget med 229,3 mio. kr. Udvalgenes budget og måltal tilpasses løbende til det forventede forbrug i anlægsoversigterne. En teknisk fremskrivning på baggrund af forbrugsandelen i 2021 tilsiger, at forbruget i 2022 vil ende på 4,0 mia. kr.

Tabel 5. Forventet regnskab på bruttoanlæg

 *Ekskl. det takstfinansierede område (HK1) under Teknik- og Miljøudvalget

Overførsler
På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 25,6 mio. kr., jf. tabel 6.

Tabel 6. Forventet regnskab på overførsler mv.

*Ekskl. det takstfinansierede område (HK1) under Teknik- og Miljøudvalget

Ovenstående tabel viser det forventede regnskab på overførsler mv. efter budgettilpasninger af mindreforbrug på området. Pr. august blev der forventet et samlet mindreforbrug på 499,2 mio. kr. Forventningerne til mindreforbruget er steget siden august, og tabellen afspejler, at der pr. oktober sker budgettilpasninger på området, som indebærer en samlet nedjustering på 677,7 mio. kr. med modpost på kassen.

Budgettilpasningerne vedrører primært Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, herunder 74,2 mio. kr. vedr. efterspørgselsstyret indsats og 568,1 mio. kr. vedr. efterspørgselsstyrede overførsler. Nedjusteringen af de efterspørgselsstyrede overførsler skyldes især færre ydelsesmodtagere på områderne A-dagpenge og kontanthjælp, hvortil budgettet nedjusteres med hhv. 226,5 mio. kr. og 362,7 mio. kr. I mindreforbruget på A-dagpenge indgår en efterbetaling af ydelser i 2020 og 2021 på 106,0 mio. kr. Budgettilpasningen af området omfatter også annullering af Økonomiudvalgets pulje til stigning i forsikrede ledige på 46,0 mio. kr.

Afvigelsen på overførsler efter budgettilpasningerne skyldes primært et mindreforbrug under Socialudvalget på 22,1 mio. kr., som primært henføres til højere statsrefusion i forhold til særligt dyre enkeltsager. Mindreforbruget forventes budgettilpasset i 4. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Reel kasse
Den reelle kasse opgøres til 1.102,7 mio. kr. Det er en opjustering på 822,8 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab pr. august, hvor der endnu ikke var sket budgettilpasning af bl.a. mindreforbrug på overførselsområdet, men hvor midtvejsreguleringen af området var indregnet. Opgørelsen af reel kasse er vedlagt som bilag 2.

Opjusteringen af reel kasse kan primært henføres til budgettilpasningen af overførselsområdet, der jf. ovenfor øger reel kasse med 677,7 mio. kr. Tilsvarende er forventet budgettilpasning af det aktuelle mindreforbrug på området på 25,6 mio. kr. indregnet i reel kasse. 

Herudover kan niveauet for reel kasse pr. oktober primært henføres til:

• Opjustering på 85,0 mio. kr. pga. merindtægter fra forskerskat.
• Opjustering på 25,0 mio. kr. pga. færre udgifter til dækningsafgift.
• Opjustering på 33,7 mio. kr. vedr. mindreforbrug på sosu-elevområdet pga. lavere optag og højere frafald end forventet.
• Nedjustering på 21,7 mio. kr. pga. genopbygning af puljen til uforudsete udgifter, så puljen indeholder 23,5 mio. kr. mhp. dækning af Kultur- og Fritidsudvalgets udgifter til folketingsvalget i særskilt sag.
• Nedjustering på 33,1 mio. kr. i forbindelse med håndtering af merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere i 2. halvår i særskilt sag.
• Opjustering på 30,6 mio. kr. pga. øvrige effekter af 3. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Likviditet
Likviditeten ultimo 2022 forventes at udgøre 13,2 mia. kr., hvilket er 1,0 mia. kr. lavere end ultimo 2021. Det forventede fald i likviditeten kan tilskrives et forventet kurstab i kommunens investeringsforening på 1,5 mia. kr. samt en budgetteret kasseopbygning i budget 2022 på 0,5 mia. kr. Skønnet er forbundet med stor usikkerhed ift. særligt udviklingen i kommunens investeringsforening resten af 2022.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Merudgifterne til COVID-19 og fordrevne ukrainere fremgår af særskilt indstilling, hvor udvalgenes merudgifter i 2. halvår kompenseres i det omfang, at de ikke modsvares af øvrige ordinære mindreforbrug. Udvalgenes regnskabsresultatet vil i forhold til overførselssagen blive korrigeret, så udvalgenes overførselsadgang er upåvirket af COVID-19.