Medlemsforslag om sprogvejledning (udsat fra den 22. oktober 2022)
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Økonomiudvalget drøfter Københavns Kommunes sprogpolitik og særligt kommunikationsvejledningen om kønsinkluderende sprogbrug til kommunens ansatte, jf. bilag 1,
- at Økonomiudvalget pålægger Økonomiforvaltningen at revidere kommunikationsvejledningen om kønsinkluderende sprogbrug til kommunens ansatte, så der ikke opfordres til at undgå det kønsspecifikke sprogbrug ”kone” og ”mand”.
(Stillet af Venstre)
Motivering
Venstre ønsker et København for alle og bakker op om kommunens LGBTI+ politik.
Vi har samtidig fuld tillid til, at de ansatte i Københavns Kommune er fornuftige mennesker, der er i stand til at navigere i en verden med forskellige kønsidentiteter, familie- og forældrekonstallationer. De ansatte bruger deres sunde fornuft i kommunikationen med borgerne.
De ansatte skal derfor ikke vejledes i at fjerne og udelade kønsladede ord så ”kone” og ”mand”. En kønsneutral sprogpolitik løser ikke de udfordringer som flere LGBTI+ borgere desværre stadig oplever, men udstiller dem nærmere med et ikke efterspurgt fokus. Og det skaber en distance, utryghed og forvirring for andre borgere.
Vi skal i stedet bruge vores ressourcer på at løse de reelle problemer denne gruppe borgere møder i hverdagen, så vi kan skabe et ligeværdigt fællesskab for alle i København.
Oversigt over politisk behandling
Det foreslås,
- at Økonomiudvalget drøfter Københavns Kommunes sprogpolitik og særligt kommunikationsvejledningen om kønsinkluderende sprogbrug til kommunens ansatte, jf. bilag 1,
- at Økonomiudvalget pålægger Økonomiforvaltningen at revidere kommunikationsvejledningen om kønsinkluderende sprogbrug til kommunens ansatte, så der ikke opfordres til at undgå det kønsspecifikke sprogbrug ”kone” og ”mand”.
(Stillet af Venstre)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2022
Medlemsforslaget blev udsat med henblik på et senere møde i Økonomiudvalget.
Beslutning
Dagsordenspunkt 17: Medlemsforslag om sprogvejledning (2022-0315790)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2022
Venstre trak medlemsforslaget på mødet.