Mødedato: 22.11.2005, kl. 15:00

Status på forslag om etablering af turistenhed i Københavns Lufthavn

Status på forslag om etablering af turistenhed i Københavns Lufthavn

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. november 2005

 

 


J.nr. ØU 493/2005

 

4. Status på forslag om etablering af turistenhed i Københavns Lufthavn

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at Borgerrepræsentationen tager nærværende status til efterretning.

at medlemsforslag BR 561/04 fra Heidi Wang (V) om at opfordre regeringen til at oprette en turistenhed i Københavns Lufthavn hermed er afsluttet.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den 25. november 2004 vedtog Borgerrepræsentationen et forslag (BR 561/04) fra Heidi Wang (V) om at opfordre regeringen til at oprette en turistenhed i Københavns Lufthavn. Formålet er at sikre en ordentlig behandling af turister og forretningsfolk, da der særligt har været problemer med afvisninger af tilrejsende kinesere. Efterfølgende fremlagde Overborgmester Lars Engberg forslaget på bestyrelsesmødet i Wonderful Copenhagen den 1. december 2004 som derpå gik videre med sagen.

 

Wonderful Copenhagen har siden drøftet sagen med paspolitiet i lufthavnen, Politiforbundet, SAS og Københavns Lufthavne. Det viser sig, at det er ganske få promille af de ankomne kinesere, der bliver sendt tilbage. Det er erfaringen, at de kinesere der sendes tilbage ankommer med businessvisum uden at være berettiget dertil, da de primært besøger Danmark som turister. Det er hverken politiets, SAS' eller lufthavnens opfattelse, at etableringen af en særlig modtageenhed i lufthavnen vil have nogen effekt på problemerne. Det er derimod parternes opfattelse, at løsningen på problemet findes hos de visumudstedende myndigheder i Kina, der bør oplyse de kinesiske rejsende bedre om de nye visumregler. Wonderful Copenhagens bestyrelse har derfor sendt brev til Udenrigsminister Per Stig Møller om dette (brev vedlagt). Overborgmesteren sender også brev til Udenrigsministeren med opbakning til WoCo's henvendelse og understregning af sagens vigtighed.

 

Forvaltningen indstiller derfor, at medlemsforslaget om at opfordre regeringen til at oprette en turistenhed i Københavns Lufthavn hermed er afsluttet.


 

Til top