Mødedato: 22.11.2005, kl. 15:00

Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. november 2005

 

 


J.nr. ØU 481/2005

 

23. Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at det tiltrædes, at den i Børneplanens etape 1A givne kapitalbevilling til at fritidshjemspladser i Utterslev Kirkes Børnehus, Rentemestervej 107 omstruktureres til 24 vuggestuepladser, i alt 3.120.000 kr. afsluttes uden forbrug.

 

at det tiltrædes, at der gives en kapitalbevilling på 180.130 kr.  til montering og mindre ombygning i Utterslev Kirkes Børnehus med henblik på etablering af 6 basispladser i 2005 for børn med psyko-sociale vanskeligheder.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:

 < /o:p>

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2005

Anbefalet, idet der anvises kassemæssig dækning på funktion 5.14.3, integrerede institutioner.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I forbindelse med nedlæggelse af fritidshjemspladser i Utterslev Kirkes Børnehus er der opstået en mulighed for at etablere 6 basispladser for børn med psyko-sociale vanskeligheder i det tidligere grupperum for fritidshjemsbørn.

 

Det justerede behov for specialpladser i Børneplanen er senest opgjort til 54, heraf 18 pladser til børn med psyko-sociale vanskeligheder. 6 af disse pladser er allerede etableret i institutionen på Baunehøj Alle 32 (Mini Ajax). Med etablering af yderligere 6 pladser i Utterslev Kirkes børnehus, mangler herefter etablering af 6 pladser for børn med psyko-sociale vanskeligheder for, at det justerede pladsbehov er opfyldt.     

 

Placeringen af de resterende 6 basispladser indgår i Børneplanen i forbindelse med forslag om overflytning af Børnehaven Hvepsebo til Randersgade 24, som forventes behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 3. november 2005. 

 

Den tidligere i etape 1A givne kapitalbevilling til omstrukturering af fritidspladser til 24 vuggestuepladser opgives og foreslås samtidig afsluttet.


 

Til top