Anlægsbevilling til indretning af tandundersøgelsesklinikker på Skolen i Ryparken og Strandparkskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Anlægsbevilling til indretning af tandundersøgelsesklinikker på Skolen i Ryparken og Strandparkskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 22. november 2005
J.nr. ØU 487/2005
17. Anlægsbevilling til indretning af tandundersøgelsesklinikker på Skolen i Ryparken og Strandparkskolen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. til indretning af
tandundersøgelsesklinik på Skolen i Ryparken samt til indretning af
tandundersøgelsesklinik på Strandparkskolen.
Den samlede udgift afholdes i 2005. Der vil blive anvist dækning for
udgifterne på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, på konto 3.07.3
rådighedsbeløb til specialskoler
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2005
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen ramme".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Eleverne på Skolen i Ryparken og på Strandparkskolen
hører til tandklinikken på Gerbrandskolen, hvor der indrettes en særlig
afdeling til specialskoleelever. Det betyder, at eleverne skal forlade skolen
og ledsages af en lærer ved alle tandlægebesøg.
Halvdelen af tandlægebesøgene kræver ikke behandling og kunne derfor
lige så godt finde sted på en forundersøgelsesklinik lokalt på skolerne.
På den baggrund er der efter ønske fra skolerne og efter aftale med Børne- og Ungdomstandplejen udarbejdet
forslag om, at der på de to skoler indrettes en undersøgelsestandklink.
Samtidig har Skolen i Ryparken ønsket, at der på den resterende plads indrettes
et rum til konsultation, koordination og bevægelsesøvelser.
I den forbindelse anmodes om en anlægsbevilling på i
alt 1,6 mio. kr. til indretning af
undersøgelseskliniker på de to skoler. Begge klinikker indrettes i eksisterende
lokaler og foreslås udført i 2005.
Ændringerne er indarbejdet i Udbygningsoversigt
2004-2007: Revision 2005, der forelægges for udvalget på dette møde.