Mødedato: 22.11.2005, kl. 15:00

Delvis udmøntning af anlægsbevilling til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Delvis udmøntning af anlægsbevilling til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. november 2005

 

 


J.nr. ØU 471/2005

 

15. Delvis udmøntning af anlægsbevilling til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

 

at Borgerrepræsentationen udmønter 0,43 mio. kr. til forprojektering, opmagasinering mv. for genopførsel af Østre Kapel som multikulturhus af de i alt 4 mio., der er afsat i budget 2005

 

at der anvises dækning for beløbet på Kultur og Fritids konto 0.35.3 (Andre fritidsfaciliteter)

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

at Kultur- og Fritidsudvalget - under forudsætning af, at der gives bevilling hertil - overtager ansvaret for opmagasinering af Østre Kapel fra Bygge- og Teknikudvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Karin Storgaard tog forbehold.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes at eventuelle merudgifter forbundet med aktiviteten, afholdes indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2005

Anbefalet.

 

Dansk Folkeparti videreførte sit forbehold fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af budget 2006 afsat 4 mio. kr. i budget 2005 til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus, samt 0,4 mio. kr. årligt til driften fra 2007.

 

Genopførelse af Østre Kapel er tidligere anslået til ca. 10 mio. kr., og det årlige driftsbudget til ca. 0,7 mio. kr.

 

Med henblik på fortsat opmagasinering af det nedtagne kapel, udarbejdelse af projektforslag, forberedelse af byggesag m.v., indstiller forvaltningen, at der udmøntes 0,43 mio. kr. af anlægsbevillingen vedrørende Østre Kapel.

 

Under forudsætning af, at der gives bevilling hertil, overtager Kultur- og Fritidsudvalget ansvaret for opmagasinering af Østre Kapel.


 

Til top