Mødedato: 22.11.2005, kl. 15:00

Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 22. november 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 481/2005

 

 

23.                Børneplanen, Kapitalbevilling til etablering af 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at det tiltrædes, at den i Børneplanens etape 1A givne kapitalbevilling til at fritidshjemspladser i Utterslev Kirkes Børnehus, Rentemestervej 107 omstruktureres til 24 vuggestuepladser, i alt 3.120.000 kr. afsluttes uden forbrug.

 

at det tiltrædes, at der gives en kapitalbevilling på 180.130 kr.  til montering og mindre ombygning i Utterslev Kirkes Børnehus med henblik på etablering af 6 basispladser i 2005 for børn med psyko-sociale vanskeligheder.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."

 

RESUME

I forbindelse med nedlæggelse af fritidshjemspladser i Utterslev Kirkes Børnehus er der opstået en mulighed for at etablere 6 basispladser for bør n med psyko-sociale vanskeligheder i det tidligere grupperum for fritidshjemsbørn.

 

Det justerede behov for specialpladser i Børneplanen er senest opgjort til 54, heraf 18 pladser til børn med psyko-sociale vanskeligheder. 6 af disse pladser er allerede etableret i institutionen på Baunehøj Alle 32 (Mini Ajax). Med etablering af yderligere 6 pladser i Utterslev Kirkes børnehus, mangler herefter etablering af 6 pladser for børn med psyko-sociale vanskeligheder for, at det justerede pladsbehov er opfyldt.     

 

Placeringen af de resterende 6 basispladser indgår i Børneplanen i forbindelse med forslag om overflytning af Børnehaven Hvepsebo til Randersgade 24, som forventes behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 3. november 2005. 

 

Den tidligere i etape 1A givne kapitalbevilling til omstrukturering af fritidspladser til 24 vuggestuepladser opgives og foreslås samtidig afsluttet.

 

SAGSBESKRIVELSE

I Børneplanens etape 1A (BR 327/03) blev der givet en kapitalbevilling på 3.120.000 kr.  til at omstrukturering af fritidshjemspladser til 24 vuggestuepladser.  Bevillingen har aldrig været bragt i anvendelse, da planerne efterfølgende blev sat i bero, jfr. 2. del af etape 1B (BR509/02) og nu er blevet opgivet endeligt. Forbruget er i forbindelse med berostillesen blevet trukket ud af Børneplanens økonomioversigt. Bevillingen foreslås derfor afsluttet.

 

Efterfølgende er der opnået enighed med Utterslev Kirkes børnehus om at anvende det overskydende grupperumsareal, som blev ledigt efter nedlæggelse af institutionens fritidshjemspladser, til grupperum for 6 børn med psyko-sociale problemer. Anvendelsen til 6 basis pladser kræver en mindre ombygning og montering og projektet hertil er udarbejdet i samarbejde med institutionen. 

 

Den seneste prognose på specialområdet viser, at behovet for specialpladser er noget mindre end oprindeligt antaget. I den oprindeligt vedtagne Børneplan var behovet på specialområdet opgjort til 108 pladser fordelt med 90 pladser til handicappede og 18 til børn med psyko-sociale problemer. Denne udbygning var baseret på en forventning om et stigende antal handicappede børn i Børneplansperioden 2003-2008. Denne forventning har vist sig ikke at holde stik, idet antallet af handicappede børn hidtil i perioden har vist sig stort set konstant. På basis af en opdateret behovsprognose blev udbygningen af specialområdet derfor nedjusteret til i alt 72 pladser fordelt med 54 pladser til handicappede og 18 til børn med psyko-sociale problemer (FAU 2. februar 2005, 50/2005).

 

Efterfølgende er det endvidere besluttet at udskyde ibrugtagning af de 18 pladser på Randersgade 24 til efter evaluering af forsøg med nye behandlingsformer (Doman/ABA), der delvist er finansieret via ledige midler i Børneplanen (FAU 42/2005).

 

Den aktuelle udbygningsplan for specialområdet omfatter således samlet set 54 pladser fordelt med 36 pladser til handicappede børn og 18 til psyko-sociale børn.

 

Oversigt over revideret behov på Specialområdet

 

Behov i den vedtagne Børneplan

Revideret behov pga. revideret behovsprognose

Nedjusteret behov som følge af Doman/ABA (efter udskydelse af Randersgade 24)

Handicappede børn

90

54

36

Børn med Psyko-sociale problemer

18

18

18

Specialområdet i alt

108

72

54

 

Med udgangspunkt i det nedjusterede behov ser udbygningen på specialområdet ud som følger 

 

Oversigt over revideret behov og pladsudbygning på specialområdet

 

Nedjusteret behov som følge af Doman/ABA (efter udskydelse af Randersgade 24)

Pladsudbygning

vedtagne pladser

Pladsudbygningplanlagte pladser

Artillerivej

Ajaxgrunden

August Wimmersvej

Randersgade *

Utterslev Kirkes børnehus

Handicappede børn

36

30

 

6

 

 

Børn med psyko-sociale problemer

18

 

6

 

6

6

Specialområdet ialt

54

 

 

 

 

 

 * Forventes behandlet på møde i BR den 3. november 2005.

 

Behovet for pladser til handicappede børn vil være dækket med etableringen af 30 pladser på Artillerivej og 6 pladser på August Wimmersvej.

 

Af behovet på 18 pladser til børn med psyko-sociale problemer er 6 pladser allerede etableret på Ajaxgrunden. Herefter mangler etablering af 12 pladser. Af disse pladser foreslås 6 pladser etableret på Utterslev Kirkes børnehus, jfr. nærværende kapitalbevillingsforslag. Etableringen af de sidste 6 pladser i Randersgade 24 forventes behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 3. november 2005. 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Det samlede ombygningsbudget til etablering af de 6 basispladser er opgjort til i alt 180.130 kr. Anlægspladsprisen for de 6 basispladser udgør 30.021 kr.

 

Oversigt over udgifterne til etablering af 6 basispladser, Utterslev Kirkes børnehus

Malerarbejde

  17.500 kr.

Vvs og blikkenslagerarbejde

  15.500 kr.

El-arbejde

    8.200 kr.

Tømmerarbejde

  25.000 kr.

Uforudsete udgifter 15 %

    9.930 kr.

Montering

104.000 kr.

Ombygningsarbejder i alt

180.130 kr.

 

 

Udgifterne på 180.130 forventes afholdt i 2005. Pladserne forventes ibrugtaget senest januar 2006 

 

Der er i Børneplanen afsat 65.937.000 kr. (P/L 2005) til udbygning af specialpladsområdet. Heraf er der inkl. afholdelse af 180.130 kr. til etablering af de 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus i alt disponeret over 35.748.000 kr. Børneplanens restbudget til udbygning af specialpladser udgør herefter 30.189.000.

 

Med etablering af de 6 basispladser i Utterslev Kirkes børnehus er dækningen af det nedjusterede behov på specialpladsområdet på 54 pladser opnået. I forhold til det beregnede behov i den vedtagne børneplan på 108 specialpladser resterer herefter 54 pladser.  Med det beregnede restbudget til udbygning af specialpladsområdet på 30.189.000 kr. udgør pladsprisen for disse 54 pladser 559.056 kr. 

 

Kassemæssig dækning for anlægsudgifterne kan anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2005, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier funktion 5.14.3, integrerede institutioner.  

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

Ingen

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                                                                             Torben Brøgger

 

Til top