Mødedato: 22.10.2019, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

..

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. oktober 2019

Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 16.45

 

Fraværende med afbud:

Ingen.

 

Dagsorden:

Mandag den 21. oktober 2019 blev der udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingerne ”Salg af ejendommene beliggende Linnésgade 16b/Nørre Voldgade 15 (FORTROLIG)” og ”Salg af ejendommen beliggende Farvergade 10 (FORTROLIG)”.

Tirsdag den 22. oktober 2019 blev der udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingen ”Besættelse af stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget (FORTROLIG)”.

Økonomiudvalget besluttede at behandle tillægsdagsordnerne som nye dagsordenspunkter 19, 20 og 21. Det oprindelige dagsordenspunkt 19 om ”Meddelelser fra overborgmesteren” blev herefter dagsordenspunkt 22, osv.

 

Lise Poulsen, leder af aktivitets- og værestedet Muhabet samt Neco Sütcü, Ibtisam Farman og Mohamad Sabbah, medarbejdere på Muhabet, havde anmodet om foretræde i forbindelse med dagsordenspunkt 7 om ”Anden behandling af budgetforslag 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 ”.

Økonomiudvalget besluttede med henvisning til udvalgets forretningsordens § 5, stk. 4, ikke at imødekomme anmodningen om foretræde.

Dagsordenen blev herefter godkendt.
Til top