Oxfam IBIS´ ”Charter for Skattelyfri kommune"
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at Københavns Kommune underskriver Oxfam IBIS’ ”Charter for Skattelyfri kommuner”, jf. bilag 1.
Problemstilling
Økonomiudvalget (ØU) behandlede den 18. april 2017 et medlemsforslag fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Medlemsforslaget tog udgangspunkt i flere afsløringer om virksomheder, der havde penge i skattely. Af medlemsforslaget fremgik det, at partierne ønskede 1) at afsøge muligheden for, at Københavns Kommune kunne tilslutte sig Albertslund Kommunes arbejde med et nyt certificeringsmærke, og 2) at fremtidige muligheder og barrierer i arbejdet med et sådant mærke blev afdækket. Medlemsforslaget blev håndteret på ØU mødet den 12. juni 2018, jf. bilag 2.
Ved Økonomiforvaltningens (ØKF) afrapportering til ØU om ”International etisk skattemærkning” den 12. juni 2018 godkendte Økonomiudvalget ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti: ”At Økonomiforvaltningen undersøger muligheden for, at København Kommune kan skrive under på Oxfam IBIS´ Charter for skattelyfri kommuner.”, jf. bilag 2.
Løsning
Én af Oxfam IBIS’ (Oxfam) mærkesager er bedre fordeling af verdens ressourcer. Efter det oplyste arbejder Oxfam derfor bl.a. med skatteområdet, herunder bekæmpelse af skattely. Ét af resultaterne af dette arbejde er det vedlagte charter (bilag 1), som Albertslund og Næstved Kommune har underskrevet, og hvor Oxfam har meddelt, at yderligere en række kommuner forventes at underskrive charteret i løbet af efteråret 2018.
Formålet med charteret er, at kommunen: ”Som led i varetagelsen af kommunens sociale ansvar (...) gennem sin indkøbs- og investeringspolitik, indenfor rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen, tilstræbe[r] at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd."
Charteret er en erklæring om, at den deltagende kommune vil arbejde aktivt for at blive skattelyfri, men der indgår ikke forpligtelser til konkrete indsatser som følge af underskrivelsen af charteret. Oxfam har oplyst, at de arbejder på et idékatalog med fem konkrete tiltag, som kommunerne kan anvende i arbejdet mod skattely.
I KK har der længe været fokus på skatteunddragelse. Derfor arbejder KK allerede i dag med en række tiltag imod skatteunddragelse. Som kommune må man ikke stille krav til en virksomheds lovlige beskatningsforhold i forbindelse med udbud, da det vil være i strid med de udbudsregler, som kommunerne er underlagt. Kommunen har dog mulighed for at udelukke virksomheder fra udbudsprocessen, såfremt virksomheden er dømt for overtrædelse af skattelovgivningen. Desuden er der mulighed for at indskrive en klausul i kommunens kontrakter, der giver kommunen ret til at ophæve en kontrakt med en leverandør, hvis denne efter endt udbudsprocedure bliver endeligt dømt for overtrædelse af skattelovgivningen. Københavns Kommune gør i dag begge dele, jf. ØU beslutning den 1. november 2016 dagsordenspunkt 9 ”Svar på medlemsforslag om skatteunddragelse”, jf. bilag 3.
ØKF har overvejet, hvorvidt Københavns Kommune ved at underskrive charteret tilkendegiver at ville udføre opgaver, som kommunen ikke lovligt kan beskæftige sig med.
Det skyldes, at det af charteret bl.a. fremgår, at:
“Vi vil bidrage til at udvikle og anvende metoder til, indenfor lovens rammer, at stille krav om gennemsigtighed og en fair beskatning af kommunens leverandører […]
Vores vision er en samfundsøkonomi med fair konkurrence mellem virksomheder, der betaler skat, dér hvor deres værdier skabes...”
En kommune kan ikke varetage - eller underskrive en hensigtserklæring om at ville varetage - opgaver som er henlagt til staten eller andre myndigheder at varetage. Kommuner kan således f.eks. ikke beskæftige sig med udenrigspolitiske anliggender, hvilket er fastslået i tilsynspraksis.
Tilrettelæggelse af den nationale og internationale skattepolitik og fastsættelse af regler i den forbindelse, herunder for bekæmpelse af evt. skattely og for, hvor virksomheder skal beskattes, er ikke et kommunalt anliggende, og er dermed ikke en opgave en kommune kan varetage.
Det taler for, at Københavns Kommune ikke kan underskrive charteret.
Samtidig må det dog også konstateres, at det ikke fremgår særlig klart af charteret, hvad der nærmere ligger i at udvikle metoder til at stille krav om fair beskatning af virksomheder, og hvordan kommunen skulle udmønte en overordnet vision om, hvor virksomheder skal betale deres skat - og det er dermed heller ikke klart, hvad det er for opgaver, kommunen i givet fald påtager sig.
Endvidere fremgår det indledningsvist af charteret, at grundlaget er varetagelsen af kommunens egen indkøbs- og investeringspolitik, og at kommunen alene tilkendegiver at ville agere inden for lovgivningens rammer.
Sådan som charteret er formuleret kan der således på den ene side argumenteres for, at det ikke er lovligt at underskrive charteret, fordi der ikke er tale om kommunale opgaver, men derimod varetagelse af overordnet national og international skattepolitik, hvilket er statens opgave. På den anden side kan der argumenteres for, at det er lovligt at underskrive, fordi der reelt er tale om, at Københavns Kommune alene bekræfter, at man i sin egen indkøbs- og investeringspolitik vil anvende de lovlige midler, der er til rådighed for at vælge virksomheder, som efter kommunens vurdering har en ansvarlig skattepolitik - og også fremover vil anvende eventuelle nye midler, som stilles til rådighed for kommunerne inden for lovens rammer.
En underskrivelse af charteret vil ikke give KK mulighed for at implementere nye tiltag imod skattely, da KK som nævnt ovenfor allerede anvender de virkemidler til udelukkelse af virksomheder, som er juridisk mulige.
Økonomiforvaltningen vurderer således, at der på nuværende tidspunkt, indenfor udbudslovens rammer og de tiltag KK allerede har gjort, ikke er flere foranstaltninger KK kan foretage sig i forhold til at undgå at handle med virksomheder, der anvender skattely. Underskrivelse af Oxfam’s charter har således alene signalværdi.
Såfremt man lægger denne forståelse af charteret til grund – dvs. at KK ikke tilkendegiver at ville påtage sig opgaver i strid med opgavefordelingsprincippet – er det sammenfattende Økonomiforvaltningens vurdering, at KK lovligt kan underskrive charteret.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommunen.
Videre proces
Godkender Borgerrepræsentationen indstillingen, vil overborgmesteren efterfølgende underskrive charteret.
Peter Stensgaard Mørch /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 8: Oxfam IBIS´ ”Charter for Skattelyfri kommune" (2018-0161711)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2018
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.