Mødedato: 22.08.2012, kl. 09:00
Mødested: Helenekilde, Tilvildeleje

Indstilling om forventet regnskab, kvartal- og halvårsregnskab pr. august 2012

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen forelægger Økonomiudvalget det forventede regnskab samt kvartalsregnskabet for 2012 baseret på udvalgenes indberetninger pr. juli 2012. Desuden forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes halvårsregnskab 2012.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at Halvårsregnskab 2012 godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

2.      at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Beredskabskommissionen, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. august 2012 samt kvartalsregnskabet for 2. kvartal tages til efterretning,

3.      at Økonomiudvalget indskærper over for Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget snarest igangsætter initiativer med henblik på at overholde udvalgets serviceudgifter,

4.      at Økonomiudvalget anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om senest d. 1. september, mhp. at dette kan indgå i budgetforhandlingerne for 2013, at fremsende et notat til Økonomiudvalget,, der redegør for mulighederne for at tilpasse aktiveringsindsatsten i 2012 og 2013 til de vedtagne budgetrammer.

Problemstilling

Ifølge Kasse- og Regnskabsregulativet udarbejder Økonomiforvaltningen retningslinier for budgetopfølgning i kommunen (BR 566/06). Retningslinierne foreskriver, at forvaltningerne tre gange årligt indberetter forventet regnskab til Økonomiforvaltningen samt forelægger deres udvalg forventningerne til forbruget. Desuden er det besluttet med budget 2012, at tidsperioden fra periodelukning til forelæggelse af det forventede regnskab for Økonomiudvalget reduceres fra 50 dage til 43 med henblik på at sikre hurtigere prognoser til Økonomiudvalget.

Forvaltningerne har pr. juli 2012 fremsendt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, der har samlet de 7 forvaltningers bidrag til en samlet regnskabsprognose, som hermed forelægges Økonomiudvalget. Denne regnskabsprognose er baseret på forbruget i årets første 6 måneder.

Det er yderligere besluttet med budget 2012, at der indføres kvartalsregnskaber med henblik på at sikre en mere korrekt periodisering samt understøtte kvaliteten i økonomirapporteringen. I forlængelse af denne beslutning har forvaltningerne udarbejdet kvartalsregnskaber, der ligeledes er indberettes til Økonomiforvaltningen.

Endeligt skal der grundet en ændring i den kommunale styrelseslov i foråret 2011 udarbejdes et halvårsregnskab, som har til formål at styrke økonomiopfølgningen i kommunerne.

Halvårsregnskabet skal således fremadrettet danne grundlag for opfølgningen på udgiftsudviklingen og forbedre kvaliteten og træfsikkerheden i kommunernes prognoser for årsregnskabet. Endelig skal halvårsregnskabet for kommunerne indgå i dialogen mellem staten og KL om den kommunale økonomi, herunder udviklingen i service- og anlægsudgifterne.

Løsning

Service

Københavns Kommunes forventede regnskab pr. august 2012 udviser et mindreforbrug på 207,9 mio. kr. eksklusiv aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet. Heraf udgør servicebufferpuljen 129,2 mio. kr., mens Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på 14,9 mio. kr. I 2011 var forventningen i augustprognosen til service et mindreforbrug på 154,1 mio. kr., mens regnskab 2011 blev lukket med et mindreforbrug på samlet set 487 mio. kr. på service.


I 2012 videreføres regnskabssanktionerne i tilfælde af en kollektiv budgetoverskridelse. Regnskabssanktionen er i 2012 i forhold til de vedtagne budgetter. Økonomiforvaltningen har løbende fokus på overholdelsen af kommunens servicemåltal.

 

Tabel 1 – Forventet forbrug på service pr. august 2012 eksklusiv aktivitetsbestemt medfinansiering.

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab

Afvigelse i forhold til korrigeret budget

Forventet overførsel til kassen jf. styrings-principper for tværgående prioritering af mindreforbrug på service

Økonomiudvalget

2.330.390

2.176.344

2.170.057

6.287

0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.350.513

4.307.716

4.290.196

17.520

12.375

Børne- og Ungdomsudvalget

8.851.764

9.057.450

9.010.408

47.042

0

Teknik- og Miljøudvalget

790.900

854.511

869.411

-14.900

0

Kultur- og Fritidsudvalget

221.403

245.441

245.441

0

0

Socialudvalget

4.967.831

4.986.022

4.982.826

2.736

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

779.390

792.777

772.791

19.986

0

Uden for forvaltningsinddeling

265.567

265.463

265.463

0

0

Servicebufferpulje

258.393

128.784

0

129.244

0

I alt

22.816.150

22.814.507

22.606.592

207.915

12.375

- I alt eksklusiv Servicebufferpulje

22.557.757

22.685.723

22.606.592

78.671

-


Med vedtagelsen af budget 2012 blev der afsat en servicebufferpulje på 258,4 mio. kr., der efter overførselssagen 2011-2012, bevillingsmæssige ændringer mv. er reduceret til 38,2 mio. kr. Der forventes en række korrektioner til puljen, herunder:

 

-          55,2 mio. kr. vedr. mindreforbrug under Barselsfonden, hvor mindreforbruget i 2012, dels disponeres til håndtering af merforbrug under de fælles arbejdsskadepuljer, dels tilføres kassen.

-          34,7 mio. kr. vedr. omplaceringer af budget fra drift til anlæg i Sundheds- og Omsorgsudvalget til finansiering af udgifter i forbindelse med Moderniseringsplanen og ombygning af køkkenfaciliteter. Sagerne forventes behandlet i Borgerrepræsentationen d. 23. august.

-          En tilførsel til kommunens servicebufferpulje på 0,2 mio. kr. i forbindelse med DUT. Herudover reduceres kommunens servicemåltal med 1,9 mio. kr., som er fordelt på forvaltningerne.

Servicebufferen udgør efter forventede korrektioner 129,2 mio. kr. Hertil skal det bemærkes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer forventer, at tilføre kassen 16,5 mio. kr. i mindreforbrug, hvoraf 75 pct. kan anvendes til tværgående prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne. De resterende 4,1 mio. kr. tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget til nye aktiviteter. Som konsekvens heraf forventes servicebufferpuljen øget yderligere med 12,4 mio. kr., som dog ikke er indregnet i prognosen på nuværende tidspunkt. Modsat reduceres Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede mindreforbrug i 2012 tilsvarende.

 

Nedenfor gennemgås de væsentligste afvigelser på service for hvert udvalg. Der henvises til bilag 1 for en nærmere gennemgang af udvalgenes forventede regnskab pr. august.


Økonomiudvalget
forventer et samlet mindreforbrug på 6,3 mio. kr. på service, hvilket primært skyldes et mindreforbrug vedrørende reservationsleje grundet færre reserverede kvadratmeter end budgetteret samt mindreforbrug på tjenestemandspensioner og merindtægter i Koncernservice vedr. salg af diverse it-ydelser. Hertil kommer mindreforbrug under Københavns Borgerservice.


Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 17,5 mio. kr. i 2012 på service, der primært stammer fra det demografiregulerede område. Mindreforbruget kan bl.a. henvises til forsinkelser i forbindelse med ibrugtagningen af to plejehjem under Moderniseringsplanen samt øget salg af plejehjemspladser til andre kommuner og bedre håndtering af flytninger i forbindelse med Moderniseringsplanen. Hertil kommer mindreforbrug under Pleje, service og boliger for ældre som følge af mindreforbrug på ydelsesstøtten, mens der forventes merforbrug på tomgangshusleje. 

 
Der forventes merforbrug på 4,9 mio. kr. til elevudgifter, da det er vanskeligt at forudsige, hvor mange elever, der rekrutteres i 2012, hvor stort frafaldet bliver og dermed også hvor store indtægter, der kan hjemtages. Det forventede merforbrug på området er reduceret med 5,3 mio. kr. siden aprilprognosen.


Af det samlede mindreforbrug på 17,5 mio. kr. forventer Sundheds- og Omsorgsudvalget at overføre 16,5 mio. kr. til kassen med henblik på, at 75 pct. af midlerne, svarende til 12,4 mio. kr. kan indgå i en tværgående prioritering i forbindelse med forhandlingerne om budget 2013. De resterende 25 pct. svarende til 4,1 mio. kr. tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget til nye aktiviteter.


Børne- og Ungdomsudvalget
forventer et samlet mindreforbrug på servicerammen på 47,0 mio. kr. Dette dækker bl.a. over et samlet mindreforbrug på de decentrale enheders opsparing på 64,7 mio. kr., ligesom der på undervisningsområdet forventes et mindreforbrug som følge af lavere aktivitet end forudsat. Det samme gør sig gældende for dagtilbud for børn og unge på specialområdet grundet et efterslæb mht. etablering af specialpladser, mens der forventes mindreforbrug på sundhedsområdet grundet uudmeldte demografimidler.

 

Disse mindreforbrug modsvares bl.a. af merforbrug på administration på 1,8 mio. kr. samt merforbrug på dagtilbudsområdet på 65,8 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at en øget forventning til antallet af børn under 6 år, der skal passes, mens forventningen til børn mellem 6 og 17 år er reduceret.

 

Det skal bemærkes, at mindreforbruget på decentral opsparing forventes at overstige Børne- og Ungdomsudvalgets samlede mindreforbrug på service, hvorfor udvalget reelt udviser et merforbrug på 17,7 mio. kr. efter overførsel af decentral opsparing fra 2012 til 2013, mod en forventning i aprilprognosen på 33,1 mio. kr. efter overførsel af decentral opsparing. I aprilprognosen udestod bl.a. korrektioner af budgettet for elementer uden for demografimodellen. Børne- og Ungdomsudvalget er med indstillingen om aktivitetstilpasning tilført 19,2 mio. kr. varigt til håndtering heraf, hvorfor udfordringen er reduceret tilsvarende. Den resterende udfordring efter forventede korrektioner skyldes primært, at udvalget i forlængelse af Overførselssag 2011-2012 har tilvejebragt måltal til afskaffelse af sommerlukket i daginstitutionerne i 2012. Tages der forbehold for disse forhold er Børne- og Ungdomsudvalgets merforbrug efter forventede overførsel af decentral opsparing tilnærmelsesvis uændret fra første prognose.  

Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på service på 14,9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært mindreindtægter på betalingsparkering, grundet en ændring i parkeringsadfærden fra rød mod blå zone og fra dag til nat. Det vurderes generelt, at de mange anlægsarbejder og en stagnerende økonomisk aktivitet har påvirket bilisternes adfærd. Derudover forventes det nødvendigt i 2012 at afskrive en række parkeringsafgifter vedr. tidligere år. Opgørelsen af de nødvendige afskrivninger er fortsat behæftet med en usikkerhed. Blandt andet er der usikkerhed omkring effekten af, at SKAT i 2012 har fået nye inddrivelsesmetoder, som alt andet lige burde give bedre mulighed for inddrivelse af de skyldige beløb fremover.

 

Endvidere forventer Teknik- og Miljøudvalget et mindreforbrug på P-puljen nedsat til finansiering af tab ved nedlæggelse af p-pladser på 1,3 mio. kr. hvilket skyldes, at forvaltningen forventer færre nedlagte parkeringspladser i 2012 end beregningsgrundlaget for oprettelsen af P-puljen.

Endelig forventes der mindreindtægter vedr. byggesagsbehandling. Risikoen håndteres internt i Teknik- og Miljøudvalget. Området er dog behæftet med en del usikkerhed og afhænger generelt af afslutningstidspunkt for flere store sager.

 

Teknik- og Miljøudvalget har på risikolisten en risiko på 8 mio. kr. vedr. vejafvandingsbidrag til KE i 2012 grundet krav fra Forsyningssekretariatet i Finansministeriet om at øge bidraget fra 4 til 8 pct. Forvaltningen har håndteret den bagudrettede udfordring for perioden 2007-2011 på samlet 15,4 mio. kr. med hensættelser i regnskab 2011. Det er forventningen, at sagen ikke bliver afgjort i 2012, hvorfor risikoen ikke er indregnet i det forventede regnskab. I Kommuneaftalen for 2013 indgår området som et forhold regeringen og KL vil se nærmere på.

 

Kultur- og Fritidsudvalget forventer balance på serviceudgifter.

Socialudvalget forventer et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på service. Mindreforbruget skyldes decentral opsparing samt mindreforbrug vedr. lov- og kontraktligt bundne midler og et eksternt finansieret projekt, hvor udgifterne først falder i 2013. Mindreforbruget på samlet 2,7 mio. kr. forventes overført til 2013. Efter forventede overførsler forventer Socialudvalget balance på service.

 

På de enkelte styringsområder skal det bemærkes, at der forventes mindreforbruget på handicap- og børneområdet, som modsvares delvist af merforbrug på hjemmeplejen, borgere med sindslidelser samt udsatte voksne. Merforbruget på udsatte voksne vedrører primært herberger og kvindekrisecentrene, mens alkohol- og misbrugsbehandlingen fortsat forventes at udvise væsentlige mindreforbrug. Merforbruget på hjemmeplejen kan hovedsagligt henvises til sygeplejen, mens borgere med sindslidelse bl.a. udviser merforbrug under Tryghedsplanen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 20,0 mio. kr. på serviceudgifter. Mindreforbruget skyldes, at budgettet til løntilskudspladser, er lagt ud fra en forudsætning om oprettelse af 1.800 helårs løntilskudspladser i kommunen i 2012, heraf 1.200-1.400 til dagpengemodtagere. Den seneste vurdering er, at pladser både oprettes og besættes senere end forudsat, hvorfor der alene realiseres 1.000 helårspladser til dagpengemodtagere.

Borgerrådgiveren, Revisionen og Beredskabskommissionen forventer balance på service.

Anlæg

På bruttoanlæg forventer forvaltningerne samlet set et forbrug på 4.165,2 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på 29,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. forventede korrektioner. Forbruget er opgjort inklusiv effekten af årets tredje anlægsperiodisering, der behandles af Økonomiudvalget d. 25. september og Borgerrepræsentationen den 4. oktober.  

Tabel 2 – Forventet forbrug på bruttoanlæg pr. august 2012

1.000 kr.

Vedtaget budget (brutto)

Korrigeret budget (brutto)

Forventet regnskab (brutto)

Afvigelse i forhold til korrigeret budget

Pct. forventet regnskab 2012 ligger over regnskab 2011

Økonomiudvalget

570.876

 482.185

478.726

 3.459

350%

Sundheds- og Omsorgsudvalget

100.989

136.050

110.335

25.715

86%

Børne- og Ungdomsudvalget

1.085.773

210.667

210.667

0

62%

Teknik- og Miljøudvalget

1.822.576

1.816.512

1.816.512

0

61%

Kultur- og Fritidsudvalget

1.227.903

1.476.113

1.476.113

0

7%

Socialudvalget

187.988

68.491

68.491

0

151%

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget*

11.789

4.339

4.339

0

-

Uden for forvaltningsinddeling

0

0

0

0

-

I alt

5.007.894

 4.194.357

4.165.183

 29.175

47%

*Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afholdt i 2011 ikke udgifter på anlæg

 

Forvaltningernes forventning til forbruget på bruttoanlæg i 2012 ligger 1,3 mia. kr. over regnskabsresultatet for 2011. Det skal bemærkes, at der i 2011 blev gennemført et historisk højt anlægsprogram på 2,8 mia. kr., der lå ca. 400 mio. kr. højere end regnskabsresultatet for 2010. Økonomiforvaltningen finder på den baggrund, at forventningerne til regnskab 2012 på bruttoanlæg fortsat er urealistisk høje.

 

Økonomiforvaltningen afdækker niveauet for budgettet samt kapaciteten for bruttoanlæg i 2013, da kommunerne samlet set er underlagt et loft på bruttoanlæg på 15,5 mia. kr. i 2013. Det præcise beløb på loftet i Københavns Kommune kendes endnu ikke, da KL ikke er startet på den faseopdelte budgetlægning endnu. Det forventes at beløbet kendes ultimo august/primo september.

 

Økonomiudvalget vil på budgetseminaret i august blive præsenteret for en proces, der håndterer overholdelse af anlægsloftet i Københavns Kommune.

Efterspørgselsstyrede overførsler
På efterspørgselsstyrede overførsler forventes et samlet mindreforbrug på 62,4 mio. kr.


Tabel 3 – Forventet forbrug på efterspørgselsstyrede overførsler pr. april 2012

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse i forhold til korrigeret budget

Økonomiudvalget

681.967

684.552

684.394

158

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.710.239

1.722.207

1.677.649

44.558

Børne- og Ungdomsudvalget

5.175

4.943

4.943

0

Teknik- og Miljøudvalget

2.496

33.520

23.737

9.783

Kultur- og Fritidsudvalget

18.632

18.632

18.632

0

Socialudvalget

1.586.086

1.578.453

1.512.947

65.506

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

5.899.963

6.022.282

6.079.856

-57.574

Uden for forvaltningsinddeling

0

0

0

0

I alt

9.904.558

10.064.589

10.002.158

62.431


Økonomiudvalget
forventer et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler efter forventede korrektioner til budgettet.


Sundheds- og Omsorgsudvalget
forventer et samlet mindreforbrug på 44,6 mio. kr., der primært vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet, der modsat tidligere forventet mindreforbrug på 50,8 mio. kr., mod merforbrug i aprilprognosen. Udvalget forventer mindreindtægter på 6,2 mio. kr. fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. 


Socialudvalget
forventer et mindreforbrug på 65,5 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler, hvilket primært kan henvises til førtidspensionsområdet, der forventer et mindreforbrug på 65,9 mio. kr. grundet ca. 284 færre førtidspensionister end budgetteret. Socialudvalget forventer ligeledes mindreindtægter på 14,8 mio. kr. fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. I beløbet er indregnet, at kassen i Dut-sagen har finansieret mankoen i 2012 på 7,6 mio.kr. vedrørende Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget som følge af ny lovgivning på området, hvor refusionsgrænserne på børneområdet sænkes. I forbindelse med regnskab 2012 vil de samlede mindreindtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager blive modregnet i forvaltningernes overførselsadgang på service, idet der tages højde for overførsler vedrørende lov og kontraktmæssigt bundne midler, eksterne midler samt de decentrale institutioners opsparing.


Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
forventer et samlet merforbrug på 57,6 mio. kr., hvoraf 18,3 mio. kr. kan henvises til den efterspørgselsstyrede indsats og hovedsageligt skyldes ny lovgivning. På baggrund af merudgifterne i 2012, såvel som de forventede merudgifter i 2013, der følger af den nye lovgivning på aktiveringsindsatsen, anmodes Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om, at udarbejde et notat, der dels redegør for merudgifternes omfang, dels for mulighederne for helt eller delvist at tilpasse aktiveringsindsatsen til de eksisterende budgetrammer. Notatet udarbejdes med henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne for 2013 og fremsendes til Økonomiudvalget senest d. 1. september.


Finans

Den likvide kassebeholdning, der omfatter bankindestående, obligationer, indskudsbeviser mm., forventes ultimo 2012 at være på ca. 7,7 mia. kr.

 

Den reelle kasse kan pr. august opgøres til -111 mio. kr. mod 399 mio. kr. i aprilprognosen. Hovedårsagen til faldet er, at det forventede kassetræk vedr. mindreindtægter fra grundskyld er øget til 586,8 mio. kr. Tilbagebetalingen medfører et ekstraordinært kassetræk i 2012, der medfører et fald i den reelle kasse. Som konsekvens heraf er der i budgetforslaget indarbejdet en tilsvarende reservation af råderummet i perioden 2013-2015 til kasseopbygning med henblik på at reetablere den reelle kasse. Det skal bemærkes, at Økonomiforvaltningen er i dialog med SKAT med henblik på at sikre, at der ikke fremadrettet vil opstå situationer, hvor kommunen skal foretage større ubudgetterede tilbagebetalinger i forlængelse af SKAT’s arbejde med ejendomsvurderinger mv. Således er det bl.a. aftalt, at Københavns Kommune indgår i et partnerskab med SKAT så informationsniveauet kan hæves. 

 

I den reelle kasse er desuden indregnet en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedrørende 2011 på -237,0 mio. kr.

 

Som konsekvens af de to korrektioner til den reelle kasse er der i budgetforslaget for 2013 indarbejdet en kasseopbygning i perioden 2013-2015 med henblik på at reetablere den reelle kasse.

Økonomiforvaltningen vurderer, at den reelle kasse bør være minimum 600-700 mio. kr., og følger værdien af den reelle kasse nøje.

 

Der redegøres for de konkrete bevægelser i den reelle kasse i bilag 3.  


Kvartals- og halvårsregnskab 2012

Kvartalsregnskabet for 1. halvår 2012 udviser et overskud på 3,5 mia. kr. mod 3,8 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal af 2012. Overskuddet er primært et resultat af, at ejendomsskatterne uanset betalingstidspunktet er indtægtsført i 1. kvartal af 2012. Derfor påvirkes først halvår positivt, mens der forventes et tilsvarende underskud i andet halvår.  

 

Resultatet er, trods overskuddet, 0,3 mia. kr. mindre end forventningen i det periodiserede budget for årets første 6 måneder. Det lavere resultat i forhold til forventningen i periodiseret budget kan primært henføres til tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat m.m., jf. bilag 1 til forventet regnskab pr. august.  

 

Kommunen har i 2012 budgetteret med et likviditetsforbrug på 2,2 mia. kr., der med halvårsregnskabet er reduceret med 673 mio. kr. til et likviditetsforbrug på 1,5 mia. kr. Baggrunden for likviditetsforbruget er et kassetræk til anlægsarbejder, som f.eks. Nordhavnsvej, der er finansieret ud af tidligere års mindreforbrug og udlodninger fra diverse selskaber.      

 

Skatteindtægterne forventes at være på 24,6 mia. kr. svarende til en mindreindtægt på 487 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Dette kan overordnet set henvises til tilbagebetaling af grundskyld som følge af at SKAT har efterkommet ekstraordinært mange klagesager over ejendomsvurderingerne. I forlængelse heraf forventer kommunen desuden øgede til renteudgifter på 88 mio. kr. i afsavnsrenter mv.    

 

På driftssiden forventes et mindreforbrug på 124 mio. kr. sammenholdt med det vedtagne budget, hvilket primært kan henvises til udisponerede midler under servicebufferpuljen, der på nuværende tidspunkt udgør 128,8 mio. kr., der ikke indgår i kommunens forventede forbrug. Det skal ved betragtning af de forskellige områder bemærkes, at der i starten af 2012 er foretaget en større omkonteringsøvelse af administrativ overhead fra administrationsområdet til social- og sundhedsområdet, hvorfor disse områder ved sammenligning af vedtaget budget og forventet forbrug udviser væsentlige merforbrug. Omkonteringen følger af ny intern konteringspraksis i kommunen og social- og sundhedsområder er som konsekvens heraf tilført midler fra administration efter budgetvedtagelsen. Derimod gælder, at undervisning- og kulturområdet udviser væsentlige merforbrug på 196 mio. kr. ved sammenligning af forventet forbrug og vedtaget budget. Dette kan overordnet set henvises til de kommunale specialskoler, hvor Børne- og Ungdomsudvalget forventer et forbrug, der ligger væsentligt over niveauet i vedtaget budget. Dette skyldes ny lovgivning på specialområdet, som har nødvendiggjort en større omkontering af budget efter budgetvedtagelsen. 

 

På anlægssiden forventes et forbrug på 1,1 mia. kr. under det budgetterede. Dette skyldes primært, at udgiftsniveauet ligger under det forudsatte, idet kommunen allerede på nuværende tidspunkt har reperiodiseret en del af budgettet til 2013 og 2014.   

 

For en mere detaljeret forklaring oversigter over kvartals- og halvårsregnskabet henvises til bilag 2.

Videre proces

Sagen skal behandles af Borgerrepræsentationen den 30. august. Herefter indsendes halvårsregnskabet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Claus Juhl                          /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 22. august 2012

Carl Christian Ebbesen (O) og Ninna Thomsen (F) fremsatte følgende ændringsforslag: ”Partierne forslår at ”2012” udgår af 4. at-punkt.

 

Ninna Thomsen (F) fremsatte følgende ændringsforslag: ”Socialistisk Folkeparti foreslår, at der indsættes et 5. at-punkt med følgende ordlyd: ”At Økonomiforvaltningen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om over for Økonomiudvalget den 4. september 2012 at fremlægge forslag til håndtering af udfordringen vedr. aktiveringsindsatsen i 2012.

 

Et enigt Økonomiudvalg anbefalede indstillingen med de foreslåede ændringsforslag.

Et enigt Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning: ” Økonomiudvalget har noteret at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne vil indhente oplysninger om behov for øget servicemåltal i 2012. Økonomiudvalget får oversigten til næste møde den 4. september 2012.

Til top