Mødedato: 22.08.2000, kl. 15:00

Havneplanlægningen. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Havneplanlægningen. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra fællesmøde tirsdag den 22. august 2000


J.nr. ØU 242/2000

1. Havneplanlægningen. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Økonomiforvaltningen indstiller,

at ideoplæggene danner grundlag for kommuneplanretningslinierne i forslag til

Københavns Kommuneplan 2001

 

Økonomiudvalgets beslutning: I resumeets 1. linie erstattes "lokalplan" med "helhedsplan".

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning.

Indstillingen blev tiltrådt, således at forvaltningerne arbejder videre med ideoplæggene for fokusområderne Nordhavnen og Sydhavnen, med henblik på en konkretisering bl.a. for så vidt angår emnerne finansiering, infrastruktur, institutionsdækning og social balance.

For så vidt angår fokusområdet Inderhavnen vender forvaltningerne tilbage til udvalgene med en særskilt sag inden forelæggelse af sagen om forslag til kommuneplan 2001.

Jens Kjær Christensen, Morten Kabell og Per Bregengaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten er ikke enig i alle enkeltforudsætninger som indstillingen bygger på. Men Enhedslisten er af den opfattelse at det er nødvendigt at fremme planprocessen med henblik på endelig politisk afklaring af helhedsplanen og kommuneplanforslag."

 

***

Peter Skaarup mødte kl. 15.35 under behandlingen af pkt. 1.

Winnie Larsen-Jensen mødte kl. 15.55 under behandlingen af pkt. 1.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 6. maj 1999, at der skulle udarbejdes en lokalplan for havnen. Efterfølgende har et samarbejde mellem fire parter, Københavns Havn, Freja Ejendomme A/S, Miljø- og Energiministeriet og Københavns Kommune udarbejdet et grundlag for en helhedsplan for havnen. Der er blevet udpeget tre fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, der alle har et stort byudviklingspotentiale, samt tre perspektivområder hvor potentiale til en byudvikling findes, men at udnyttelsen af dette bør afvente en forbedring af den trafikale betjening. Disse områder er Nordhavnen (nord for Orientbassinet) Refshaleøen samt Tippen. Der er udarbejdet ideoplæg for de tre fokusområder.

 

 

Til top