Havneplanlægningen. (Fællesindstilling Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

DAGSORDEN

for fællesmøde tirsdag den 22. august 2000

at orienteringen tages til efterretning

Økonomiforvaltningen indstiller,

Havneplanlægningen tager udgangspunkt i tre vedtagelser i Borgerrepræsentationen. For det første, blev det besluttet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 1999, at der skulle arbejdes med at hæve kvaliteten i nybyggeriet i København. For det andet besluttede Københavns Borgerrepræsentation den 6. maj 1999, i forbindelse med sin behandling af Københavns Kommuneplanberetning 1999, at "der skal udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder havnens herlighedsværdier". For det tredje blev det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2000, besluttet at der i planlægningen skulle ske en konvertering af arealer udlagt til erhvervsformål ved byens herlighedsværdier, til boligformål, specielt ved Havnen. Med dette udgangspunkt indledte kommunen i sommeren 1999 et samarbejde med Københavns Havn, det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S samt Miljø- og Energiministeriet. Sty regruppen bestod af de administrerende direktører for de to selskaber, afdelingschefen for landsplanafdelingen i Miljøministeriet samt de administrerende direktører for henholdsvis Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune.

Samarbejdet har således haft til formål at formulere retningslinier for byggeri i Københavns havn, som de 4 samarbejdspartnere finder udgør de tilstrækkelige forudsætninger for, at den fremtidige omdannelse af havneområderne til bymiljø af høj kvalitet kan sikres. De 4 samarbejdspartnere har tilrettelagt planlægningsprocessen i en åben og forpligtigende dialog både med hinanden og med omverden.

Havnens fysiske udstrækning og den meget store forskel på de enkelte havneafsnits nuværende karakter taler imod en totalplan og for en koordineret planlægning af de forskellige havneafsnit. Havnen er derfor blevet opdelt i 10 "delområder" fra Svanemøllebugten i nord til Kalveboderne i syd.

De delområder, hvor byomdannelsen fra havneformål til byformål er aktuel, benævnes "fokusområder". Der er udpeget 3 sådanne fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen.

Andre delområder rummer et byomdannelsespotentiale, men forudsætningerne for udnyttelsen af dette potentiale er ikke til stede på nuværende tidspunkt. Disse delområder benævnes "perspektivområder". Der er udpeget 3 sådanne perspektivområder: Nordhavnen, Refshaleøen, og Tippen.

1. PERSPEKTIVOMRÅDET, NORDHAVNEN

Den del af Nordhavnen, som ligger nord for Orientbassinet, foreslås i Københavns Kommuneplan 2001 fastlagt til havneformål. Planlægningen af delområdets omdannelse til byformål helt eller delvist er ikke aktuelt.

2. FOKUSOMRÅDE, NORDHAVNEN

Den del af Nordhavnen, som ligger syd for Orientbassinet, foreslås i Københavns Kommuneplan 2001 fastlagt til et integreret byområde og havneterminal. Planlægningen af dette delområde er højt prioriteret.

3. FOKUSOMRÅDE, INDERHAVNEN

Havneløbet fra Kastellet til Knippelsbro rummer store byggemuligheder på Dokøen, Christiansholm, Grønlandske Handels Plads og Kvæsthusbroen. Stedets enestående historiske betydning skærper kvalitetskravet.

4. DELOMRÅDET FRA KNIPPELSBRO TIL LANGEBRO

Havneløbet fra Knippelsbro til Langebro rummer kun én byggemulighed, Christians Brygge. Denne grund er i Københavns Kommuneplan 2001 foreslået udlagt til offentlige formål.

5. DELOMRÅDET FRA LANGEBRO TIL FISKETORVET

Havneløbet fra Langebro til Fisketorvet er stort set udbygget på Sjællands siden (Kalvebod Brygge). Byomdannelsen på Amager siden (Islands Brygge) er fastlagt i en lokalplan (Havnestaden).

6. FOKUSOMRÅDET, SYDHAVNEN

Sydhavnen rummer store byggemuligheder. Omdannelsen fra industri til kontorformål er påbegyndt i Teglværkshavnen. Langs med havneløbet kan der opføres boliger, placeres husbåde og anlægges lystbådehavn. Planlægningen af dette fokusområde prioriteres højt.

7. PERSPEKTIVOMRÅDET, TIPPEN

Det opfyldte areal syd for Sjællandsbroen, Tippen, betragtes som et ikke-stationsnært reserveareal.

8. PERSPEKTIVOMRÅDET, REFSHALEØEN

Det tidligere skibsværft er lokaliseret ud til det nordlige havneløb, men mangler en trafikal tilknytning til byen. De miljømæssige problemer på stedet gør endvidere en mulig udnyttelse til byformål uaktuel.

9. DELOMRÅDET PRØVESTENEN

Dette havneafsnit er under omdannelse til et havneområde med virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav.

10. DELOMRÅDET AMAGER STRANDPARK

Den kommende Amager Strandpark bliver kollektivtrafikbetjent med Metroens 3. etape og vil indeholde badestrand, lystbådehavn og boliger. Strandparken grænser op til Prøvestenen.

Styregruppen indgik aftalter med tre planlægningsfirmaer om planlægningen af de tre fokusområder. For Nordhavnen med Adriaan Geuze, Holland og for Inderhavnen med arkitekt Henning Larsen samt med Sjoerd Soeters , Holland, vedrørende Sydhavnen. De to hollandske arkitekter blev valgt fordi de i Amsterdams øst havn har stået for en større vellykket havneomdannelse med en række nyskabelser indenfor havneboliger.

Inderhavnen mellem Kastellet og Knippelsbro er et sted, som i enestående grad bærer præg af Danmarkshistorie. Amalienborgkvarteret er landets fornemmeste, pakhusene vidner om Danmarks verdenshandel i den florissante periode, og Holmen fortæller om flådens betydning, da Danmark var større end i dag. Nu er både krigsflåden og handelsflåden flyttet til andre havne. Centrale arealer er hermed blevet frigjort til bybygning.

Det gennemførte volumenstudium i fokusområdet har som formål at vurdere hvor store bygningsanlæg, der kan placeres på Dokøen, Christiansholm, Grønlandske Handels Plads og Kvæsthusbroen med respekt for stedets historiske betydning, den eksisterende værdifulde arkitektur og det samlede bybillede. Studiet viser, at der kan indpasses 3 store bygningsvolumener med kulturelle funktioner som f.eks. operahus, teater, koncerthus, Byens Hus, museum m.m. suppleret med et begrænset boligbyggeri.

Sydhavnen er blevet anlagt og gradvist udvidet på opfyldte vandarealer. De nuværende geografiske forhold gør det ikke muligt at skabe en direkte sammenhæng mellem Vesterbro og vandet, således som det er muligt for Østerbros vedkommende. Sydhavnens funktion som erhvervshavn og industriområde er under afvikling. Omkring Teglværkshavnen er omdannelsen allerede markant. Vandarealerne er stedets største attraktion og dermed den herlighedsværdi, som den fortsatte byudvikling skal baseres på.

Det videre projekt

BILAG VEDLAGT

• Masterplan COPENHAGEN Sydhavnen
• Urban plan for Söndre frihavn and Nordbassinet