Mødedato: 22.06.2004, kl. 15:00

Højbro Plads og Amagertorv - udeservering og cykelparkering (Bygge- og Teknikudvalget)

Højbro Plads og Amagertorv - udeservering og cykelparkering (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 242/2004

 

15. Højbro Plads og Amagertorv - udeservering og cykelparkering (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler;

 

at Amagertorv og området omkring Højbro Plads omlægges som beskrevet i nærværende indstilling for at imødekomme behovet for cykelparkering og udeserveringsarealer,

at cykeltaxier skal tilbydes en formel taxiholdeplads på arealet mellem Højbro Plads og Amagertorv,

at antallet af udeserveringsarealer på Højbro Plads i sæsonen 2004 øges til 3,

at 3 udeserveringsarealer bibeholdes i 2005 og fremefter,

at der afholdes en arkitektkonkurrence om udformning af udeserveringspavilloner som beskrevet i nærværende indstilling,

at der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til gennemførelse af projekt for ændring af cykelparkeringsforholdene på Vej & Parks Anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg,

at der gives en anlægsbevilling på 1,15 mio. kr. til finansiering af en arkitektkonkurrence om pavilloner på Vej & Parks Anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg.

 

Der tages forbehold for en endelig statslig godkendelse som følge af regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder.

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2004

Søren Pind (V) stillede ændringsforslag om, at arealet mellem Højbro Plads og Amagertorv ikke lukkes for bilkørsel.

 

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Lars Engberg (A)

 

X

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag om, at der etableres cykelparkering på den vestlige side af Højbro Plads.

 

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Lars Engberg (A)

X

 

 

Kim Christensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

Dermed var indstillingen anbefalet, idet der etableres cykelparkering på den vestlige side af Højbro Plads, og idet cykelparkeringszonen i Silkegade ved Illum udformes som et opmalet område uden etablering af cykelstativer.

Tredje prioritet vedrørende fremtidige udeserveringer formuleres: "Tredje prioritet skal tildeles ansøgere udenfor pladsen (restaurationer forretninger uden fysisk tilknytning til pladsen; idet d er (…)".

Søren Pind (V), Wallait Khan (V) og Karin Storgaard (O) afgav følgende bemækning: Venstre og Dansk Folkeparti er imod, at der ikke etableres mere udeservering, samt lukningen for en del af Højbro Plads."

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgets egen ramme."

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2004

Anbefalet

O + V videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. juni 2004

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 31. marts 2004 (BTU 175/2004) drøftede udvalget en indstilling: "Højbro Plads og Amagertorv – udeservering og cykelparkering". Udvalget bad på baggrund af sin drøftelse forvaltningen om at udarbejde en ny indstilling, hvor antallet af udeserveringer samt pavilloner hertil blev revurderet. Endvidere ønskede udvalget et forslag til løsning af cykelparkeringsproblemerne omkring Amagertorv udarbejdet.

Udvalget besluttede på sit møde den 21. april 2004 (BTU 217/2004) at udskyde "Højbro Plads - cykelparkering og udeservering" til 2005 for at finansiere Miljøtrafikugen 2004. Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 13. maj (BR 229/04), at Miljøtrafikugen finansieres af de frie midler i Bygge- og Teknikforvaltningen Budget 2004. Der er således midler på Investeringsplanen 2004 uden udskydelse af andre projekter.

Forvaltningen foreslår at udvalget godkender at arealdisponeringen omkring Amagertorv og Højbro Plads ændres som beskrevet i denne indstilling for at imødekomme det øgede behov for cykelparkeringsmuligheder og udeserveringsarealer.

Endvidere foreslås det at cykeltaxier tilbydes en formel holdeplads i umiddelbar nærhed af Amagertorv hvorved problemer med cykeltaxiers anvendelse af Amagertorv som holdeplads søges løst. Der er ikke lovhjemmel til at forbyde dem eller fjerne dem fra bestemte steder, men forvaltningen foreslår, at man ved at tilbyde dem attraktive holdepladser forsøger at løse problemerne.

Forvaltningen foreslår videre at udeserveringen på Højbro Plads udbydes efter principperne beskrevet i denne indstilling samt at antallet af udeserveringsarealer øges fra 2 til 3.

Forvaltningen anviser ligeledes hvordan en alternativ løsning med 2 udeserveringspavilloner kan indplaceres.

Endelig foreslår forvaltningen at der afholdes en arkitektkonkurrence for udeserveringspavilloner til brug på såvel Højbro Plads som andre steder i Kommunen.

Forvaltningen forventer at en afgørelse af arkitektkonkurrencen vil kunne findes i begyndelsen af det nye år hvorfor konkurrencemidlerne først skal anvendes i 2005..

 


 


Til top