To nye svømmehaller i Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
To nye svømmehaller i Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 22. juni 2004
J.nr. ØU 247/2004
10. To nye svømmehaller i Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Borgerrepræsentationen:
At opføre et vandkulturhus i Valby og et nyt Bellahøjbad
At der træffes principbeslutning om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter forprojekteringen af de to projekter inden for en samlet nettoramme på 225 mio. kr.
At finansieringen af nettorammen på 225 mio. kr. til de to svømmehaller tilvejebringes ved at anvende 141 mio. kr. af besparelsen fra kommunens valg af ny it-leverandør, samt 84 mio. kr. fra salg af arealer i eller i tilknytning til Valby Idrætspark
At der i forlængelse af ovenstående i årene 2004, 2005, 2006 og 2007 hvert år overføres 35,25 mio. kr. fra Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning drift, konto 6.51.1 Administration mv. til en rådighedsbevilling under Økonomiudvalgets bevilling Fælles Anlægspuljer, konto 6.51.3 Svømmehaller
At der i det
omfang, der er tidsforskydning mellem indtægter (salg af arealer i eller i
tilknytning til Valby Idrætspark) og udgifter vil blive foretaget
mellemfinansiering fra Økonomiudvalgets Bevilling Finansposter, konto 8.05.5
Kassen
At der inden for den samlede ramme på 225 mio. kr. gives en tillægsbevilling (rådighedsbevilling) til projektering af de to svømmehaller til budget 2004 på 4 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.30.3
At der anvises kassemæssig dækning for udgiften på 4 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget 2004, bevilling Fælles Anlægspuljer, konto 6.51.3 Svømmehaller.
At der inden for den samlede ramme på 225 mio. kr. afsættes 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for Valby Idrætspark
At der anvises
kassemæssig dækning for udgiften på 0,5 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget
2004, bevilling Fælles Anlægspuljer, konto 6.51.3 Svømmehaller
At der træffes
principbeslutning om at øge driftsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget
til drift af svømmehallerne
At Bygge- og Teknikforvaltningen anmodes om at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for at projekterne kan realiseres.
Kultur- og Fritidsudvalgets
beslutning i mødet den 17. juni 2004
Dagsordenens punkt 11 blev behandlet inden punkt 10.
Der blev begæret afstemning om følgende af
Indstillingens 10. at-punkt ændres til følgende ordlyd: "at der træffes beslutning om at driften af de 2 svømmehaller er udgiftsneutral for Kultur- og Fritidsudvalget."
Et mindretal (
Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen,
Ændringsforslaget blev forkastet.
Indstillingen blev herefter tiltrådt.
Jens Kjær Christensen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"Enhedslisten er enig i, at der skal finde en fornyelse af svømmehalsfunktionen sted på Bellahøj, og at der skal bygges et vandkulturhus i Valby. Men den nærværende indstilling besvarer ikke, hvorfor der etableres 50 meter-bane på Bellahøj og hvilke konsekvenser den påtænkte konstruktion med frasalg af jord faktisk medfører for idrætten i Valby Idrætspark. Dette skal ses i lyset af, at der såvel er et voldsomt presserende renoveringsbehov af KI´s eksisterende anlæg som behov for nye idrætshaller på Holmen og i forbindelse med Sundbyøsterhallen. Det er nødvendigt at se de samlede investeringer i idrætsanlæg under ét. Derfor forbeholder Enhedslisten sig ret til i den videre proces at stille ændringsforslag, der tager højde for, at der skabes den tiltrængte sammenhæng."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2004
Anbefalet
Ø
videreførte sit forbehold fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. juni
2004.
Behandling: Borgerrepræsentionen
RESUME
Det indstilles, at der opføres et vandkulturhus i Valby og et nyt Bellahøjbad. De samlede anlægsudgifter er skønnet til 225 mio. kr. (2004 p/l), jf. nedenstående:
Vandkulturhus i Valby 80,0 mio. kr.
Nyt overdækket Bellahøjbad 144,5 mio. kr.
Helhedsplan for Valby Idrætspark 0,5 mio. kr.
I alt 225,0 mio. kr.
I begge projekter er der afsat 2 mio. kr. til arkitektkonkurrencer. Der er i begge projekter afsat 5 pct. af den samlede anlægssum til uforudsete udgifter.
Ved projekteringen af et nyt Bellahøjbad vil der blive lagt vægt på, at det skal kunne bruges til mesterskaber med tilskuerfaciliteter. Projektet vil derfor indeholde et bassin på 50 x 25m samt et afsvømningsbassin på 15x25m. Derudover vil projektet indeholde faciliteter til børnefamilier. Disse vil i højest mulig grad blive indtænkt i de øvrige bassiner. De udendørs børnebassiner på Bellahøj vil blive bibeholdt.
Ved projekteringen af vandkulturhuset i Valby vil der blive lagt vægt på at bassinudformningen/(rne) inviterer til idræt, leg, motion og morskab. Projektet vil derfor indeholde faciliteter til både motion og familieaktiviteter.
Valby Lokaludvalg vil blive hørt om denne indstilling, og de vil sammen med brugerne af det nuværende Bellahøjbad, brugerne af Valby Idrætspark, samt relevante lokale kræfter vil blive inddraget i den videre proces.
***
Der skal udarbejdes lokalplaner i forbindelse med begge projekter. For så vidt angår Bellahøjbadet skal projektet godkendes i Fredningsnævnet, da badet er beliggende ved den fredede Bellahøjmark. I Valby skal projektet indtænkes i den helhedsplan for Valby Idrætspark, det med denne indstilling besluttes at udarbejde. Arbejdet med helhedsplanen vil blive igangsat hurtigst muligt, og forventes udført med brug af ekstern bistand.
Under forudsætning af, at Borgerrepræsentationens beslutning foreligger i august 2004 forventes projekterne at kunne igangsættes i løbet af efteråret 2005 til indvielse 2007/8.