Ny budgetmodel i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 22. juni 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 244/2004

 

 

1.                   Ny budgetmodel i Københavns Kommune

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget:

 

at Økonomiudvalget drøfter de i indstillingen beskrevne principper, der foreslås at være udgangspunkt for indførelse af en ny budgetmodel i Københavns Kommune.

 

at indstillingen sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet med en høringsfrist fastsat til 26. august 2004 kl. 12.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2004 en række hensigtserklæringer, der samlet har til formål at styrke det fremtidige budgetarbejde. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og bedre økonomistyring gennem en tættere sammenkobling mellem ressourceforbrug og aktivitetsniveau samt tilpasse budgettet til nye dokumentationskrav. I den ny budgetmodel tilvejebringes der således oplysninger om, hvad servicetilbuddene indeholder, hvor mange personer, som modtager hvert tilbud, og hvad prisen er for de pågældende tilbud.

 

I nærværende indstilling beskrives de principper, som foreslås at være udgangspunkt for indførelse af en ny budgetmodel i Københavns Kommune. Det fremgår af indstillingspunkterne, at Økonomiudvalget i denne indstilling ikke skal tage stilling til de beskrevne principper for en ny budgetmodel, men alene drøfte disse og godkende, at indstillingen sendes i høring i udvalgene.

 

I den ny budgetmodel sondres der grundlæggende mellem på den ene side efterspørgselsstyrede serviceområder og efterspørgselsstyrede overførsler og på den anden side det rammebelagte område.

 

Den ny budgetmodel indebærer nogle ændringer i selve budgetprocessen – specielt i forhold til budgetopfølgningen, hvor der kan foretages en efterregulering af budgettet inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder. Ligeledes skal der i forbindelse med budgetopfølgningen tilvejebringes yderligere information i forhold til de i budgettet fastsatte aktivitetsforud sætninger og resultatkrav/servicemål.

 

Den ny budgetmodel stiller således nye krav til indholdet af udvalgenes budgetbidrag.

 

Den ny budgetmodel indebærer væsentlige ændringer af det hidtidige bevillingssystem, hvilket stiller nye krav til såvel den økonomiske styring som til dokumentation af enhedspriser, aktivitet og serviceniveau.

 

Der vil i den ny budgetmodel fortsat indgå et årligt omstillingsbidrag som udgør minimum 200 mio. kr., som skal tilvejebringes inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder og det rammebelagte område med henblik på at skabe plads til fortsat politisk prioritering af nye initiativer. Tilsvarende vil det være muligt at foretage udvalgsintern omstilling.

 

Det foreslås, at nærværende indstilling sendes i høring i forvaltningerne og udvalg med en høringsfrist fastsat til d. 26. august 2004 kl. 12. I den forbindelse anmodes forvaltninger og udvalg om at forholde sig til de i indstillingen rejste spørgsmål vedrørende den nærmere afgrænsning af den ny budgetmodel.

 

Økonomiudvalget behandler på mødet den 21. september de indkomne høringssvar sammen med en principbeslutning om indførelse af en ny budgetmodel. Herefter træffer Borgerrepræsentationen beslutning om indførelse af den ny budgetmodel, således at den endelige udformning af den ny budgetmodel kan fastlægges i forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2004 en række hensigtserklæringer, der samlet har til formål at styrke det fremtidige budgetarbejde. Dette skal bl.a. ske ved tilvejebringelse af yderligere gennemsigtighed i budgettet gennem indarbejdelsen af endnu bedre målbare kvalitets- og resultatkrav kombineret med enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger. Der lægges således vægt på, at der sker en stærkere sammenkobling mellem ressourceforbrug og serviceniveau gennem øget fokus på omkostninger, kvalitet og resultater.

 

Ligeledes understreges det, at fortsat effektivisering og omprioritering af kommunens ressourcer gennem tilvejebringelse af et årligt omstillingsbidrag på 200 mio. kr. er helt nødvendigt, hvis der skal skabes plads til fortsat politisk prioritering af nye initiativer og demografiregulering.

 

Økonomiforvaltningen præsenterede på Borgerrepræsentationens budgetseminar den 4. marts 2004 forvaltningens foreløbige overvejelser vedrørende indholdet af en ny budgetmodel.

 

Indførelse af en ny budgetmodel i Københavns Kommune har til formål:

·        at tilvejebringe større gennemsigtighed i budgettet for såvel borgere som politikere i forhold til kommunens økonomi.

·        at forbedre mulighederne for at prioritere aktiviteter inden for udvalgenes områder.

·        at skabe øget fokus på kvalitet og service gennem en tættere sammenkobling mellem ressourcer og serviceniveau og derigennem sikre bedre økonomistyring og større effektivitet.

 

Denne indstilling beskriver grundlaget for arbejdet med at forbedre økonomistyringen gennem en ny budgetmodel for Københavns Kommune. Indstillingen indeholder dels en beskrivelse af budgetprocessen og de overordnede principper for en ny budgetmodel, dels en procesplan for indførelse af denne.

 

Principper for en ny budgetmodel

I den nuværende budgetmodel opdeles budgettet i det rammebelagte og det lovbundne område. Det rammebelagte område omfatter alle drifts- og anlægsudgifter som ikke er omfattet af det lovbundne område. Inden for det rammebelagte område foretages der demografiregulering på de demografisk betingede udgiftsområder, f.eks. folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje. Det lovbundne område består af de udgifter som ikke umiddelbart er styrbare for forvaltningerne, f.eks. udgifter til kontanthjælp, førtidspension, folkepension mv.

 

I den ny budgetmodel vil budgettet blive opdelt i efterspørgselsstyrede serviceområder, efterspørgselsstyrede overførsler og det rammebelagte område. Der vil være forskellige budgetmæssige styringsprincipper inden for hvert af de tre områder.

De efterspørgselsstyrede serviceområder er kendetegnet ved, at den budgetmæssige styring sker på baggrund af antallet af modtagere og et politisk fastsat serviceniveau, som afspejles i prisen pr. enhed.

 

De efterspørgselsstyrede overførsler styres budgetmæssigt ud fra aktivitetsforudsætninger, f.eks. den forventede udvikling i økonomiske konjunkturer. Inden for de efterspørgselsstyrede overførsler lægges der i den ny budgetmodel endvidere op til et øget fokus på antallet af modtagere, bl.a. gennem tilvejebringelse af incitamenter til øget udgiftsstyring. For det rammestyrede område vil der som en udvikling af det eksisterende styringsmæssige fokus på budgetoverholdelse i højere grad blive fulgt op på aktivitetsniveauet i forhold til politisk f astsatte servicemål og dækningsgrader.

 

Nedenstående figur 1 viser de budgetmæssige styringsprincipper i henholdsvis den eksisterende budgetmodel og den ny budgetmodel.

 

              Figur 1 – Budgetområder og styringsprincipper i henholdsvis den eksisterende og den ny budgetmodel.

I dag
Bevillingstype	Styringsmekanisme
Rammestyret	Rammebevilling Mål og resultater Mer-/mindreudgift afholdes af udvalget
Lovbundent	Rammebevilling Mer-/mindreudgifter afholdes ikke af udvalget
Rådighedsbevilling (anlæg)	Godkendelse ved indstilling Rammebevilling

 

Den ny budgetmodel
Bevillingstype	Styringsmekanisme
Efterspørgselsstyrede serviceområder	Politisk besluttet: Serviceniveau/enhedspris Udefrakommende: Antal modtagere (demografi) Efterregulering på baggrund af: Det faktiske antal modtagere (demografi)
Efterspørgselsstyrede overførsler	Rammebevilling Udvalgene får en andel af mer-/mindreudgift
Rammestyret	Rammebevilling Mål og resultater Mer-/mindreudgift afholdes af udvalget
Rådighedsbevilling (anlæg)	Godkendelse ved indstilling Rammebevilling og enhedspris

 

I forhold til ovenstående beskrivelse af styringsprincipperne i den ny budgetmodel skal det understreges, at det er en forudsætning, at de af Borgerrepræsentationen vedtagne budgetter og de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte regler vedrørende budget- og regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner overholdes.

 

I det følgende vil budgetområderne i den ny budgetmodel blive beskrevet nærmere.

 

Ydelseskatalog

En af forudsætningerne for den ny budgetmodel er, at udvalgene skal udarbejde et ydelseskatalog, hvor sammenhængen mellem pris og service fremgår.

 

Ydelseskataloget skal indeholde en beskrivelse af de respektive ydelser som kommunen leverer, herunder hvilke kvalitetsstandarder der gælder for ydelserne.

 

Såfremt der sker ændringer i enhedsprisen i løbet af året skal serviceniveauet/kvalitetsstandarderne justeres tilsvarende.

 

Ved at skabe en gennemsigtighed med hensyn til sammenhæng mellem pris og serviceniveau i ydelseskataloget, skabes der mulighed for at den politiske prioritering kan tage udgangspunkt i forskellige serviceniveauer.

 

Budgetmodellens styringsniveauer

I den nye budgetmodel vil der være en række niveauer, som hver især varetager en styringsfunktion:

 

-         Borgerrepræsentationen/Økonomiudvalget

-         Fagudvalget

 

-         Fagforvaltningen

-         Institutionen

 

For hvert styringsniveau vil der være en række oplysninger, som skal danne grundlag for beslutninger om ressourceanvendelse samt aktivitets- og serviceniveau.

 

I det styringsniveau, som vedrører den politiske beslutningsproces skal det, med henblik på at sikre overskuelighed, være nogle få og relevante oplysninger, der indgår i beregningen af de ressourcer, der afsættes samt i fastsættelsen af aktivitets- og serviceniveau. Herudover vil der være en række oplysninger, som skal være tilgængelige for beslutningstagerne, men ikke som udgangspunkt indgår i beregningerne af ressourceanvendelsen mv.

 

I det styringsniveau, som vedrører forvaltning og institutioner vil de oplysninger, som indgår i styringen være mere detaljerede.

 

Efterspørgselsstyrede serviceydelser

De efterspørgselsstyrede serviceydelser er kendetegnet ved, at der for en nærmere defineret målgruppe kan opgøres en konstateret dækningsgrad, og at efterspørgslen efter ydelsen varierer med befolkningsudviklingen. Dette skyldes, at budgettet i en efterspørgselsstyret budgetmodel udregnes i forhold til det politisk fastsatte serviceniveau, enhedsomkostningerne til ydelsen og befolkningsudviklingen for den relevante målgruppe.

 

Eksempler på efterspørgselsstyrede serviceydelser: Demografiområder, herunder dagpasning, folkeskoler, hjemmepleje, ældreinstitutioner.

 

Den nærmere afgrænsning af de efterspørgselsstyrede serviceydelser bør afklares med udgangspunkt i de områder, som i dag reguleres ved demografimodellen. Det bør i den forbindelse overvejes, hvilke ydelser der er relevante at regulere i forhold til efterspørgslen i løbet af året. Overvejelserne bør gå på, hvorvidt der kan være risiko for en serviceglidning i årets løb. Serviceglidning kan typisk forekomme inden for de områder, hvor visitation til ydelsen er baseret på skøn frem for objektive kriterier. Således vil efterspørgslen inden for de demografiregulerede områder i høj grad være baseret på objektive kriterier.

 

I forhold til reguleringen af udvalgenes budgetter i årets løb bør det endvidere overvejes, hvordan denne regulering praktisk kan håndteres på forvaltningsniveau.

 

Eksempelvis vil de efterspørgselsbaserede serviceydelser delvis falde i "klumper", dvs. at udgifterne hertil kun i begrænset omfang ændres ved marginale ændringer i efterspørgslen.

En måde at håndtere dette på, er at sondre mellem enhedsomkostningerne ved budgetlægning og efterregulering således at:

 

-         budgetterne fastsættes på baggrund af én enhedsomkostning.

-         budgetterne efterreguleres med en anden – typisk lavere – enhedsomkostning

 

En sådan løsning tager højde for, at det ikke er muligt at tilpasse alle omkostninger i budgetåret. Tilsvarende skal der i situationer med efterregulering tages højde for tilpasningstid, herunder den tid det vil tage at effektuere en kapacitetsændring. Disse problemstillinger kan opstå på f.eks. dagpasnings-, folkeskole- og plejeboligområdet, og de to sidstnævnte er uddybet i nedenstående.

 

Efterregulering – folkeskolen På folkeskoleområdet vil ydelsen typisk falde i klumper, idet budgettet fastsættes ud fra antallet af klasser, dvs. en gennemsnitsomkostning. Således er hovedparten af udgiften til undervisning bestemt af antallet af klasser og ikke antallet af elever. I løbet af året ændres klassestørrelserne i takt med til- eller afgangen af elever til skolen. Der oprettes dog sjældent en ny klasse i løbet af et skoleår, ligesom der heller ikke nedlægges klasser i løbet af skoleåret. En efterregulering ved f.eks. færre elever end forudsat, skal derfor tage udgangspunkt i, at det kun i begrænset omfang er muligt at reducere antallet af klasser i et givet skoleår – og den enhedsomkostninger der skal anvendes til at efterregulere budgettet skal derfor være lavere end den, der anvendes ved fastlæggelsen af budgetterne.     Tomgangspladser– plejeboliger mv. På plejeboligområdet vil der typisk være en periode med tomme pladser ved overgangen fra en beboer til en ny. Ved budgetlægning og -tilpasning bør der derfor tages hensyn til de omkostninger, der er forbundet med en periode uden beboere. Den samme problemstilling gælder for andre områder, f.eks. dagpasning.

 

Det er vigtigt at understrege at problemstillingen vedrørende efterregulering er af overvejende teknisk karakter, og derfor bør håndteres herefter. Imidlertid understreger ovenstående behovet for at afsætte en bufferpulje til at imødekomme behovet for justeringer.

 

I en ny budgetmodel vil det stadig være muligt for fagudvalgene at realisere et omstillingsbidrag inden for de efterspørgselsstyrede serviceydelser. Omstillingsbidraget kan enten realiseres gennem regulering af serviceniveauet eller ved reel effektivisering. Tilsvarende har fagudvalgene mulighed for at tilvejebringe interne omstillingsbidrag, som kan bruges til prioriteringer på tværs af fagudvalgets områder.

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

Det lovbundne område består i den nuværende budgetmodel hovedsageligt af overførsler, hvor der er en større eller mindre grad af refusion fra statens side. I den ny budgetmodel erstattes det lovbundne område af efterspørgselsstyrede overførsler.

 

De efterspørgselsstyrede overførsler er kendetegnet ved, at ydelserne skal afholdes og omfanget af ydelserne primært er påvirket af udefrakommende faktorer, fx konjunkturer, hvilket gør at ydelserne kun i et beskedent omfang er styrbare. Det er imidlertid muligt at påvirke antallet af modtagere. Dette gælder specielt i forhold til områder, hvor ydelserne i højere grad tildeles på baggrund af et skøn frem for objektive kriterier, og hvor der er kommunal medfinansiering.

 

Eksempler på efterspørgselsstyrede overførsler vil være de budgetgaranterede områder f.eks. kontanthjælp, aktivering, danskundervisning til udlændinge, integrationsydelse, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse.

 

I den nuværende budgetmodel får udvalgene refunderet samtlige udgifter til ydelserne på det lovbundne område. Problemet ved at udvalgene får refunderet alle deres udgifter til det lovbundne område er, at det mindsker udvalgenes incitament til at mindske tilgangen f.eks. ved at øge indsatsen på andre områder, der kan reducere tilgangen. Eksempelvis kan en øget forebyggelsesindsats på sigt bidrage til at reducere såvel sygesikringsudgifterne som udgifterne til sygedagpenge.

 

For at øge udvalgenes incitament til at nedbringe udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler kan der indføres en model, hvor en andel af konstaterede mer-/mindreudgifter inden for de efterspørgselsstyrede overførslerne tilfalder udvalget.

 

 

I den ny budgetmodel kunne en intern belønningsordning f.eks. baseres på forskellen mellem det indeværende budget og det vedtagne budget eller udviklingen i udgifterne eller lignende i andre kommuner.

 

Såfremt der indføres en belønningsordning bør det overvejes, i hvor høj grad udvalgene har mulighed for at påvirke de forskellige ydelser. En belønningsordning kunne tage udgangspunkt i de ydelser, hvor forvaltningerne gennem deres prioritering har de bedste muligheder for at påvirke antallet af modtagere, f.eks. inden for sygedagpenge.

 

Der tilvejebringes ikke omstillingsbidrag inden for de efterspørgselsstyrede overførsler.

 

Det rammebelagte område

Det rammebelagte område er kendetegnet ved at ydelserne ikke er efterspørgselsstyrede. Ydelserne under det rammebelagte område vil typisk være administration eller offentlige goder dvs. ydelser som ikke er afhængige af antallet af brugere. Eksempler på ydelser under det rammebelagte område er administration, forebyggelse, formålsbestemte puljer, kulturelle tilbud, miljø, kirkegårde, vejområdet, kollektiv trafik mv.

 

Styringsprincipperne inden for det rammebelagte område vil være et politisk fastsat serviceniveau samt en politisk fastsat dækningsgrad. Der vil fortsat være puljer inden for det rammebelagte område, som udmøntes i forbindelse med en indstilling.

 

For at sikre gennemsigtighed på det rammebelagte område bør der stilles krav til opgørelse af aktivitetsforudsætninger og enhedsomkostninger. Hvor aktivitetsforudsætninger og enhedsomkostninger på de efterspørgselsstyrede områder imidlertid vil blive brugt til decideret budgetstyring, er formålet med aktivitetsforudsætninger og enhedsomkostninger på det rammebelagte område i højere grad information til det politiske (og administrative) niveau om serviceniveau.

 

Omstillingsbidraget kan i den ny budgetmodel udmøntes inden for det rammebelagte område, som det sker i dag.

 

Anlæg

Anlægsudgifter er kendetegnet ved, at udmøntningen af bevillingen skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Anlægsudgifter hører i den nuværende budgetmodel under det rammebelagte område, idet en del af disse beregnes ud fra den demografiske udvikling inden for de serviceområder, som driftsmæssigt er omfattet af demografimodellen.

 

Ved indførsel af en ny budgetmodel bør det overvejes, hvorvidt det vil være mere hensigtsmæssigt at samle anlægsudgifterne i en fælles pulje. En del af denne pulje kan på forhånd reserveres til f.eks. demografibetingede anlægsudgifter og større investeringer, ligesom de anlægsinvesteringer, som tidligere er blevet politisk vedtaget, vil blive reserveret. Den resterende del af puljen kan efterfølgende anvendes til nye initiativer eller ekstraordinær vedligeholdelse.

 

De enkelte dele af puljen udmøntes politisk til udvalgene evt. for en flerårig periode i forbindelse med budgetforhandlingerne/budgetvedtagelsen. Fordelen ved en fælles anlægspulje er, at der skabes en bedre mulighed for en samlet prioritering af anlægsinvesteringerne i kommunen. Efter vedtagelsen af budgettet kan anlægspuljen efterfølgende ligges ud til udvalgene.

 

En tværgående prioritering af anlægsmidlerne er også mulig i den nuværende budgetmodel. Men ved at anlægsbevillingerne ligger under de enkelte udvalg, bliver beslutningsgrundlaget for prioriteringen af anlægsinvesteringerne i kommunen mere uigennemskuelig. En fælles anlægspulje vil give bedre mulighed for en samlet prioritering af anlægsmidlerne ved at samtlige investeringer behandles under et og ud fra ensartede forudsætninger. Ulempen ved en fælles anlægspulje er dog, at der i mindre omfang kan blive en større usikkerhed for de enkelte udvalg mht. hvilke anlægsprojekter der gennemføres i det enkelte budgetår med mindre puljen planlægges i et flerårigt perspektiv.

 

Budgetprocessen

Overordnet vil indførelse af en ny budgetmodel ikke medføre væsentlige ændringer i processen for budgetudarbejdelsen. Der vil som grundlag for budgettet fortsat blive udarbejdet et indkaldelsescirkulære, som fastsætter principperne for beregning og udformning af udvalgenes budgetbidrag. I indkaldelsescirkulæret fastsættes budgetteringsprincipperne og de på grundlag heraf beregnede udgiftsrammer for hvert udvalg. Der træffes endvidere beslutning om tilvejebringelse og fordeling af omstillingsbidrag.

 

Det er fortsat det enkelte udvalg, som har ansvaret for at udarbejde udvalgets budgetbidrag, idet det er udvalgene, som har et indgående kendskab til behov og ressourcefordeling inden for de enkelte områder. Fagudvalgenes prioritering sikrer således, at hele kommunens budget underkastes en grundig og løbende politisk prioritering, og at der er sammenhæng mellem ressourcer og fastsatte servicemål. Tilsvarende har fagudvalgene mulighed for at tilvejebringe interne omstillingsbidrag, som bruges til prioriteringer på tværs af fagudvalgets områder.

 

Udvalgenes budgetbidrag afleveres primo maj og skal bl.a. indeholde et ydelseskatalog med kvalitetsstandarder samt beskrivelse af resultatkrav/servicemål og aktivitetsforudsætninger. Økonomiudvalget foretager på grundlag af udvalgenes budgetbidrag en overordnet prioritering og træffer som i dag beslutning om eventuelle ændringer i udvalgenes budgetbidrag.

 

Det er således fagudvalgene der fastsætter serviceniveauet, som efterfølgende besluttes af Borgerrepræsentationen. Fastsættelsen af serviceniveauet sker bl.a. i forhold til fastsættelse og godkendelse af kvalitetsstandarder, aktivitetsforudsætninger og resultatkrav/servicemål, som bidrager til at sikre optimal ressourceudnyttelse inden for den fastsatte budgetramme.

 

Det samlede budgetforslag forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i august, hvorefter den politiske budgetforhandling indledes. Borgerrepræsentationen vedtager budgettet inden 15. oktober. I forbindelse med budgetvedtagelsen er det nødvendigt at justere og tilpasse kvalitetsstandarder, aktivitetsforudsætninger og resultatkrav/servicemål i forhold til de fremsatte ændringsforslag, der bliver vedtaget.

 

Budgetopfølgning

Budgetopfølgningen vil med den ny budgetmodel fortsat ske i forbindelse med regnskabsprognoserne. I budgetopfølgningen skal der ud over håndtering af egentlige budgetafvigelser tilvejebringes information i forhold til de i budgettet fastsatte aktivitetsforudsætninger og resultatkrav/servicemål. Der skal derfor udarbejdes et budgetopfølgningssystem baseret på de i budgettet fastsatte kvalitetsstandarder, aktivitetsforudsætninger og resultatkrav/servicemål. Det betyder, at udvalgene skal styre efter budgetoverholdelse, overholdelse af kvalitetsstandarder og aktivitetsforudsætninger.

 

Der kan på baggrund af budgetopfølgningen foretages en regulering af budgettet inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder. Korrektioner til budgettet vil blive foretaget på baggrund af ændringer i efterspørgsel, dvs. ændringer i den faktiske befolkningsudvikling i forhold til de anvendte prognoser, f.eks. inden for daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreplejen. Efterreguleringen sker på baggrund af en politisk prioritering.

 

Såfremt budgettet skal holdes inden for en samlet ramme, der sikrer balance mellem indtægter og udgifter, vil det være nødvendigt at reservere en bufferpulje til at imødegå eventuelle merudgifter som følge af udviklingen inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder. Bufferpuljens størrelse baseres på hidtidige erfaringer om udsving i efterspørgslen.

 

Bufferpuljen vil hensigtsmæssigt kunne udmøntes i forbindelse med den samlede prioritering ved budgetforhandlingerne i august, således at der sikres en tværgående politisk prioritering.

 

Ligeledes vil det også i forbindelse med budgetforhandlingerne være relevant at drøfte eventuelle justeringer i aktivitetsforudsætninger og serviceniveau for det kommende budgetår på baggrund af den information, som tilvejebringes i forbindelse med indeværende års budgetopfølgning.

 

Budgetmæssig regulering af de rammebelagte områder samt de efterspørgselsstyrede overførsler sker som i dag gennem tillægsbevilling.

 

Procesplan

Det foreslås, at arbejdet med at forbedre økonomistyringen gennem en ny budgetmodel for Københavns Kommune baseres på de principper, der er beskrevet i nærværende indstilling.

 

Da den ny budgetmodel vil berøre samtlige forvaltninger og udvalg, er det vigtigt, at disse på et tidligt tidspunkt inddrages i udformningen af en ny budgetmodel, således at det videre arbejde med budgetmodellen sikres en bred forankring i kommunen.

 

Det foreslås derfor, at nærværende indstilling sendes i høring i forvaltningerne og udvalg samt Revisionsdirektoratet med en høringsfrist fastsat til torsdag den 26. august 2004 kl. 12. Dermed kan udvalgene nå at behandle et høringssvar på udvalgets første møde efter sommerferien. Forvaltninger og udvalg anmodes om i høringssvaret at forholde sig til nedenstående spørgsmål vedrørende den nærmere afgrænsning af den ny budgetmodel:

 

·        Hvordan sikres det, at det er den politisk besluttede service der leveres til borgerne?

·        Hvordan vil den ny budgetmodel påvirke udvalgets muligheder for at sikre budgetoverh oldelse?

·        Hvordan vil den ny budgetmodel påvirke udvalgets muligheder for at prioritere mellem områder/aktiviteter i udvalgene?

·        Hvordan vil den ny budgetmodel påvirke mulighederne for at prioritere mellem udvalgene?

·        Hvordan vurderer udvalget at den ny budgetmodel vil medvirke til at sikre gennemsigtighed i forhold til:

o       hvad ydelserne koster

o       hvad produceres/leveres

o       sammenligning med andre kommuner

·        Hvordan vil den ny budgetmodel medvirke til at sikre udvalget en effektiv ressourceudnyttelse?

·        Hvordan vil udvalget tilrettelægge styringen indenfor den ny budgetmodel, således at den politisk besluttede service kan leveres inden for den afsatte økonomiske ramme?

·        Hvordan vil forvaltningen tilrettelægge styringen (af f.eks. institutioner) indenfor den ny budgetmodel, således at den politisk besluttede service kan leveres inden for den afsatte økonomiske ramme?

 

Økonomiudvalget behandler på mødet den 21. september de indkomne høringssvar sammen med en principbeslutning om indførelse af en ny budgetmodel. Herefter træffer Borgerrepræsentationen beslutning om indførelse af den ny budgetmodel.

 

Såfremt det besluttes at indføre den ny budgetmodel, foreslås det, at Økonomiforvaltningen forestår den endelige konkretisering og udformning i dialog med forvaltningerne, således at den ny budgetmodel fastlægges i forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2006.

 

Tidsplanen for processen ved indførelse af en ny budgetmodel fremgår af tabel 1.

 

     Tabel 1- Tidsplan for processen ved indførelse af en ny budgetmodel.

Procesplan	Dato
ØU: Indstilling med principper for en ny budgetmodel sendes i høring	22. juni 2004
Høringsfrist for forvaltninger og udvalg	26. august 2004
ØU: Indstilling med høringssvar og principbeslutning om ny budgetmodel	21. september 2004
BR: Principbeslutning om indførelse af ny budgetmodel	9. oktober 2004
Økonomiforvaltningen konkretiserer udformningen i dialog med forvaltningerne	okt.-dec. 2004
ØU: Ny budgetmodel fastlægges i indkaldelsescirkulæret for budget 2006	januar 2005

 

Såfremt fagudvalgenes medlemmer har brug for plancher til illustration af indstillingens indhold og en beskrivelse af processen beskrevet i denne indstilling, kan de fås ved henvendelse til Økonomiforvaltningens 1. kontor, fuldmægtig Jacob Eberholst, email: jeb@okf.kk.dk

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

For at sikre en bred inddragelse og forankring af det videre arbejde foreslås det, at nærværende indstilling sendes i høring i forvaltningerne og udvalg med en høringsfrist fastsat til torsdag den 26. august kl. 12, jf. ovenstående.

 

BILAG

-

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge