Økonomiudvalgets møde
1. juni 1999

Økonomiudvalgets møde 1. juni 1999 kl. 15.00 - 18.00 i udvalgsværelse F, 2. sal. 1. Københavns Kommunes regnskab 1998. (Ø136/99)[#136] 2. Redegørelse om Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2000. (Ø141/99)[#141] 3. Kvarterhus i Holmbladsgadekvarteret. (Ø139/99)[#139] 4. Overtagelse af Jemtelandsgade og del af Bremensgade som offentlig vej som led i realisering af kvarterløftsprojektet Holmbladsgade. (Ø131/99)[#131] 5. Indstilling om tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøget. (Ø137/99)[#137] 6. Redegørelse om kommunens tilbagekøbsrettigheder. (Ø135/99)[#135] 7. Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1998. (Ø106/99)[#106] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) 8. Idékonkurrence for et område ved Sydhavn Station og Sydhavns Plads. (Ø138/99)[#138] 9. Beretning fra udvalget til behandling af ansøgninger om modtagelser og udstillinger på Rådhuset, for så vidt angår modtagelsessager i 1998. (Ø120/99)[#120] 10. Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Karens Minde". (Ø121/99)[#121] 11. Endelig vedtagelse af lokalplan "Teglværkshavnen" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Ø126/99)[#126] 12. Etablering af bro mellem Teglholmen og Sluseholmen som fællesanlæg og kommunens økonomiske medvirken heri. (Ø125/99)[#125] 13. Forslag til lokalplan "Heimdalsgade Syd" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. (Ø124/99)[#124] 14. Pilotprojekt til fremme af kontakten mellem folkeskolen og erhvervslivet. (Ø105/99)[#105] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) 15. Kapitalbevilling vedrørende oprettelse af en idrætsinstitution med 66 fritidshjemspladser i Boldklubben Skjolds lokaler på Indre Østerbro. (Ø127/99)[#127] 16. Kapitalbevilling til etablering af 88 fritidshjemspladser i Ydre Nørrebro. (Ø128/99)[#128] 17. Overførsel fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af anlægsmidler og kapitalbevilling til etablering af 22 børnehaver i Indre Nørrebro Bydel. (Ø111/99)[#111] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) 18. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet. (Ø116/99)[#116] 19. Tillægsbevilling som følge af forurening og ekstra fundering. (Ø109/99)[#109] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) 20. Kapitalbevilling vedrørende indgåelse af lejemål Vesterbrogade 67 til indretning af Rådgivningscenter for stofafhængige. (Ø117/99)[#117] 21. Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats – puljemidler. (Ø118/99)[#118] 22. Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved og ansøgning om tillægsbevilling. (Ø144/99)[#144] 23. Kommunal garanti for realkreditlån. (Ø104/99)[#104] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) 24. Administrationsudgifter ved tilvejebringelse af genhusningslejligheder i forbindelse med byfornyelse. (Ø123/99)[#123] 25. Forslag om ny aftale om afregning af parkeringsindtægter med staten. (Ø119/99)[#119] 26. Ansøgning om støtte til renovering af Øresundskollegiet. (Ø129/99)[#129] 27. Ansøgning om støtte til renovering af Østervold Kollegiet. (Ø130/99)[#130] 28. Etablering af cykelstier i Hammerichsgade. (Ø132/99)[#132] 29. Københavnernes grønne regnskab 1998. (Ø134/99)[#134] 30. Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune. (Ø142/99)[#142] 31. Forslag til beslutning om at det pålægges overborgmesteren omgående at sørge for, at Københavns Kommune trækker sig ud af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). (Ø199/98)[#199] (Udsat i Økonomiudvalgets møde den 18.5.99) Lukket dagsorden 32. Endelig berigtigelse af salg af ejendom. (Ø133/99) 33. Køb af ejendom. (Ø140/99) Følgende punkter behandles på åben dagsorden: 34. Meddelelser fra Overborgmesteren. 35. Eventuelt. J.nr. Ø136/99 Københavns Kommunes regnskab 1998 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget aflægger regnskab og beretning for 1998 til Borgerrepræsentationen, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 1998 til revisionen, og at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen tager Københavns Kommunes grønne regnskab 1998 til efterretning. Resumé Kommunens regnskab fremlægges i Beretning 1998, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 1998, og i Regnskab 1998, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene. Herudover fremlægges for første gang et grønt regnskab for Københavns Kommune som virksomhed. Sagsbeskrivelse I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revisionen. Kommunens årsregnskab for 1998 fremlægges i følgende publikationer. Beretning 1998 indeholder en overordnet fremstilling af kommunens aktivitet i 1998. Beretningen er en opfølgning på budget 1998. Ud over en gennemgang af kommunens samlede udgifter og indtægter, indeholder beretningen en beskrivelse af udvalgenes og de fire forsøgsbydeles aktiviteter i 1998. Regnskab 1998 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene for de enkelte konti. Udvalgenes og forsøgsbydelenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Københavns Kommunes grønne regnskab 1998 indeholder en beskrivelse af kommunens forbrug af af el, vand og varme samt af grønne tiltag i udvalg og forsøgsbydele i 1998. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag - Kurt Bligaard Pedersen J.nr. Ø141/99 Redegørelse om Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2000 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget · tager redegørelsen til efterretning og i den forbindelse bemyndiger Overborgmesteren til at arbejde for realiseringen af de i redegørelsen gennemgåede temaer. Resumé I det følgende gennemgås de temaer som Overborgmesteren vil arbejde for i forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi i 2000. Sagsbeskrivelse Indledning De politiske drøftelser med regeringen om Københavns Kommunes økonomi i 2000 foregår i juni måned. Det første møde afholdes den 2. juni. Inden de politiske drøftelser påbegyndes, afholdes en række tekniske drøftelser på embedsmandsniveau. Overborgmesteren vil i drøftelserne med regeringen fokusere på de tre nøgleområder: 1. afviklingen af kommunens gæld, 2. kommunens service overfor borgerne og 3. udfordringerne fra den tættere integration i Øresundsregionen. Disse nøgleområder vil bidrage til at fastholde den sunde udvikling i kommunens økonomi. Afviklingen af gælden vil på lidt længere sigt give kommunen større økonomisk råderum. En økonomisk opprioritering og fortsat omstilling af kommunens service overfor borgerne vil gøre det muligt for kommunen fortsat at forbedre denne service. En fornuftig håndtering af udfordringerne fra den tættere integration i Øresundsregionen vil gøre det mere attraktivt at bo i København og styrke københavnernes indkomstgrundlag. Nedenfor angives hovedtallene for kommunens økonomiske situation i 2000. Jf. "Redegørelse for kommunens økonomiske situation 1999 – 2003 samt for de indberettede budgetbidrag for år 2000", som Økonomiudvalget tog til efterretning ved mødet den 18. maj 1999. NB. Det har ikke været muligt at overføre tabellen til Internet. Skatterne og tilskud og udligning vil blive revideret i forbindelse med den indstilling om kommunens økonomiske situation, der forelægges Økonomiudvalget den 22. juni. Personskat og selskabsskat er beregnet på baggrund af Økonomiministeriets økonomiske oversigt fra december 1998. Tilskud og udligning er beregnet med udgangspunkt i tallene fra aktstykke 273 af 19. juni 1998 tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Beløbet vil blive fastlagt endeligt i forbindelse med de politiske drøftelser mellem regeringen på den ene side og de (amts)kommunale parter - Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune - på den anden. 1. Afvikling af kommunens gæld Overborgmesteren vil arbejde for: a) at kommunen ikke får pålagt særlige bindinger på sine aktiver. Ad a) ingen særlige bindinger på kommunens aktiver Københavns kommune har siden 1994 nedbragt sin nettogæld med 3 mia. kr. til 10,4 mia. kr. som led i bestræbelserne på at skabe langsigtet balance i kommunens økonomi. Nedbringelsen af gælden er dels sket gennem fælles initiativer med regeringen og dels gennem kommunens tiltag for at konsolidere økonomien. Der henvises til "Redegørelse for Københavns Kommunes gæld" som Økonomiudvalget tidligere har behandlet. Nedbringelsen af gælden giver løbende kommunen et øget økonomisk råderum. Trods de senere års nedbringelse af gælden, er denne fortsat på et for højt niveau. Kommunen har derfor vedtaget at nedbringe gælden med minimum 200 mill. kr. om året. Dette falder godt i tråd med regeringens generelle mål om at få nedbragt den offentlige gæld. En væsentlig forudsætning for, at Københavns Kommune kan afvikle gælden, er at kommunen ikke får pålagt særlige bindinger på sine aktiver. Overborgmesteren vil derfor arbejde herfor. 2. Service og velfærd Københavns Kommune gennemfører i disse år store omstillinger af kommunens virksomhed for at skabe større sammenhæng mellem borgernes ønsker og behov og de serviceydelser kommunen leverer. Overborgmesteren vil for at understøtte den omstilling arbejde for: b) at Københavns Kommune får større økonomisk råderum til børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sygehuse, c) at kommunen får større økonomisk råderum til en styrkelse af indsatsen overfor svage grupper, d) at der i forbindelse med kommunens arbejde med at indføre en kundevalgsordning i hjemmeplejen bliver ens vilkår for de forskellige leverandører – uanset om de er kommunale eller private, e) at Københavns Kommune får mulighed for at gennemføre en forsøgsordning, hvor kommunen kan tilbyde privat børnepasning uanset om der tilbydes en daginstitutionsplads eller en dagplejeplads, f) at Københavns Kommune kan gennemføre andre forsøg for at forbedre serviceniveauet overfor borgerne. g) beskæftigelsesindsatsen over for de svage grupper på arbejdsmarkedet Ad b) større økonomisk råderum til børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sygehuse Københavns Kommune oplever i disse år i lighed med landets øvrige kommuner som helhed en meget betydelig stigning i antallet af børn i dagpasningsalderen og skolealderen. Samtidig forventer borgerne en stadig bedre service inden for disse områder samt på ældreområdet og sygehusområdet. Overborgmesteren vil af disse grunde arbejde for, at Københavns Kommune får større økonomisk råderum til disse områder. Ad c) større økonomisk råderum til en styrkelse af indsatsen overfor svage grupper For at for at forbedre forholdene for de udsatte grupper som for eksempel psykisk syge og integrationen af flygtninge er der behov for at der afsættes øgede midler til indsatsen overfor disse grupper. Overborgmesteren vil derfor arbejde for, at kommunen får større økonomisk råderum til en styrkelse af indsatsen over for svage grupper. Ad d) ens vilkår for de forskellige leverandører – uanset om de er kommunale eller private Økonomiudvalget skal ved mødet den 1. juni tage stilling til en indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget om det videre arbejde med indførelse af kundevalgsordninger i hjemmeplejen. Som led i dette arbejde vil Overborgmesteren arbejde for, at de forskellige leverandører får ens vilkår – uanset om de er kommunale eller private, således at kommunen får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Ad e) forsøgsordning med privat børnepasning uanset om der tilbydes en daginstitutionsplads eller en dagplejeplads Det er vanskeligt for kommunen at finde tilstrækkeligt med egnede arealer til at opføre daginstitutioner og skaffe de nødvendige dagplejere. Desuden efterspørger flere forældre alternative pasningstilbud. Kommunen kan imidlertid ikke med de nugældende regler tilbyde borgerne et alternativt pasningstilbud medmindre kommunen samtidig tilbyder disse borgere en daginstitutionsplads eller en dagplejeplads. Overborgmesteren vil derfor arbejde for, at kommunen får mulighed for at gennemføre en forsøgsordning, hvor kommunen kan tilbyde privat børnepasning uanset om kommunen tilbyder en daginstitutionsplads eller en dagplejeplads. Ad f) andre forsøg for at forbedre servicen overfor borgerne Overborgmesteren vil som led i den fortsatte omstilling af kommunens virksomhed arbejde for, at kommunen får mulighed for at gennemføre andre forsøg for at forbedre servicen overfor borgerne. ad g) beskæftigelsesindsatsen overfor de svageste grupper på arbejdsmarkedet I forlængelse af vedtagelsen af budgettet for 1999 blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med AF og Erhvervsrådet skal udarbejde en statusredegørelse for kommunens indsats overfor den særlige københavnske langtidsledighed og ledighed blandt indvandrere. Hertil kommer, at budgetbidragene til budgettet for 2000 tyder på, at kommunens udgifter til kontanthjælp mv. igen vil begynde at stige. Overborgmesteren vil derfor arbejde for, at regeringen fortsat medvirker til at styrke beskæftigelsesindsatsen overfor de svageste grupper på arbejdsmarkedet. 3. Øresundsregionen Den tættere integration af Øresundsregionen stiller kommunen overfor en række nye udfordringer. For at fremme integrationen er det af afgørende betydning, at der skabes et sammenhængende byområde i Øresundsregionen. Overborgmesteren vil på denne baggrund arbejde for: h) at der skabes mulighed for, at borgerne kan gøre brug af børnepasning, folkeskole samt gymnasier og HF på tværs af Øresund, i) at der skabes mulighed for at grænsegængere kan deltage i aktivering og jobtræning på den anden side af Øresund, j) at Københavns Kommune inden for rammerne af regeringens "Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan" kan gennemføre forsøg med såkaldte frikvarterer i kvarterløftområderne og i Indre By, k) at regeringen og kommunen i fællesskab fremkommer med forslag til at afhjælpe den skæve incitamentsstruktur for bosætning på den danske og svenske side af Øresund l) at staten afsætter flere midler til offentlig byfornyelse samt m) at regeringen fortsat medvirker til at fremme samordningen af de boligsociale opgaver i Hovedstadsregionen. Ad h) mulighed for at borgerne kan gøre brug af børnepasning, folkeskole samt gymnasier og HF på tværs af Øresund For at fremme integrationen i Øresundsregionen vil Overborgmesteren arbejde for at det bliver lettere for borgerne i regionen at bo på den ene side af Sundet og arbejde på den anden. Overborgmesteren vil af den grund arbejde for, at borgerne kan gøre brug af børnepasning, folkeskole samt gymnasier og HF på tværs af Sundet. Ad i) mulighed for at grænsegængere kan deltage i aktivering og jobtræning på den anden side af Øresund Overborgmesteren vil desuden arbejde for at grænsegængere i tilfælde af ledighed kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på den side af Øresund, hvor grænsegængeren senest var i beskæftigelse. Overborgmesteren vil af den grund arbejde for, at grænsegængere kan deltage i aktivering og jobtræning på den anden side af Øresund. Ad j) Københavns Kommune gennemfører forsøg med såkaldte frikvarterer i kvarterløftområderne og i Indre By inden for rammerne af regeringens "Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan" Regeringen har i sin "Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan" skitseret hvorledes regeringen ønsker at fremme en positiv og bæredygtig udvikling i byerne blandt andet gennem forsøg med frikvarterer. Overborgmesteren vil indenfor rammerne heraf arbejde for, at By- og Boligministeriet og Københavns Kommune i samarbejde udarbejder konkrete forslag til, hvorledes kommunen kan gennemføre forsøg med såkaldte frikvarterer i kvarterløftområderne og i Indre By for at understøtte en bredere beboersammensætning og etableringen af attraktive boliger i kommunen som helhed og i kvarterløftområderne i særdeleshed. Ad k) forslag til at afhjælpe den skæve incitamentsstruktur for bosætning på den danske og svenske side af Øresund Regeringen og Københavns Kommune har sammen med den svenske regering og Malmø Stad fået foretaget en analyse af boligområdet i Øresundsregionen. Jf. rapporten "Boligmarkedet i Øresundsregionen" udarbejdet af SBI. Rapporten viser, at der er en skæv incitamentsstruktur for bosætning på de to sider af Øresund for forskellige befolkningsgrupper. Det har som konsekvens, at højindkomstgrupper har økonomisk fordel af at bosætte sig på den svenske side af Øresund, ligesom også mellemindkomstgrupper har en – om end mere - beskeden økonomisk fordel af at bosætte sig på den svenske side af Sundet. Den tættere integration kan således føre til øget fraflytning af højindkomstgrupper og mellemindkomstgrupper og øget tilflytning af modtagere af overførselsindkomster, der tiltrækkes af de små og dårlige boliger i byen. Konsekvenserne af den skæve incitamentsstruktur vil dermed forstærke de problemer Københavns Kommune allerede har som følge af bosætningsmønstret i Hovedstadsregionen. For at afhjælpe den skæve incitamentsstrukturer for bosætning på de to sider af Øresund vil Overborgmesteren arbejde for, at regeringen og kommunen i fællesskab fremkommer med forslag hertil. Ad l) afsættelse af flere midler til offentlig byfornyelse i København Staten siden 1994 reduceret udgifterne til offentlig byfornyelse fra 3,4 til 2 mia. kr. Staten har dermed reduceret udgifterne med 1,4 mia. kr. siden 1994. Da der fortsat er et stort behov for at forbedre boligstandarden vil Overborgmesteren arbejde for, at staten afsætter flere midler til offentlig byfornyelse i København. Ad m) regeringens fortsatte medvirken til at fremme samordningen af de boligsociale opgaver i Hovedstadsregionen I forlængelse af forhandlingsresultatet mellem regeringen og Københavns Kommune om kommunens økonomi i 1999 nedsatte By- og Boligministeriet et udvalg med repræsentanter for kommunerne i Hovedstadsregionen, der skulle samordne en løsning på de boligsociale opgaver i Hovedstadsregionen. Udvalget har foretaget en analyse af de boligsociale opgaver i Hovedstadsregionen og stillet forslag til en samordning. På denne baggrund vil Overborgmesteren arbejde for at regeringen fortsat medvirker til at fremme samordningen af de boligsociale opgaver i Hovedstadsregionen. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag "Boligmarkedet i Øresundsregionen sammenfatning" og "Boligmarkedet i Øresundsregionen" SBI-rapport 1999. Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge J.nr. Ø139/99 19.05.1999 8.Kontor PP J.nr.:01.03.08.2/98-29 Kvarterhus i Holmbladsgadekvarteret INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen, at der afsættes et samlet budget på 27 mill. kr. til et eventuelt køb, ombygning og indretning af ejendommen matr. nr.1572 Sundbyøster, Jemtelandsgade 3, til kvarterhus, at der gives en kapitalbevilling på 27 mill. kr. til eventuelt køb, ombygning og indretning af Kvarterhuset og at finansieringen heraf tilvejebringes som beskrevet i afsnittet om økonomi. RESUMÉ For at styrke og fastholde kvarterløftindsatsen i Holmbladsgadekvarteret foreslås afsat 27 mill. kr. til eventuelt køb og ombygning af ejendommen Jemtelandsgade 3 til kvarterhusformål. Indstilling om køb af ejendommen vil blive fremlagt senere. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Med henvisning til indstilling vedrørende Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret – som Økonomiudvalget den 2. marts 1999 vedtog at sende i høring i fagudvalgene - har en arbejdsgruppe med deltagelse af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen undersøgt forskellige modeller for udvikling af et kvarterhus i Jemtelandsgade 3 herunder for køb/leje af huset. Kvarterhus i Jemtelandsgade I forbindelse med kvarterløftprojektet i Holmbladsgadekvarteret har det været et stort ønske fra borgerne i lokalområdet, at kommunen etablerer et kvarterhus, som kan være hjemsted og samlingspunkt for aktiviteterne i kvarteret. Et væsentligt argument har været, at man hermed kan styrke og fastholde kvarterløftaktiviteterne samt skabe et godt fundament for en videreførelse af kvarterløftet, når forsøgsperioden udløber med udgangen af 2001. Ser man på de to andre kvarterløftområder, er der i Nordvest etableret et Kvartercenter i en tidligere erhvervsbygning, og i Kongens Enghave er der 3 medborgerhuse, som blandt andet kan anvendes til kvarterløftaktiviteter. Ideen om et kvarterhus støttes i Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. Her er der forslag om, at huset kan rumme en eller flere større funktioner. Som relevante muligheder herfor peger Kultur- og Idrætsplanen på Amager Ungdomsskolecenter og Sundby Bibliotek. I samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg om kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret er der afsat 1 mill. kr. til gennemførelse af første fase af etableringen af et kvarterhus. Til formålet blev der fundet en delvis tom 5-etagers erhvervsbygning i Jemtelandsgade 3, hvor 3. salen blev lejet pr. 1. januar 1998 og nu er indrettet med lokaler til kvarterløftprojektets sekretariat, Sund By, det boligsociale projekt "Projektbasen", en beboerrådgiver, kvarteravisen HolmBladet og en byfornyelsesrådgiver m.fl. I aftalen med Regeringens byudvalg er det en forudsætning for yderligere støtte med forsøgsmidler (der er afsat i alt 7,5 mill. kr. til kvarterhusformål) "at kommunen dokumenterer sit engagement i den pågældende ejendom på langt sigt, og at der indgås en lejekontrakt med uopsigelighed fra udlejers side på minimum 10 år, såfremt kommunen ikke erhverver ejendommen". Det er således ovennævnte arbejdsgruppes opgave, at finde en model for udvikling af kvarterhuset, der tilgodeser dette dokumentationskrav. Kvarterhusets anvendelse Arbejdsgruppen har koncentreret sig om at udvikle en model, hvor kvarterhuset udover de nuværende aktiviteter på 3.sal – kvarterløftsekretariatet, Projektbasen, Sund By m.fl. – kan rumme både ungdomsskolen og biblioteket. For at vurdere de fysiske muligheder for, at huset kan rumme de foreslåede aktiviteter har Arkitektgruppen København udarbejdet et idéprojekt med forslag til arealfordeling mellem funktionerne/aktiviteterne - jf. bilag 1. Udgangspunktet for arkitektfirmaets vurdering har været, at hele huset bortset fra 4. salen er til rådighed. Det betyder, at den trykkerivirksomhed, der i dag har til huse i halvdelen af stueetagen, skal siges op. For at opnå de nødvendige kvadratmeter foreslår arkitektfirmaet tilføjet en glastilbygning til huset på cirka 300 etagemeter, som kan indeholde et nyt indgangsparti samt café, udstilling, lyrikcafé, læsesal, fællesrum m.v. De forskellige aktiviteter er anbragt, så der kan ske fælles udnyttelse af møderum m.v. Der er ikke udarbejdet et egentligt forslag for tilbygningen, som vil kunne have mange udformninger. Ved udarbejdelse af et skitseforslag skal der blandt andet tages hensyn til, at der på grunden er beliggende en transformer, som det ifølge Belysningsvæsenet vil koste 150-200.000 kr. at flytte. Udgifterne hertil vil i givet fald skulle holdes inden for det beløb, der bliver afsat til istandsættelse af ejendommen. I idéoplægget er vist følgende arealdisponering: · 4. sal udlejes til Kristelig Fagforening. · 3. sal anvendes af Ungdomsskolen · 2. sal vil blive delt mellem Ungdomsskolen og kvartersløftfunktioner - herunder Projektbasen · 1. sal anvendes for hovedpartens vedkommende af Sundby Bibliotek. Derudover vil der være lokaler til "Grøn Guide", Mediatek, Sund By, Idrætssamvirke samt fælles foredragssal, møderum m.v. · I stueetagen er der bibliotek, foyer, indgang, læsesal, lyrikcafé, udstilling, café m.v Plan-og miljøforhold Ejendommen, der har et bygningsareal på 4000 m2, er i kommuneplanen beliggende i et område fastlagt til boliger og serviceerhverv. Den foreslåede glastilbygning vil kræve dispensation for bebyggelsesprocenten. Byggedirektoratet har tilkendegivet, at man er indstillet på at meddele dispensation for bebyggelsesprocenten, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser i forbindelse med naboorienteringen. Nathanaels Kirken på hjørnet af Jemtelandsgade og Holmbladsgade, som er nabo til facaden med den foreslåede glastilbygning, har tilkendegivet, at man umiddelbart stiller sig positivt overfor projektet. Bygningen har i bydelsatlasset høj bevaringsværdi. Plandirektoratet vil ikke udelukke, at en glastilbygning vil kunne opføres med respekt for bygningens bevaringsværdi. Man anbefaler dog, at størrelsen på glastilbygningen søges begrænset mest muligt. Et eventuelt køb af ejendommen vil blive betinget af, at der kan opnås tilladelse til en tilbygning på ca. 300 m2, samt at ejendommens miljøforhold ikke er til hinder for, at Miljøkontrollen kan godkende den planlagte anvendelse af ejendommen. Køb eller leje Ved vurderingen af eventuelt køb eller leje af ejendommen har indgået følgende: Den kapitaliserede værdi af huslejen kan beregnes til ca. 28 mill. kr. Det betyder, at det er attraktivt for Københavns Kommune at erhverve ejendommen, hvis pris for køb og renovering ligger under dette beløb. Beregningen af den kapitaliserede værdi af lejemålet opstår som følge af princippet om ligestilling mellem køb og leje. Bagrunden for dette princip er, at såfremt lejeudgiften betragtes isoleret, vil det ikke give et reelt billede af omkostningerne ved at leje og dermed umiddelbart favorisere leje frem for køb. Dermed skabes en skæv incitamentsstruktur, eftersom institutionerne i en "her og nu" situation vil være tilskyndet til at leje frem for at købe, selvom det på længere sigt er dyrere for kommunen at leje. En sidestilling mellem leje og køb sker ved at beregne den kapitaliserede værdi af lejeudgifterne. Den kapitaliserede værdi beregnes som den tilbagediskonterede værdi af lejen set over en uendelig tidshorisont. Det skal imidlertid bemærkes, at den kapitaliserede værdi af huslejen er en teknisk beregning. Det betyder, at der ikke altid vil være fuld overensstemmelse mellem salgsprisen på en ejendom og den kapitaliserede husleje. Et andet væsentligt aspekt i vurderingen om køb kontra leje er, at så omfattende investeringer i ejendommen, som nærværende forslag lægger op til, vanskeligt lader sig realisere i lejede lokaler. Ombygning og løbende administration af ejendommen Det foreslås, at ejendommen efter eventuelt køb placeres under Kultur- og Fritidsudvalget, Ejendomsdrift. Ejendomsdrift skal stå for ombygningen (bygherre), får ansvaret for bygningsdriften og står som udlejer af ejendommen. Med henblik på den videre tilrettelægning af ombygningens gennemførelse foreslås nedsat et byggeudvalg med repræsentanter for de involverede parter i kvarterhuset. Byggeudvalget, som ledes af Ejendomsdrift, skal inddrages i alle væsentlige beslutninger vedrørende ombygningen. Det forudsættes, at Ungdomscentret og Sundby Bibliotek betaler de faktiske omkostninger ved at bruge bygningen, mens de øvrige lejere (Den Kristelige Fagforening, Kvarterløftsekretariatet og de øvrige lejere på 1. og 2. sal) fortsat betaler markedsleje. Udgifter til fællesarealer fordeles forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af det areal, de enkelte funktioner i øvrigt benytter. De årlige lejeudgifter til ejendomsskatter, dækningsafgift, forsikring, vedligeholdelse, udvendig renholdelse, vicevært og administration beløber sig til samlet knap 600.000 kr. pr. år. Kultur- og Fritidsudvalgets og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andele heraf forudsættes afholdt indenfor budgetrammerne. Økonomi De samlede udgifter til eventuelt køb og ombygning af ejendommen herunder opførelse af en tilbygning på cirka 300 etagemeter er beregnet til 27 mill. kr. Såfremt det foreslåede projekt ikke kan realiseres for dette beløb, ændres projektet, således at de samlede udgifter ikke overstiger 27 mill. kr. Under forudsætning af at ejendommen overtages 1. oktober 1999, vil der i indeværende år hovedsagelig skulle afholdes udgifter til ejendomskøb og projektering af ombygningen. Ombygningen forventes afsluttet medio 2000, hvor en del af de omkring 16 mill. kr. til ombygning vil skulle afholdes. Udfra ovennævnte forudsætninger om udgifter på i alt 27 mill. kr. foreslås følgende finansiering: 1. Kultur- og Fritidsudvalget 8,0 mill. kr. 2. Uddannelses- og Ungdomsudvalget 8,0 mill. kr. 3. Forsøgsmidler fra By og Boligministeriet 4,5 mill. kr. 4. Kassen (Konto 8.03.5) 6,5 mill. kr. I alt 27,0 mill. kr. Ad. 1. Kultur- og Fritidsudvalgets andel til eventuelt køb og ombygning finansieres ved, at udvalget låner 8 mill. kr. af kassen som et 6 årigt lån. Da Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer udgifter på omkring 1 mill. kr. det kommende år til flytning af biblioteket, er det aftalt, at afdraget i år 2000 er 847.000 kr., mens der i hver af de følgende 5 år af lånets løbetid betales 1.847.000 kr. i afdrag og rente på lånet. Renten på lånet er 6,5 pct. Af det årlige afdrag på lånet kan de 1,5 mill. kr. finansieres af den huslejeforskel, der er mellem den nuværende årlige leje i Amagercentret på 1,7 mill. kr. og lejen i Jemtelandsgade på omkring 200.000 kr. Der anvises kassemæssig dækning for udgiften på 8 mill. kr. i 1999 på Økonomiudvalget konto 8.03.5 (kassen) Ad. 2. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel til eventuelt køb og ombygning er 8 mill. kr. Heraf finansieres de 5 mill. kr. via Handleplan 2000. Det skal ses i sammenhæng med, at flytningen af ungdomsskolen fra Sønderbro skole betyder, at der her frigøres 750 m2, der i samråd med skolen vil kunne overgå til almindelige skoleformål. Frigørelsen af lokaler vil betyde, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan imødekomme et øget arealbehov som følge af det stigende elevtal. Argumentet for at anvise dækning for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets udgifter til købet af Jemtelandsgade er, at hvis ungdomsskolen ikke flytter fra Sønderbro Skole – og dermed rømmer 6 basislokaler på skolen – vil det være nødvendigt at udbygge skolen fra og med det kommende år. Udgifterne hertil kan være op til 10 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for merudgiften på 5 mill. kr. i 1999 på Økonomiudvalget konto 8.03.5 (kassen). Udgifterne til Jemtelandsgade 3 indgår i anlægsudgifterne i demografimodellen på folkeskoleområdet i år 2000. Der vil ske en regulering af rammen i overensstemmelse hermed. Lånet tilbagebetales med en rentetilskrivning på 6,5 pct. i år 2000 ved en rammereduktion på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme på 5.325.000 kr. i år 2000. De resterende 3,0 mill. kr. er reserveret i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets prioritering af anlægsbudgettet for 1999. Der anvises kassemæssig dækning herfor på Uddannelses- og Ungdomsudvalget konto 3.01.3 i 1999. Uddannelses- og Ungdomsudvalget afholder udgifterne til flytning indenfor udvalgets ramme. Ad. 3. By- og Boligministeriet er indstillet på, at der indenfor den samlede ramme på 45 mill. kr. til kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret sker en omdisponering, således at der afsættes yderligere 1 mill. kr. til kvarterhusformål. Der kan herefter disponeres 4,5 mill. kr. til eventuelt køb og ombygning af ejendommen. Herudover er der afsat 3 mill. kr. til drift af kvarterhuset, som blandt andet skal dække drift af foyerfunktioner. Kassemæssig dækning anvises på Økonomiudvalgets konto 0.15.1 i 1999. Ad. 4. Med købet af ejendommen overtager Københavns Kommune en 4. sal, der er udlejet til Den Kristelige Fagforening og en 3. sal, der er udlejet til kvarterløft, Sund By m.fl. Lejerne betaler en samlet årlig leje på knap 600.000 kr. ekskl. moms. Nettooverskuddet af huslejebetalingen, når der korrigeres for udgifter til ejendomsskatter m.m. er på knap 400.000 kr. Det giver en kapitaliseret værdi af huslejeindtægten fra 3. og 4. sal på 5 til 7 mill. kr. De 6,5 mill. kr. fra kassen finansieres ved, at Ejendomsdrifts ramme reduceres med 380.000 kr. om året svarende til nettooverskuddet på lejernes huslejebetaling (kontonummer 8.03.5). Forslagets bevillingsmæssige konsekvenser Kapitalbevilling Der gives kapitalbevilling på 27 mill. kr. til eventuelt køb og ombygning af ejendommen til Kultur- og Fritidsudvalget (konto 6.50.3). Der anvises kassemæssig dækning for udgiften på det på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999 (konto 6.50.3) afsatte rådighedsbeløb. Tillægsbevillinger på budget 1999 Kultur- og Fritidsudvalget, Ejendomsdrift, Administration (køb m.m.) 6.50.3 27.000.000 kr. Uddannelses- og Ungdomsudvalget 3.01.3 -3.000.000 kr. Økonomiudvalget – kvarterløftprojektet 0.15.1 -4.500.000 kr. Økonomiudvalget – kassen* 8.03.5 -19.500.000 kr. Kultur- og Fritidsudvalget, Ejendomsdrift, Administration - Huslejeindtægter fra 3. og 4. sal** 6.50.1 -380.000 kr. *Heri er inkluderet 8 mill. kr. i et 6 årigt lån til Kultur- og Fritidsudvalget og 5 mill. kr. i et et-årigt lån til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. **De 380.000 kr. vedrørende husleje fra 3. og 4. sal, tages som en rammereduktion under forudsætning af at udlejning sker til markedsleje. Høring Indstillingen har været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Herudover har indstillingen været i høring i Styregruppen for Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret samt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Høringssvarene vedlægges Kultur-og Fritidsudvalget har på sit møde den 6. maj 1999 godkendt indstillingen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 12. maj 1999 godkendt indstillingen. Udvalget anbefaler, at det foreslåede byggeudvalg snarest nedsættes med henblik på udarbejdelse af byggeprogram og en tidsplan, som er nødvendig af hensyn til planlægningen af Ungdomsskolens undervisning. Der er nedsat et byggeudvalg, som har holdt sit første møde den 10. maj 1999. Byggeudvalget skal blandt andet udarbejde byggeprogram og fastlægge tidsplan for ombygningen. Byggeudvalget består af repræsentanter for Kultur-og Fritidsforvaltningen, Uddannelses-og Ungdomsforvaltningen, Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltninger, Sundhedforvaltningen, Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret og Økonomiforvaltningen/Kvarterløftsekretariatet. Styregruppen for kvarterløft Holmbladsgadekvarteret udtrykker i sit høringssvar (vedtaget den 3. maj 1999) stor glæde over indstillingen, idet der hermed er faldet en væsentlig brik på plads i kvarterløftet. Styregruppen bemærker, at en tilbygning anses for nødvendig for at sikre plads til en række kvarteraktiviteter, og det anbefales, at disse aktiviteter opprioriteres ved indretning af kvarterhuset. Det ønskes, at der indhentes alternative forslag til ombygning og tilbygning, og at kvarterhuset også arkitektonisk kan fremstå som et løft for kvarteret. Byggeudvalget vil arbejde videre med de enkelte funktioners pladsbehov og placering i huset. Der vil blive taget kontakt til flere arkitektfirmaer om udarbejdelse af skitseprojekt til om-og tilbygning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beklager i udtalelse af 17. maj 1999, at der i skitseforslaget ikke er reserveret plads til en servicebutik (ydelse af anonym rådgivning og vejledning), som foreslået i forvaltningens høringssvar til Kultur-og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. Der opfordres til, at muligheden herfor undersøges. Forvaltningen går ud fra, at ombygningsudgifter ved en eventuel flytning af Projektbasen afholdes af byggesagen, og at huslejen vil holde sig på et niveau svarende til den nuværende. Endelig stilles spørgsmål ved, om der er afsat plads nok til borgerrettede aktiviteter som for eksempel Kvarterløftsekretariatet og Projektbasen. Byggeudvalget vil undersøge, om der kan placeres en servicebutik i kvarterhuset. Pladsbehovet for de borgerrettede aktiviteter vil blive tilgodeset ved fælles udnyttelse af mødelokaler m.v. Ombygningsudgifter i forbindelse med flytning afholdes af byggesagen, og huslejen vil være på et niveau svarende til i dag. Sundhedsforvaltningen er principielt positiv overfor etablering af et Kvarterhus i Jemtelandsgade 3. Det bemærkes, at Sund By-butikken skal være synlig for borgere og fagpersoner i lokalområdet, og at dette skal tilgodeses ved en placering på 1. sal i Kvarter huset. Bemærkningerne vil indgå i byggeudvalgets videre arbejde. Andre konsekvenser Ingen Bilag Bilag 1. Idéprojekt. Bilag 2. Brev af 12. maj 1999 fra Kultur- og Fritidsudvalget. Bilag 3. Brev af 12. maj 1999 fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Bilag 4. Brev af 14. maj 1999 fra Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret. Bilag 5. Brev af 14. maj 1999 fra Sundhedsforvaltningen. Bilag 6. Brev af 17. maj 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax MøllerJ.nr. Ø131/99 15 . BT 197/99 J.nr. 21125.0005/99 Den 19. maj 1999 Overtagelse af Jemtelandsgade og del af Bremensgade som offentlig vej som led i realisering af kvarterløftprojektet Holmbladsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Jemtelandsgade og en del af Bremensgade, der er indeholdt i kvarterløftprojekter som beskrevet nedenfor, overtages som offentlig vej, når de beskrevne projekter er gennemført, at de vedlagte skitser danner grundlag for et egentligt projektforslag, der fremsendes til godkendelse, forinden egentlig anlægsaktivitet iværksættes, og at Teknisk Direktorat står for projektrealisering inden for en budgetramme, der først fastlægges endeligt efter, at projekterne har været udbudt. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet Lars Engberg (A), Manja Sand (A) og Johannes Nymark (A) havde følgende bemærkning: "Socialdemokratiet tilslutter sig forvaltningens indstilling, men finder, at et spørgsmål om eventuel rammeudvidelse må forhandles mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen". ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at det af Bygge- og Teknikudvalget anbefalede forslag vedtages i den foreliggende form med kassemæssig dækning for de 5 mill.kr. på Økonomiudvalgets konto 0.15.1, kvarterløftsmidler. Økonomiudvalget indstiller endvidere, at de kommunale merudgifterne til drift som følge af overgangen fra privat fællesvej til offentlig vej afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme. Økonomiudvalget betragter med fremsættelsen af denne indstilling forudsætningen i Bygge- og Teknikforvaltningens sagsbeskrivelse om fremsættelse af særskilt indstilling vedrørende de budgetmæssige forhold i forslaget som opfyldt." RESUMÉ I forbindelse med kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret foreslås pladsdannelser på Jemtelandsgade og en del af Bremensgade. For begge projekter gælder, · at de omhandler private fællesveje, hvor anlæg og drift normalt påhviler grundejerne, og · at de tilgrænsende ejendomme ikke kan forventes at kunne eller ville vedligeholde arealerne efter en indretning til rekreative formål for hele kvarteret, og · at de udgør naturlige åndehuller for kvarteret. Projekterne er udviklet af kvarterhuset i Holmbladsgade i samarbejde med private konsulenter. De omhandler indretning af arealerne til rekreative formål med forskellige faciliteter samt begrønning. Projekterne finansieres af kvarterløftmidler og private indskud. Når projekterne er anlagt, foreslås arealernes status ændret fra privat fællesvej til offentligt vejareal. På den måde vil projekternes anlægsmæssige kvalitet kunne forlanges udført i en standard, der er i overensstemmelse med sædvanlig praksis for offentlige anlæg. Driftsmæssigt betyder en overtagelse, at fremtidige samlede vedlige- og renholdelsesudgifter pålægges kommunen (i alt ca. 0,37 mio. kr. pr. år). SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen har den 17. juni 1998 tiltrådt samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og regeringens Byudvalg om videreførelse af kvarterløftprojektet i Holmbladsgadekvarteret (BR 336/98). Holmbladsgade Kvarterplan dannede baggrund for et projektkatalog, der blev tiltrådt af Økonomiudvalget den 14. april 1998. Derudover har Bygge- og Teknikudvalget den 28. april 1999 godkendt høringssvar vedr. Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgade. I kvarterplan Holmbladsgade er en lang række projekter beskrevet. En del af disse projekter nærmer sig nu realisering, og projekterne Jemtelandsgade og Bremensgade har haft så stor lokal interesse, at forvaltningen i samarbejde med kvarterløftsekretariatet og lokale beboere har arbejdet videre med de forskellige problemer i projekterne. For begge lokaliteter gælder, at de udgør naturlige åndehuller for kvarteret som helhed ved at være tilknyttet "aktivitetscentre" i begge ender af Holmbladsgade, hvor Jemtelandsgade står i direkte forbindelse med Kvarterhuset. Det største - formelle - problem er arealernes status som private fællesveje. Det betyder, at de tilstødende ejendomme skal vedlige- og renholde vejarealerne i fornødent omfang. Skal der ske anlægsmæssige ændringer på sådanne arealer er det sædvanlig praksis, at det skal ske i enighed mellem ejerne af de tilstødende ejendomme - og efter vejmyndighedens nærmere godkendelse (for at sikre adgangsforhold m.v.). Ejerne af Jemtelandsgade er Andelsboligforeningen Jemtelandsgade, Nathanaels Kirke, Amagerbanken A/S og Litodomus A/S (Kvarterhuset i Jemtelandsgade 3). Sidstnævnte hus forventes kommunen at købe til kvarterhusformål. Ejerne af Bremensgade er Ejendomaktielselskabet Eriksgaard, Ejendomsselskabet Vesta, A/B Bremensgade 6-8, Bente Eleonora Munk Pehrson og E/F Bremensgade 7-45. Det kan ikke forventes, at ejerne vil – eller har mulighed for – at vedligeholde arealerne efter en indretning til rekreative formål til glæde for hele kvarteret. På denne baggrund finder forvaltningen det ønskeligt, om arealerne kan anlægges og driftsmæssigt fungere som almindelige rekreative områder af kvartermæssig betydning. Den private status kan ophæves ved, at vejarealet overtages som offentligt, og den driftsmæssige besparelse de private grundejere herved opnår, kan gennem forhandling søges kapitaliseret til et anlægsrelateret tilskud. Den årlige besparelse vurderes til kr. 370.000 fordelt ligeligt på begge pladser. Bygge- og Teknikudvalget har i øvrigt godkendt et høringssvar vedr. Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgade den 28. april 1999, hvori pladsforslag for både Jemtelandsgade og Bremensgade indgår. Bygge- og Teknikforvaltningens høringssvar på Kultur- og Idrætsplanen blev godkendt med flg. bemærkning om, "at borgmester Søren Pind i Økonomiudvalget vil tilkendegive, at Bygge- og Teknikudvalget påpeger, at der er behov for at afsætte driftsmidler til en række af planens anlæg til rekreative formål." Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil De konkrete projekter er endnu kun på skitsestadiet, og fremgår af vedlagte bilag 1 og 2: Jemtelandsgade: Projektet omhandler ændring af vejens status til gågade med kørsel tilladt. For at markere pladsen ændres vejprofil lægges der ny belægning i betonsten med et midterparti i skifer og kalksten fra Jemteland i Sverige. Der plantes en lund for enden af Jemtelandsgade mod Prags Boulevard og der tilføres nyt inventar herunder bl.a. et espalier og ny belysning. På vejarealet indrettes pladsen med forskellige former for opholds- og legemuligheder. Det er hensigten med enkle midler at skabe en multi-anvendelig plads. Bremensgade: Projektet omhandler ændring af vejens status til gågade med kørsel tilladt. For at markere pladsen ændres vejprofil og der lægges ny belægning i betonsten. Der plantes et par trægrupper og tilføres nyt inventar. På vejarealet indrettes pladsen med forskellige former for opholds- og legemuligheder. Det er hensigten med enkle midler at skabe en multi-anvendelig plads. Økonomi Anlægsudgifterne er af Økonomiforvaltningens Kvarterløftsekretariat budgetteret til kr. 2.750.000, for hver af projekterne - hvoraf 2.500.000 forudsættes finansieret med forsøgsmidler og 250.000 af ejerne af vejarealerne. Kassemæssig dækning for så vidt angår forsøgsmidlerne kan anvises på konto 0.15.1 optagne beløb til kvarterløft og af de på budgetterne for de efterfølgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Det er aftalt, at Økonomiforvaltningen under forudsætning af Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af nærværende indstilling samtidig fremsætter indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vedrørende de budgetmæssige forhold. Kvarterløftsekretariatet er bygherre og vil anvende Vejafdelingen som bygherrerådgiver under udførelsen af de to projekter. Overtagelsen af vejene som offentlige betyder, at kommunen fremover skal forestå vedligeholdelse og renholdelse af vejene. Disse udgifter er beregnet til 370.000 kr. årligt. Uden en udvidelse af Teknisk Direktorats ramme for driftsudgifter til vejvedligeholdelse og renholdelse svarende til de årlige merudgifter vil den generelle vedligeholdelses- og renholdelsesstandard i kommunen blive sænket. Forvaltningen skal derfor anbefale, at Bygge- og Teknikudvalget arbejder for en rammeudvidelse af budgettet for 2000 og fremover. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Skitseforslag Jemtelandsgade Bilag 2: Skitseforslag Bremensgade / Jens Rørbech J.nr. Ø137/99 Indstilling om tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøget INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen : at arbejdet med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for de væsentligste beslutninger omkring bydelsforsøget tilrettelægges efter vedlagte tidsplan i bilag 1, hvilket betyder, at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om bydelsforsøgets fremtid inden for perioden marts - juni 2000. RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte den 15. april 1999 forslag om, "at Økonomiforvaltningen udarbejder et forslag til tidsplan for de væsentligste beslutninger omkring bydelsforsøget, der forelægges for Økonomiudvalget medio maj 1999 med henblik på, at Økonomiudvalget kan forelægge en sag for Borgerrepræsentationen inden sommerferien" (BR 149/99). Økonomiforvaltningen anbefaler, at de væsentligste beslutninger omkring bydelsforsøget træffes i henhold til vedlagte tidsplan i bilag 1. Tidsplanen indebærer, at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om afvikling af bydelsforsøget eller indførelse af en bydækkende ordning med bydelstyre i perioden marts – juni 2000. Dette tidspunkt er fastsat ud fra hensynet til, at det skal være muligt at nå at gennemføre principbeslutningen, uanset udfaldet af denne, inden forsøgets udløb den 31. december 2001. Hvis Borgerrepræsentationen beslutter, at indføre en bydækkende ordning med bydelstyre, skal der være tid til, at Folketinget kan tilvejebringe det fornødne lovgrundlag, at Borgerrepræsentationen kan træffe beslutning om opgaver, økonomi, personale og lokalisering af bydelsadministrationerne m.m. Grundlaget for Borgerrepræsentationens beslutning bliver en indstilling fra Økonomiudvalget, baseret på udvalgets drøftelser af en række hovedspørgsmål i perioden oktober - december 1999, PLS's afsluttende evaluering af bydelsforsøget som foreligger omkring årsskiftet 1999/2000 samt en temadebat i Borgerrepræsentationen i marts 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Bydelsforsøget Borgerrepræsentationen iværksatte den 1. januar 1997 forsøg med bydelsstyre på Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Kongens Enghave og Valby. I tre bydele blev bydelsrådet den 21. maj 1996 valgt ved direkte valg blandt borgerne i bydelene. Bydelsrådet i Kongens Enghave blev udpeget af Borgerrepræsentationen. Samtidig med valget til Borgerrepræsentationen i november 1997 gennemførtes valg til bydelsrådet i Kongens Enghave. Bydelene har til selvstændig varetagelse opgaver inden for områderne børn- og unge, ældre, kultur- og fritid, parker og veje. Her udover er der udlagt opgaver ved delegation inden for beskæftigelsesområdet og de øvrige sociale områder. Bydelsrådenes virksomhed finansieres gennem et generelt tilskud fastsat efter objektive kriterier. Styreform og Hovedstadens Udviklingsråd Siden 1. januar 1997 er der sket to væsentlige ændringer i rammerne for Københavns Kommune. Den 1. januar 1998 overgik Københavns Kommune fra magistratsstyre til mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Kommunen overgik hermed til udvalgsstyre, som det kendes fra landets øvrige kommuner. Den umiddelbare forvaltning overgik fra magistraten til et økonomiudvalg og 6 stående udvalg. I tilknytning hertil blev den administrative struktur væsentligt ændret. Folketinget har den 25. maj 1999 tiltrådt lov om etablering af Hovedstadens Udviklingsråd fra 1. juli 2000. Hovedstadsområdet omfatter i loven Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. Udviklingsrådet består af 11 medlemmer. Overborgmesteren, borgmesteren i Frederiksberg Kommune og de tre amtsborgmestre i Hovedstadsregionen er fødte medlemmer af rådet. Enhederne udpeger endvidere 6 kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer, heraf 2 fra Københavns Kommune. Hovedstadens Udviklingsråd får til opgave at varetage samarbejdet om Øresundsregionen, region- og trafikplanlægningen, erhvervsudvikling samt turisme og kultursamarbejde i regionen. Udviklingsrådet finansieres gennem tilskud fra de deltagende kommuner og amtskommuner efter andel af udskrivningsgrundlaget. Tidligere beslutninger med betydning for tidsplanen Borgerrepræsentationen har tidligere truffet en række beslutninger, som er lagt til grund for Økonomiforvaltningens forslag til en tidsplan for det videre arbejde. Samtidig med beslutningen om iværksættelse af bydelsforsøget, besluttede Borgerrepræsentationen at gennemføre en evaluering af bydelsforsøget ved en ekstern videnskabelig institution. "Evalueringen foreligger senest 3 år efter forsøgets start og indgår som en del af beslutningsgrundlaget for en eventuel bydækkende ordning." (BR 479/87 m.fl.). Evalueringen foreligger primo januar 2000. "Spørgsmålet om direkte valg og herunder skatteudskrivningsret afklares senest ved forsøgsperiodens udløb" (BR 479/87 m.fl.) fastslog Borgerrepræsentationen i sin principbeslutning om iværksættelse af bydelsforsøget. Endvidere har Borgerrepræsentationen enstemmigt besluttet, at "Før bydelsstyre i Københavns Kommune gøres permanent, drages der omsorg for, at emnet underkastes en vejledende folkeafstemning i hele kommunen. Borgerne skal have mulighed for, ved et ja eller nej, at tage stilling til gennemførelsen af permanent bydelsstyre" (BR 273/96). Baggrund for tidsplan Økonomiforvaltningen anbefaler, at Borgerrepræsentationen i perioden marts - juni måned år 2000, træffer principbeslutning om bydelsforsøgets fremtid. Det er efter Økonomiforvaltningens vurdering nødvendigt for at sikre Folketinget og Borgerrepræsentationen den fornødne tid til de efterfølgende beslutningsprocesser. Borgerrepræsentationens principbeslutning om bydelsforsøgets fremtid kan i hovedtræk få et af følgende to udfald : · Bydelsforsøget afvikles · En bydækkende ordning iværksættes Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at en fortsættelse af forsøget ikke i væsentlig grad vil tilvejebringe ny viden, samtidig med at styringen af kommunen kompliceres ved anvendelsen af forskellige styringsprincipper på samme opgaver i henholdsvis forvaltningerne og bydelene. Økonomiforvaltningens forslag til tidsplan er baseret på, at der skal være tid til at gennemføre den mest vidtgående beslutning – indførelse af en bydækkende ordning med bydelsstyre fra 1. januar 2002. Træffer Borgerrepræsentationen beslutning om, at etablere en bydækkende ordning fra 1. januar 2002 kræves at : · Folketinget ændrer Lov om kommunernes styrelse, så der gives hjemmel til at indføre bydelsstyre · indenrigsministeren stadfæster bydelsregulativet I 1997 vedtog Folketinget en ophævelse af Lov om Københavns Kommunes styrelse, således at alle kommuner fra 1. januar 1998 er omfattet af Lov om kommunernes styrelse. Gennemførelse af en bydækkende ordning eller eventuelt en forlængelse af forsøgsperioden forudsætter, at Folketinget ændrer Lov om kommunernes styrelse, så der gives hjemmel til at indføre bydelsstyre. Der er på nuværende tidspunkt kun tilvejebragt hjemmel til at gennemføre forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune indtil udgangen af 2001. En ændring af styrelsesloven, hvor der tilvejebringes permanent hjemmel til bydelsstyre i alle kommuner, eller eventuelt kun de største kommune, indebærer en mere omfattende beslutningsproces. Flere aktører vil have interesse i udfaldet af beslutningen, herunder fastsættelsen af de overordnede rammer, som skal gælde for bydelsstyret. Grundlaget for bydelsrådenes arbejde er et regulativ, der undergives to behandlinger i Borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af indenrigsministeren. Regulativet bør være endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen medio år 2001, med henblik på at sikre den fornødne tid til indenrigsministeriets stadfæstelse. Træffer Borgerrepræsentationen beslutning om, at etablere en bydækkende ordning fra 1. januar 2002 skal Borgerrepræsentationen tage stilling til : · Bydelenes styreform (bydelsrådenes størrelse, aflønning af medlemmer m.v.) · Detaljeret beskrivelse af hvilke opgaver bydelene skal løse · Valgform, afholdelse af valg · Finansieringen af bydelene (egne indtægter, tilskud, køb/salg m.v.) · Budgetmæssige konsekvenser i 2001 (tomgangsleje til administrationslokaler, overførsel af det første personale) · Udarbejdelse af budget 2002 · Lokalisering og bemanding af bydele · Folketinget skal ændre Lov om kommunernes styrelse · Indenrigsministeriet skal stadfæste det af Borgerrepræsentationen vedtagene regulativ for bydelene Træffer Borgerrepræsentationen beslutning om at afvikle bydelsforsøget pr. 31. december 2001 skal der bl.a. tages stilling til : · Hvilke udvalg skal overtage bydelsrådenes opgaver · Udarbejdelse af budget 2002 · Overførsel af personale fra bydelene til forvaltningerne · Hvilke udvalg der skal indtræde i aftaler, indgået af bydelene – herunder afvikling af lejemål eller alternativ anvendelse af bydelsadministrationslokaler Iværksætter Borgerrepræsentationen en bydækkende ordning fra 1. januar 2002, vil det være naturligt at revurdere den styreform Københavns Kommunes har i dag, herunder antallet af medlemmer i Borgerrepræsentationen, udvalg, borgmestre og fordelingen af sager imellem disse. Økonomiforvaltningen forudsætter, at der iværksættes en proces, med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag for beslutningerne. Borgerrepræsentationens principbeslutning må omfatte en stillingtagen til: · hvor mange bydele en bydækkende ordning skal omfatte - den geografiske afgrænsning af disse · hvilke opgaver bydelene skal løse (beskrevet i hovedtræk) · hvorledes bydelene skal finansieres Høring Økonomiforvaltningen anbefaler, at økonomiudvalget i løbet af efteråret drøfter disse tre hovedspørgsmål, på grundlag af oplæg fra forvaltningen. Økonomiforvaltningen vil, som led i arbejdet med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, anmode udvalgene og bydelsrådene om inden udgangen af oktober måned 1999 til Økonomiudvalget at fremsende en vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene og hvilke opgaver, der skal løses centralt. Udvalgene og bydelsrådene anmodes om at inddrage brugerne i deres vurdering Udvalgene og bydelene vil blive bedt om at : 1. vurdere, hvilke opgaver der skal løses af bydelene og hvilke der fortsat bør løses samlet for hele kommunen – der tages i vurderingen udgangspunkt i bydelenes nuværende opgaveportefølje 2. overveje, hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for at opnå en høj kvalitet i opgaveløsningen 3. overveje hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for at prioritering imellem forskellige opgaver Herudover følger af Borgerrepræsentationens tidligere beslutninger, at der forud for Borgerrepræsentationens beslutning om en eventuel bydækkende ordning, skal foreligge en endelig evaluering, som PLS udarbejder, at der skal tages stilling til om bydelsrådene skal vælges ved direkte valg, samt om bydelsrådene skal have skatteudskrivningsret. Den endelige evaluering fra PLS foreligger ved årsskiftet 2000/2001. Evalueringen præsenteres i henhold til kontrakten ved en konference på Rådhuset i januar måned 2000, hvortil Borgerrepræsentationens medlemmer, bydelene, lokalråd, organisationer, forskere m.fl. indbydes. PLS's afsluttende evaluering sendes endvidere til høring i udvalgene og bydelsrådene m.fl. På grundlag af Økonomiudvalgets drøftelser i efteråret 1999, den afsluttende evaluering og de indkomne høringssvar foreslår Økonomiforvaltningen, at Borgerrepræsentationen i marts måned 2000 tager en temadebat om bydelsstyre. På baggrund heraf fremkommer Økonomiudvalget med en indstilling til Borgerrepræsentationen om principbeslutning for bydelsforsøgets fremtid. Tidsplanen giver mulighed for, at der kan afholdes en vejledende folkeafstemning i relation til Borgerrepræsentationens principbeslutning. HØRING - BILAG VEDLAGT Bilag 1. - Tidsplan Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. Ø135/99 Redegørelse om kommunens tilbagekøbsrettigheder. INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager redegørelsen til efterretning. RESUMÉ I det følgende belyses Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder med særlig fokus på den almene sektor. Det fremgår af redegørelsen, at nutidsværdien af kommunens tilbagekøbsrettigheder aktuelt udgør ca. 5 mia. kr., heraf ca. 2,3 mia. kr. i den almene sektor. Siden 1996 har Københavns Kommune haft en indtægt fra frikøbs- og udskydelsesordningen på næsten 900 mio. kr. I alt 1.572 ejere har betalt for ændring af tilbagekøbsretten. Det drejer sig om både private ejere, selskaber, andelsboligforeninger, men ikke almene boligafdelinger. Nutidsværdien af tilbagekøbsrettighederne svarer aktuelt til ca. 50% af kommunens gæld. Hvis samtlige ejere benyttede sig af den gældende frikøbsordning, ville den gennemsnitlige nettogæld pr. indbygger falde med halvdelen til ca. 11.000 kr., svarende til gælden i Frederiksberg Kommune. Kommunens vedtagne mål om gældsafvikling fører til, at forvaltningen ikke kan anbefale en generelt lempeligere ordning for den almene sektor, som vil medføre et tab på aktuelt op til 2,3 mia. kr. Dertil kommer en risiko for yderligere tab, hvis samtlige tilbagekøbsrettigheder ikke vil kunne gøres gældende fuldt ud. Endvidere tilsiger lighedsbetragtninger, at alle ejere af ejendomme med tilbagekøbsret skal behandles ens. Forvaltningen vurderer, at Københavns Kommune kan håndhæve tilbagekøbsrettighederne ifølge deres indhold overfor sektoren, således at den generelle frikøbs- og udskydelsesordning fortsat kan administreres efter de gældende regler. Dette medfører, at de almene boligafdelinger enten må benytte sig af en frikøbs- eller udskydelsesordning eller acceptere, at kommunen tilbagekøber de respektive ejendomme i overensstemmelse med de afgivne varsler og deklarationernes bestemmelser herom. Benytter de almene boligafdelinger sig af en frikøbs- eller udskydelsesordning, vil lejen i den pågældende boligafdeling stige med udgifterne til finansiering af vederlaget for ændring af tilbagekøbsretten, medmindre afdelingen opnår tilskud fra sektorens fonde, eller der kan foretages henlæggelser til formålet. En ændring af tilbagekøbsretten vil - som for alle andre ejere - give mulighed for at optage sædvanlige langfristede lån med pant i ejendommen. For nogle lejere vil boligstøtten kompensere for en del af lejestigningen. Tilbagekøber kommunen ejendommen, vil de almene lejeres kontraktlige rettigheder fortsat være gældende. SAGSBESKRIVELSE I. Kommunens tilbagekøbsrettigheder Borgerrepræsentationen vedtog i 1996 en generel ordning om frikøb og udskydelse af kommunens indenbys og udenbys primære tilbagekøbsrettigheder Magistratens indstilling af 20. november 1995 - tiltrådt den 15. februar 1996 (B.F. 1995, s. 3292-3300 og B.F. 1996, s. 222-242). I den forbindelse opgjorde forvaltningen nutidsværdien af disse tilbagekøbsrettigheder til ca. 4,4 mia. kr. Det fremgik bl.a., at små 5% af ejendommene med tilbagekøbsrettigheder var ejet af almene boligselskaber, og at nutidsværdien heraf var opgjort til ca. 1,7 mia. kr. Nutidsværdien blev beregnet ved at reducere ejendommens offentlige værdi med kommunens tilbagekøbssum og tilbagediskontere differencen med en kalkulationsrente på 4 pct. p.a. i det antal år, der resterer til tilbagekøbstidspunktet. Mod betaling af den således beregnede nutidsværdi kan stort set alle ejere af ejendomme med tilbagekøbsret få tilbagekøbsretten aflyst. Mod betaling af et relativt mindre beløb, vil de berørte ejere i stedet for et frikøb kunne få udskudt tilbagekøbstidspunktet. Vederlaget for ændring af disse rettigheder ændrer sig i takt med ændringer i de offentlige vurderinger. Endvidere stiger vederlaget - alt andet lige - jo tættere på tilbagekøbsåret man er, idet rentes rente effekten slår igennem. Københavns Kommune har desuden andre tilbagekøbsrettigheder i enkelte omegnskommuner. For 3 kommuner - Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk og Ballerup - tilkommer tilbagekøbsretten de respektive kommuner. Med de 3 kommuner foreligger en aftale om en frikøbsordning, hvor 30% af vederlaget tilkommer Københavns Kommune B.F. 1991, s. 1004-10, B.F. 1992, s. 2434-36 og B.F. 1993, s. 2232-33. . I 5 kommuner – Ballerup, Brøndby, Hvidovre, Herlev og Rødovre – har Københavns Kommune subsidiære rettigheder, idet beliggenhedskommunen først kan gøre brug af tilbagekøbsretten, mens Københavns Kommune kun kan tilbagekøbe, hvis beliggenhedskommunen ikke gør brug af sin ret. Forvaltningen vurderer, at værdien af disse andre udenbys tilbagekøbsrettigheder er forholdsvis beskeden i forhold til de udenbys primære rettigheder og de indenbys rettigheder. I Danmark har mindst 14 andre kommuner solgt med tilbagekøbsret, nemlig Aalborg, Ballerup, Billund, Brøndby, Esbjerg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Roskilde, Rødovre, Silkeborg og Århus By- og Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 26 af 23. marts 1999.. Tilbagekøbsrettigheder er også kendt i udlandet. De findes f.eks. både i England, Holland, Hong Kong og Hawaii. Som det fremgår af figur A, er den samlede indtægt fra frikøbs- og udskydelsesordningens start den 15. februar 1996 og indtil 20. april 1999 på i alt ca. 890 mio. kr. I denne periode har i alt 1.572 ejere benyttet sig af en frikøbs- eller udskydelsesordning. Der er tale om både private ejere, selskaber, andelsboligforeninger og interessentskaber. Den største indtægt på ca. 314 mio. kr. hidrører fra 112 erhvervsejendomme. Den næsthøjeste indtægt på ca. 156 mio. kr. hidrører fra 44 andelsboligforeninger. Størst i antal (1.110) har været ejere af ejerlejligheder, der samlet har indbetalt ca. 153 mio. kr. 2 erhvervsejerlejligheder har alene betalt ca. 89 mio. kr. NB: Det har desværre ikke været muligt at fremvise Figur A på internettet. Bilag 1 viser nutidsværdien af tilbagekøbsrettighederne ifølge deklarationerne, idet der ikke er taget hensyn til, at nogle af ejerne fremover sandsynligvis vil benytte sig af den gældende frikøbs- eller udskydelsesordning. Nutidsværdien er derfor ikke udtryk for den faktiske likviditet i årene fremover. Som det kan ses af bilaget, er værdien af kommunens tilbagekøbsrettigheder størst, hvor tilbagekøbsretten kan gøres gældende i årene 2040-2050 og med relativt store værdier også i årene fra 2020-2040. Borgerrepræsentationen bliver en gang årligt orienteret om de gennemførte ændringer i kommunens tilbagekøbsrettigheder i overensstemmelse med forsamlingens beslutning herom i mødet den 15. februar 1996 B.F. 1996, s. 222-242. II. Værdien af tilbagekøbsrettighederne i forhold til kommunens gæld I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1998 tiltrådte Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring om, at der fortsat skal ske en årlig gældsnedbringelse på minimum 200 mio. kr. Ved vedtagelsen af budgettet for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen desuden, at hvis kommunens provenu fra ejendomssalg og tilbagekøbsordningen overstiger 125 mio. kr., skal det ekstra provenu - i lyset af kommunens samlede økonomi for 1999, herunder likviditeten - anvendes til yderligere gældsnedbringelse. I 1999 er kommunens indtægter fra tilbagekøbsordningen indtil den 20. april oppe på ca. 238 mio. kr., og der vil således være mulighed for at kunne nedbringe gælden ekstraordinært. Primo april 1999 kan nutidsværdien - beregnet på grundlag af den offentlige vurdering pr. 1.1. 1998 - af kommunens tilbagekøbsrettigheder opgøres til ca. 5 mia. kr., heraf repræsenterer den almene sektor ca. 2,3 mia. kr. Uanset at der i løbet af de seneste 3 år er frikøbt ejendomme for næsten 900 mio. kr., er nutidsværdien af disse aktiver altså steget, primært som følge af stigninger i de offentlige ejendomsvurderinger. I denne forbindelse bemærkes i øvrigt, at der ved vurderingen pr. 1.1.1999 er sket stigninger i den offentlige vurdering i København. Værdien af tilbagekøbsrettighederne ændrer sig således i takt med ændringer i ejendomsværdierne og modsvares af den gæld, som kommunen løbende skal forrente. Den relative forskel mellem aktivet og gælden vil bl.a. afhænge af den fremtidige vækst i København og det fremtidige renteniveau. Ifølge de foreløbige regnskabstal er kommunens nettogæld ultimo 1998 på ca. 10,5 mia. kr. Kommunen har således her aktiver, der svarer til ca. 50% af kommunens samlede nettogæld ultimo 1998. Hvis samtlige ejere af ejendomme med tilbagekøbsrettigheder benyttede sig af en frikøbsordning, eller samtlige tilbagekøbsrettigheder blev solgt, ville den gennemsnitlige nettogæld pr. indbygger således falde til ca. 11.000 kr. i Københavns Kommune, svarende til ca. 12% af udskrivningsgrundlaget. I tabel B ses nettogælden i et antal kommuner: Tabel B. Gæld i forhold til indbyggertal og udskrivningsgrundlag 1997 Kommune Nettogæld pr. indbygger, kr. (procentvis andel af udskrivningsgrundlaget) København 22.000 (24,1) Frederiksberg 11.000 ( 8,9) Ballerup 17.000 (15,2) Århus 2.500 ( 2,5) Odense 6.900 ( 7,4) Ålborg 4.700 ( 4,9) I hele landet i gennemsnit 7.900 (8,3) Anm.: I Ballerup, Århus, Odense, Ålborg og i hele landet er amtsgælden inkluderet Københavns Kommune har som led i arbejdet med at skabe langsigtet balance i kommunens økonomi siden 1994 nedbragt kommunens gæld med 3 mia. kr. Ifølge den vedtagne målsætning skal gælden som nævnt nedbringes med minimum 200 mio. kr. årligt. Yderligere gældsnedbringelse vil styrke kommunens langsigtede handlemuligheder. Det er dog forbundet med betydelige vanskeligheder at nedbringe gælden yderligere ved at reducere kommunens serviceniveau. Kommunen har igangsat en række initiativer på arbejdsmarkedsområdet og boligområdet for at forbedre kommunens økonomiske grundlag. Det er forventningen, at disse initiativer med tiden vil øge kommunens indtægter i form af et øget beskatningsgrundlag. Det vil imidlertid også være forbundet med betydelige vanskeligheder at nedbringe gælden yderligere ad denne vej. Det skyldes dels, at en generel vækst på landsplan som udgangspunkt vil blive modregnet i amternes og kommunernes bloktilskud ved de årlige forhandlinger mellem regeringen og de (amts)kommunale parter om økonomien. Samtidig vil en øget vækst alene i Københavns Kommune i vid udstrækning blive fordelt til landets øvrige amter og kommuner via udligningssystemet. Kommunen har brug for disse ekstraordinære indtægter for at undgå skattestigninger eller reduktion af serviceniveauet. Ud fra en realøkonomisk betragtning er det svært at se, hvordan kommunen skal kunne afvikle gælden uden at fastholde de indtægter, som kommunens tilbagekøbsrettigheder repræsenterer. Trods indsatsen med nedbringelse af Københavns Kommunes gæld, er gælden fortsat på et for højt niveau, og gældsbyrden adskiller sig markant fra alle andre kommuner. Hvis gælden bliver nedbragt væsentligt, vil det give Københavns Kommune flere frihedsgrader som følge af et øget økonomisk råderum. En væsentlig forudsætning herfor er, at kommunen ikke får pålagt særlige bindinger på sine aktiver. III. Varsel om tilbagekøb Ifølge deklarationerne har kommunen ret - men ikke pligt - til at afgive varsel om tilbagekøb til et bestemt år og da med 5 års forudgående varsel. Hvis der ikke afgives varsel på det først mulige tidspunkt, kan varsel derefter afgives hvert 10. år og da også med 5 års forudgående varsel. I en årrække har det været fast praksis, at kommunen benyttede sig af muligheden for at varsle tilbagekøb og med et samtidigt tilbud til ejeren om mod betaling at få ændret tilbagekøbstidspunktet. I 1983 og 1985 B.F.1984, s.802-806 og B.F. 1985, s. 623-27 afgav kommunen således varsel om tilbagekøb af 244 privatejede parcelhuse i Valby (området Valby Vænge, Lyset og Kanthusene). 229 ejere benyttede sig af den tilbudte udskydelsesordning. 13 af de nævnte ejendomme blev tilbagekøbt af kommunen og er efterfølgende solgt. Aktuelt er der fortsat 2 ejere, som ikke har ønsket at medvirke til tilbagekøb eller betale for en ændring af tilbagekøbsretten. Der er verserende retssag herom, jf. afsnit IV. I 1995 blev der afgivet varsel om tilbagekøb af 150 ejendomme i april måned år 2000 Magistratens indstilling af 6. marts 1995, som efter udvalgsbehandling blev tiltrådt af forsamlingen i mødet den 20. april 1995 (B.F.1995, s. 659 og B.F. 1995, s.1074-1093). Tilbagekøbet omfatter parcelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, udlejningsejendomme og almene boliger. Aktuelt har 114 af disse ejere, herunder alle 6 andelsboligforeninger, benyttet sig af den gældende frikøbs- eller udskydelsesordning. Pr. 15. maj 1999 er der således 36 ejendomme, hvor tilbagekøbet i år 2000 kan blive aktuelt. Det drejer sig om parcelhuse, ejerlejligheder, erhvervs-ejendomme, boligejendomme, herunder 2 almene afdelinger, jf. tabel C. Tabel C. Status pr. 15.5.1999 over varslede ejendomme til år 2000 Antal ejendomme Varslet pr. 1.4.95 Frikøbt/ udskudt pr. 15.5.99 Evt. frikøb/ udskydelse inden år 2000 Parcelhuse 79 64 15 Ejerlejligheder 31 22 9 Andelsboliger 6 6 0 Bolig-erhvervs-ejendomme*) 25 18 7 Erhvervsejendomme 9 4 5 I alt 150 114 36 *) heraf 2 almene boligafdelinger Hvis ejerne af de resterende 36 ejendomme ikke inden tilbagekøbstidspunktet accepterer en frikøbs- eller udskydelsesordning, vil ejendommene blive tilbagekøbt og derpå videresolgt, medmindre de kan anvendes til et kommunalt formål. IV. Retspraksis m.v. – afsluttede og verserende sager Landsretten har taget stilling til 3 sager om kommunens tilbagekøbsret: 1 sag om beregningen af vederlaget for ændring af kommunens tilbagekøbsret og 2 sager om lovligheden af kommunens tilbagekøbsret til 2 konkrete ejendomme. 1. I en dom fra 1995 fastslår Landsretten, at kommunens beregning af vederlaget for en udskydelsesordning for en konkret ejendom ikke kunne tilsidesættes efter principperne i aftaleloven. Ved beregningen var der taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsværdi, mens ejeren ønskede, at der i stedet blev taget udgangspunkt i den offentlige grundværdi. 2. I en dom fra 1986 fastslår Landsretten, at kommunens tilbagekøbsret ikke kan tilsidesættes ud fra aftaleloven, forvaltningsretlige synspunkter, grundbyrdeloven, eller dennes analogi eller ekspropriationsretlige betragtninger, og at deklarationen må anses som fuldt lovlig. 3. I en dom fra 1998, som vedrører en af de i 1985 varslede ejendomme, hvor ejeren ikke har ønsket at medvirke til et tilbagekøb eller betale for en ændring af tilbagekøbsretten, får kommunen medhold i, at tilbagekøbet kan gennemføres i overensstemmelse med vilkårene i deklarationen. Dommen er anket til Højesteret. En afgørelse kan tidligst forventes i løbet af et par år. Indenrigsministeriet har i 1986 afgivet en udtalelse om kommunens tilbagekøbsrettigheder i anledning af en klage fra Grundejerforeningen Kanthusene. Ministeriet udtalte bl.a., at "det er Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke ud fra den kommunale ejendomsskattelov kan udledes begrænsninger i kommunernes adgang til at inddrage samfundsskabte grundværdistigninger… Der er således ikke ved Københavns Kommunes anvendelse af de pågældende klausuler sket en overtrædelse af de kommunalretlige regler." V. Den almene sektor Der findes forskellige love, der regulerer de enkelte ejendomsformer, for eksempel andelsboligloven, lejeloven og almenboligloven. I det følgende redegøres der i hovedtræk for, hvad der gælder for den almene sektor. Opførelsen og driften af almene boliger er lovmæssigt reguleret og under kommunal og statslig støtte og tilsyn. Almene boligorganisationer består typisk af selve boligorganisationen/selskabet og dennes afdelinger: - Selskabets hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri. - Hvert almene bolig- eller erhvervsbyggeri udgør en selvstændig afdeling med skøde på afdelingens ejendom, ligesom de enkelte afdelinger er økonomisk uafhængige. Den almene sektor kan endvidere karakteriseres ved, at der i princippet ikke skal oparbejdes en formue, at der er en vis selvfinansiering og økonomisk solidaritet gennem opbyggede fonde, at beboerne har medindflydelse på driften, samt at lejen fastsættes ud fra princippet om balanceleje, således at hver enkelt afdelings indtægter skal kunne dække driftsudgifterne, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Der gælder således regler om, at lejerne skal fortsætte med at betale ydelserne på visse af ejendommens lån over huslejen, selvom lånene er udamortiserede. Ydelserne skal da indbetales til sektorens fonde. Midlerne i fondene skal sikre de enkelte afdelingers drift. Derudover ydes lån og tilskud til hele sektoren til dækning af udgifter til opførelse, om- og tilbygninger, moderniseringer, miljøforbedrende foranstaltninger mv. VI. Tilbagekøbsretten i den almene sektor Uanset at der er forskellige love og bestemmelser for de enkelte ejendomsformer, er vilkårene i kommunens tilbagekøbsrettigheder ens for de berørte ejendomme. Også ved salg til almene boligselskaber er der aftalt tilbagekøbsret til ejendommene, og kommunens tilbagekøbsrettigheder i den almene sektor adskiller sig ikke fra tilbagekøbsrettighederne i den private sektor. Boligministeriet har ved flere lejligheder Boligstyrelsens skrivelser af 11.10.84, 2.6.86, 25.1.89 og 25.7.94 tilkendegivet, at der principielt intet er til hinder for Københavns Kommunes anvendelse af tilbagekøbsrettighederne ved grundsalg til almene boligorganisationer. I forbindelse med en generel stillingtagen til aftaler om tilbagekøbsrettigheder har Boligministeriet således i 1984 forudsat, at der ved videresalg af ejendomme, der er ryddet som led i sanering/byfornyelse, til almene boligorganisationer med henblik på nybyggeri blev medtaget en bestemmelse om, at kommunen skal give bygningserstatning ved tilbagekøbet. Kommunens tilbagekøbsret til ejendomme i den almene sektor berører 18 almene boligorganisationer og omfatter ca. 235 afdelinger. Tilbagekøbstidspunktet strækker sig fra år 2000 til år 2067. Af bilag 2 ses, at størsteparten af værdien af kommunens tilbagekøbsrettigheder til den almene sektor tidligst kan gøres gældende i årene 2010-2040. Der findes ingen særlige love eller regler, der regulerer den situation, hvor kommunen tilbagekøber en ejendom tilhørende en almen boligafdeling, eller hvor boligafdelingen ønsker at benytte sig af en frikøbs- eller udskydelsesordning. Boligministeriet har som nævnt ovenfor tidligere tilkendegivet, at ministeriet i princippet kunne tiltræde anvendelsen af tilbagekøbsrettighederne, ligesom by- og boligministeren for nylig har udtalt sig om kommunernes muligheder for efter loven at yde lån til dækning af udgiften for ændring af kommunens tilbagekøbsrettigheder. Forvaltningen vurderer, at de gældende lovregler ikke forhindrer, at sektoren betaler for en frikøbs- eller udskydelsesordning. Forvaltningen vurderer endvidere, at også en almen boligafdeling, såvel som panthavere og eventuelle andre rettighedshavere, må acceptere tilbagekøbet på de i sin tid aftalte vilkår. Endelig vurderer forvaltningen, at et tilbagekøb af kommunen ikke efter den gældende lovgivning vil medføre en forøgelse af lejernes økonomiske forpligtelser efter deres lejekontrakter. Belåning i den almene sektor Tilbagekøbsret indskrænker i nogle situationer en ejers dispositioner ved belåning. Renoverings-, moderniserings- og/eller forbedringsarbejder i den almene sektor finansieres typisk ved optagelse af lån med pant i den faste ejendom, enten indekslån eller 30-årige realkreditlån. For de ejendomme, hvor der er pålagt tilbagekøbsret, vil indeksfinansiering kun være mulig, hvis kommunen erklærer over for realkreditinstituttet, enten at ville undlade tilbagekøb eller erklærer sig villig til at overtage eventuel restgæld ved tilbagekøbet. For nylig vedtog Folketinget, at den almene sektor kan optage annuitetslån og ikke kun være henvist til at optage indekslån til finansiering af forbedringer mv. Finansiering med sædvanlige 30-årige lån vil kun være mulig, når tilbagekøbstidspunktet er senere end lånets afviklingsperiode. Er tilbagekøbstidspunktet tidligere, må finansieringen afvikles over en kortere periode, eller der må betales for frikøb eller udskydelse af tilbagekøbsretten. Alle andre ejere af ejendomme med tilbagekøbsret er i en tilsvarende situation, når ejendommen skal tjene som pantesikkerhed. Hvis lånefinansierede arbejder ikke gennemføres, vil huslejen blive mindre, end hvis de gennemføres; men standarden af bygningerne og faciliteterne vil ikke blive forbedret/moderniseret m.v. Forvaltningen vurderer, at almindelige vedligeholdelsesarbejder typisk fortsat vil blive udført og finansieret over driften og via henlæggelser, blandt andet under hensyn til boligorganisationens pligt efter almenboligloven til at sørge for en forsvarlig vedligeholdelse af boligorganisationens ejendomme og boliger. Hvis afdelingen gennemførte en frikøbs- eller en udskydelsesordning, vil sædvanlige lån kunne optages. Frikøbs- og udskydelsesordningen i den almene sektor Også den almene sektor er blevet tilbudt muligheden for en frikøbs- eller udskydelsesordning i overensstemmelse med de gældende regler. Ingen almen afdeling har hidtil gjort brug af ordningen. Almenboligloven § 97 Efter by- og boligministerens opfattelse er kommunen berettiget til - uden derved at tilsidesætte lighedsprincippet - at behandle de almene boligorganisationer anderledes end andre ejere af ejendomme med tilbagekøbsret. For eksempel skulle kommunen være berettiget til over for de almene boligorganisationer at afstå fra at kræve vederlag for ikke at gøre tilbagekøbsretten gældende, selvom kommunen kræver frikøbsvederlag af alle andre ejere. Ministeren henviser til almenboliglovens § 97, der giver kommunen mulighed for at yde lån til almene boligafdelinger, hvis kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Endelig henviser ministeren til, at den almene sektor hviler på et boligsocialt grundlag, som også taler for, at kommunen kan behandle den almene sektor anderledes end andre ejere. Advokatfirmaet Horten & Partnere har på foranledning af forvaltningen udarbejdet et notat på baggrund af ministerens udtalelser om lovhjemlen i almenboliglovens § 97 til at give almene boligafdelinger rente- og afdragsfrie lån, jf. bilag 3. Heraf fremgår bl.a., at der ikke i almenboliglovens § 97 er hjemmel for en generel lempelse af tilbagekøbsordningen for den almene sektor. Hvorimod der - ud fra en konkret vurdering - er mulighed for en lempelig kommunal låneordning til en nødlidende ejendom. Forvaltningen bemærker hertil, at et relevant alternativ til en eventuel låneordning kunne være en kommunal overtagelse af ejendommen. Forvaltningen kan ikke anbefale en generel opgivelse af tilbagekøbsrettigheder over for den almene sektor. Dette vil medføre, at kommunen umiddelbart mister en indtægt med en nutidsværdi på ca. 2,3 mia. kr. Samtidig skabes der risiko for yderligere tab, idet en generel lempelse af tilbagekøbsordningen eller afvigelser vil kunne svække kommunens stilling i den verserende højesteretssag. Forvaltningen vurderer i øvrigt, at det vil stride imod lighedsgrundsætningen generelt at opgive tilbagekøbsretten over for den almene sektor, eller medvirke generelt til en vederlagsfri udskydelsesordning. Som det fremgår af notatet fra advokatfirmaet Horten & Partnere, vil dette også være risikofyldt. Tilbagekøb af en ejendom i den almene sektor Hvis ejerne af de varslede ejendomme ikke inden tilbagekøbstidspunket har benyttet sig af frikøbs- eller udskydelsesordningen, vil kommunen tilbagekøbe ejendommene i overensstemmelse med deklarationens bestemmelser herom. Kommunen vil på tilbagekøbstidspunktet tage skøde på ejendommen, udbetale tilbagekøbssummen, overtage ejendommen, og lejerne kan blive boende. VII. Konsekvenser for boligafdelingen/organisationen og sektoren Frikøb eller udskydelse Hvis afdelingen og organisationen benytter sig af frikøbsordningen, vil afdelingen kunne fortsætte som en almen boligafdeling i sektoren. Hvis afdelingen og boligorganisationen benytter sig af en udskydelsesordning, vil organisationen kunne påregne at fortsætte administrationen som hidtil indtil det nye tilbagekøbsår. Organisationen og afdelingen måtte i givet fald opnå finansielle muligheder for at betale for ændring af tilbagekøbsretten. Begrænsningen i muligheden for at optage sædvanlige langfristede lån til dækning af bl.a. forbedringsudgifter af ejendomme kan betyde, at organisationen som led i administrationen af afdelingen må søge en alternativ finansiering, eller udsætte eller undlade lånefinansierede arbejder. Tilbagekøb Hvis tilbagekøbsretten ikke er ændret - enten ved frikøb eller udskydelse af tilbagekøbstidspunktet - inden det varslede tilbagekøbstidspunket, tilbagekøber Københavns Kommune ejendommen efter deklarationens bestemmelser herom. Tilbagekøbssummen vil i givet fald primært gå til dækning af boligafdelingens tinglyste prioriteter og derefter til afdelingens øvrige forpligtelser. Eventuelt overskud går til boligorganisationens dispositionsfond. Hvis gælden ikke kan dækkes af tilbagekøbssummen eller afdelingens øvrige aktiver, må afdelingen likvideres og evt. kreditorer må dækkes efter konkurslovens regler. Forvaltningen vurderer, at lejerne bevarer deres rettigheder ifølge lejekontrakten, jf. også afsnit VIII. Hvis kommunen efter tilbagekøbet enten beholder ejendommen eller ikke sælger til en almen boligafdeling, vil tilbagekøbet betyde afgang fra den almene sektor, herunder bortfald af de indbetalinger, som afdelingen ellers ville foretage til sektorens fonde til bl.a. fremtidigt støttet byggeri. For de berørte boligorganisationer vil administrationen blive reduceret med de berørte afdelinger. Selve boligafdelingen vil blive opløst. Forvaltningen vurderer, at kommunens status som tilsynsmyndighed over for den almene sektor ikke er til hinder for en gennemførelse af tilbagekøbsretten. Det kan oplyses, at Opgavekommissionen i en betænkning fra 1998 Betænkning nr. 1366 (II) af december 1998.Opgavekommissionen blev nedsat af regeringen i 1996 og fik til opgave inden udgangen af 1998 at gennemgå opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner i hele landet. i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønske har foreslået, at tilsynet med de almene forretningsførerselskaber overføres fra kommunerne til staten. VIII. Konsekvenser for lejerne i almene boligafdelinger Frikøb eller udskydelse Hvis vederlaget for en ændring af tilbagekøbsretten alene finansieres ved optagelse af sædvanlige 30-årige realkreditlån, vil huslejen for de nuværende og fremtidige lejere stige med den årlige ydelse på lånet, fordi lejen i den almene sektor hviler på et balancelejeprincip, hvor ydelser på lån indgår i lejen. I det omfang vederlaget kunne finansieres via tilskud fra sektorens fonde, vil lejestigningen for de nuværende og fremtidige lejere blive reduceret tilsvarende. Endelig vil den aktuelle udgift til ændring af tilbagekøbsretten kunne reduceres, hvis der i tide foretages henlæggelser til dækning heraf, idet den økonomiske belastning for lejerne så fordeles over en længere årrække. Forvaltningen kan ikke vurdere, i hvilket omfang det er muligt indenfor de gældende regler at trække på sektorens fonde eller foretage henlæggelser. En afklaring heraf forudsætter inddragelse af By- og Boligministeriet. Ifølge oplysninger fra Statistisk Kontor var der i januar måned 1997 i alt 53.555 almene boliger i Københavns Kommune, hvoraf kommunen har tilbagekøbsret til 37.116 boliger. Ca. 60% af de lejere, der bor i de berørte ejendomme, opfylder ikke de økonomiske betingelser for at modtage boligstøtte. De resterende ca. 40% af lejerne i den del af den almene sektor, hvor kommunen har tilbagekøbsret, modtog i januar 1997 boligstøtte og i gennemsnit et beløb pr. måned på 1.657 kr. For den del af lejerne, der er berettiget til boligstøtte, vil denne således efter de gældende regler kompensere for en del af en evt. lejestigning op til en vis grænse. Tilbagekøb Forvaltningen vurderer, at de nuværende lejere bevarer de individuelle kontraktlige rettigheder, såsom uopsigelighed og økonomiske vilkår i øvrigt, uanset om kommunen måtte vælge at videresælge ejendommene, eventuelt til beboerne på andelsbasis, jf. også bilag 3. Ved genudlejning vil der imidlertid kunne skiftes over til alene at følge reglerne i den almindelige lejelovgivning, herunder at lejen skal være omkostningsbestemt. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan tegnes et entydigt billede af lejens størrelse ved overgang til privat udlejning, idet lejen skønnes både at kunne stige og falde. IX. De 2 almene afdelinger hvor der er varslet tilbagekøb i år 2000 Som det fremgår af afsnit III, blev der i 1995 bl.a. afgivet varsel om tilbagekøb i år 2000 af 2 almene afdelinger. Medmindre de 2 almene boligafdelinger, afdelingen Guldberg og afdelingen Høffdingsvej, benytter sig af en frikøbs- eller udskydelsesordning inden april måned år 2000, vil kommunen tilbagekøbe ejendommene i henhold til det afgivne varsel. Tilbagekøbsvilkårene og aktuel beregning af frikøbs- og udskydelsesvederlaget fremgår af bilag 4. I dette bilag er der endvidere foretaget en beregning af lejen, hvis vederlaget for udskydelse til år 2030 eller for et frikøb blev finansieret alene ved optagelse af et 30-årigt annuitetslån med 6% rente p.a. Lejen ville for et lejemål på 80 m2 stige som angivet nedenfor i tabel D. Tabel D. Lejestigning efter udskydelse til år 2030 eller frikøb Afdelingen Guldberg Lejestigning pr. måned for 80m2 Afdelingen Høffdingsvej Lejestigning pr. måned for 80m2 Efter finansiering af udskydelsesvederlag til år 2030 246 kr. 727 kr. Efter finansiering af frikøbsvederlag 353 kr. 1.053 kr. Lejestigningen vil i øvrigt være mindre, hvis der kunne trækkes på sektorens fonde, ligesom de lejere, der modtager boligstøtte, vil få dækket en del af lejestigningen. Til sammenligning kan oplyses, at en tilsvarende økonomisk beregning af lejestigningen for 2 andelsboligforeninger - der begge har betalt for en frikøbsordning i henholdsvis 1998 og 1999 - viser, at lejen for et lejemål på 80 m2 vil stige med 578 kr. og 612 kr. pr. måned, jf. bilag 5. X. Anbefaling Forvaltningen vurderer, at tilbagekøb kan gennemføres såvel over for den almene sektor som over for andre ejere. Siden 1996 har kommunen allerede haft en indtægt fra tilbagekøbsrettighederne på næsten 900 mio. kr., og nutidsværdien af de samlede tilbagekøbsværdier udgør ca. 5 mia. kr., hvoraf den almene sektor repræsenterer ca. 2,3 mia. kr. Forvaltningen anbefaler, at kommunen fastholder disse rettigheder med henblik på at nedbringe kommunens gæld. Endvidere kan forvaltningen ud fra lighedsprincipper over for andre ejere ikke anbefale en generelt lempeligere administration af tilbagekøbsrettighederne over for den almene sektor. Forvaltningen vurderer, at såvel de almene boligafdelinger som alle andre ejere kan benytte sig af muligheden for en frikøbs- eller udskydelsesordning. Da lejen i den almene sektor er balanceleje, vil lejerne ligesom for eksempel andelshavere selv skulle betale udgiften ved ændring af tilbagekøbsretten via lejestigninger. For nogle lejere vil boligstøtten kompensere en del herfor. Muligheden for træk på sektorens fonde og muligheden for en henlæggelsespolitik kan reducere og udstrække betalingen for ændring af tilbagekøbsretten. På denne baggrund ville det være hensigtsmæssigt, hvis sektorens muligheder i denne anledning blev præciseret nærmere. Forvaltningen er således på den baggrund indstillet på at indgå i en dialog med repræsentanter for sektoren med henblik på en fælles henvendelse til By- og Boligministeriet herom. BILAG VEDLAGT Bilag 1 - Værdien af tilbagekøbsrettighederne Bilag 2 - Værdien af tilbagekøbsrettighederne- den almene sektor Bilag 3 - Notat af 21. maj 1999 fra advokatfirmaet Horten & Partnere Bilag 4 - 2 varslede almene afdelinger Bilag 5 - Lejeberegninger for 2 andelsboligforeninger Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller J.nr.Ø106/99 Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1998 INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen: at Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1998 godkendes. RESUMÉ Øresundskomiteen godkendte på sit møde den 12. marts 1999 årsberetning og regnskab 1998 med henblik på endelig godkendelse i medlemsorganisationerne. Med henvisning til Øresundskomiteens vedtægter § 9 stk. 2, sendes regnskabet til godkendelse hos medlemsorganisationerne. Regnskabet viser et resultat på 91.039 kr. som forslås overført til aktiviteter i 1999 under forudsætning af, at den fornødne likviditet er til stede. Regnskabet viser endvidere en egenkapital på 1.462.922 kr. I revisionspåtegningen konkluderes det, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og giver et retvisende billede af økonomien. I 1998 var det fem år siden Øresundskomiteen startede sin virksomhed. Da arbejdet begyndte i 1993 var der kun få eksempler på samarbejde over Øresund. De første år har arbejdet været orienteret imod at skabe netværk mellem forskellige virksom-heder og organisationer og at initiere forskellige sam-arbejdsprojekter. Målet var at få en bred for-ankring af samarbejdet, både blandt regionens ind-byggere og blandt organisationer, virksom-heder og foreninger m.m. Øresundskomiteens arbejde skal bl.a. bidrage til at give regionens indbyggere øgede valgmulig-heder, både når det drejer sig om arbejde, erhverv, ud-dannelse, bolig, fritid m.m. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune er medlem af Øresundskomiteen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 28. september 1992 (B.F. 1992, s. 2679). De øvrige deltagere i samarbejdet er Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Region Skåne, Malmö Stad, Helsingborgs Stad, Lunds kommun, Landskrona kommun samt regeringsrepræsentanter fra både den danske og svenske regering. Øresundskomiteen forventes fra 1. juli 1999 udvidet med , Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Blandt nogen af de initiativer der er taget i løbet af 1998, kan nævnes samarbejde mellem dags-presse og radio- og TV-stationer, samt et samarbejde mellem regionens biblioteker og skoler. For at øge kontakterne mellem regionens indbyggere, har Øresundskomiteen endvidere bl.a. arran-geret friidræts konkurrencerne "Översunds Cup", sejlkonkurrencerne "Sundet Runt", og har etableret et kul-turforum som arbejder for at stimulere kultur-udvekslingen over Øresund. Indenfor erhvervsområdet, har Øresunds-komi-teen bl.a. taget initiativ til oprettelsen af Medi-con Valley Academy, som har til formål at udvikle regionens styrke indenfor medicoområdet. Sekretariatet ligger i København. Et andet initiativ er oprettelsen af Øresund Business Integration, som drives af Handelskamrene på begge sider af sundet, for at øge kontakterne mellem små og mellemstore virksomheder i regionen. Kollektiv trafik Øresundskomiteen indgår i et tæt samarbejde med regionens trafikaktører (DSB, SJ) for at skabe et velfungerende og integreret system for den kollektive trafik for hele Øresundsregionen. Hensigten er bl.a. at sikre konkurrencedygtige priser, korte rejsetider og hyppige afgange når Øresundsbroen står færdig 1. juli år 2000. I løbet af 1998 har Øresundskomiteens trafikpolitiske arbejdsgruppe opfordret de to landes regeringer og trafikaktørerne til at finde løsninger på at sikre regionen en sammenhængende kollektivtrafik. Vigtige succeskriterier er konkurrencedygtige priser og et fælles takstsystem. Øresundskomiteens aktiviteter vedrørende den integrerede kollektivtrafik er gennemført i projektform med finansiel støtte fra programmet INTERREG II A - Øresund. Miljøprogrammet På opfordring af den danske og svenske regering arbejder Øresundskomiteen og dens medlemsorganisationer med et fælles miljøprogram om at gøre Øresundsregionen til en af Europas reneste storbyområder. Programmet gennemføres i samarbejde med den danske og svenske regering. I løbet af 1998 blev kortlægningen af Øresundsregionens miljøtilstand afsluttet og resultatet præsenteret i en rapport "Miljøets tilstand – Hvordan kommer vi videre" på Øresundstinget i efteråret 1998. De foreløbige resultater af Miljøprogrammet har vist, at der er behov for at kunne sammenligne sig med andre storbyregioner. Med 50% medfinansiering fra INTERREG II A-programmet planlægges igangsat et fælles benchmarking-projekt, hvor der foretages en sammenligning af udvalgte miljøindikatorer for luft og vand, dels i Øresundsregionen og dels i forhold til andre storbyregioner i Europa. En sådan beskrivelse af miljøet vil kunne bruges som et lokaliserings-parameter for miljøbevidste virksomheder og organisationer, der finder det attraktivt at lokalisere sig i en af de reneste storbyregioner i Europa. Øresundstinget Øresundstinget afholdes hvert år som en konference om regionens udvikling og om arbejdet i komiteen. Til konferencen indbydes personer fra både den offentlige sektor og det private erhvervsliv i og uden for Øresundsregionen. I 1998 var Øresundstingets tema det fælles miljøprogram. Konferencen blev afholdt i Malmø med deltagelse af ca. 350 personer og blandt talerne var miljøminister Svend Auken, Sveriges miljøminister Kjell Larrson, direktøren for EU's Miljøagentur i København, Domingo Jiménez-Bertrán og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, Københavns Kommune. Modelregion Øresund På opfordring fra den danske og den svenske statsminister har EU udpeget Øresundsregionen til Modelregion for øget beskæftigelse i Europa. I Modelregion Øresund er der tale om et grænseregionalt samarbejde, som åbner en række muligheder for at etablere en sammenhængende region med bl.a. et fælles erhvervs, arbejds-, uddannelses- og boligmarked. Øresundsregionen er bl.a. kendetegnet ved en relativ høj arbejdsløshed, faglærte med forældede uddannelser, barrierer for en øget integration, og flaskehalsproblemer. Men samtidig har regionen mange fortrin som kan danne basis for en positiv udvikling af arbejdsmarkedet. Der findes f.eks. en veludbygget infrastruktur, en stor arbejds-styrke med et højt uddannelsesniveau, mange virksomheder som regionale ressour-cer i fremtiden og nærhed til vigtige fors-k-nings- og uddannelsesinstitutioner. Et væsentligt element i Modelregion Øresund er Beskæftigelsespagt Øresund, som direkte sigter på at fastholde den nuværende beskæftigelse og skabe nye jobs gennem nye samarbejdsformer. Der findes i alt 89 lokale og regionale EU-beskæftigelsespagter i Europa. Beskæftigelsespagt Øresund er enestående ved at være den eneste beskæf-tige-l-ses-pagt der omfatter to lande. Formålet med Beskæftigelsespagten er, at: · skabe nye jobmuligheder for ledige · øge kompetencen blandt de beskæftigede · forbedre mulighederne for at skabe nye virksomheder · nedbryde barrierer og stimulere mulighederne for udveksling af erfaringer mellem de to sider af Øresund · skabe større sammenhæng mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitik end der er i dag · opmuntre til nye og bredt sammensatte partnerskaber henover Øresund. Beskæftigelsespagten administreres i fællesskab af Øresundskomiteen og Øre-sunds-regionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd (ØAR), som er et formaliseret samarbejde mellem Länsarbetsnämnden i Skåne og de regionale arbejdsmarkedsråd på Sjælland. Profilering af Øresundsregionen Øresundsregionen har i dag ikke en sammenhængende og kendt profil, og der er derfor behov for en struktureret og markant markedsføringsindsats for at øge det internationale kendskab til regionens muligheder og kompetencer. Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri (DI) Storkøbenhavn og Øresundskomiteen har i samarbejde med parter på den svenske side af Øresund igangsat projektet "The Birth of a Region", der har til formål at udvikle et "brand" (navn/varemærke) for Øresundsregionen og et forslag til kommunikations- og markedsføringsplan. Projektet gennemføres af det internationale "corporate identity" firma Wolff Olins, der præsenterer resultaterne af deres arbejde medio 1999. Øresundsregionen og det nordlige Tyskland i samarbejde Øresundskomiteen har i 1998 indledt et projektsamarbejde med Sleswig-Holstein og Hamborg om planlægning i forbindelse med etablering af en fast forbindelse over Femer Bælt. Projektet har arbejdsnavnet STRING (Southwest Baltic Transregional Area – Inventing New Geography) og støttes økonomisk af INTERREG II C, hvis programsek-retariat i Rostock har klassificeret projektet som et af de vigtigste i Østersøsammenhæng. Men samtidig med, at en eventuel fast forbindelse over Femer Bælt kan løse problemerne for transittrafikken, kan den også skabe negative konsekvenser for miljøet. For at imødegå disse vil projektet også være rettet mod, at man i fællesskab diskuterer de miljøproblemer der kan opstå. I den forbindelse er der en naturlig kobling til miljøprogrammet for Øresundsregionen, som Øresundskomiteen har været sekretariat for siden 1996. INTERREG II A Øresund INTERREG II A har generelt til formål at understøtte samarbejde i grænseregioner. I programmet for Øresundsregionen er det et centralt mål at øge beskæftigelsen, styrke det erhvervsmæssige samarbejde og integrationen i regionen inden for en række indsatsområder. Denne målsætning er konkret udmøntet i en række projekter inden for bl.a. medico-området, IT-erhvervet, den maritime sektor, kultur og turisme og samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. EU bidrager til programmet med ca. 97 mio.kr. i perioden 1995-99. Der kan søges om tilskud til og med 1999. Siden starten i 1995 har inte-ressen for økonomisk støtte været stor indenfor kultur-området og i december 1998 blev de sidste penge der var tilbage til kultur- og medieprojekter, for-delt. I løbet af 1998 blev i alt 29 projekter tildelt INTERREG II A tilskudsmidler. Der arbejdes i øjeblikket på en fortsættelse af programmet. Et af de største projekter, som blev godkendt i 1998 var radiosamarbejdet mellem Køben-havns Radio og Radio Malmöhus. Hver uge skal begge radiostationer sende fælles dansk-svenske programmer, der bl.a. skal handle om kultur, politik, erhvervsliv og sociale aspekter på begge sider af Sundet. Et andet projekt som har til formål at øge forståelsen over Sundet, er "Sprogfor-ståelse over Øresund", som henvender sig til elever i grundskolen. Formålet er bl.a. at forenkle samarbejdet mellem skoler på begge sider af Øresund og at forberede eleverne på fremtidige studier ved Øresundsuniversitetet. Øresundsuniversitetet Elleve af Øresundsregionens universiteter og højskoler er i 1998 indgået i et frivilligt samarbejde og har dannet Øresunds-univer-sitetet, hvis sekretariat ligger i København. Samarbejdet skal styrke de studerendes studievalg og relationerne imellem uddannelses- og forskningsaktiviteter samt samarbejdet med erhvervslivet. Opbygningen af Øresundsuniversitetet baseres på fakul-tets-samarbejde og studentermobilitet, herunder fælles lærerkræfter og kandidatstudier. Øresundskomiteen har udarbejdet en Internet version af et studiekatalog, hvor der redegøres for de enkelte universiteter og deres studieudbud samt forhold af mere praktisk betydning for den enkelte studerende. Det elektroniske katalog findes på www.uni.oresund.org/studie. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi Regnskabet viser et resultat på 91.039 kr. som forslås overført til aktiviteter i 1999. Øresundskomiteen har i 1998 haft udgifter på i alt 7,3 mill. kr. Udgifterne er finansieret ved medlemsbidrag på i alt 3,6 mill. kr., hvoraf Københavns Kommunes bidrag var 0,6 mill. kr. Hertil kommer et tilskud fra Nordisk Ministerråd på 1 mill. kr. og et tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbetsmarknadsdepartementet på 0,2 mill. kr. Den eksterne finansiering af projekter udgjorde 2,6 mill. kr., fortrinsvis via programmerne INTERREG II A og Modelregion Øresund. Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Regnskab for 1998 og Øresundskomiteens Beretning 1998 Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. Ø199/98 Forslag til beslutning om, at det pålægges Overborgmesteren omgående at sørge for, at Københavns Kommune trækker sig ud af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)." Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tilslutte sig Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om ikke at imødekomme beslutningsforslaget. Resumé - Sagsbeskrivelse Til Borgerrepræsentationens møde d. 5. marts 1999 fremsatte Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen, Aage Pedersen og Peter Skaarup (O) samt Lars Hutters (L) følgende beslutningsforslag: "Det pålægges Overborgmesteren omgående at sørge for, at Københavns Kommune trækker sig ud af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)." Sagen blev henvist til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget sendte på mødet d. 6. april 1999 sagen til høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterfølgende på mødet d. 3. maj 1999 besluttet at forkaste forslaget. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tilslutter sig Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning, samt oversender sagen til Borgerrepræsentationen med anbefaling af udvalgets beslutning. Økonomi Høring Andre konsekvenser Bilag Høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge J.nr. Ø138/99 01.02.08.1/99 Idékonkurrence for et område ved Sydhavn Station og Syhavns Plads INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender at der afholdes en åben idékonkurrence om udformningen af området omkring Sydhavn Station og Sydhavns Plads i Kongens Enghave, samt at Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Borgmester Søren Pind udpeges til medlemmer af dommerkomiteen. RESUMÉ Forslaget om en konkurrence kommer fra bydelens borgere og er med i kvarterplanen Kvarterløft i Kongens Enghave. Udskrivning af en idékonkurrence indgår i samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg om kvarterløft i Kongens Enghave. Der er heri afsat 1 mill. kr. i forsøgsmidler til afholdelse af konkurrencen. Udkast til program er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante kommunale forvaltninger, DSB, HT, Banestyrelsen og Kvarterløft Kongens Enghave. Konkurrencen foreslås udskrevet af Københavns Kommune og Kongens Enghave Bydel i fællesskab som en åben idékonkurrence. Gennem konkurrencen ønskes forslag til, hvordan området kan få identitet og funktion som knudepunkt og bindeled mellem bydelens boligkvarterer, Sydhavn Station og Teglværkshavnen. Planbestemmelserne og trafikstrukturen i området indgår som grundlag for konkurrencen. Konkurrencen planlægges udskrevet medio 1999 og afsluttet i december måned 1999. Det foreslås, at overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og borgmester Søren Pind udpeges som kommunens medlemmer af dommerkomiteen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Idékonkurrencen er et projekt, som indgår i samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg om kvarterløft i Kongens Enghave, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 17. juni 1998 (BR 337/98). Der er afsat 1 mill. kr. i forsøgsmidler med 65% statslig refusion til afholdelse af konkurrencen. Forslaget om en konkurrence kommer fra borgere i bydelen og er med i kvarterplanen Kvarterløft i Kongens Enghave. Stationsområdet og området omkring Sydhavns Plads foreslås i planen gjort til attraktivte områder, der samtidig kan samle og identificere bydelen. Sammenhængen ønskes styrket mellem stationsområdet, området omkring Sydhavns Plads og havneområdet. Området er et af de vigtige knudepunkter i kvarterplanen, og skal ses i sammenhæng med projektet Den Grønne Nerve, som forløber gennem hele bydelen fra Musikbyen til Frederiksholm og Bavnehøj. Udskrivning af konkurrencen er forberedt af en arbejdsgruppe med deltagelse af Plandirektoratet, Vejafdelingen, Parkafdelingen, Kvarterløftsekretariatet, DSB, HT, Banestyrelsen og Kvarterløft Kongens Enghave. Arbejdsgruppen har i samarbejde med konkurrencesekretariatet i Danske Arkitekters Landsforbund udarbejdet vedlagte udkast til program for konkurrencen. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte udkast til program af 21. maj 1999. Programmet skal godkendes af dommerkomiteen, når denne er udpeget, jf. nedenfor. Konkurrenceprogram Gennem konkurrencen ønskes forslag til, hvordan området kan få identitet og funktion som knudepunkt og bindeled mellem bydelens boligkvarterer, Sydhavn Station og Teglværkshavnen. Konkurrenceområdet omfatter trekantområdet afgrænset af Sydhavns Plads, Scandiagade og Sydhavnsgade, et areal nord herfor med Socialcentret og en del af DSB' arealer på begge sider af Enghavevej samt området omkring Sydhavn Station (jf. kort i programmet). Sydhavn Station er i Kommuneplanen udpeget som et vigtigt trafikknudepunkt. Passagertallet forventes at stige i de kommende år på grund af blandt andet udviklingen i Teglværkshavnen. Stationen fremstår i dag trøstesløs og med funktionelle mangler. Sydhavns Plads er navnet på gaden, der forbinder Vasbygade med P. Knudsens Gade, men anvendes her som betegnelse for et større område omkring gaden og op mod banen. Vejnettet i området er af central betydning for trafikafviklingen til og fra city samt forbindelsen til motorvejsnettet. Området mangler identitet, virker kaotisk og domineres af trafikken i området. Konkurrencen foreslås udskrevet som en åben idekonkurrence, idet denne konkurrenceform passer til såvel områdets forhold som til opgavens karakter. Hensigten er, at konkurrencen skal kunne danne grundlag for gennemførelse af konkrete initiativer og forbedringer i området. Tids- og finansieringsplaner herfor vil skulle fastlægges i samarbejde med de forskellige parter i området. Det foreslås, at konkurrencen udskrives af Københavns Kommune og Kongens Enghave Bydel i fællesskab. Dels fordi konkurrenceområdet indgår i de overordnede regionale og kommunale sammenhænge på trafik- og planlægningsområdet, og dels fordi realisering af konkurrencens resultat – eller dele heraf - vil skulle ske i samarbejde mellem bydelen og kommunen. DSB, HT og Banestyrelsen er vigtige parter i området, og har deltaget i formuleringen af programmet. DSB har planer om forbedringer af Sydhavn Station indenfor en kortere årrække og ejer arealerne sydøst for banen, som er en del af konkurrenceområdet. Planforhold Planbestemmelserne for området udgør grundlaget for konkurrencen, herunder den overordnede trafikstruktur. Lokalplanforslaget for Teglværkshavnen, der forventes vedtaget inden udskrivning af konkurrencen, fastlægger rammerne for en del konkurrenceområdet. En videreførelse af lokalplanens grønne kile til Sydhavn Station er et væsentligt element i konkurrencen. I området nordøst for Socialcentret er der ifølge lokalplanforslaget mulighed for nybyggeri på cirka 15.000 m2 etageareal til serviceerhverv. Området ejes af Københavns Kommune, men planlægges udbudt til salg medio 1999. Området sydøst for Sydhavn Station og jernbanen er i kommuneplanen reserveret til kollektive trafikanlæg. Da området er stationsnært, vil der umiddelbart være mulighed for indretning af publikumsorienterede servicefunktioner. Anden anvendelse af arealet vil i givet fald kræve kommuneplantillæg. Plandirektoratet har beregnet, at der vil kunne opføres omkring 14.000 m2 etageareal i dette område. Konkurrencen planlægges udskrevet medio 1999 og afsluttet i december måned 1999. Dommerkomite Det foreslås, at konkurrenceudskriveren udpeger følgende medlemmer af dommerkomiteen: Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen Borgmester Søren Pind Formand for bydelsrådet Susanne Hedlund En borger i Kongens Enghave S-togschef Erik Maglehøj Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Borgmester Søren Pind har givet tilsagn om at blive medlemmer af dommerkomiteen. Som rådgivere for dommerkomiteen foreslås udpeget repræsentanter for: Økonomiforvaltningen (8. Kontor/Kvarterløftsekretariatet) Bydelen/ Kvarterløft Plandirektoratet Vejafdelingen Parkafdelingen HT DSB Banestyrelsen Økonomi Der er afsat 1 mill. kr. i forsøgsmidler til afholdelse af konkurrencen, jf. samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg om kvarterløft i Kongens Enghave. Konkurrencens arrangør har udarbejdet et forslag til budget på i alt 1.100.000 kr., hvoraf 750.000 kr. er præmiesum. "Overskridelsen" på 100.000 kr. vil blive søgt dækket ind med tilskud fra anden side, men såfremt dette ikke er muligt, vil budgettet blive reduceret, så det svarer til det afsatte beløb på 1 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning for udgiften på 1 mill. kr. i 1999 på Økonomiudvalgets konto 0.15.1 (kvarterløft). BILAG VEDLAGT Udkast til konkurrenceprogram, 21. maj 1999. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. Ø120/99 Beretning fra Udvalget til behandling af ansøgninger om modtagelser og udstillinger på Rådhuset, for så vidt angår modtagelsessager i 1998. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager vedlagte beretning til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte i sit møde den 2. april 1998 Økonomiudvalgets indstilling om, at der under Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg på 4 personer til behandling af ansøgninger om modtagelser og udstillinger på Rådhuset m.v., og at overborgmesteren, kultur- og fritidsborgmesteren samt l. og 2. næstformand for Borgerrepræsentationen vælges som medlemmer til udvalget. Én gang om året afgives beretning til Økonomiudvalget, for så vidt angår ansøgninger om modtagelser. BILAG · Beretning fra Udvalget til behandling af ansøgninger om modtagelser og udstillinger på Rådhuset, for så vidt angår modtagelsessager i 1998. · Økonomiudvalgets indstilling af 11. marts til Borgerrepræsentationen Kurt Bligaard Pedersen Per Krogh J.nr. Ø121/99 Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Karens Minde". INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsætter nærværende redegørelse til drøftelse i henholdsvis BTU og ØU med henblik på iværksættelse af et kommune- og lokalplanarbejde for Karens Minde-området i Kongens Enghave. RESUMÉ Kongens Enghave Bydelsråd har i begyndelsen af 1998 anmodet om en lokalplan for Karens Minde-området med henblik på at fastholde områdets nuværende brug og rekreative karakter. Der er efterfølgende opstået planer om at placere plejeboliger og et aktivitetscenter for hjemmeboende ældre ved Verdisvej, herunder på en del af Karens Minde-området. Med udgangspunkt i de vedtagne planforslag er det tanken at udskrive en arkitektkonkurrence for plejeboligbebyggelsen, som forventes klar til indflytning i efteråret år 2001. Der redegøres for igangsætning af en planlægning for området, der skal gøre det muligt at opføre plejeboligbebyggelsen og skabe en helhedsløsning, der bl.a. omfatter en grøn forbindelse gennem området som i Sjælør Boulevards forlængelse forbinder den centrale del af Kongens Enghave med naturområdet på Tippen. Herudover reserveres et areal langs Pumpehusvej til parcelhuse eller rækkehuse samtidigt med, at kommuneplanens bestemmelser om opførelse af 3-400 boliger i området bortfalder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kongens Enghave Bydelsråd har i brev af 15. januar 1998 anmodet kommunen om at tilvejebringe lokalplan for Karens Minde-området. Baggrunden for henvendelsen fra Bydelsrådet var et ønske om at skabe en helhedsløsning for Karens Minde-området fra Wagnersvej i nord til godsforbindelsen i syd, således at områdets nuværende anvendelse kan bibeholdes og udbygges under ordnede forhold. Der er efterfølgende afholdt møder med bydelsadministrationen om lokalplanarbejdet, og overvejelserne herom er nu blevet knyttet sammen med planer om at placere ca. 60 plejeboliger samt et aktivitetscenter for hjemmeboende ældre. I Københavns Kommunes Forslag til Budget 2000, forventes der i Sundheds- og Omsorgsudvalget afsat midler til det kommunale kapitalindskud i forbindelse med opførelse af plejeboligbebyggelsen. Kongens Enghave Bydelsråd har ønsket, at plejeboligbebyggelsen placeres ved Verdisvej med udgangspunkt i ejendommen matr.nr. 345, Kongens Enghave, København, som ejes af Københavns Kommune. Ejendommen, der er på 1.633 m², er ikke stor nok, hvorfor der må inddrages et areal af Karens Minde-området, matr.nr. 4, ibid. Plejeboligbebyggelsen omfatter et byggeri på ca. 6.000 m2, hvilket i sig selv kræver udarbejdelse af lokalplan og eventuelt kommuneplanmæssige overvejelser. I forbindelse hermed er det naturligt samtidigt at tilgodese bydelsrådets ønske om en lokalplan for hele Karens Minde-området. Kongens Enghave Bydelsråd forventer, at plejeboligbebyggelsen kan være klar til indvielse medio/ultimo år 2001. Eksisterende forhold Lokalplanområdet afgrænses af Wagnersvej mod nord, Pumpehusvej mod øst, godsshunten mod syd og mod vest af Tartinisvej, boligblokkene ved Glinkasvej, Rubinsteinsvej samt Sjælør Boulevard, jf. bilag A og bilag B. Området udgør ca. 11 ha og størstedelen ejes af Københavns Kommune. Hovedbygningen til Karens Minde er opført i 1880 til brug for asyl. I 1914 blev hovedbygningen udvidet med en større tilbygning. Der er endvidere opført staldbygninger, hønsehuse, skure m.v. Karens Minde er blevet anvendt til institution for evnesvage, først som selvejende institution, senere som statsinstitution og efter udlægning af særforsorgen pr. 1. januar 1980 som kommunal institution. Bygningernes institutionsfunktion ophørte i slutningen af 1980´erne. Herefter blev en del af hovedbygningen renoveret, og Kongens Enghave Bydelsråd flyttede ind sammen med Sydhavnens bibliotek, og der arbejdes med planer om indretning af medborgerhus. Området syd for hovedbygningen bliver i dag anvendt af Børnenes Dyremark, som til dels bruger de gamle slidte skure og udhuse samt en del af det grønne område, hvorpå der græsser heste og geder. Vest for Børnenes Dyremark ligger C.P. børnehaven, der er en særlig daginstitution under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og i den sydlige del af området ligger en renoveret spejderhytte, der anvendes til fritidsformål, og en nyopført pavillon til integration af unge invandrere samt Haveforeningen Frederiksholm, med hvilken der i 1992 er indgået en lejekontrakt på 25 år gældende indtil 1. januar 2017. Spejderhytten og den nyopførte pavillon skal flyttes til et andet sted formentlig på Karens Minde-området i forbindelse med opførelse af plejeboligbebyggelsen. På Pumpehusvej 10 (stadig matr.nr. 4, ibid.) ligger endvidere Strandparkskolen, der er en specialskole under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Resten af Karens Minde-området fungerer som et offentligt rekreativt område, hvor der bl.a. eksisterer en ældre mose, hvor den grønbrogede tudse holder til og yngler. Ejendommen matr.nr. 345, ibid., hvor plejeboligbebyggelsen tænkes placeret, er udlagt til vej og anvendes til plads, med bl.a. parkering for boligerne ved Tartinisvej. I området omkring Karens Minde ligger en integreret institution på Rubinsteinsvej 51, og ved Rubinsteinsvej og Wagnersvej ligger Sjælør Kirke med tilhørende menighedslokaler og præstebolig. Øst for Karens Minde-området ligger der haveforeninger, præget af helårsbeboelse. Vest og nord for området ligger der boligområder med 3-4 etages boligblokke. Boligerne nærmest Karens Minde-området er opført i 3½ etage. Karens Minde-området ligger i koblingspunktet mellem den bymæssige bebyggelse og naturområdet mod syd. Indgangen til området er præget af den flotte hovedbygning opført i renæssancestil omgivet af en "friseret "grøn have. Når man bevæger sig videre ned i området passeres mere tilfældig skurbebyggelse samt arealer med mere uplejet beplantning. På den anden side af godsbanen ligger Valbyparken, kolonihaveforeningen Musikbyen, ubebyggede grønne arealer samt det fredede naturområde Tippen. Karens Minde-området indgår i et grønt hovedtræk, som går fra Vestre Kirkegård, via Sjælør Boulevard over Tippen til Kalveboderne, jf. bilag C. I øjeblikket er der som led i kvarterløftet igangsat et projekt i bydelen, kaldet "Den grønne nerve", der krydser Sjælør Boulevard og har til formål at gøre strækningen Stubmøllevej/Ham-mel-strupvej, Mozartsvej, Borgbjergsvej og videre op til Tranehavevej til et grønt gadestrøg. Dette kan gøre Karens Minde-området nemmere tilgængelig og yderligere attraktivt. I Bydelsatlas Kongens Enghave er hovedbygningen til Karens Minde og en bygning nær hovedbygningen klassificeret med høj bevaringsværdi. Tre bygninger, der i dag anvendes til Børnenes Dyremark er klassificeret med middel bevaringsværdi. Sjælør Kirke er klassificeret som en fredet bygning, og menighedsrådslokalerne i tilknytning hertil har høj bevaringsværdi. Den sydlige og østlige del af Kongens Enghave består af opfyldninger. Mod syd lå den oprindelige kystlinie omtrent, hvor godsbanen er etableret. Der er blevet opfyldt med dagrenovation i de tidligere engområder fra omkring 1910. Området syd for Karens Minde er opfyldt fra ca. 1940 og frem, først med fyld fra Københavns Sporveje og senere med overskudsjord, byggeaffald m.m. Karens Minde har oprindelig haft betegnelsen "fyldplads" og har kun været godkendt til at modtage rent jordfyld. Hvorvidt området er forurenet, er ikke oplyst. Miljøkontrollen har tidligere foretaget en forureningsundersøgelse på Karens Minde-området, hvor der blev undersøgt for tungmetaller og PAH'er, men der blev ikke påvist koncentrationer, der er højere end det generelle niveau for bymæssigt område, og der er ingen registrerede kemikalieaffaldsdepoter i lokalplanområdet. Planforhold Kommuneplan 1997 I Kommuneplan 1997 er lokalplanområdet udlagt til forskellige formål. Karens Minde-området er opdelt i følgende områder, jf. bilag D: Området i Sjælør Boulevards forlængelse til syd for Strandparkskolen er udlagt til fritidsområde (O1-område), arealerne øst og vest herfor er udlagt til institutionsområder (O2-område), og det resterende areal er sammen med et større areal syd for godsshunten udlagt til boligområder med en særlig bestemmelse om, at der kan opføres et mindre boligbyggeri syd for Karens Minde (3-400 boliger), og at det resterende område er disponibelt for senere boligbyggeri m.m. (B*-område). Matr.nr. 345, ibid. indgår i kommuneplanen i et boligområde med en bebyggelsesprocent på 110 (B3-område). Ejendommen er i Byplanvedtægt nr. 15 fra 1948 opretholdt som et pladsareal i overensstemmelse med en ældre gade- og bebyggelsesplan. Haveforeningerne "Mozart" og "Frederikshøj" øst for Karens Minde er udlagt til boligområder med særlig bestemmelse om, at områdets særlige karakter af åbent havehusområde søges opretholdt (B1*-område). Kommuneplanmæssige overvejelser Arealer af "Karens Minde" og området syd herfor har i flere kommuneplaner været udlagt til boligformål (B*-område). Økonomiforvaltningen finder som udgangspunkt, at Karens Minde-området er det eneste sted i denne del af Kongens Enghave, hvor det aktuelt er muligt at placere boligbyggeri, og at denne mulighed udfra en boligpolitisk synsvinkel ikke skal afskrives. Forvaltningen er imidlertid også opmærksom på de konkrete ønsker om plejeboliger og de af bydelsrådet fremsatte ønsker om anvendelse af området. Med baggrund i bl.a. den aktuelle lokalplanlægning for området omkring Teglværkshavnen, der er indstillet til endelig vedtagelse, og hvor der muliggøres et større antal etageboliger, forekommer det umiddelbart ikke realistisk, at der på Karens Minde-området vil være tilstrækkelig efterspørgsel til at opføre det antal boliger, som indtil nu har været muliggjort i kommuneplanlægningen. Men bl.a. af de ovennævnte boligpolitiske hensyn foreslår Økonomiforvaltningen, at en mindre del af området syd for Strandparkskolen fastlægges til boligområde (B1-område) med henblik på opførelse af parcelhuse eller tæt-lavt boligbyggeri, der er tilpasset den nuværende bebyggelsesstruktur i det omkringliggende område. Her vil kunne opføres 20-40 boliger afhængig af typen. Det samlede antal boliger i området vil således kunne blive mellem ca. 80 og 100. De samlede ønsker og planer for området betyder, at der skal foreslås rammeændringer i kommuneplanen. Rammeændringen for Karens Minde-området bør udmønte sig i, at hele plejeboligbebyggelsens område får status som institutionsområde (O2-område). Området syd for Strandparkskolen udlægges som nævnt til boliger ( B1-område). I den forbindelse vil det blive overvejet, om O1-området syd for Sjælør Boulevard kan forlænges helt ned til godsforbindelsen og i givet fald områdets udstrækning. Det vil også blive overvejet, om området skal udvides mod vest nord for kolonihaverne, således at det omfatter mosen og det rekreative areal øst for den påtænkte plejeboligbebyggelse. Den nærmere fastlæggelse af rammerne vil ske i dialog mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, efter sædvanlig høring af de øvrige forvaltninger og Bydelsrådet. Plejeboligbebyggelsen - proces Bygherren for plejeboligbebyggelsen er Boligselskabet AKB s.m.b.a., med Københavns Kommune, Sundhed- og Omsorgsudvalget som godkendende myndighed vedrørende bl.a. byggeriets formål, udformning, kvalitet og tilrettelæggelse. Bygge- og Teknikudvalget høres i skema A-fasen. Det er besluttet at udbyde projektet i en totalentreprisekonkurrence. I første omgang er der blevet gennemført en prækvalifikationsrunde, og herefter udvælges 5 entreprenører, der deltager i den efterfølgende tilbudsafgivelse. Der er nedsat et Byggeudvalg, der består af Boligselskabet AKB s.m.b.a. og dennes arkitekt, der forestår udbuddet, Plejehjemskomitéen af 65, der skal forestå driften af plejeboligerne, Sundhedsforvaltningen og Plandirektoratet. Det er Byggeudvalget, der udvælger de 5 konkurrencedeltagere. Konkurrencen udbydes først, når der foreligger vedtagne planforslag, da dette skal indgå som en af konkurrencebetingelserne. Planforslagene forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 4. august 1999 og Økonomiudvalget den 18. august 1999 med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen sidst i august, således at konkurrencen kan forløbe fra september til november 1999, jf. bilag E. Konkurrencens dommerkomité forventes at bestå af repræsentanter fra Kongens Enghave Bydelsråd, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og fagdommere. Den endelige sammensætning af dommerkomitéen fastsættes sammen med Sundhedsforvaltningen. Planforslagene kan vedtages efter, at de har været i offentlig høring i 2 måneder fra midt i september til midt i november 1999. Det vil dog formentlig være hensigtsmæssigt, at forlænge høringsperioden til efter at konkurrencen er afgjort, således at eventuelle deraf foranledigede ønsker om mindre fravigelser fra lokalplanforslaget kan indarbejdes inden den endelige vedtagelse af lokalplanen. Når vinderprojektet er udvalgt medio januar 2000, og planforslagene er endelig vedtaget, kan projekteringen af plejeboligbebyggelsen igangsættes. Sideløbende hermed kan skema A og B forberedes, og disse forventes behandlet i Bygge- og Teknikudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen i april/maj 2000. Herefter kan byggeriet påbegyndes, og med en byggetid på ca. 14 måneder kan bebyggelsen være klar til indvielse i august 2001. Involverede parter Der er mange forskellige parter, der har interesse i en lokalplan for Karens Minde-området. Bydelsrådet har interesse i at få opført plejeboligbebyggelsen og tilvejebragt en samlet plan for området. Bydelsrådet er repræsenteret i Byggeudvalget gennem en repræsentant fra kvarterløftsekretariatet. En anden vigtig faktor for Bydelsrådet er at få borgerne inddraget i planlægningen. Dette sker ved, at der er nedsat grupper under kvarterløftsekretariatet, der arbejder henholdsvis med plejeboligbebyggelsen og bevaring af Karens Minde-området som rekreativt område. Sundhedsforvaltningen er involveret i opførelsen af plejeboligbebyggelsen og med hensyn til de eksisterende institutioner skal de respektive forvaltninger høres vedrørende eventuelle ønsker om udvidelser m.v. Lokalplanindhold Plejeboligbebyggelsen Det findes naturligt at udlægge plejeboligbebyggelsens areal til institutionsformål med en maximal bebyggelsesprocent på 60 svarende til rammerne for det tilgrænsede område. Det maximale etageantal bør dog i forhold til beliggenheden ud til mosen og det rekreative areal formentlig begrænses til 3 etager. Et byggeri på ca. 6.000 m2 med en bebyggelsesprocent på 60 kræver et areal på 10.000 m2, jf. bilag F, hvor det nødvendige areal er skitseret. Områdets boligbebyggelse er meget markant, og det lægger op til at linierne i de eksisterende boligblokke fortsætter, således at kiggene fra de eksisterende veje fastholdes. Det betyder, at der kan defineres et byggefelt på ca. 3.700 m2, se bilag F. Som illustration af, at der kan ligge en bebyggelse på 6.000 m2, er der ligeledes skitseret et eksempel på en plejeboligbebyggelse i 1-3 etager. Boligområdet Syd for Strandparkskolen fastlægges et område til boligformål med parcelhuse eller tæt-lavt boligbyggeri. Ved placering af byggeriet skal der tages hensyn til nogle store kloakledninger. Der vil som nævnt kunne opføres 20-40 boliger, afhængig af type og områdets endelige udstrækning, jf. bilag F. Godsbanen med støjvolde ligger ca. 50 meter fra de foreslåede boligers yderkant og vil næppe give problemer. For foden af støjvolden overholdes et støjniveau på 60 dB(A), hvilket svarer til det niveau, der skal overholdes ved boliger og institutioner. Miljøkontrollen vil i sit høringssvar belyse spørgsmålet nærmere. Det rekreative område På nær områderne udlagt til offentlige institutioner og boliger foreslås, at det resterende område udlægges til rekreativt område, hvilket vil tilgodese lokale ønsker vedrørende Børnenes Dyremark og området omkring mosen samt en stiforbindelse fra Sjælør Boulevard til fodgængerbroen over godsbanen og til Haveforeningen Frederiksholm. Bevaringsbestemmelser for Karens Minde hovedbygningen Lokalplanen skal indeholde bevaringsbestemmelser for hovedbygningen, der har høj bevaringsværdi. En del af hovedbygningen er blevet renoveret, men der mangler stadig en fløj. Vejforhold Der vil blive taget stilling til vejforholdene omkring Karens Minde. Wagnersvej vil blive foreslået nedlagt på strækningen, der krydser Sjælør Boulevard. Vejadgangen til plejeboligbebyggelsen skal ske ad Rubinsteinsvej og Tartinisvej, der forbindes via en pladsdannelse nord for bygningen, hvor der kan etableres parkeringspladser til besøgende. I tilknytning til en forlængelse af Tartinisvej mod syd kan der etableres parkeringspladser for personalet. Parkeringsdækningen skal formentlig være af størrelsesordenen 1 p-plads pr. 200 m2 etageareal, svarende til 30 parkeringspladser. I dag er der adgang til C.P. Børnehaven fra Pumpehusvej og over Karens Minde. Denne adgang forudsættes nedlagt, og erstattet af ny adgang fra Rubinsteinsvej. Evt. forbindes Tartinisvejs forlængelse med vejen/stien mellem "Solskrænten" og haveforeningen "Frederiksholm", der fører videre til broen over banen. I forbindelse med overvejelserne om den østlige del af lokalplanområdet, herunder boligbyggemulighederne vil spørgsmålet om Pumpehusvejs fremtidige udformning og status blive vurderet. BILAG VEDLAGT Bilag A. Luftfoto af lokalplanområdet set mod vest. Bilag B. Eksisterende forhold. Bilag C. De grønne forbindelser. Bilag D. Kommuneplanens rammer. Bilag E. Tidsplan. Bilag F. Plejeboligområdet med eks. på bebyggelse og boligområdets omtrentlige udstrækning. Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø126/99 9 . BT 191/99 J.nr. 611:153.0001/98 Den 19. maj 1999 Endelig vedtagelse af lokalplan "Teglværkshavnen" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Teglværkshavnen" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 1, § 3, stk. 7, § 5, stk.'erne 10, 13, 18 og 20, § 7, stk. 2, § 10, stk. 3, § 11 og § 13. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at det til lokalplanen "Teglværkshavnen" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet med den bemærkning, at promenadebredden skal være mindst 8 meter. RESUMÉ I forbindelse med den offentlige høring af planforslagene er der, foruden en udtalelse fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, fremkommet 24 henvendelser. Der er mange positive tilkendegivelser om forslaget, og de fremførte indvendinger findes at dreje sig om detaljer i forhold til det samlede indhold. Foruden de nedenfor og under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer som følge af indsigelserne, rejses der en særlig diskussion om etablering af bro mellem Teglholmen og Sluseholmen som fællesanlæg og kommunens økonomiske medvirken heri. Dette forhold er behandlet selvstændigt i en samtidig forelagt indstilling. På baggrund af Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar foreslås der i lokalplanen indføjet en fodnote til § 1, næstsidste "pind", hvori henvises til retningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". På baggrund af indsigelser fra grundejere i området foreslås mindre ændringer af § 3, stk. 7 om maksimal bredde af træbrygger, og af § 5 om vejforhold, herunder flytning af stk. 18 vedrørende havnepromenader til §10 om ubebyggede arealer, hvor bestemmelsen indsættes som nyt stk. 3. Ændringerne indebærer konsekvensrettelser i § 5, stk. 10 og stk. 20, i § 10, hvor stk. 3-11 bliver til stk. 4-12 og i § 11, pkt. c). Desuden foreslås den i § 5, stk. 13 fastlagte vej parallelt med Sydhavnsgade og Scandiagade ændret til 7- 10 meters bredde i stedet for en bredde af 10 m. I § 7, stk. 2 vedrørende facadematerialer foreslås også tegl og natursten muliggjort. I § 11 præciseres det vedrørende særlige fællesanlæg, at forpligtigelsen også gælder tilslutningen til anlægget, når det er etableret, og i § 13 udgår pkt. h) om tilladelse fra Luftfartsvæsenet til større højder end 25 m. Ingen af de foreslåede ændringer skønnes at have en sådan karakter, at høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3 er fornøden. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 10. december 1998 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 11. november 1998 og Økonomiudvalgets indstilling af 24. november 1998 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Teglværkshavnen" med tilhørende kommuneplantillæg (sag 596/98, punkt 9). Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn i Borgmester Søren Pinds forkontor. Offentliggørelse Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 22. december 1998 til den 22. februar 1999. Der er udsendt 631 pjecer til ejere, lejere og brugere og 93 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende. I offentlighedsperioden er modtaget 24 henvendelser. Desuden er der den 4. marts 1999 modtaget notat af 5. februar 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen. De modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen, for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen, for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillægget. En oversigt over henvendelser er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra offentlige myndigheder 1) Notat af 5. februar 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsendt Miljøkontrollens notat af 5. februar 1999 som forvaltningens bemærkninger til lokalplanforslaget. Miljøkontrollen tager de i lokalplanforslaget allerede indarbejdede bestemmelser vedrørende byøkologi til efterretning. Herudover anbefaler Miljøkontrollen, at de minimumskrav, der er nævnt i den af Borgerrepræsentationen af 3. december 1998 tiltrådte indstilling om "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", optages som bestemmelser i lokalplanen, i det omfang planloven giver hjemmel hertil. Miljøkontrollen foreslår, at der indarbejdes et afsnit i lokalplanen, hvori det anbefales, at retningsliniernes minimumskrav i videst muligt omfang følges, i forbindelse med at lokalplanområdet bebygges. Miljøkontrollen gennemgår virksomheder, der forventes at kunne give anledning til gener for forureningsfølsomme anvendelser inden for lokalplanområdet. Der er udarbejdet et kort med afstandskrav samt et kort med registrerede affaldsdepoter samt slamdepot. Kortet med afstandskravene er vedlagt som bilag B. De i det efterfølgende i parentes angivne numre henviser til de enkelte virksomheders placering på kortet. Af størst betydning for etablering af boliger m.v. er virksomhederne: Averhoff & Co. A/S (4) Støberigade 5-9, med afstandskrav på 50-100 m til boliger. Man B&W Diesel A/S (2) Teglholmsgade 35, der fremstiller, reparerer og tester motorer og maskindele. Man B&W's miljøgodkendelse bliver revideret i 1999. Som følge af støj fra test af motorer og på grund af tung lastvognstrafik til og fra virksomheden tilhører virksomheden klasse 2-3. Det vurderes, at virksomhedens forurening kan medføre gener. Afstandskravet til forureningsfølsomme anvendelser er foreslået til 50-100 m. Dideriksen & Erfurth (6) Aps, Støberigade 15, hvor afstandskrav til forureningsfølsomme anvendelser er foreslået til 50-100 m. Aalborg Portland (7), Sluseholmen 15, og Louis Poulsen & Co A/S (8) Sluseholmen 10, vurderes som virksomheder af forureningsklasse 3-4, hvor afstandskravet på 50-100 m til forureningsfølsomme anvendelse kan medføre problemer ved fremtidig ændret anvendelse af arealerne på Sluseholmen. Miljøkontrollen har følgende bemærkninger under forudsætning af den sædvanlige opbygning af lokalplanen. Under henvisning til støjbelastning fra bl.a. Centrumforbindelsen skal Miljøkontrollen anbefale, at følgende bestemmelse medtages i lokalplanen under § 8: "Foranstaltninger mod forureningsgener", stk. 2: "Det indendørs støjniveau i boliger ikke må overstige 30 dB(A), idet der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 "Trafikstøj i boligområder". Endelig anbefaler Miljøkontrollen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af "Affaldsplan 2000" den 23. april 1998, at følgende medtages i lokalplanen under § 8: "Foranstaltninger mod forureningsgener", stk. 4: "Der sikres størst mulig kildesortering af affald i forbindelse med bolig- og erhvervs- samt servicebyggeriet. Således skal der ifølge Affaldsplan 2000 i større byggerier etableres miljøstationer, der kan modtage papir, glas, storskrald, køleskabe/frysere, elektronikskrot, pap og miljøfarligt affald, der etableres eventuelt pladser til fælleskompostering af haveaffald for lokal udnyttelse." Samlet vurderes, at der med hensyn til trafikstøj er problemer langs den gennemskærende og de afgrænsende veje, og at der er virksomheder, som kan give problemer for de planlagte boligbyggerier i delområderne II, III og IV. Miljøkontrollen er i besiddelse af konkret viden om forurening af jorden og grundvandet i store dele af området, bl.a. i områder hvor der er planlagt boliger. Derudover påpeges det, at hele lokalplanområdet er opbygget på opfyld, og at området har haft forskellige industrielle aktiviteter gennem mange år, som kan have medført forurening. Endelig er der i det indre af havnen, hvor det påtænkes at etablere en boligø, deponeret havneslam. Øen vil kræve, at slamdepotet helt eller delvis fjernes. Bemærkning Ingen af de pågældende virksomheders afstandskrav er i konflikt med en umiddelbar udbygning af delområde II til boliger og serviceerhverv. For så vidt angår delområderne III og IV, skal der i disse områder udarbejdes supplerende lokalplan, før der kan bygges boliger. Der henvises i øvrigt til bilag B, der viser "afstandskrav" udarbejdet af Miljøkontrollen. Hvad angår støjbelastning fra bl.a. Centrumforbindelsen bemærkes, at boligerne placeres, hvor generne fra trafikken er begrænsede. Bestemmelser vedrørende indendørs støjniveau i boliger er indeholdt i bygningsreglementet og derfor ikke medtaget i lokalplanforslaget. Hvad angår kildesortering af affald i forbindelse med bolig- og erhvervsbygninger, skal det bemærkes, at bestemmelsen allerede er indføjet i lokalplanen under § 4, stk. 2 punkt g), for så vidt angår boligbyggeri. Affaldsplan 2000 giver ikke hjemmel til, at bestemmelsen også kan omfatte erhvervsbyggeri. Retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse" og nybyggeri er tiltrådt i Borgerrepræsentationen den 3. december 1998 (sag 582/98, dagsordenens punkt 11). Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at der i lokalplanen henvises til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" i en fodnote til § 1, næstsidste "pind", der vedrører økologiske tiltag. Det foreslås, at fodnoten får følgende ordlyd: "*) Borgerrepræsentationen har i mødet den 3. december 1998 tiltrådt forslaget til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner." 2) Skrivelse af 18. februar 1999 fra Kongens Enghave Bydel v/ formand Susan Hedlund Kongens Enghave Bydel afgav i skrivelse af 3. december 1998, med forbehold for Bydelsrådets endelige godkendelse, et høringssvar, som blev fremlagt på Borgerrepræsentationens møde den 10. december 1998 som bilag til dagsordenen (sag 596/98, punkt 9). Kongens Enghaves Bydelsråd har på sit møde den 17. februar 1999 vedtaget en indsigelse til lokalplanforslaget. Forslaget har været behandlet i Bydelsrådets udvalg for erhverv, beskæftigelse, gader og veje, ligesom interesserede borgere har deltaget i drøftelsen af lokalplanforslaget. Bydelsrådet ønsker uhindret adgang til vandet overalt; herunder fra bebyggelserne i Scandiagade og Borgbjergsvej m.v. til de kommende stisystemer/promenader langs havnen; den påtænkte bebyggelse og stisystemet/promenaden langs Sluseløbet bør dog etableres under hensyn til bådklubben Valbys nuværende oplagspladser, således at bådklubben kan beholde sit nuværende lejemål. Det bør ligeledes sikres, at udsynet til havnearealerne forbedres, samt at den godkendte gangbro mellem Nokias nuværende og planlagte bygning af hensyn til udsigten over havnen fra Sydhavnsgade etableres i minimum tredje sals højde. Det fremføres, at bygninger med historisk baggrund bør bevares. Det bør derfor overvejes at bevare Fordbygningen og det tidligere kedel- og maskinhus fra Søndre Værft. Yderligere fredning af bygninger omkring Scandiagade/Sydhavnsgade må bero på en konkret forhandling senere, således at der kan blive sammenhæng mellem den p.t. ikke eksisterende kvarterplan og lokalplanen. For område V ønskes præciseret, at udbygningen af området skal tage hensyn til den arkitektkonkurrence for området omkring Sydhavn Station/Sydhavns Plads, der forventes udskrevet i september 1999 som led i bydelens kvarterløftprojekt. Den foreslåede boligø i Teglværkshavnen skal være af en arkitektonisk høj standard. Ifølge kommuneplanen påregnes der frem til år 2010 placeret godt 1.000 nye familieboliger i bydelen. Da Bydelsrådet fortrinsvis ønsker disse boliger placeret i området omkring Teglværkshavnen, forslås det, at der i områderne II, III og IV placeres 60% boliger og 40% erhverv. Den påtænkte bro over Sluseløbet ønskes opført med en minimum gennemsejlingshøjde svarende til Langebro eller Knippelsbro, da man frygter, at sejladsen gennem Sluseløbet i urimelig grad vil hæmmes. Såfremt en del af vejanlæggene i området udlægges som bydelsveje, ønsker bydelen en økonomisk kompensation. Nye vejanlæg ønskes anlagt med trafikbegrænsende foranstaltninger for at modvirke høj hastighed og gennemkørende trafik. Bemærkning Forbedret adgang til vandet tilstræbes i lokalplanforslaget ved anlæg af sammenhængende havnepromenader, af den gennemgående grønne kile samt af stiforbindelser fra havnepromenader til de omgivende veje. Der vil således være adgange til vandet fra bebyggelserne på Borgbjergsvej og Scandiagade både ved Nokias bygningsanlæg og via den grønne kile. For så vidt angår bådklubben Valbys nuværende oplagspladser, skal der gøres opmærksom på, at det pågældende område på Sluseholmen ikke vil blive udbygget, før der er udarbejdet supplerede lokalplan. Eventuelle særhensyn må overvejes til den tid. Udsynet til havneområdet er i lokalplanforslaget bl.a. tilgodeset ved udpegning af tre områder: ved Teglholmsgade ud for Tele Danmark, ved Teglværkshavnens vestlige kaj og ved Frederikskaj, hvor ny bebyggelse skal placeres vinkelret på havnefronten, således at udsigt mellem byggerierne sikres. Endvidere er et område ud for Fordgraven samt et område ved krydset Sydhavnsgade/Scandiagade (ved Nokiabygningerne) på lokalplanforslagets tegning nr. 27.256 udpeget som områder, der skal friholdes for bebyggelse. Nokia ønsker broen mellem deres nuværende og kommende bygning etableret i første sals højde, idet virksomheden oplyser, at funktionelle såvel som sikkerhedsmæssige krav (konkurrencebeskyttende sikkerhedstjek og "clearing" af personalet mellem etagerne) betinger placeringen af overgangen i netop første sals højde. Det skal bemærkes, at broen skal udformes i en buet konstruktion således, at broens laveste underkant (ved havnepromenaden) er mindst 4 m over terræn, og broens midte er yderligere 4 m højere (svarende til ca. 10 m over vandspejlet). Denne udformning tilgodeser udsyn til havnen. Bestemmelsen er i lokalplanforslaget udformet som en kompetencenorm, hvilket indebærer, at etablering af broen vil forudsætte behandling af et konkret forslag til placering og udformning og på denne baggrund meddelelse af dispensation fra lokalplanen. I lokalplanforslaget udpeges bevaringsværdige bygninger i overensstemmelse med bydelsatlassets registreringer. Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke grundlag for at udpege yderligere bygninger som bevaringsværdige, idet kedel- og maskinhuset fra Søndre Værft, der i bydelsatlasset er klassificeret som "middel bevaringsværdig", findes så nedslidt, at en ombygning vurderes at være uforholdsmæssig bekostelig. Det skal oplyses, at bygningen for nylig er nedrevet i overensstemmelse med en i 1996 givet nedrivningstilladelse. Hvad angår Fordbygningen, vurderes de senere års ombygninger at have haft så stor en indflydelse på bygningens nuværende udseende, at en bevaring ud fra et arkitektonisk og historisk synspunkt ikke synes rimelig. Det skal bemærkes, at en kvarterplan modsat en lokalplan ikke er juridisk bindende, og evt. bevaringsbestemmelser skal derfor fastsættes i en lokalplan. Hvad angår hensynet til den arkitektkonkurrence for området omkring Sydhavns Plads og Sydhavn Station, som forventes udskrevet i september 1999, skal det bemærkes, at Bydelsrådet har oplyst, at konkurrencen har til formål at samle og identificere bydelen omkring en central plads og knytte den sammen med en fremtidig udvikling i området. For at sikre en planmæssig sammenhæng finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at lokalplanforslagets intentioner bør indgå i konkurrenceprogrammet som planforudsætninger, således at det sikres, at deltagende konkurrenceforslag udnytter og forstærker de i lokalplanforslaget anviste forbindelser. Det kan oplyses, at Bygge- og Teknikforvaltningen deltager i et samarbejde med Bydelsrådet for Kongens Enghave om tilrettelæggelse af konkurrencebetingelserne. Det forudsættes i lokalplanforslaget, at etableringen af en boligø i den nordlige del af Teglværkshavnen kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan. Den arkitektoniske bedømmelse af en boligø vil således finde sted, når der foreligger et konkret skitseprojekt, som kan danne grundlag for et lokalplanforslag. Gennemsejlingshøjden ved den påtænkte stibro over Sluseløbet må overvejes i forbindelse med en projektering af broen. Det bemærkes, at broen skal være oplukkelig, hvorved der sikres fri sejlads til Teglværkshavnen. Bygge- og Teknikforvaltningen formoder, at den omtalte kompensation omhandler Bydelens overtagelse af veje i området og den heraf afledte udgift til vedligeholdelse/drift. De foreslåede bydelsveje er, bortset den vestligste del af Teglholmsgade, private fællesveje. Drift og vedligeholdelse af disse påhviler områdets grundejere. Overvejelser om en evt. økonomisk kompensationen til Bydelen vedrørende dette forhold er derfor p.t. uaktuel. Vedrørende spørgsmålet om fordelingen mellem boliger og erhverv, kan det bemærkes, at det fastsatte minimumskrav for boligetagemeter opfylder lokalplanens formål om en høj grad af integration mellem serviceerhverv og boliger. Endvidere er fordelingen mellem boliger og erhverv fastsat ud fra en miljømæssig og funktionel betragtning, der sikrer, at boligerne er placeret enten i forbindelse med den grønne kile eller ved havnefronten. 3) Skrivelse af 16. februar 1999 fra Banestyrelsen, Teknik og Drift Banestyrelsen oplyser, at spørgsmålet om eventuel nedlæggelse af havnesporene må afhænge af en nøje vurdering af såvel nuværende som fremtidige behov. Bemærkning Banestyrelsens oplysning tages til efterretning. Det skal tilføjes, at der med den udvikling af området, som planen lægger op til, må påregnes at være mulighed for nedlæggelse af havnesporene i løbet af få år. 4) Skrivelse af 18. februar 1999 fra DSB, Økonomi og Planlægning DSB finder det særdeles interessant, at der i et område i relativ nærhed af Sydhavn Station skabes mulighed for udbygning med 10.000 arbejdspladser og 2-3000 bosatte. Der gøres opmærksom på, at størstedelen af området ligger uden for gangafstand fra stationen, og at området er isoleret af tre stærkt trafikerede veje: Sydhavnsgade, Scandiagade og Sydhavns Plads. Hele strækningen fra Sydhavn Station til området har betydning for fodgængere- og cykeltrafikken, så der opfordres til, at kommunen og private investorer ofrer de nødvendige ressourcer på at løse problematikken omkring krydsning af færdselsårerne. Bemærkning Bygge- og Teknikforvaltningen er enig med DSB i det ønskelige i, at problematikken omkring krydsning af Scandiagade og Sydhavns Plads for fodgængere fra Sydhavn Station løses. Da en sådan løsning imidlertid ikke er en umiddelbar forudsætning for udbygningen af lokalplanområdet, finder man, at beslutningen herom bør ske i andet regi. Det bemærkes, at spørgsmålet vil blive behandlet i den i skrivelse 2) omtalte arkitektkonkurrence for området omkring Sydhavns Plads og Sydhavn Station. For så vidt angår afstanden fra lokalplanområdet til Sydhavn Station skal erindres om, at en af kommunen anbefalet mulighed for placering af en station i Sydhavnsgade i forbindelse med lufthavnsbanen/Sverigesforbindelsen ikke blev realiseret af driftsmæssige og økonomiske årsager. 5) Skrivelse af 25. februar1999 fra Trafikministeriet Trafikministeriet har gennemgået lokalplanforslaget og oplyser, at området er beliggende uden for 100 m højdezonen for Kastrup Lufthavns godkendte indflyvningsplan. På denne baggrund og ud fra de i lokalplanens § 6 anførte begrænsninger kan punkt h) slettes i forslagets § 13. Bemærkning Skrivelsen tages til efterretning, idet punkt h) udgår af forslagets §13. Henvendelser fra ejere, lejere, brugere, interessegrupper m.fl. 6) Skrivelse af 19. februar 1999 fra Arkitektgruppen aarhus samt revideret skrivelse af 29. marts 1999 (dateret den 19. februar 1999) På vegne af en kreds af grundejere i området bestående af C.W. Obel, Københavns Havn, KTAS Pension, PFA Byg, Højgaard & Schultz A/S og NCC Rasmussen & Schiøtz Ejendomme fremkommer Arkitektgruppen aarhus med en række indsigelser. Efter ønske fra grundejergruppen er der afholdt møde den 17. marts 1999, hvor indsigelserne blev drøftet med Plandirektoratet med henblik på klarlæggelse af synspunkterne. Herefter har kredsen af grundejere indsendt revideret indsigelse modtaget den 29. marts 1999 (dateret 19. februar 1999.) I det følgende tages udgangspunkt i sidstnævnte skrivelse. Det fremføres, at den på tegning nr. 27.255 viste eventuelle boligø ikke har identitet som en egentlig ø, og at den er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til de tilgrænsende landområders udnyttelse. En placering længere ude i Teglværkshavnen vil give en udsigtsoplevelse fra land. Man finder områderne for mulige placeringer af lystbådehavne markeret på samme tegning for restriktive. Samtidig findes placeringen af en lystbådehavn midt i havnebassinet uheldig, idet den skjuler et område, hvor der stilles særlige krav til bebyggelsens udseende. Ved konkret projekt ønsker grundejergruppen at udarbejde en ny indstilling til Bygge- og Teknikforvaltningen. Som konsekvens af dette foreslås § 3, stk. 7 ændret til: "Bygge og Teknikforvaltningen kan på baggrund af et konkret projekt give tilladelse til, at der etableres lystbådehavn og anlæg for husbåde i Teglværkshavnen og Sluseløbet". Opdelingen i områder for erhverv og boliger, jf. særlig arealerne A og B på tegning nr. 27.254, findes for restriktiv. Det fremføres, at de af Københavns Havn ejede grundarealer bør have en mere ligelig fordeling mellem boliger og erhverv (50/50%), idet det findes uhensigtsmæssigt med en 70% boligudnyttelse af arealerne over for virksomheden Aalborg Portland, der har en kontrakt for 10 år frem med grundens ejer, Københavns Havn. For at aflaste krydset Teglholmsgade/Scandiagade foreslås mulighed for fælles udkørsel til Vasbygade fra matr.nr.ne 141 og 1544 (rettelig 1543), evt. kun fra matr.nr. 141. Man ønsker bestemmelsen i lokalplanens § 5, stk. 3 om ikke at tillade overkørsler fra Sjællandsbroen, Sydhavnsgade og Scandiagade lempet ved en tilføjelse om at tillade eksisterende overkørsler fra Nokia samt fra ejendomme i område VII . Der ønskes ensartede bygningshøjder på ca. 26 m i hele lokalplanområdet, og mulighed for, at sekundære bygningsdele efter Bygge- og Teknikforvaltningen godkendelse kan overskride de maksimale bygningshøjder. Dette begrundes med, at moderne kontorlokalers krav til arbejdsklima, lysindfald og tekniske installationer medfører øgede etagehøjder, der nødvendiggør en øget totalhøjde på bygningerne. Det anføres, at højdegrænseplanet for byggeri langs havnepromenaden medfører, at der maksimalt vil kunne udføres byggeri i 4 etager. Lokalplanen foreslås ændret, så det er muligt at bygge i 5 etager med udnyttet tagetage i en afstand af 8 meter fra havnebassinerne, idet det anføres, at 5 etager langs havnepromenaderne vil markere byfronten som eksempelvis på Islands Brygge. Arkitektgruppen har tidligere udarbejdet en skitse med en ny kanal flankeret af to bygninger, som adskillelse af C.W. Obels og Det Danske Trælastkompagnis areal. Det fremføres, at det skitserede ikke er muligt i forhold til lokalplanens bestemmelser. Det foreslås derfor, at afsnittet tilføjes følgende tekst: "Såfremt et område omfattende flere fremtidige ejendomme - inden for samme lokalplanområde - er disponeret og udstykket efter en samlet plan, kan området bebygges, som om det var én samlet ejendom. Det ønskes tilladt at anvende blank murværk samt teglprodukter som bloktegl og ophængte tegl samt naturstensbeklædninger. Idet udbygningen af området griber ind i kommende generationers byggeri, bør lokalplanen ikke nævne konkrete materialer. Grundejergruppen har igangsat udarbejdelsen af en designguide, der fastlægger kvalitetskrav og fælles retningsliner for områdets byggerier. Det fremføres, at bestemmelsen i §11: "Særlige fællesanlæg" medfører, at Bygge- og Teknikudvalget på et hvilket som helst tidspunkt kan kræve, at broen over Teglværksløbet etableres, uanset at der på dette tidspunkt ikke er ansøgt om ibrugtagningstilladelse fra samtlige de byggemuligheder, der er omfattet af bestemmelsen. Det er usikkert, hvorvidt de pågældende grundejere, der har afholdt udgiften til broen, efterfølgende kan kræve, at de øvrige grundejere betaler deres andel af etableringsomkostningerne ved ansøgning om en ibrugtagningstilladelse. Herved risikeres, at udgiften til broen bliver uforholdsmæssigt fordelt i forhold til områdets grundejere, hvilket vil virke hæmmende for den kommende udvikling af området. Det foreslås derfor, at den enkelte grundejer får dispensation fra bestemmelsen mod, at den pågældende grundejer stiller en sikkerhed for sin forholdsmæssige andel af de forventede udgifter til etablering af den oplukkelige bro. Forpligtigelsen til at etablere broen skal herefter påhvile Københavns Kommune, der afgør, hvornår den skal etableres. Det foreslås, at § 16 ændres således, at der gives grundejerne en ret til dispensation fra §11, a) mod en sikkerhedsstillelse for den forholdsmæssige andel af udgiften til broen. Det foreslås, at bestemmelsen vedrørende den grønne kile ændres, således at forpligtigelsen til at etablere en ejendoms andel af den grønne kile påhviler de grundejere, hvis ejendomme er beliggende umiddelbart ud til den grønne kile senest på det tidspunkt, hvor der ansøges om ibrugtagningstilladelse for et byggeri på ejendommen. Vedrørende havnepromenader ønskes forpligtigelsen til at etablere disse pålagt de grundejere, der ejer det område, hvorpå havnepromenaden skal etableres, med forpligtigelse til etablering ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse. Det fremføres, at der skal være medlemspligt af en grundejerforening for samtlige grundejer, der er omfattet af lokalplanen. Bemærkning En af hovedintentionerne i lokalplanen er bevarelsen af de åbne havnebassiner, der giver frit udsyn og variation i forhold til Kongens Enghaves eksisterende tætte boligområder. En placering af boligøen længere ude i Teglværkshavnen vil blokere for udsynet og ikke harmonere med ønsket om åbent udsyn. En intention, der er understreget i lokalplanens § 6, stk. 6 samt tegning nr. 27.255, og hvorefter der er udlagt et areal, hvor bebyggelsen skal placeres vinkelret på kajkanten. Herved skabes mulighed for styrede kig fra Teglholmsgade. Endvidere vil øens broforbindelse og koblingspunkt til Teglholmen vanskeliggøres yderligere ved en placering midt i bassinet. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår derfor, at placeringen fastholdes, idet opmærksomheden dog henledes på, at der skal fastsættes nærmere bestemmelser for øen i en supplerende lokalplan, i hvilken forbindelse den konkrete placering og udformning tages op igen på baggrund af et egentligt projekt. Afgrænsningen af vandarealer, inden for hvilke der primært kan etableres lystbådehavne, er principiel. Som det fremgår af § 3, stk. 7 er det intentionen, at lystbådehavne etableres på træbrygger langs kajkanten. Det er således ikke hensigten, at der skal etableres lystbådehavn langt ud i bassinerne, ligesom bestemmelsen ikke er til hinder for, at der kan godkendes lystbådehavne i andre områder. Hvad angår eventuel placering af husbåde kan det nævnes, at Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 12. august 1998, (sag nr. BT 233/98) bl.a. drøftede, hvorvidt der skulle åbnes op for placering af husbåde i Teglværkshavnen. Udvalget fandt ikke, at der skulle åbnes op for placering af husbåde i Teglværkshavnen, før der var gennemført en vurdering af placeringsmulighederne for husbåde i hele havnen. Emnet vil blive bragt op i forbindelse med revision af kommuneplanen. På nuværende tidspunkt kan der ikke placeres husbåde i Teglværkshavnen. De på tegning nr. 27.254 angivne områder med minimumskrav til boligetagemeter er principielle og rummer mulighed for adskillige konkrete løsningsmodeller inden for de givne rammer. Hvad angår de i område II fastsatte minimumskrav til boligernes placering og etagearealer henvises i øvrigt til bemærkninger til skrivelse 2). I det af Københavns Havn ejede areal over for Aalborg Portland skal mindst 13.000 m2 etageareal anvendes til boliger, idet områdets placering ved vandet såvel som den allerede påbegyndte anvendelse af naboområderne til erhverv betinger en forholdsmæssig stor andel af boliger. Det skal bemærkes, at Aalborg Portlands eksisterende forureningsklasse og afstandskrav til det pågældende område ikke er til hinder for etablering af boliger på dette sted, jf. bilag nr. B. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til Miljøkontrollens notat 1). Hvad angår overkørsler er der i lokalplanen intet til hinder for overkørsler fra Vasbygade ud for matr.nr. 1543 Udenbys Vester Kvarter, København, der ligger i lokalplanens område VII. Hvad angår overkørslen ud for Nokia, skal det bemærkes, at trafikintensiteten ved denne overkørsel kan forventes at give trafiksikkerhedsmæssige problemer allerede efter indflytningen i opførte byggerier langs Frederikskaj; fremtidige overkørsler må derfor forventes at være uhensigtsmæssige, og der bør i stedet satses på til- og frakørsler via signalregulerede kryds. Ønsket om at hæve bygningshøjden i hele området til 26 m er i strid med de hidtil gældende lokalplaner samt kommuneplanens rammer for E1- områder for så vidt angår områderne I, VI og VII, hvor den maksimale bygningshøjde er fastsat til 20 meter. En ændring af højden til 26 m vurderes endvidere ikke ønskelig i forhold til eksisterende bebyggelse. Ved ønske om større etagehøjder og tagopbygninger må etageantallet reduceres til 4. Lokalplanens bestemmelse for områderne II, III, IV og V, hvor gesimshøjden ikke må overstige ca. 19 m og bygningshøjden ikke ca. 23 m, skal ses på baggrund af kommuneplanens rammer for C1- områder og den blandede anvendelse, hvor det ved boligbebyggelse er sædvanligt at udnytte tagetager. Det bemærkes, at der i lokalplanen er udpeget områder med særlige krav til bebyggelsen; her kan bebyggelse opføres i indtil 7 etager og i en højde af indtil 28 m. Denne intention om at placere særligt markant byggeri på udvalgte steder vil svækkes, hvis det omkringliggende byggeri får mulighed for en højde på 26 m. Formålet med højdegrænseplanet mod havnebassinerne er at skabe en harmonisk ligevægt mellem bygningernes højde og promenadens bredde, således at promenaden opleves som behagelig at færdes på. Det bemærkes, at byggeriet kan opnå den maksimale højde på 20 m ved tilbagerykning fra havnepromenaden, således at afstanden til kajkant bliver 12 m. Hvad angår den af Arkitektgruppen Aarhus udarbejdede skitse visende en ny kanal gennem en bygning/mellem to bygninger, skal det bemærkes, at et sådant projekt ikke vil være i strid med lokalplanens højdegrænseplan, idet en ny kanal på det omtalte sted regnes som et spejlbassin. Med hensyn til ønsket om at anvende tegl og andre naturstensbeklædninger som bygningsoverflader i hele lokalplanområdet foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at § 7, stk. 2 ændres således, at teglprodukter samt beklædninger af natursten kan anvendes som bygningsoverflader. Stk. 2 foreslås udformet med følgende ordlyd: "Bebyggelsen skal overvejende fremtræde let og lys. Bygningsoverflader skal udføres i naturlige materialer, såsom ikke reflekterende metal, glas, træ, tegl, herunder pudset murværk, natursten og beton, ubehandlet eller i lyse farver." Broen over Teglværksløbet forventes på det foreliggende grundlag og ud fra trafikale beregninger at skulle etableres, når der er opført yderligere omkring 200.000 m2 etageareal i lokalplanens underområder I, II, III, IV og VI. Den totale rummelighed i disse områder er ca. 850.000 m2, hvoraf ca. 250.000 m2 er eksisterende bebyggelse, der må forventes bibeholdt. Det vurderes af forvaltningen, at indsigeren har ret i, at det vil kunne være hæmmende for den kommende udvikling af området, hvis de enkelte grundejere i forbindelse med nybyggeri risikerer at komme til at betale hele udgiften til etablering af broen. Således som lokalplanbestemmelserne er formuleret, vil der være en teoretisk mulighed for at pålægge den første grundejer, der søger byggetilladelse, hele udgiften til broen, der er anslået til at udgøre ca. 30 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen havde kredsen af grundejere tilkendegivet at ville etablere broen, men har senere tilkendegivet, at man ikke ønsker, at de første byggerier kommer til at finansiere den fuldt ud. Det er ikke muligt på forhånd at give en ret til dispensation fra lokalplanen ved en ændring af formuleringen af § 16. Derimod kan det herved tilkendegives, at der ved ansøgninger om byggetilladelser vil kunne forventes en dispensation fra lokalplanens § 11 a), mod at der indbetales en forholdsmæssig andel af udgiften til broen. Det kan konkluderes, at det af trafikale grunde vil være nødvendigt at etablere broen, før hele udgiften er indbetalt. Det foreslås derfor, at kommunen deltager i etablering af broen og lægger det manglende beløb ud, jf. den samtidig fremlagte indstilling herom. Den samme problematik om betaling gør sig gældende for etableringen af den grønne kile, og der kan i princippet også dispenseres mod indbetaling af en forholdsmæssig andel. Idet udgiften til den grønne kile er relativt beskeden, da den kan etableres etapevis, og da det vil være i de fleste grundejeres interesse, at den etableres hurtigt, finder forvaltningen, at det må være muligt for grundejerne selv at finde en løsning herpå, hvilket i øvrigt også har været tilkendegivet af disse under udarbejdelsen af lokalplanforslaget og ved de efterfølgende forhandlinger. Dette vil blandt andet kunne ske i den grundejerforening, der forventes etableret også for at varetage drift af fællesanlæggene. Med hensyn til promenaderne er det grundejernes ønske, at de kan anlægges af hver bygherre, efterhånden som nybyggeri er aktuelt, idet der her er samme betalingsproblematik. Forvaltningen finder, at dette i princippet kan imødekommes ved at undlade at fastlægge promenaderne som private fællesveje. Som konsekvens heraf foreslås bestemmelsen fra § 5, stk. 18 flyttet og indsat som nyt stk. 3 i § 10 med følgende tilføjelse: "Promenaderne skal henligge uindhegnede" og med konsekvensændringer i § 5, stk. 10 og stk. 20, samt § 10, hvor stk.'erne 3-11 bliver til stk.'erne 4-12. Desuden konsekvensrettes § 11, c). Endelig præciseres det i § 11, at deltagelse i fællesanlæg også gælder, efter anlæggene er etableret. I § 11 a), b) og c) indsættes i 1. linie efter "etableret": "eller sket tilslutning til". 7) Skrivelse af 21. februar 1999 fra Vesterbro Lokalråd Vesterbro Lokalråd ønsker med sin indsigelse at gøre opmærksom på principielle forhold, der bør tages højde for. En fortsættelse af opfyldninger af havnen findes særdeles problematisk; havnen bør bevare sit maritime præg, som er medvirkende til at gøre København til en spændende by. Fortsat sejlads mellem Langebro og Slusen ønskes sikret. Det er derfor af afgørende betydning, at broerne i fremtiden vil være oplukkelige også for større skibe. Vesterbro Lokalråd mener, at en spændende havn må have gode stiforbindelser, som skal være adskilt fra den øvrige trafik. Der skal være brede cykelstier med god belægning, og der lægges vægt på, at det skal fremgå af lokalplanen, at der etableres gang- og cykelbroer til Islands Brygge og Amager Fælled samtidig med etableringen af den grønne kile. Vesterbro Lokalråd finder, at en promenadebredde på 6-8 meter som foreslået er utilstrækkelig, idet en promenade skal være spændende og udfordrende at opholde sig på; ligeledes bør der langs promenaden være en beplantning af varierende art. Man finder ikke, at en promenade kan etableres under udkragende bygningsdele, i arkader eller gennem åbninger i bebyggelse, idet udsynet og de oplevelser, der bør være langs en promenade, herved vil begrænses og i værste fald ødelægges. Boligbyggeri og anlæg af rekreative arealer bør prioriteres højere, og der bør stilles høje krav til bygherren vedrørende arkitektonisk såvel som miljømæssigt indhold. Bl.a. bør bygningsmaterialer være miljøvenlige. Der bør udarbejdes en byøkologisk målsætning samt foretages miljøvurdering af nybyggerierne, således at udviklingen går mod bæredygtighed. Det fremføres, at da Vesterbro er en af de bydele i København, der har færrest friarealer pr. borger (ca. 2,5 m2 friareal pr. borger mod Københavns som helhed 50 m2 friareal pr. borger), ønskes friarealer prioriteret højt. Der henvises til Lokalrådets høringssvar i forbindelse med Kommuneplan 1997. Islands Brygge Syd, Kalvebod Brygge og DSB´s Godsbanearealer ønskes inddraget til rekreative formål, såsom grønne områder, boldbaner m.m. Vesterbro Lokalråd anser det for nødvendigt, at de rekreative områder i lokalplanen øges, så de bliver til egentlig grønne parkanlæg, der kan blive til gavn for beboerne i hele området. Vesterbro Lokalråd finder, at biltrafikken i København skal mindskes, og at det er problematisk, at der etableres et 15.000 m2 stort parkeringshus. Såfremt huset opføres, bør det anvendes til personbiler og turistbusser, som ellers vil belaste Indre by og Vesterbro. Således kan bilister anvende Sydhavn S-togsstation efter parkering i parkeringshuset. Der opfordres afslutningsvis til, at Københavns Kommune indgår i et samarbejde for at sikre parkeringsmuligheder i udkanten af byen ved S-togsstationer, således at trafikken i Københavns indre by mindskes. Bemærkning I lokalplanen er afsat et område i Teglværkshavnens nordøstlige del, hvor der efter udarbejdelse af supplerende lokalplan kan etableres en boligø med et maksimalt grundareal på 4.500 m2. Det er af Københavns Havn oplyst, at boligøen, der søges opført på søjler stående direkte i vandet, er et aktiv for at få en boligudvikling sat i gang i området. Der er således ikke påtænkt en decideret opfyldning af havnen men en etablering af en boligbebyggelse af beskedent omfang stående på søjler i vandet. Det er håbet, at bebyggelsen med et maritimt udgangspunkt som bådpladser m.v. vil kunne bidrage til varierede oplevelsesmuligheder i denne del af havnen. Spørgsmålet om havnebroernes oplukkelighed og forsat sejlads med større skibe ned til Slusen har ikke direkte relevans for heromhandlende lokalplanforslag, idet det dog skal bemærkes, at der i lokalplanforslaget stilles krav om, at broen mellem Teglholmen og Sluseholmen skal være oplukkelig. På tegning nr. 27.556 er endvidere i forlængelse af den grønne kile vist mulighed for en oplukkelig stibro til Amager Fælled. Hvad angår spørgsmålet om parkeringsmuligheder, henvises til, at en trafikplan for Kongens Enghave er under udarbejdelse i Vejafdelingen under medvirken af bl.a. Bydelsrådet for Kongens Enghave. Det er hensigten at forelægge et forslag til fremtidig trafikstruktur for Kongens Enghave til politisk behandling i foråret 2000. Bygge- og Teknikforvaltningen er enig med Vesterbro Lokalråd i det ønskelige i etableringen af en oplukkelig stibro til Amager Fælled. Da broen ikke er en forudsætning for udbygningen af lokalplanområdet, finder man imidlertid, at beslutning herom bør ske i et andet regi. Det kunne således overvejes at tage spørgsmålet op i forbindelse med den i ovenfor nævnte trafikplan for Kongens Enghave. Den grønne kiles omfang og promenadernes bredde er bl.a. betinget af, at de indgår i opfyldelse af lokalplanens fastlagte krav til friarealer, hvorefter 60% af boligetagearealet og 15% af erhvervsetagearealet skal anlægges som opholdsarealer for beboere og brugere, samtidigt med at de nære friarealer ved boliger og erhverv også tilgodeses. Lokalplanen sikrer adgang for offentligheden i relation til såvel den grønne kile som promenaderne. Det bemærkes, at bestemmelsen om mulig etablering af promenader under udkragende bygningsdele har til formål at medvirke til, at havnen og promenaderne får et varieret og oplevelsesrigt forløb. Hvad angår spørgsmålet om byøkologiske målsætninger og miljørigtige bygningsmaterialer m.v., skal det bemærkes, at planloven generelt ikke giver hjemmel til, at der i lokalplaner kan stilles krav om, at valg af bebyggelsesmaterialer, udformning og projektering m.v. skal ske efter byøkologiske principper. Lokalplanens formålsparagraf indeholder en hensigtserklæring om at tilstræbe, at området opbygges efter miljørigtige principper, hvilke er fulgt op med bestemmelser i videst muligt omfang, jf. i øvrigt bemærkninger til Miljøkontrollens notat 1). 8) Skrivelse af 18. februar 1999 fra Sydhavnslisten v/Kaj Jessen Indledningsvis hilses en overordnet styring af det store område velkommen. En opbremsning og eftertænksomhed i forhold til allerede opførte erhvervs- og kontorbygninger, der har præget området med uhæmmet byggeaktivitet, er tiltrængt. En altoverskyggende problematik for dette område er den overordnede trafik, der ledes forbi områdets grænser mod den øvrige by. Derfor begyndes med indsigelse til "ændringer i Hovedstrukturen" under Kommuneplanen. Det fremføres, at Sydhavnsgade/Scandiagade/Vasbygade i dag er en af de mest trafikerede veje til/fra City, og at trafikken forventes at stige yderligere med udbygning af Fisketorvet. Vejen er til hinder for en sammenhæng mellem den kommende bebyggelse i lokalplanområdet og det øvrige Kongens Enghave og Vesterbro. Indsigeren ønsker, at der lokalplanen tages højde for, at der ikke kan bygges boliger, før vejen er enten fjernet eller nedgravet. Der peges på, at en anden løsning ville være at forbinde Cityforbindelsen med Amagermotorvejen gennem en tunnelforbindelse under Teglværksløbet fra Tømmergravsgade til Lossepladsvejs møde med Vejlands Allé, hvorved hele det omkringliggende byområde kunne trafiksaneres. Endelig anføres, at den foreslåede broforbindelse er glimrende, men at gennemkørende trafik kan medføre, at intentionerne i lokalplanen om en ny attraktiv boligbebyggelse og grøn kile bliver ødelagt. Det beklages, at bydelens borgere og Bydelsrådet ikke har været inddraget i forarbejdet til lokalplanforslaget. Der udtrykkes støtte til lokalplanforslagets grønne kile med cykelstinettet, der ses som led i en sammenhængende forbindelse mellem Søndermarken og Amager Fælled. Den grønne kile foreslås udvidet i bredden, således at den når til Teglholmsgade. Herved adskilles industriområderne fra bolig- og serviceerhvervsområderne såvel fysisk som visuelt. Det ønskes, at kommunen respekterer Kgs. Enghaves Bydelsråds Kvarterplan og afventer en arkitektkonkurrence for områderne omkring Sydhavns Plads. I denne forbindelse ønskes område V udvidet mod nord for at sikre, at Sydhavns Plads-området kan få sammenhæng med vandet og de foreslåede boligområder i område II. Bemærkning En tunnelforbindelse fra Tømmergravsgade under Teglværksløbet til Lossepladsvej /Vejlands Allé var én af de 10 muligheder, der blev overvejet inden beslutningen om etablering af Centrumforbindelsen blev truffet i 1985. Løsningen blev fravalgt bl.a af. økonomiske årsager, og i stedet valgtes den udbygning af Sydhavnsgade-Scandiagade-linien, som åbnede for trafik i 1987. Den nu foreslåede lokale vejforbindelse via Sluseholmen og Støberigade skal sikre afvikling af trafikken til og fra lokalplanområdet. Vejforbindelsen klassificeres som bydelsgade, og den skal som sådan ikke betjene gennemkørende trafik uden ærinde i området. Skulle dette mod forventning senere vise sig at blive tilfældet, vil vejens udformning blive taget op til ny vurdering med henblik på at fastholde dens lokale karakter. For så vidt angår den i indsigelsen ønskede inddragelse af borgere og Bydelsråd, kan det oplyses, at Bygge- og Teknikforvaltningen har fulgt forskrifterne for offentliggørelse og høring. Kongens Enghave Bydelsråd har afgivet foreløbigt høringssvar i telefax af 3. december 1998. Bemærkningerne blev fremlagt som bilag på mødet i Borgerrepræsentationen den 10. december 1998, jf. skrivelse 2) og bemærkninger hertil. Områdets afgrænsning er betinget af såvel fysiske som anvendelsesmæssige hensyn; en udvidelse af område V mod nord med arealer fastlagt til baneformål er således af Bygge- og Teknikforvaltningen ikke fundet aktuel. Med hensyn til bredde af promenader, omfanget af den grønne kile samt arkitektkonkurrencen for området omkring Sydhavns Plads henvises til bemærkningerne til skrivelserne 2) og 7). 9) Skrivelse af 18. februar 1999 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Foreningen udtrykker anerkendelse af, at Københavns kommune har skabt et større sammenhængende plangrundlag for Teglværkshavnen og tilstødende arealer, idet det kan give mulighed for formgenererende træk, som kan skabe ro i områdets usammenhængende karakter. Man er endvidere tilfreds med, at der skabes træalléer, stier til fodgængere samt bevarelse af belægninger m.v. Den grønne kile bør dog ikke være principiel, idet den således er uforpligtende. Man finder det yderst positivt, at kajen anlægges med promenade, men man ønsker sammenhæng mellem de i Sydhavnen fastlagte promenader og havnepromenaderne i Københavns nordlige dele. Cykel- og gangstiforbindelsen til Amager bør fastlægges i lokalplanen som en beslutning - ikke som en hensigt. Boligøen skal være af en udformning, der opretholder en "ø-fornemmelse", således at oplevelsen er anderledes end i resten af byen. Der udtrykkes tilfredshed med den gennemgående vej. Broen mellem Teglholmen og Sluseholmen bør dog være af en form, som sikrer besejlingsmuligheder også for sejlbåde; der kunne eventuelt være faste tidspunkter, hvor broen var åben for gennemsejling. Fordbygningen, der er tegnet af den amerikanske arkitekt Albert Kahn, ønskes bevaret, da den er vigtig for områdets historie. Bemærkning Der gøres opmærksom på, at det forhold, at den nærmere placering af den grønne kile er principiel, ikke betyder, at bestemmelsen er uforpligtende, men alene at en begrænset fleksibilitet er mulig ved detaljeringen. Bygge- og Teknikforvaltningen er enig i, at det er ønskeligt med en sammenhæng mellem de i Sydhavnen fastlagte promenader og havnepromenaderne i Københavns nordlige dele, og det er således hensigten, at der ved udarbejdelse af lokalplaner i havneområdet generelt skal etableres sammenhængende havnepromenader, således at der med tiden vil blive et sammenhængende promenadeforløb i hele havnens udstrækning. Vedrørende de øvrige forhold henvises til bemærkningerne til skrivelserne 2), 6) og 7). 10) Skrivelse af 18. februar 1999 fra Lokalhistorisk Arkiv, Kongens Enghave, v/formand Bjarne Weesch Lokalhistorisk Arkiv finder, at lokalplanforslaget generelt er godt. Det er ligeledes positivt, at man prøver at bevare noget af det gamle havnemiljø ved områdets omdannelse. Man mener imidlertid, at yderligere to bygninger bør erklæres bevaringsværdige: "elværket", den gamle driftcentral på hjørnet af Sydhavnsgade og Scandiagade og "Fordbygningen", da det er vigtigt, at man kan få et indtryk af, hvordan kvarteret har været. Elværket, der omtales som et kraftfuldt udtryk for den tids industriarkitektur, foreslås anvendt til kulturelle aktiviteter. Der gøres opmærksom på, at Fordbygningen findes bevaringsværdig, på trods af at Bygningssynet i en udtalelse fra 1996 konstaterede, at bygningen havde fået gennemført så omfattende ændringer, at den ikke kunne fredes. Man mener, at en nedrivning af Fordbygningen vil ligne en gentagelse af sagen om B&W's runde støberihal, der blev nedrevet for 15 år siden. Det fremhæves, at denne nedrivning i dag alment beklages. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2). 11) Skrivelse af 19. februar 1999 fra PFA Byg Der gøres indsigelse mod fastlæggelsen af en 10 meter bred vej parallelt med Sydhavnsgade. PFA's ejendomme beliggende på matr.nr.ne 219, og 461 og del af 233 Kongens Enghave, København (udlejet til Nokia med tidsubegrænset gensidig uopsiglighedsperiode på 10 år) vil få en del af den pågældende vej ført henover grundene; dette strider mod lejers lovlige anvendelse af ejendommene, som lejer i øvrigt er berettiget til at opretholde, så længe lejekontrakterne er i kraft. Omtalte vej skal endvidere føres henover ejendommen matr.nr. 459 Kongens Enghave København, ejet af A/S Øresundsforbindelsen. For den del af vejen, der ligger ud for Nokia, gælder i henhold til tidsubegrænsede lejekontrakter, at PFA Byg's rådighedssservitut giver brugsret i 30 år til år 2026. Brugsretten omfatter ret til at anvende arealet til færdsel, parkering og lignede ikke permanente formål. Brugsretten er overdraget til Nokia, der på det pågældende areal har anlagt parkeringspladser, kørevej/adgangsvej m.v. Parkeringsarealet er indhegnet, og de på arealet etablerede forhold ønskes opretholdt. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er etableret en 7,3 m bred vej parallelt med Sydhavnsgade ind til Nokia. Vejen fungerer allerede som intern vejforbindelse. Det fremhæves tillige, at den interne vejforbindelse løber meget tæt på PFA's ejendomme, hvilket medfører en væsentlig forringelse af disse, både funktionelt og økonomisk. Det bemærkes, at PFA som nogle af de første har opført byggeri i området i tillid til eksisterende vejforhold og byggelinier. Under henvisning til § 5, stk. 3 i lokalplanforslaget ønskes den eksisterende overkørsel fra de af Nokia udlejede ejendomme opretholdt. Bemærkning Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at § 5, stk. 13 ændres, således at den fra krydset ved Borgmester Christiansens Gade til Teglholmsgade fastlagte vej parallelt med Sydhavnsgade og Scandiagade kan anlægges i 7-10 meters bredde i stedet for 10 meters bredde, hvilket vil give større fleksibilitet ved placering af vejen herunder ud for den eksisterende Nokia-bebyggelse. Med hensyn til øvrige forhold henvises til bemærkningerne til skrivelse 6). 12) Skrivelse af 19. februar 1999 fra Friluftsrådet v/Vagn Göte Friluftsrådet hilser lokalplanforslaget og kommuneplanforslaget velkomment. Sammen med firmadomicilerne må den planlagte grønne kile og havnepromenaderne forventes at give området et flot præg. Forslaget er ikke i overensstemmelse med intentionerne i den idrætspolitiske redegørelse (november 1998), ifølge hvilken der skal lægges særlig vægt på idrætsanlæg i nærheden af boligområderne. Rådet savner, at der i området er udlagt arealer til idrætsanvendelse. Det foreslås, at der af hensyn til sejl- og rosport, svømning m.v. udlægges en passende mængde O1-områder ud til vandkanten. Bemærkning Der er ikke i kommuneplanen forudsat, at der skal etableres idrætsanlæg i området. Der er imidlertid intet kommuneplanmæssigt til hinder for, at der i C-områder kan etableres kollektive anlæg og institutioner, herunder idrætsanlæg, i det omfang, det findes foreneligt med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Ud fra den betragtning er det ikke i sig selv nødvendigt, at der udpeges deciderede offentlige områder, for at denne mulighed skal kunne realiseres. 13) Skrivelse af 18. februar fra Dansk forening for Rosport, Københavns Kredsen Foreningen finder hensigten bag lokalplanen god. Dette gælder principperne om, at der ikke må ske opfyldninger, samt at beboerne skal have adgang til vandet. Foreningen finder, at etableringen af en mindre boligø i Teglværkshavnens inderste nordlige del er i strid med områdets historiske identitet som vandområde. Hvis øen etableres ønskes det, at et tilsvarende område graves op og etableres som vandområde. Foreningen oplyser, at der kun findes én roklub på Sjællandssiden, at robåde er miljørigtige og familievenlige, samt at roklubber kræver begrænsede ressourcer til infrastruktur. Det konkluderes, at Teglværkshavnen vil være perfekt som hjemsted for én eller flere roklubber. Opfyldningerne bør derfor stoppes, og der bør afsættes en grund på 50 x 50 m pr. roklub. Herefter vil foreningen gerne påtage sig at etablere de roklubber, der skabes plads til. Kajanlæg er tilbøjelige til at reflektere dønninger og skabe uro i vandet. Der bør derfor etableres bådebroer og brygger suppleret med pontoner, der er velegnede til robåde. Foreningen gør opmærksom på, at man ønsker en international kaproningsbane i Sydhavnen mellem Langebro og Sjællandsbroen. En stibro fra Teglholmen til Amager udformet med understøtning i vandet vil komme på tværs af bådene, men hvis broen understøttes i kystpunkterne, vil den derimod falde godt ind i planerne, og den kan sammen med broen over Teglværksløbet og evt. stibro ved Islands Brygge udgøre en perfekt motionsbane/løbesti hele vejen rundt om Sydhavnen. Foreningen tilbyder Kommunen assistance vedrørende oplysninger af faglig karakter angående roning og idræt. Bemærkning Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at der planmæssigt kan være noget til hinder for placering af lette flydebroer i området. Forslaget om en kaproningsbane er sympatisk og muligvis gennemførligt. Ved nærmere projektering af stibroen må udformning afvejes i forhold til andre hensyn. Med hensyn til øvrige forhold henvises til bemærkningerne til skrivelse 7) og 12). 14) Skrivelse af 15. februar 1999 fra Københavns Kajak Kreds Tele Danmark Kajak indleder med at udtrykke "stor glæde" ved lokalplanforslaget; man har specielt noteret sig kommunens intentioner om de rekreative stier og den åbne adgang langs havnepromenaderne. Man mener, at eventuelle kortbanemesterskaber kan blive et stort aktiv for Teglværkshavnen. Tele Danmark Kajak, der har ca. 45 medlemmer, har til huse på nordsiden af Teglværkshavnen på Tele Danmarks grund i midlertidige lokaler. Tele Danmark har lovet kajakklubben, at den vil blive indplaceret i et fremtidigt byggeri på stedet. I forbindelse med klubhuset har kajakklubben en flydebro, hvorfra kajakkerne sættes i vandet; Tele Danmark anmoder kommunen om at indpasse flydebroen i det påtænke trappeanlæg på stedet. Bemærkning Etablering af det i lokalplanen muliggjorte trappeanlæg påhviler den tilstødende grundejer efter indhentning af opfyldningstilladelse i Trafikministeriet. Der henvises i øvrigt til bemærkning til skrivelse 13). 15) Skrivelse af 17. februar 1999 fra Amager Ro- og Kajakklub m.fl., Roklubben SAS Roklub v/Kristian Bøckhaus Indsigeren udtrykker på vegne af roklubberne i Sydhavnen det bekymrende i indskrænkninger i vandområderne samt bygning af broer, idet dette kan vanskeliggøre eller umuliggøre udlægning af kaproningsbane. Der henvises til stibroen fra Teglholmen til Amager Fælled. Bemærkning Der henvises til bemærkninger i skrivelserne 7) og 13). 16) Skrivelse af 16. februar 1999 fra Bådklubben i Valby v/formand Brian Jepsen Bådklubben gør indsigelse mod den planlagte cykel- og gangsti gennem bådklubbens område. Stien ses gerne anlagt på bagsiden af klubben. Bådklubben oplyser, at gennemførelsen af stien vil betyde klubbens opløsning på grund af dens nuværende opbygning. Klubben er anlagt i 1969, er medlem af Dansk Sejlunion og har ca. 100 medlemmer og ca. 70 både. Der udtrykkes håb om, at der under den videre planlægning vil blive tage hensyn til klubben, der fungerer som fristed for pensionister og travle arbejdere. Bemærkning Der henvises til bemærkning til skrivelse 2). 17) Skrivelse af 16. februar 1999 fra MAN B&W Diesel A/S Selskabet finder det generelt positivt, at kommunen gennem en samlet lokalplan for hele Teglværkshavnen søger at skabe grundlaget for en kvalitetsforbedring af området. Der er ligeledes forståelse for, at en mindre del af området udlægges til boliger. Man finder, at den østlige del af de påtænkte boligområder betegnet område C bør flyttes ned til Teglværkshavnen, idet der eksisterer et vejledende afstandskrav på 150 meter til selskabets ejendom, der ikke synes overholdt i lokalplanforslaget. Man fremfører, at broen over Teglværksløbet bør etableres samtidig med det første nybyggeri til kontor eller boligbyggeri af hensyn til en rimelig trafikafvikling. Teglholmsgade bør i denne sammenhæng få en bredde på mindst 8 meter, idet parkering i gaden bør finde sted uden for denne bredde og kun i den ene side af vejen. Det henstilles, at promenaderne forbeholdes fodgængere alene, og at promenaden bør lukkes helt eller delvist. Det oplyses, at MAN B&W Diesel A/S´s ejendom har tinglyst en deklaration, der omhandler en promenade i 7 meters bredde. Dette bør respekteres af lokalplanen. Der ønskes endvidere en præcisering af, at etablering og vedligeholdelse af havnepromenader påhviler ejeren af den ejendom, på hvilken promenaden er beliggende. Det bør præciseres, at etablering og vedligeholdelse af vejbroen over Teglværksløbet såvel som den grønne kile med tilhørende stianlæg påhviler ejerne af nybyggeri omkring kilen. Bemærkning Ifølge Miljøkontrollens oplysninger udløser virksomheden Man B&W et afstandskrav på 150 meter til forureningsfølsom anvendelse. Som det fremgår af Miljøkontrollens kortbilag "afstandskrav" virksomheder og miljøfølsom zoning (se bilag B), ligger de påtænkte boligområder uden for 150 meter zonen. Det kan oplyses, at Teglholmsgades bredde er 8 m, når der ses bort fra parkering m.v. Med hensyn til promenadens bredde og funktion er det en overordet intention i kommuneplanen, at der etableres offentligt tilgængelig promenader i havneområderne. Bestemmelserne i en lokalplan udløses først i forbindelse med opførelse af nybyggeri. I forbindelse med nybyggeri i lokalplanens underområder I, II, III, IV og VI (selskabet er beliggende i område VI) forudsættes det, at bygherren deltager i finansieringen af broen, jf. bemærkninger til skrivelsen 6). Ejendomme beliggende i område VI er derimod ikke forpligtet til deltagelse i anlæg af den grønne kile med tilhørende stianlæg. Der henvises i øvrigt til bemærkning til skrivelse 6). 18) Skrivelse af 17. februar 1999 fra advokat Steffen Kjærulff-Schmidt Det oplyses, at henvendelsen ikke skal opfattes som afstandtagen fra lokalplanforslaget, da det er indsigerens opfattelse, at lokalplanforslagets intentioner rummer store værdier for byen. Formålet med henvendelsen er at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af et fjern- og afhentningslager for træ på Alliancevej. Lageret er placeret i lokalplanens område III, og det er ifølge indsigeren en kvalitet for København og byens borgere at opretholde et trælastlager centralt i byen. Der henstilles derfor, at der i det forsatte arbejde med lokalplanen og i den mere detaljerede planlægning, der følger, tages hensyn til, at virksomhedens lagerfaciliteter kan bevares på den nuværende beliggenhed eller et andet sted i havneområdet, som er kendetegnet ved at byde på gode tilkørsels-, opbevarings- og lastefaciliteter, og som vanskeligt kan findes andet sted så centralt i byen. Bemærkning Udbygningen af området forventes at starte i områdets nordvestlige del. Virksomheden forventes derfor ikke at blive berørt af udbygningsplanerne på et tidligt tidspunkt. På længere sigt må området anses for mindre egnet for virksomheder af denne type. 19) Skrivelse af 18. februar 1999 fra Keops Projektudvikling Ejeren af Sydhavns Plads 12, fremsætter forslag om, at bygningen Scandiagade 8, for hvilken der er fastlagt bevarede bestemmelser i lokalplanen, og som p.t. anvendes af det Kongelige bibliotek som fjernlager, udbygges, så den får en størrelse, der svarer til et oprindeligt projekt for husets form fra 1919. Der er derfor vedlagt forslag til udbygning/forlængelse af bygningen, idet det påpeges, at bebyggelsen i dag fremstår uharmonisk. Det oplyses, at en gennemførelse af det skitserede projekt vil omfatte ca. 8700-9200 m2 etageareal svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 230, og at denne ændring ikke væsentligt vil ændre ejendommens nuværende bebyggelsesprocent. Der anmodes derfor om, at der i lokalplanforslaget indarbejdes mulighed for, at bebyggelsen kan færdiggøres, som det fremgår af det til skrivelsen af 18. februar 1999 vedlagte bilag. Bemærkning Bygge- og Teknikforvaltningen er bekendt med det oprindelige projekt fra 1919, men finder ikke, at en bebyggelsesprocent på 230 er acceptabel for den pågældende ejendom, idet det bemærkes, at bebyggelsesprocenten for ejendommen i dag er på 155 ifølge BBR-oplysninger. Det er Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at en evt. udbygning af den omtalte bygning må bero dels på et samarbejde med naboejendommen, der i dag langt fra udnytter bebyggelsesprocenten på 110, dels på en sanering af ejendommens eksisterende mindre bygninger og udhuse. 20) Skrivelse af 19. februar 1999 fra Carl Bro as Carl Bro as har på vegne af C.W. Obel Ejendomme, som ejer matr.nr.ne 286 og 287 Kongens Enghave, København - ud over den i skrivelse 5) behandlede indsigelse fremsendt af Arkitektgruppen aarhus - fremsendt indsigelse mod, at etableringen af den grønne kile skal ske inden bebyggelsen tages i brug, idet det anføres, at den planlagte udvidelse af Nokia på mellem 13.000 m2 og 21.000 m2 vil udløse etablering af den grønne kile med stiforløb i den modsatte ende af grunden. Dette vil medføre, at to velfungerende og udlejede bygninger skal nedrives, og at kilen med stiforløb kun vil strække sig til naboejendommen matr.nr. 305, og 297 og således vil være virkningsløs. Man foreslår, at etableringen af kile og sti på arealet afventer etableringen af samme på naboarealet. Såfremt der måtte være behov herfor, er C.W. Obel indstillet på at stille sikkerhed for etableringen. Bemærkning Til varetagelse af anlæg og drift af fællesanlæggene påregnes der ifølge oplysninger fra de større grundejere etableret en grundejerforening. Da det ikke kan forventes, at fællesanlæggene vil blive etableret straks og i deres helhed ved det første nybyggeri, vil det være en forudsætning, at der dispenseres fra lokalplanen. Som betingelse herfor vil der blive stillet krav, som skal sikre det pågældende byggeri's forholdsmæssige andel i anlægget ved den senere etablering. Der henvises i øvrigt til bemærkningen til skrivelse 6). 21) Skrivelse af 19. februar fra Advokatfirmaet A. Bøgh Andersen og Carsten Henriksen På vegne af Aalborg Portland A/S fremsættes indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanen. En oplukkelig bro kan, afhængig af den valgte tekniske løsning, vanskeliggøre eller helt forhindre skibsejlads til Aalborg Portland A/S's anlæg ved Teglværkshavnen. Som nærmere baggrund herfor anføres følgende: Aalborg Portland A/S bor til leje på hjørnegrunden Sluseholmen 15 med kajstrækninger mod henholdsvis Teglværksløbet og Fordgraven. Her ligger et silo- og pakkeanlæg til cement, der anvendes til modtagelse af cement og til videre distribution med bil. Skibene losser på kajstrækningen ud mod Teglværksløbet meget tæt på det sted, hvor den oplukkelige bro planlægges anlagt. Besejlingen, der sker med bulk-carriers på 78.000 bruttoton med en dybdegang på 6-7 meter, er allerede i dag vanskelig. Etableringen af broen kan vanskeliggøre og i værste fald helt forhindre besejling af anlægget. Etableringen af en bro, der lukker op i hele sejlrendens bredde, kan eventuelt finde sted uden negativ indvirkning på sejladsen under forudsætning af, at broens landfaste anlæg ikke indsnævrer sejlløbet eller begrænser anløbs- og fortøjningsforhold. Der henvises til notater fra Aalborg Portland A/S. Det bemærkes i øvrigt, at etableringen af en boligø i selve Teglværkshanven også vil hindre det frie anløb af Aalborg Portland A/S's anlæg. Der gøres indsigelse mod lokalplanens § 5, stk. 7, i helhed, og det bemærkes, at en alternativ formulering af bestemmelsen kunne være ændring af det sidste punktum til: "Broen skal være oplukkelig og skal etableres sådan, at den ikke er til hinder for eksisterende skibssejlads, herunder for anvendelsen af eksisterende anløbs- og lossepladser." Bemærkning Idet der henvises til bemærkningerne i skrivelserne 6) vedrørende etablering af broen over Teglværksløbet, skal det tilføjes, at ved en nærmere detaljering af broen må udformningen afvejes i forhold til andre hensyn. 22) Skrivelse af 19. februar 1999 m. fl. fra Advokatfirmaet Schlüter & Hald på vegne af Metro A/S Vejudvidelsen af Sluseholmen samt anlæggelsen af en 8 meter bred promenade medfører, at parkeringsmuligheder for Metro, som er en selvbetjenings- engrossalgsbaseret virksomhed, reduceres med mindst 20 %. Dette vil medføre, at der ikke kan drives en rentabel forretning på ejendommen. Det anføres, at det er af største vigtighed, at virksomheden tilknyttes et passende antal parkeringspladser, idet virksomheden er afhængig af kundernes mulighed for at komme til og fra virksomheden i bil. Der er i dag kun lige tilstrækkeligt med parkeringspladser. Det fremføres, at trafikken på Sluseholmen vil blive øget betragteligt, hvilket medfører, at til- og frakørselsforholdene til ejendommen forringes væsentligt. Dette vil nødvendiggøre en trafikregulering ved indkørslen til Metro for eksempel i form af en lysregulering. Den i lokalplanforslaget principielt fastlagte sti, der tjener som adgangsvej fra Sjællandsbroen til Fordgraven, bør lægges på nabogrunden; herved opnås en lige og ubrudt linie. I forbindelse med anlæggelse af en promenade vil det være nødvendig at sikre den allerede indhegnede ejendom med yderligere hegning. Endvidere må en evt. lystbådehavn ud for virksomheden ikke medføre yderligere miljøkrav. Bemærkning Bygge- og Teknikforvaltningen har haft drøftelser med Metros arkitekt maa Dan Hasløv. På denne baggrund har Dan Hasløv udarbejdet skitseforslag til løsning af Metros parkeringsproblem. Problematikken er søgt løst ved anlæg af promenaden på en 8 meter bred træbrygge langs ejendommens nordvestlige skel i Fordgraven. Træbryggen skal samtidig fungere som lystbådehavn. Herved er parkeringsproblematikken såvel som promenadekravet tilgodeset. Det bemærkes, at finansieringen af promenaden/træbryggen er uafklaret, idet et etableringstidspunkt for vejudvidelsen og promenaden ikke er fastsat. Af hensyn til promenadebredden på 8 m foreslås i § 3, stk. 7 sidste afsnit ændret, således at træbrygger også i Teglværkshavnen kan etableres i en bredde af maksimalt 8 m i stedet for maksimalt 6 m. En nærmere placering af den i lokalplanen principielt fastlagte sti bør overvejes i forbindelse med konkrete projekter i området. Med hensyn til den betragtelige forøgelse af trafikken på Sluseholmen skal det bemærkes, at vejudvidelslinierne er fastsat bl.a. med henblik på løsning af dette forhold. 23) Skrivelse af 21. februar 1999 fra Sonja Mortensen Gangbroen tværs over havnebassinet passer ikke ind i området, idet den skæmmer bassinet og de omkringliggende områder. Der ønskes højdeangivelse på den nye kontorbygning, og det ønskes oplyst, hvilken funktion glaskonstruktionen på taget har. Der spørges til, hvorfor nye kontorbygninger i Sydhavnen er "betonklodser", hvilket hensyn, der tages til de eksisterende bygninger i lokalplanområdet, og hvilken rolle de spiller arkitektonisk. Det fremføres, at der ikke tages hensyn til de beboere, der bor overfor kontorlandskaber, og hvis udsigt skæmmes. Områderne omkring Teglværkshavnen er i forvejen hårdt belastet med trafikstøj og forurening. Da personalet i de nye kontorbygninger kører i bil, bliver disse gener forværret. Der ønskes flere træer og buske ved de eksisterende bygninger. Bemærkning Den nye kontorbygning for Nokia, der ønskes opført i forbindelse med Nokias eksisterende bygning, er placeret i et område, der principielt er udpeget til særlig markant arkitektur med særlige krav til udseendet. Den kan derfor opføres i op til 28 meters højde nærmest havnebassinet. Idet projektet befinder sig på et skitseniveau, kendes den nærmere funktion af glaskonstruktionen, som er gengivet på en tegning i "lokalplanpjecen", ikke. Hvad angår bygningernes udseende henvises til lokalplanens § 7, stk. 1 og stk. 2, idet en høj kvalitet tilstræbes sikret ved, at det forudsættes, at bebyggelsens ydre fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og give de forskellige afsnit af bebyggelsen et fællespræg med arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. Således skal bygningsoverflader udføres i naturlige materialer, såsom ikke-reflekterende metal, glas, træ samt pudset og blank murværk samt andre naturstensbeklædninger eller beton. Træbeplantning tilgodeses i lokalplanen bl.a. ved bestemmelser om allébeplantning på store dele af områdets veje. Hvad angår øvrige forhold, henvises til bemærkningerne til skrivelserne 2), 7) og 8). 24) Skrivelse af 19. februar 1999 fra ATP Ejendomme v/Gert Vangaa På vegne af Magistrenes Pensionskasse og ATP, som er ejer af ejendommen Teglholmsgade 41, (matr. nr. 452 Kongens Enghave, København, der rummer Man B & W Diesel's nyopførte administrationsbygning) er følgende kommentarer indkommet: For at sikre mod hærværk og indbrud vil det være hensigtsmæssigt, at lokalplanen giver mulighed for aflukning af ejendommene i aften- og nattetimerne. Der gøres opmærksom på, at ejendomsejerne, der allerede har etableret kajsætninger som skråning og ikke som bolværk, ikke kan pålægges at ændre disse forhold. I lokalplanens § 11 skal det præciseres, at vedligeholdelse af promenaden påhviler ejeren/brugeren af den ejendom, på hvilken promenaden er beliggende. Ligeledes skal det præciseres, at hvis etableringen af en vejbro over Teglværksløbet ikke bliver et kommunalt anliggende, påhviler denne omkostning kun fremtidige byggesagsandragere. Afslutningsvis bliver det præciseret, at etableringen og vedligeholdelse af promenaden, den grønne kile og tilhørende stianlæg påhviler ejerne af de kommende byggerier på matr.nr. 286 og 287 samt i områderne II og III. Bemærkning Det kan bekræftes, at en lokalplan ikke ændrer på eksisterende lovlige forhold. Det bemærkes, at bestemmelsen om at ubebyggede arealer som hovedregel skal henligge uindhegnede, ikke gælder for område VI, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Derimod gælder det også her, at promenaderne skal henligge uindhegnede. Med hensyn til øvrige forhold henvises til bemærkning til skrivelse 6). 25) Skrivelse af 22. februar 1999 fra Akademirådet I forlængelse af skrivelsen af 22. februar 1999, hvoraf det fremgår, at Akademirådet ikke mener at have modtaget lokalplanforslaget, blev der afholdt møde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og en repræsentant fra Akademirådet den 19. marts 1999. På mødet blev lokalplanen gennemgået, og Akademirådet fik afklaret forståelsesmæssige spørgsmål. Akademirådet erklærede sig indforstået med, at diverse kommentarer til lokalplanen er dækket af øvrige fremsendte skrivelser/bemærkninger. Det skal tilføjes, at Akademirådet er optaget på Plandirektoratets postliste. Ændring af lokalplanen I bemærkningerne til indsigelserne nr. 5), nr. 6) og nr. 22) samt til notatet fra Miljøkontrollen er foreslået mindre ændringer af lokalplanforslaget. Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at underretning i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet. BILAG VEDLAGT Bilag A: Liste over indsigelser og bemærkninger. Bilag B: Kort udarbejdet af Miljøkontrollen vedrørende afstandskrav til eksisterende virksomheder. Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø125/99 10 . BT 192/99 J.nr. 611:153.0001/98 Den 19. maj 1999 Etablering af bro mellem Teglholmen og Sluseholmen som fællesanlæg og kommunens økonomiske medvirken heri INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, at udvalgene over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at kommunen forpligter sig til ved mellemfinansiering at medvirke ved etablering af en bro over Teglværksløbet som et fællesanlæg. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet RESUMÉ I forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen "Teglværkshavnen" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 foreslår forvaltningen, at det på baggrund af indsigelse mod lokalplanforslaget indstilles, at Kommunen forpligter sig til ved mellemfinansiering at medvirke ved etablering af den i lokalplanen fastlagte bro over Teglværksløbet som fællesanlæg. Anlægsudgiften til broen forudsættes betalt af grundejerne ved opførelse af nybyggeri med et beløb pr. m2 etageareal. Broen over Teglværksløbet forventes på det foreliggende grundlag ud fra trafikberegninger at skulle etableres, når der er opført omkring 200.000 m2 etageareal. Den totale rummelighed i de berørte underområder I, II, III, IV og VI er ca. 850.000 m2, hvoraf ca. 250.000 m2 er eksisterende bebyggelse, der må forventes bibeholdt. Etablering af broen, der er anslået til at koste ca. 30 mio. kr., må således forventes at blive aktuel, inden der i forbindelse med opførelse af byggeri er skabt tilstrækkelig økonomisk sikkerhed for at finansiere hele anlægget. Kommunens medvirken vil bestå i at indskyde et beløb svarende til den realistiske rest-rummelighed. Efterfølgende nybyggeri vil blive forpligtet til at betale sin andel af fællesanlægget til kommunen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget stillede en kreds af områdets største grundejere sig positiv over for at ville etablere broen, men i forbindelse med indsigelse mod forslaget har grundejerne tilkendegivet, at man ikke ønsker, at de første byggerier kommer til at finansiere broen fuldt ud. Der henvises til skrivelse 6) refereret i den samtidige indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen "Teglværkshavnen". I forbindelse med meddelelse af byggetilladelser til nybyggeri i lokalplanens underområder I, II, III, IV og VI forudsættes det, at der dispenseres fra kravet i lokalplanens §11 a) om anlæg af broen over Teglværksløbet som fællesanlæg på betingelse af, at bygherren indbetaler for en forholdsmæssig andel af den anslåede anlægspris for broen, hvilken betingelse tinglyses på ejendommen. Det er ikke muligt på forhånd at meddele en sådan dispensation fra lokalplanen. Derimod kan det herved tilkendegives, at der ved ansøgninger om byggetilladelser vil kunne forventes en dispensation fra lokalplanens § 11 a) på ovennævnte betingelser. Som det fremgår af indstillingen om endelig vedtagelse af lokalplanen, præciseres det i § 11, at deltagelse i fællesanlæg også gælder, efter anlæggene er etableret. Forvaltningen forventer, at kravet om etablering af broen over Teglværksløbet kan blive aktuelt, når der er sket nybyggeri af omkring 200.000 m2 etageareal for at opnå en acceptabel trafikafvikling. Den totale rummelighed i de berørte underområder I, II, III, IV og VI er ca. 850.000 m2 etageareal, men heraf er ca. 250.000 m2 eksisterende bebyggelse, der må forventes bibeholdt på længere sigt, og hvortil der ikke kan stilles krav om deltagelse i fællesanlæg. Det foreslås derfor, at udgiften fordeles på den resterende rummelighed på ca. 600.000 m2 svarende til 50 kr. pr. m2 ved den skønnede aktuelle anlægspris for broen på 30 mio. kr. Det foreslås, at der ved nybyggeri indbetales 50 kr. pr. m2 (prisniveau 1. juli 1999) til Københavns Kommune, og at indbetalingerne passiveres på en mellemregningskonto, som løbende forrentes med kommunens interne rentefod. Hvis broen efter Borgerrepræsentationens vurdering af behovet og beslutning etableres, når der er opført ca. 200.000 m2 etageareal, og der senest ved ibrugtagningstilladelsen er indbetalt 50 kr. pr. m2, skønnes det ud fra dagens priser, at kommunen skal lægge ca. 20 mio. kr. ud, når broen skal opføres. Dette beløb forudsættes at henstå på mellemregningskontoen og bliver refunderet, efterhånden som de resterende 400.000 m2 opføres. Det forudsættes, at m2-prisen løbende reguleres i forhold til pristalsudviklingen. Kredsen af større grundejere har tilkendegivet, at man kan tiltræde en sådan ordning. Omkring tidshorisonten for broens etablering har det - foruden omfanget af nybyggeri - betydning, at Københavns Havn har udlejet ejendommen matr.nr. 369 Kongens Enghave, København på Sluseholmen til Aalborg Portland A/S på uopsigelig lejekontrakt i en periode frem til ca. år 2010. Det er Havnens skøn, at det på grund af besejlingen næppe er muligt at etablere en oplukkelig vejbro, så længe lejemålet er i kraft. Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø124/99 11 . BT 193/99 J.nr. 611:182.0001/99 Den 19. maj 1999 Forslag til lokalplan "Heimdalsgade Syd" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage forslag til lokalplan for området begrænset af Heimdalsgade, skellet mod ejendommen matr.nr. 6168 Udenbys Klædebo Kvarter, København (offentligt grønt område på tidligere jernbaneterræn) og skellet mod ejendommen matr.nr. 5989 Udenbys Klædebo Kvarter, København, "Heimdalsgade Syd", med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned). Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med henblik på fælles offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned). Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte i mødet den 24. marts 1999 (dagsordenens punkt 14, sag BT 90/99) forvaltningens indstilling om udarbejdelse af forslag til lokalplan for det ca. 9.400 m² store område begrænset af Heimdalsgade og det tidligere jernbaneareal mellem Heimdalsgade og Tagensvej, samt ejendommen matr.nr. 5989 Udenbys Klædebo Kvarter. Lokalplanforslaget er foranlediget af, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at indrette en overbygningsskole for 8.-10. klasse i en eksisterende erhvervsbebyggelse på ejendommen, Heimdalsgade 29-33, der er erhvervet efter Borgerrepræsentationens beslutning den 10. december 1998. Det foreliggende lokalplanforslag er udarbejdet efter de af Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte retningslinier. Foranlediget af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ønske om overbygningsskole og senere ønske fra denne forvaltning samt tillige fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om arealreservation inden for området fastlægges dette – der hidtil er anvendt til boliger og serviceerhverv – til offentlige formål. Forslaget muliggør derved gennemførelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ønsker om en overbygningsskole samt tillige etablering i øvrigt af skoler, institutioner og andre sociale, sundhedsmæssige formål, ældreboliger og kulturelle formål. Det sikres samtidig, at placering og udformning af nybyggeri tager hensyn til de omliggende områder, herunder det tilgrænsende offentlige grønne område på det tidligere baneterræn, der for nogle år siden er erhvervet af kommunen med henblik på at kunne indgå i en overordnet cykelrute samt en lineærpark. Da etablering af de nævnte institutioner i området, herunder grundskole på den pågældende ejendom, ikke er i overensstemmelse med rammerne for lokalplanlægning i Kommuneplan 1997, suppleres lokalplanen med et forslag til kommuneplantillæg, som muliggør den omhandlede anvendelse til institutioner. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Lokalplanforslaget er foranlediget af, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fremsendt en anmodning om udarbejdelse af lokalplan i forbindelse med etablering af en overbygningsskole i eksisterende erhvervsbebyggelse på ejendommen matr.nr. 2116 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Heimdalsgade 29-33. Forvaltningen har samtidig fremsendt et skitseprojekt til skoleindretningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har pr. 1. februar 1999 overtaget ejendommen på baggrund af Borgerrepræsentationens tiltrædelse den 10. december 1998 af indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende overbygningsskoler (BR 601/98). Forslag til lokalplan Forslaget muliggør, at der i lokalplanområdet - der hidtil er anvendt til boliger og serviceerhverv - kan indrettes skoler, institutioner og andre sociale, sundhedsmæssige og kulturelle formål samt ældreboliger. Endvidere fastlægges udformning og placering af nybyggeri mod Heimdalsgade og i forhold til det tilgrænsende offentlige grønne område på matr.nr. 6168 ibid. I "Bydelsatlas Nørrebro", der er udarbejdet af Miljøministeriet og Københavns Kommune i 1996, er de to forhuse Heimdalsgade 35-37 og 37A, som er opført i midten af 1920'erne, klassificeret med "middel bevaringsværdi", skalatrin 4. Normalt medtages bygninger i skalatrin 4 som bevaringsværdige bygninger. Disse to bygninger bliver imidlertid ikke fastlagt med bevaringsbestemmelser, idet bebyggelsesformen er uhensigtsmæssig ved en videre udbygning af området med skole, institutioner og lignende. Med lokalplanforslaget muliggøres Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ønske om at indrette en overbygningsskole for 8.-10. klasse i den eksisterende bebyggelse på ejendommen matr.nr. 2116 ibid., Heimdalsgade 29-33. I relation til det foreliggende skitseprojekt påregnes der ikke nybyggeri på ejendommen bortset fra mindre nødvendige ændringer i forbindelse med indgangspartier og lignende. Ejendommen rummer ca. 4.100 m² etageareal. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslaget til kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg Samtidig med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der overfører området fra et C1-område (boliger og serviceerhverv) til et O3-område (offentlige institutioner). Baggrunden herfor er dels den nu aktuelle indretning af overbygningsskolen i den sydlige del af området, dels at der fra henholdsvis Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er fremkommet ønsker om, at der reserveres arealer til en mulig udvidelse af skolen og til andre institutionsformål. Der henvises til afsnittet nedenfor om indkomne udtalelser. Området findes planlægningsmæssigt velbeliggende for institutionsudbygning, da det ligger umiddelbart op til et større sammenhængende grønt område på det tidligere jernbaneterræn. Uanset, at der ikke er aktuelle planer om nye institutioner, findes det hensigtsmæssigt, at man - i overensstemmelse med forvaltningernes ønsker - allerede nu fastlægger hele området til fremtidige offentlige formål. Det tilføjes, at O3-bestemmelsen ikke vil være til hinder for, at den nuværende anvendelse af ejendommene kan fortsætte, men at kommunen efter planernes endelige vedtagelse kan blive mødt med krav om overtagelse, jf. planlovens § 48. Der er dog kun overtagelsespligt, hvis ejendommen på grund af bestemmelsen ikke kan udnyttes økonomisk rimeligt i overensstemmelse med anvendelsen af de omliggende ejendomme. For så vidt angår indholdet af planforslagene samt baggrunden herfor henvises der til den som bilag A vedlagte redegørelse og til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Miljøkontrollen, Belysningsvæsenet, Vandforsyningen og Kloakforsyningen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, samt Vandforsyningen og Kloakforsyningen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at det set i lyset af den forventede generelle forøgelse af antallet af elever på Københavnske skoler i de kommende år, og dermed mulighed for, at også overbygningsskolen vil skulle modtage flere elever end planlagt i dag, vil være en god idé, at der i lokalplanområdet er mulighed for en sådan kapacitetsudvidelse. Bemærkning Forvaltningens forslag indgår i lokalplanforslaget sammen med mulighed for anvendelse til andre offentlige formål. Familie- og Arbejdsforvaltningen henviser til den politisk godkendte projektplan for udbygningen inden for daginstitutionsområdet, hvorefter der især er et udbygningsbehov i bl.a. ydre Nørrebro bydel, og foreslår at ejendommene Heimdalsgade 35-39 udlægges til institutionsformål (vuggestuer og børnehaver m.v.). Bemærkning Forvaltningens forslag indgår i lokalplanforslaget sammen med mulighed for anvendelse til andre offentlige formål. Miljøkontrollen anbefaler, at de miljømæssige aspekter indføjes i lokalplanen under indtryk af de af Borgerrepræsentationen i mødet den 3. december 1998 vedtagne retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Der foreslås optaget konkrete lokalplanbestemmelser vedrørende foranstaltninger mod forureningsgener, herunder i forbindelse med trafik, virksomheder samt jordbund og grundvand tillige med affald. Samlet vurderer Miljøkontrollen, at der ikke er problemer med hensyn til trafikstøjniveauet, og at der i dag ikke er virksomheder, der kan give problemer for det planlagte byggeri. Endvidere anføres det, at ejendommen (matr.nr. 2116 Udenbys Klædebo Kvarter) ved ændret arealanvendelse vil blive registreret som affaldsdepot, hvortil Miljøkontrollen dog kan give fritagelse på nærmere vilkår. Det anbefales endvidere, at der foretages en forudgående forureningsundersøgelse. Bemærkning: I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 3. december 1998 af de miljømæssige retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" blev det tiltrådt, at de vedtagne minimumskrav optages som bestemmelser i lokalplanerne i det omfang, planloven giver hjemmel hertil. En arbejdsgruppe under styregruppen for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" overvejer for tiden, hvorledes disse krav kan indpasses i kommende lokalplaner. I den her omhandlede lokalplan indføjes i formålsparagraffen efter sædvanlig praksis i en fodnote en henvisning til Borgerrepræsentationens vedtagelse. Miljøkontrollens ønsker er tilgodeset i det omfang, planloven giver mulighed herfor gennem optagelse af standardbestemmelser i lokalplanforslaget. I den gældende "Affaldsplan 2000" gives der kun hjemmel til at stille krav om affaldssortering i boligområder, hvorfor der ikke i lokalplanforslaget er optaget bestemmelse herom. Københavns Belysningsvæsen har fremsendt skrivelser fra henholdsvis Varmeforsyningen og Gasværkerne. Varmeforsyningen henviser til, at ifølge det af Borgerrepræsentatio-nen vedtagne projekt om tilslutningspligt til fjernvarmenettet skal al ny bebyggelse tilsluttes fjernvarme. Det anbefales derfor, at der i lokalplanforslaget optages en bestemmelse om tilslutning til fjernvarmesystemet for al ny bebyggelse. Gasværkerne gør opmærksom på bygassens positive egenskaber i tilknytning til byøkologi og krav om ressourcemæssige løsninger, og det foreslås derfor, at gasinstallationer til madlavning m.v. i videst mulig udstrækning bevares, og at der etableres gasforsyning ved om- eller nybygning. Bemærkning Der er i lokalplanforslaget optaget standardbestemmelser om fjernvarmetilslutning for nybyggeri. Der er ikke i planloven hjemmel til at stille krav om, at bebyggelse skal aftage bygas. Der henvises i øvrigt til det foran anførte om lokalplanens udformning og optagelse af byøkologiske bestemmelser. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse for lokalplanforslag "Heimdalsgade Syd" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området. B. Lokalplanforslag for "Heimdalsgade Syd". C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen J.nr. Ø105/88 U53/99 (j.nr. 10.101-53/99) Pilotprojekt til fremme af kontakten mellem folkeskolen og erhvervslivet. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at arbejdsgruppens forslag til iværksættelse af et pilotprojekt godkendes, og at det indstilles til Økonomiudvalget at frigøre kr. 160.000 i 1999 fra fornyelses-puljen til pilotprojektet. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 20. april 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget meddeler Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Økonomiudvalget tiltræder følgende punkter "at indstillingen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrædes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget gives en tillægsbevilling til bud- get 1999 Bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1 på 160.000 kr. og at der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 160.000 kr. i 1999 under Økonomiudvalget Diverse Puljer funktion 6.51.1 (Fornyelsespuljen). Idet Økonomiudvalget udmønter midler under fornyelsespuljen, indstilles det, at sagen ikke forelægges Borgerrepræsentationen. Det bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i deres indstilling nævner, at fornyelsespuljen i budget 2000 forventes at bidrage med 125.000 kr. Økonomiudvalget har imidlertid besluttet, at der i Økonomiudvalgets nuværende rammer for budget 2000 ikke er afsat midler til en fornyelses- pulje." RESUMÉ I forbindelse med behandlingen af Københavns Kommunes budget for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring om udarbejdelse af et oplæg til, hvordan kontakten mellem folkeskolerne og erhvervslivet kan understøttes. På grundlag af en beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalget har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til et pilotprojekt, der tænkes gennemført i 1999-2000 med deltagelse af ca. 10 folkeskoler og et tilsvarende antal virksomheder fra Københavns-området. Pilotprojektet er skitseret med inspiration fra det samarbejdsprojekt, som gennemføres på Indre Nørrebro mellem en elektronikvirksomhed og en folkeskole. Arbejdsgruppen har haft møder med nøglepersonerne fra dette projekt. Pilotprojektet er beskrevet i vedlagte, foreløbige udgave af en inspirationsfolder. Hovedformålet er via konkrete aktiviteter at forbedre dialogen og samspillet mellem det københavnske erhvervsliv og eleverne i folkeskolernes ældste klasser. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med behandlingen af Københavns Kommunes budget for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen bl.a. følgende hensigtserklæring: - at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i løbet af foråret 1999 skal udarbejde et oplæg til, hvordan kontakten mellem folkeskolerne og såvel offentlige som private virksomheder kan understøttes. IT-området er en oplagt indgang til en dialog mellem parterne. På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 16. december 1998 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der i dialog med repræsentanter fra erhvervslivet skulle fremkomme med ideer til områder, hvor nye kontakter kan etableres. Det blev i kommissoriet nævnt, at der i særlig grad ønskes taget udgangspunkt i de værdier, der kan ligge i kontakter mellem de ældste klasser og større erhvervsvirksomheder i Københavnsområdet. Det blev endvidere nævnt, at der skal udarbejdes et oplæg, som tager sigte på etableringen af partnerskabsforhold mellem virksomheder og skoler ("adoptionsordninger"). Formålet skal dels være at give eleverne kendskab til, hvorledes en moderne arbejdsplads fungerer, dels at virksomheder indgår i et socialt og pædagogisk medansvar. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Skole-og Ungdomsvejledningen, Center for Informatik samt en lærerrepræsentant og en skolelederrepræsentant. I sit forberedende arbejde har arbejdsgruppen ved to lejligheder haft møder med nøglepersonerne fra erhvervslivet og skoleområdet i det samarbejdsprojekt, som er iværksat på Indre Nørrebro mellem en elektronikvirksomhed og en folkeskole. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til et pilotprojekt, som er nærmere beskrevet i en præsentationsfolder, der (i en foreløbig udgave) er vedlagt som bilag til nærværende indstilling. Det er hensigten snarest at udsende folderen til mellem 500 og 1.000 virksomheder i Københavnsområdet og til folkeskolerne i BR-København. Det forudsættes, at ca. 10 folkeskoler vil deltage i pilotprojektet. I folderen er det angivet, at følgende aktiviteter tænkes at indgå i dialogen mellem folkeskolen og virksomhederne: - Adoptionsordning af klasse/skole - Besøg - Mentorordning - Erhvervspraktik – særpraktik - Emnepraktik: projektopgave – uddannelsesplaner - Gæstelærer - Egentlig undervisning Pilotprojektet tænkes indledt via et møde i juni mellem overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, borgmester Per Bregengaard samt lederne fra såvel interesserede virksomheder som skoler. Den nuværende arbejdsgruppe suppleret med to repræsentanter fra erhvervslivet foreslås at udgøre en styregruppe til koordinering og implementering af pilotprojektet. I august 1999 er det planen at afholde et inspirationsmøde mellem de interesserede virksomheder og deltagende skoler. Her tages skridt til fastlæggelse af de konkrete elementer i samarbejdet og til samarbejdets organisering. Der nedsættes procesgrupper omkring de enkelte samarbejder, og der fastlægges individuelle møderækker for udarbejdelse af projekterne. Selve pilotprojektet tænkes afviklet i fire måneder fra og med oktober 1999 til og med januar 2000. I februar 2000 er det planen at afholde en konference for virksomheder m. fl. med oplæg fra de nedsatte procesgrupper til inspiration for andre til at gå i gang med lignende samarbejder. Økonomi På basis af deltagelse af 10 folkeskoler forudsættes pilotprojektet at kunne gennemføres for et samlet beløb på kr. 565.000. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen påregner at tilføre projektet kr. 280.000. Fornyelsespuljen under Økonomiforvaltningen forudsættes at bidrage med kr. 285.000, hvoraf de kr. 160.000 vedrører 1999. Pilotprojektet kan gennemføres inden for den nuværende budgetramme. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Foreløbig udgave af informationsfolder. Peter Rasmussen J.nr. Ø127/99 U74/99 (J.nr. 10.101-74/99) Kapitalbevilling vedrørende oprettelse af en idrætsinstitution med 66 fritidshjemspladser i Boldklubben Skjolds lokaler på Indre Østerbro INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives kapitalbevilling på i alt 1.208.700 kr. til etablering af en idrætsinstitution i Boldklubben Skjolds lokaler på Indre Østerbro. Idrætsinstitutionen etableres som en selvejende institution pr. 1. august 1999 med 66 fritidshjemspladser Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. maj 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført. Det bemærkes, at etablering af en idrætsinstitution er en del af budgetvedtagelsen for 1999 og at institutionens pladser ikke indgår i dækningen af pladsgarantien samt at pladserne vil være til rådighed for hele København." RESUMÉ Forvaltningen har indgået et samarbejde med Boldklubben Skjold om etablering af en idrætsinstitution i boldklubbens lokaler med 66 fritidshjemspladser. Idrætstilbuddet skal være alsidigt og skal ud over de mere traditionelle fritidshjemsaktiviteter også give børnene mulighed for at dyrke mange og forskelligartede idrætsaktiviteter. Tilbuddet vil kun blive givet til forældre, der ønsker en plads til deres barn i en idrætsinstitution, der ikke vil blive tilknyttet bestemte skoler. SAGSBESKRIVELSE Boldklubben Skjold har udarbejdet et forslag til etablering af en idrætsinstitution med 66 fritidshjemspladser. Idrætsinstitutionen skal på sigt modtage børn i alderen 6-18 år. Institutionen starter den 1. august 1999 som rent fritidshjem. Formålet med at oprette et idrætsinstitutionstilbud er at skabe et tilbud, der ud over det almene pædagogiske tilbud skal have bevægelse og fysisk aktivitet som et særligt pædagogisk formål. Et andet væsentligt formål er at lette børnenes overgang fra institutionerne til det lokale frivillige foreningsliv. Idrætstilbuddet skal være alsidigt og give børnene og de unge mulighed for at dyrke mange og forskelligartede idrætsaktiviteter, idet der skal lægges vægt på leg og almen fysisk aktivitet. Ud over mere traditionelle fritidshjemsaktiviteter, skal børnene tilbydes mange forskellige idrætsaktiviteter så som diverse indendørs og udendørs boldspil, judo, skøjteløb, atletik og svømning. Tilbuddet vil kun blive givet til forældre, der ønsker en plads til deres barn i en idrætsinstitution, der ikke vil blive tilknyttet til bestemte skoler. Uanset at institutionen er placeret i Indre Østerbro Bydel, vil pladserne være til rådighed for hele København. Pladserne indgår ikke i dækningen af pladsgarantien. PROJEKTBESKRIVELSE I de eksisterende klublokaler på 170 m2 indrettes basisrum for idrætsfritidshjemmet, hvor børnene starter og herefter fordeler sig ud på aktiviteter. Basisrummene indrettes med et lille tekøkken og monteres til 66 børn. Ved indretningen tages der højde for, at lokalerne også skal kunne anvendes til pædagogiske aktiviteter. ØKONOMI Håndværkerudgifter incl. omkostninger kr. 782.000 Montering - 406.700 Øvrige udgifter - 20.000 I alt kr.1.208.700 Der tages forbehold for udgifter til etablering af mekanisk ventilation efter evt. krav fra bygningsmyndighederne. Basislokalerne er på 180 m2, og den årlige leje er aftalt til 600 kr. pr. m2. Den samlede udgift afholdes i 1999. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på 1.208.700 kr. kan anvises af det på budgettet for 1999 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 fritidshjem afsatte rådighedsbeløb. ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser. BILAG VEDLAGT Ingen bilag. Peter Rasmussen J.nr. Ø128/99 U75/99 (J.nr. 10.101-75/99) Kapitalbevilling til etablering af 88 fritidshjemspladser i Ydre Nørrebro INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives kapitalbevilling på i alt 8.785.000 kr. til etablering af et selvstændigt fritidshjem til 88 børn i Rådmandsgade 41, 2200 København N Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. maj 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet det indstilles at der gives en kapitalbevilling på i alt 8.871.330 kr., som er 86.330 kr. højere end udvalgets at-punkt." Der henvises til, at det korrekte beløb fremgår af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstillings økonomiafsnit og vedlagte skrivelse af 19. maj 1999 fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets borgmester til overborgmesteren." RESUMÉ Som led i opfyldelsen af pladsgarantien for Rådmandsgade Skole er der i Rådmandsgade 41 opstillet en midlertidig pavillon til 44 børn. Med henblik på en udvidelse af pladstallet og erstatning af de midlertidige pladser etableres en ny selvstændig bygning på arealet i Rådmandsgade 41 med plads til 88 fritidshjemspladser. SAGSBESKRIVELSE Som led i opfyldelsen af pladsgarantien for skoleåret 98/99 tiltrådte Borgerrepræsentationen den 11. juni 1998 opstilling af midlertidige pavilloner til 44 fritidshjemspladser på grunden i Rådmandsgade 41 til dækning af Rådmandsgade Skole. Grunden, der er registreret som affaldsdepot, er en gammel industrigrund (Glad's fabrikker) på 6183 m2, som ejes af Foreningen Socialt Boligbyggeri. Der er foretaget miljøtekniske undersøgelser, som viser, at arealet flere steder er stærkt forurenet. I forbindelse med opstillingen af de midlertidige pavilloner på den nordligste del af grunden er der derfor foretaget afværgeforanstaltninger (pålægning af 0,5 m ren jord mm.) efter Miljøkontrollens anvisninger. Endvidere har Miljøkontrollen i efteråret og vinteren 1998 gennemført afværgeforanstaltninger på den resterende sydlige del af grunden, med henblik på anvendelse af arealet til boldbane og grønt område. Med henblik på fortsat sikring af pladsgarantien har forvaltningen undersøgt mulighederne for opførelse af en permanent institution i området, men har ikke kunne finde andre egnede muligheder end den nu foreslåede. Der er tale om et tæt bebygget kvarter med mange tidligere industrigrunde og ejendomme. Mange af grundene er derfor forurenede. Der er i 1998 i samarbejde med Økonomiforvaltningen indgået lejeaftale med FSB om leje af hele arealet, der i mange år har ligget ubenyttet hen. I forbindelse med planerne om etablering af en permanent institution på arealet, er der i samarbejde med Økonomiforvaltningen optaget forhandlinger med boligselskabet om køb af den nødvendige del af grunden. Etableringen af den permanente institution kan ikke afvente købsforhandlingerne, - i givet fald vil der efterfølgende blive fremlagt en særskilt indstilling om køb af det nødvendige areal. Ejeren af grunden har givet forvaltningen fuldmagt til opførelse af institutionen på det lejede areal. Som led i placeringen af den permanente institution er Miljøkontrollen anmodet om en konkret vurdering af forureningen og i den forbindelse, hvilke afværgeforanstaltninger der er nødvendige for at kunne opføre en permanent institution med kælder. Miljøkontrollen har i den forbindelse peget på, at en placering af den permanente institution på den nordlige del af arealet må anses for mest hensigtsmæssig, idet denne del af grunden er mindst forurenet. Miljøkontrollen har samtidig stillet krav om, at der foretages filtersatte boringer til analyse af grundvandet samt, at der i den del af den nye hovedbygning, som etableres under terrænniveau, beklædes udvendigt med en diffusionshæmmende og vandtæt membran, der ikke tillader indtrængning af flygtige forureningskomponenter og grundvand. PROJEKTBESKRIVELSE Projektet til den nye institution er udarbejdet af et arkitektfirma i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og personale og forældre i den midlertidige institution. Institutionen, der er på 572 m2, er delt i 2 adskilte men dog sammenhængende bygninger. Hovedbygningen er udformet som en 2-etagers bygning indeholdende 4 grupperum med tilhørende garderober og toiletter mv. I kælderen er teknikrum, vaskeri, personalegarderobe og sikringsrum. Indgangen til institutionen foregår via et trappetårn. Trappetårnet udføres som en uopvarmet stål/ glaskonstruktion. Den 2-etages bygning placeres i facadelinien mod Rådmandsgade. Forbundet med denne bygning etableres inde på friarealet en "fritliggende bygning" med udsigt til det rekreative område. Bygningen indeholder fællesrum med tilhørende køkken samt lederkontor, personalerum og diverse birum. På taget af denne pavillon-bygning indrettes en tagterrasse. Der er i materiale- og facadevalg lagt vægt på, at institutionen fremstår som et imødekommende og oplevelsesrigt hus for børn og voksne. NORMERING Fritidshjemmet etableres med 88 pladser til 6-9 årige børn. Pladserne tilknyttes Rådmandsgade Skole. STATISTIK Dækningsgraden på Ydre Nørrebro er pr. 1. januar 1999 og med befolkningsprognose pr. 1. januar 1999: Ydre Hele Nørrebro kommunen 6-9 årige…………….. 36%(39) 72% Tallet i parentes viser dækningen efter tilvæksten af de nye pladser. ØKONOMI De samlede udgifter udgør 8.871.330 kr. ved indeks 151 pr. januar 1999 Byggeudgifter incl. Omkostninger kr. 7.526.830 Grundudgifter - 1.200.000 Montering (supplerende) - 120.000 Øvrige udgifter - 25.000 I alt kr. 8.871.330 Pladsprisen er på 105.043 kr., hvilket er noget højere end den budgetterede gennemsnitspris. Dette skyldes, blandt andet, at der er tale om et byggeri i flere etager samt at der i grundudgifterne er medtaget 900.000 kr. til bortkørsel og deponering mv. af jorden fra den del af grunden, hvor der etableres kælder. Udgifter til montering på 373.000 kr. er tidligere medtaget i indstillingen for de midlertidige pladser, som blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 11. juni 1998, men er indregnet i ovennævnte pladspris. Af den samlede udgift forventes 3.000.000 kr. afholdt i 1999 og 5.871.330 kr. afholdt i år 2000. Der tages forbehold for en eventuel yderligere udgifter til oprensning af grunden og udgifter til ekstrafundering samt vinterforanstaltninger. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på 3.000.000 kr. kan anvises af det på budgettet for 1999 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 Fritidshjem afsatte rådighedsbeløb. HØRING Efter forhandlinger med den selvejende institution "Samuelsgården" i Rådmandsgade 33, som de midlertidige pladser er tilknyttet, har institutionen tilkendegivet, at man ikke er interesseret i at stå for driften af en satellit i Rådmandsgade 41. Den nye institution vil derfor blive etableret som en selvstændig kommunal institution. ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser. BILAG VEDLAGT · Situationsplan over institutionens beliggenhed · Facadetegning Peter Rasmussen Københavns Kommune Økonomiforvaltningen J.nr. Ø111/99 §12- ERKLÆRING 7. maj 1999 1. kontor/JVJ J.nr. 1.03.005.fi-7/99 Overførsel fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af anlægsmidler og kapitalbevilling til etablering af 22 børnehaver i Indre Nørrebro Bydel (FA 49/99) samt (U 61/99) Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget har anmodet om Økonomiudvalgets udtalelse i følgende sag: at der fra Uddannelses- og Ungsdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overføres 2.333.000 kr. til etablering af 22 børnehavepladser i Indre Nørrebro Bydel at udflytterbørnehaven Ryvang I, Rymarksvej 123 udvides med 22 børnehavebørn, i alt beløb 2.333.000. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at der overføres midler til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget således, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en tillægsbevilling til budget 1999 Bevilling Servicetilbud til børnefamilier funktion 5.14.3. på 2.333.000 kr. og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget gives en negativ tillægsbevilling til budget 1999 Bevilling Fritidshjem og klubber mv. funktion 5.15.3 på 2.333.000 kr. at udflytterbørnehaven Ryvang I, Rymarksvej 123 udvides med 22 børnehavebørn, i alt beløb 2.333.000, samt til den anviste kassemæssige dækning." Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 4 FORTEGNELSE OVER DAGSORDENSPUNKTER. Onsdag den 21. april 1999. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overføres 2.333.000 kr. og at udflytterbørnehaven Ryvang I, Rymarksvej 123 udvides med 22 børnehavebørn, i alt beløb 2.333.000 kr. BESLUTNING Marie Jeppesen tog forbehold. Indstillingen blev tiltrådt. RESUMÉ Der overføres anlægsmidler fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget og indrettes 22 børnehavepladser i udflytterbørnehaven Ryvang I, Rymarksvej 123, som er-statning for 22 planlagte børnehavepladser på Kapelvej 32. Pladserne indgår i Familie- og Arbejds-markedsforvaltningens projektplan for 1998-2000. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentationen tiltrådte den 23. oktober 1997 (BRF 1997 s. 2849-55) indstilling om kapitalbevilling til etablering af en ny 5 gruppers institution på Kapelvej 32. Placeringen i umiddelbar nærhed af Hellig Kors Skole og Blågårds Skole gjorde det nærliggende at udnytte arealet til en skoleinstitution. Forvaltningen var opmærksom på, at Indre Nørrebro Bydel er kendetegnet ved en lav dæknings-procent, og at der ikke var behov for en tilvækst på 4 fritidshjemsgrupper ud over den eksisterende fritidsklubgruppe. Der blev derfor truffet aftale med bestyrelsen for det selvejende fritidshjem, Stengade 33 om over-flytning af de 2 fritidshjemsgrupper til den nye institution. Samtidig blev det aftalt med bydelen, at en af grupperne blev etableret som en børnehavegruppe, som i takt med behovet kunne ændres til en fritidshjemsgruppe. Ved delingen af daginstitutionsområdet imellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltnigen blev der truffet aftale om en ligelig fordeling af anlægs-udgiften de 2 forvaltninger imellem. Indre Nørrebro Bydelen har gjort en særlig indsats for at få borgerne til i højere grad at frekventere bydelens skoler, hvilket har medført et øget behov for fritidshjemspladser. Bydelen ønskede derfor at ibrugtage de 22 børnehavepladser som fritidshjemspladser, hvilket der blev opnået enighed om under forudsætning af, at Uddannelses- og Ungdomsfor-valtningen etablerede 22 børnehavepladser, som erstatning for pladserne på Kapelvej. Bydelsadministrationen pegede herefter på en udvidelse af udflytterbørnehaven Ryvang I, Rymarks-vej 123, hvilket Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvalt-ning-en finder er en acceptabel løsning. Forældrebestyrelse og personale har imidlertid haft stærke indvendinger imod forslaget, som de finder vil forringe institutionens pædagogiske kvalitet og belaste lokalområdet i Ryvang yderligere. Indre Nørrebro Bydelsråd har herefter behandlet indsigelserne og besluttet at gennemføre udvidelsen med 22 børnehavepladser. På trods af modstanden er institutionen efterfølgende indgået i et positivt samarbejde om selve projektets udformning. Projektbeskrivelse Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem forvaltningerne, institutionen og rådgivende arkitekt-firma Rytter Aps. Udflytterbørnehaven Ryvang I er beliggende i en 2 etagers ældre træbygning, hvor 1. salen hidtil har stået delvis uudnyttet hen. Lokalerne indrettes traditionelt med grupperum, børnegarderobe og toilet-ter, værksted og depot. De eksisterende personalefaciliteter i stueetagen er meget små, og flyttes der-for til 1. salen. Alle gulve isoleres, og der etableres ventilation. Børnehavepladserne på Kapelvej var oprindelig planlagt til ibrugtagning ultimo 1998, og der er nu akut behov for pladser, hvorfor der indrettes midlertidigt ophold til børnene i fællesrum på 1. salen. Fællesrummet fremstår i god stand, da det fornyelig er istandsat efter en brand, dog skal der etableres flugtvej via udvendig trappe, når rummet skal benyttes af børn og personale. Det eksisterende opsamlingssted, Ryesgade 15-17 indrettes til at kunne rumme yderligere en gruppe. Stadslægen har på grund af lokalernes beliggenhed i kælderplan anbefalet, at der etableres mekanisk ventilation for at undgå fugtdannelse. Efter forhandling dækkes udgiften hertil af Bydelen som et led i den ordinære vedligeholdelse. De midlertidige pladser forventes at være klar til ibrugtagning 1. juli 1999. Normering Rymarksvej 123 udvides med 22 børnehavepladser fra 42 børnehavepladser til 64 børnehavepladser. Statistik Dækningsgraden i Indre Nørrebro Bydel er pr. 1. januar 1999 og med befolkningsprognose pr. 1. januar 1999 Indre Nørrebro Hele Kommunen 3-5 årige 87 (89) 92 Tallet i parentes viser dækningsgraden efter tilvæksten af de 22 nye børnehavepladser. ØKONOMI De samlede udgifter udgør 2.333.000 kr. ved indeks 153, januar kvartal 1999. Byggeudgifter 2.120.000 kr. Montering 213.000 kr. I alt 2.333.000 kr. Pris pr. plads 106.000 kr. hvilket er 6% over gennemsnitsprisen. Dette skyldes, at ombygningen omfatter et ret stort areal, og at indretning i en tagetage stiller særlige bygningsmæssige krav ved-rørende etageadskillelse m.m. Udgifterne forventes afholdt i 1999. Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises på budgettet for 1999 under Familie- og Arbejds-markeds-forvalt-ning-ens post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb. HØRING I bydelsregulativet §8 skal Bydelsrådet forinden fremlæggelsen af sagen i Borgerrepræsentationen anmodes om udtal-else. Indre Nørrebro Bydelsråd tilsluttede sig på mødet den 16. december 1998 Børne- og Ungeudvalgets indstilling om udvidelse af Rymarksvej 123, og har således allerede til-sluttet sig forslaget. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Situationsplan over udflytterinstitutionens beliggenhed · Situationsplan over udflytterinstitutionens indretning · Situationsplan over opsamlingsstedets beliggenhed · Beslutningsprotokol fra Bydelsrådsmøde nr. 12/1998 af 16. december 1998, Indre Nørrebro Bydel. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen U61/99 (j.nr. 10.101-61/99) Overførsel af anlægsmidler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til etablering af 22 børnehavepladser i Indre Nørrebro Bydel Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget overføres 2.333.000 kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på etablering af 22 børnehavepladser Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 28. april 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. Per Bregengaard og Morten Kabell fremsatte følgende bemærkning: "Enhedslisten kan tilslutte sig overførslen, men ikke etableringen af flere pladser i Ryvang 1." RESUMÉ Overførsel af i alt 2.333.000 kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til indretning af 22 børnehavepladser i udflytterbørnehaven Ryvang 1, Rymarksvej 123, som erstatning for 22 planlagte børnehavepladser på Kapelvej 32, som i forbindelse med opfyldelses af pladsgarantien for 1998 i stedet er ibrugtaget som fritidshjemspladser. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte den 23. oktober 1997 etablering af en ny 5 gruppers institution på Kapelvej 32 til erstatning for den daværende fritidsklub "Nybyggeren". Placeringen i umiddelbar nærhed af Hellig Kors Skole og Blågårds Skole gjorde det nærliggende at udnytte arealet til en skoleinstitution. Forvaltningen var opmærksom på, at Indre Nørrebro Bydel var kendetegnet ved en lav dækningsgrad for fritidshjem, og at der ikke var behov for en tilvækst med i alt 4 fritidshjemsgrupper ud over den eksisterende klubgruppe. Der blev derfor truffet aftale med bestyrelsen for det selvejende fritidshjem, Stengade 33 om overflytning af 2 fritidshjemsgrupper til den nye institution, Samtidig blev det aftalt med bydelen, at én af grupperne i den nye institution blev etableret som en børnehavegruppe, som i takt med behovet kunne ændres til en fritidshjemsgruppe. Stengade 33 kunne herefter sammenlægges med naboinstitutionen, som derved kunne opnormeres med 2 0-5 års grupper. I forbindelse med godkendelsen af bevillingen til institutionen på Kapelvej blev der lagt op til en ligelig fordeling af udgifterne til institutionen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget – svarende til en udgift på 2.333.000 kr. pr. børnegruppe. Indre Nørrebro Bydel har i 1998 og 1999 gjort en særlig indsats for at få borgerne i bydelen til i højere grad end tidligere at benytte bydelens skoler, hvilket har betydet en større efterspørgsel efter fritidshjemspladser. På den baggrund ønskede bydelen at ibrugtage de planlagte 22 børnehavepladser i den nye institution på Kapelvej som fritidshjemspladser, og det blev efter forhandlinger aftalt parterne imellem, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle dække udgifterne til etablering af 22 børnehavepladser til erstatning for de manglende pladser på Kapelvej. Der er herefter i samarbejde med bydelen opnået enighed om at udvide den eksisterende udflytterbørnehave Ryvang I med 22 pladser med henblik på erstatning af de manglende børnehavepladser, jfr. vedlagte indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udvidelsen sker ved indretning af tagetagen i den eksisterende udflytterbørnehave. Økonomi Udgifterne til etablering af de 22 børnehavepladser er af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opgjort til 2.333.000 kr. Udgifterne svarer til de udgifter, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har afholdt til de "manglende" børnehavepladser på Kapelvej, hvorfor udgifterne forudsættes dækket ved overførsel af et tilsvarende beløb fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Der kan anvises dækning for udgiften på i alt 2.333.000 kr. på budgettet for 1999 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen funktion 5.15.3 afsatte rådighedsbeløb. Udgiften forventes afholdt i 1999. Høring Forslaget om udvidelse af udflytterbørnehaven Ryvang I er godkendt af Bydelsrådet for Indre Nørrebro på et møde den 16. december 1998. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Kopi af indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedr. udvidelse af udflytterbørnehaven Ryvang I. Peter Rasmussen J.nr. Ø116/99 SOU 66/98 9. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet. (Fortsat behandling fra mødet den 18. januar 1999) INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds-og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler - at vedlagte rapport omfattende organisering af og principperne for kundevalgsordninger i hjemmeplejen under Sundheds- og Omsorgsudvalget (udsendt med dagsordenen for mødet den 18. januar 1999) danner grundlag for det videre arbejde med at indføre kundevalgsordninger. - at der udarbejdes en standardkontrakt mellem Københavns Kommune og firmaer, der ønskes godkendt til at udføre praktisk bistand indenfor hjemmehjælpsområdet, og at den udarbejdede standardkontrakt forelægges Sundheds-og Omsorgsudvalget til godkendelse. - at der foretages en statusredegørelse for kundevalgsordningerne efter en 2-årig periode. Sundhedsforvaltningen indstiller endvidere, at Sundheds-og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen igangsætter arbejdet med at indføre kundevalgsordninger på baggrund af de i rapporten beskrevne principper herfor. SUNDHEDS – OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 3. MAJ 1999 Det af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Centrumdemokraterne fremsatte forslag til Sundheds- og Omsorgsudvalgets kommentarer til indstillingen om kundevalgsordninger, der var sålydende: "Sundheds- og Omsorgsudvalget er enig i, at der indføres kundevalgsordninger i Københavns Kommune med udgangspunkt i rapporten fra Arbejdsgruppen om Kundevalgsordninger, november 1998. Udgangspunktet for udvalget er ønsket om at gennemføre kundevalgsordningerne pålige vilkår for de kommunale udførere og andre udførere, samt at der gennemføres flere forskellige kundevalgsordninger med henblik på at øge erfaringsgrundlaget for denne type af ordninger, også for at afprøve definitionen af grænsen mellem personlig pleje og praktisk bistand. Imidlertid ønsker udvalget at understrege, at ordningerne skal være praktiske og forståelige i relation til den enkelte hjemmehjælpsmodtager, så kundevalgsordningerne fremstår som udtryk for øgede valgmuligheder og ikke som udtryk for øget forskellighed og forvirring. Derfor foreslår Sundheds- og Omsorgsudvalget følgende modeller for indførelse af kundevalgsordninger: 1. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Denne ordning afprøves i bydelene Sundby Syd, Ydre Nørrebro, Indre By, Bispebjerg og Ydre Østerbro. 2. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk bistand, hvortil henregnes de gråzoner af ydelser, der har karakter af lettere personlig pleje m.v., som beskrevet i rapporten om kundevalgsordninger. Denne ordning afprøves i bydelene Amagerbro, Vanløse, Vesterbro, Sundby Nord og Christianshavn. 3. En afprøvning af grænserne for kundevalgsordninger, hvor der i én bydel afprøves en model med valgmulighed for såvel praktisk bistand som personlig pleje. Denne ordning afprøves i bydelen Brønshøj-Husum. Fælles for alle ordningerne ønsker udvalget endvidere, at den kommunale hjemmehjælp på samme vilkår som private udførere skal kunne tilrettelægge og organisere sin opgaveløsning, såvel som udbyde de supplerende ydelser, som et privat firma kan tilbyde. Der skal derfor rettes henvendelse til det relevante ministerium om eventuelle nødvendige lovændringer til sikring af dette. at der i standardkontrakten medtages en mulighed for at private udførere kan anvende den kommunale BST mod betaling for at sikre opfyldelse af kravet om BST-dækning af aktiviteterne på hjemmehjælpsområdet. at der sikres en høj uddannelsesmæssig dækning af området gennem fastsættelse af kvoter for andele af personale med faglig relevant uddannelse med baggrund i erfaringerne fra den kommunale hjemmepleje. Med disse bemærkninger tilslutter Sundheds- og Omsorgsudvalget sig indstillingen om indførelse af kundevalgsordninger i Københavns Kommune", blev tiltrådt med 8 stemmer. 2 stemte imod. FOR IMOD UNDLOD Peter Martinussen X Jette Bergenholz Bautrup X Winnie Berndtson X Lubna Elahi X Mette Pentz Madsen X Grete Henius X Birthe Nødgaard X Gunhild Legaard X Else Iversen X Bente Møller X Inger Marie Bruun-Vierø Bente Møller – Enhedslistens medlem af udvalget – er imod, at private firmaer skal tjene på borgernes behov for omsorg og pleje, og stemte derfor imod indstillingen. Hjemmehjælpsområdet er en vigtig del af den forebyggende og afhjælpende indsats i forhold til især kommunens ældre borgere. Der er brug for en styrkelse af hjemmehjælpsområdet, herunder ikke mindst det tværfaglige arbejde i forhold til hjemmesygepleje, pensions- og omsorgskontor og sundhedsvæsenet. Flere aktører på området vil betyde, at ansatte med samme arbejdsfunktioner vil have forskellige arbejdsgivere og forskellige faglige organisationer. Dette vil vanskeliggøre det tværfaglige samarbejde, og dermed blokere for den nødvendige udvikling af området. Det er også Enhedslistens opfattelse, at hjemmehjælpsopgaverne skal løses af faglært personale. Else Iversen – Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget – tilsluttede sig Enhedslistens mindretal. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Sundheds- og Omsorgsudvalgets forslag." RESUMÉ I forhold til gennemførelsen af kundevalgsordninger i Københavns Kommune er der i den vedlagte rapport udarbejdet forslag til, hvordan kundevalgsordninger kan organiseres. Således anbefaler arbejdsgruppen i sin rapport en model, som omfatter flere kundevalgsordninger, hvis grundlæggende principper er; - ens vilkår for de forskellige leverandører-uanset om de er kommunale eller private-så vidt muligt. - fleksible løsninger i forhold til borgernes konkrete behov med en tidsramme for hjælpen med muligheder for tilpasning. - variation og valgmuligheder i de enkelte bydele under Sundhedsforvaltningens område. - fast pris på en hjemmehjælpstime udfra det nuværende omkostningsniveau vedrørende praktisk bistand. - kvalitetsstandarder på baggrund af det nuværende serviceniveau. - definition af "gråzonen" mellem praktisk bistand og personlig pleje i forhold til hyppighed og kompleksitet af de enkelte ydelser. - fastholdelse af Københavns Kommunes ansvar for visitation og tilsyn - et krav om tæt samarbejde mellem leverandør og Sundhedsforvaltningen. - fastholdelse af det politiske ansvar for at opstille kvalitetskrav til hjemmehjælpen. - en arbejdsgang, der som udgangspunkt omfatter to besøg hos borgeren ved tildelingen af hjælp. - dokumentation og registrering af service og tidsforbrug hos den enkelte borger baseret på et stregkodesystem. - gennemsigtigt informationsmateriale og liste over godkendte leverandører til borgerne om ydelser og tillægsydelser samt om den kommunale hjemmehjælp. - opfyldelse af en række krav til kvalitet og stabilitet for som privat firma at blive godkendt. - fortløbende proces med godkendelse af nye leverandører. SAGSBESKRIVELSE På mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8. juni 1998 indstillede Sundhedsforvaltningen et kommissorium for en arbejdsgruppe om kundevalgsordninger til godkendelse. Indstillingen blev imidlertid henvist til Borgerrepræsentationen, som på sit møde den 17. juni 1998 tiltrådte det forslåede kommissorium. Det vedtagne kommissorium for arbejdsgruppen omfatter en udarbejdelse og en belysning af, hvordan kundevalgsordninger kan organiseres og indføres i Københavns Kommune og omfatter endvidere, at resultatet forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Den vedlagte rapport om kundevalgsordninger i Københavns Kommune er således udarbejdet med udgangspunkt i det tiltrådte kommissoriums beskrivelse af hovedelementer og principper for kundevalgsordninger. Endvidere baserer den vedlagte rapport om kundevalgsordninger i Københavns Kommune sig på vedtagelsen af budgettet for 1999, hvor der i budgettet står beskrevet følgende: "Parterne blev enige om at gennemføre og udvikle kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet i 1999. Ordningerne omfatter den praktiske bistand i hjemmehjælpen. I forbindelse med gennemførelse af ordningerne skal det nøjere defineres og afprøves, hvor grænsen mellem praktisk bistand og personlig pleje bør ligge." Rapporten om kundevalgsordninger er således resultatet af arbejdsgruppens overvejelser om, hvordan kundevalgsordninger kan organiseres og indføres i Københavns Kommune. ØKONOMI Arbejdsgruppen vurderer, at kundevalgsordningerne er udgiftsneutrale for Københavns Kommune, når ordningerne er etableret, idet den fastsatte timepris vil svare til kommunens bruttoudgift pr. hjemmehjælpstime vedrørende praktisk bistand. I forbindelse med etableringen af kundevalgsordningerne, må der påregnes nogle udviklingsomkostninger. Arbejdsgruppen er dog usikker på, hvor omfattende udviklingsomkostningerne vil blive. Finansieringen af disse vil som udgangspunkt ske inden for det vedtagne budget for 1999. I budgettet for 1999 er der tillagt ekstra midler til styrkelse af hjemmeplejen. Endvidere har Socialministeriet en pulje på 225 mio.kr., hvor kommunerne kan søge om midler til initiativer, der kan sikre bedre kvalitet og højere effektivitet indenfor hjemmehjælpsområdet. Sundhedsforvaltningen er i gang med en udarbejdelse af forskellige ansøgninger til puljen, der alle generelt vedrører ny struktur og forbedrede styringsredskaber. HØRING Arbejdsgruppens rapport om kundevalgsordninger har været sendt til høring i ældrerådene, Plejehjemskomiteen af 1965, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Omsorgsorganisationernes Samråd (OS), HovedSamarbejdsUdvalget (HSU) for Sundhedsforvaltningen samt Forstanderrådet inden forelæggelsen for Sundheds- og Omsorgsudvalget. De indkomne udtalelser samt Sundhedsforvaltningens høringssvar var udsendt med dagsordenen for mødet den 18. januar 1999. DATO: 13. april 1999 BILAG Rapport vedrørende kundevalgsordninger i Københavns Kommune Udtalelser fra · Ældrerådet Sundby Syd · Ældrerådet Indre By · Ældrerådet Nørrebro · Ældrerådet Bispebjerg · Ældrerådet Sundby Nord · Ældrerådet Amagerbro · Ældrerådet Christianshavn · Ældrerådet Brønshøj-Husum · Plejehjemskomiteen af 1965 · Ældre Sagen · HSU · Forstanderrådets forretningsudvalg · Sundhedsforvaltningens høringssvar Fra Erhvervsfremme Styrelsens er modtaget et notat vedrørende kundevalgsordningernes betydning for mindre hjemmeservicefirmaer. Yderligere bilagsmateriale er vedlagt. Jesper Maarbjerg / Lene Lone Pedersen J.nr. Ø109/99 Tillægsbevilling som følge af forurening og ekstra fundering.J.nr.FA 37/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der som følge af forurening og ekstra fundering gives tillægsbevilling til tidligere kapitalbevilling vedrørende Stengade 33, i alt beløb 902.000 kr. BESLUTNING Karin Storgaard fremlagde følgende forslag til udtalelse: Udvalget er af den opfattelse, at den forurenede jord naturligvis skal renses, men er betænkelig ved at udgiften alene skal finansieres indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme med den konsekvens, at der bliver færre pladser. Udvalget stemte om forslaget: MEDLEM FOR IMOD UNDLOD Winnie Larsen-Jensen, A x Hanne Nielsen, A x Karin Storgaard, A x Hellen Hedemann, F x Wallait Khan, F x Marie Jeppesen, Ø x Louise Frevert, O x Naser Khader, B x Mette Pentz Madsen, V x Aage Pedersen, O x A. Benhaddou, D x RESULTAT 7 3 1 Forslaget blev vedtaget. Indstillingen blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Under henvisning til Økonomiudvalgets beslutning den 27. oktober 1998 vedrørende finansiering af fjernelse af jordforurening i forbindelse med kommunens anlægsarbejder, har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at der som følge af forurening og ekstra fundering gives tillægsbevilling til tidligere kapitalbevilling vedrørende Stengade 33, i alt beløb 902.000 kr., samt til den anviste kassemæssige dækning." RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde den 22. oktober 1998 (j.nr. FA 68/98) indstilling om kapitalbevilling på i alt 4.553.000 kr. til om- og tilbygning af den eksisterende Blågårds Sogns Børneinstitution, Stengade 33. Under udgravning af fundamentet til tilbygningen blev der konstateret misfarvet jord med lugt af olie, hvorfor forvaltningen anmodede om, at firmaet Jord og Miljø A/S udførte 2 prøvegravninger på ejendommen. Den ene viste et meget højt kulbrinte indhold. Der blev herefter iværksat en egentlig undersøgelse af arealet med henblik på en nærmere afgrænsning af forureningen. Nær stedet hvor forureningen blev fundet, blev der ved borearbejdet konstateret en ikke registreret nedgravet olietank. Det må tages for givet, at olietanken eller tilhørende rørføringer er årsag til forureningen. Forureningen omkring olietanken er ikke endelig afgrænset. En boring gennem de forurenede jordlag viser, at forureningen findes fra ca. 0,9 m. under terræn til 3,5 m. under terræn. På baggrund af undersøgelsens resultater skønnes det, at forureningen kan omfatte et areal på ca. 150 m² og en samlet jordmængde på 600 tons. Herudover har Franck Geoteknik udført geoteknisk undersøgelse af jordbudsforholdene for afklaring af funderingsforholdene, som gav anledning til ændring af konstruktionen, hvilket medfører en merudgift. ØKONOMI Skønnede udgifter til oprensning af 600 tons jord samt ekstra fundering udgør 902.000 kr. Oprensning af olieforurening inklusive omkostninger 644.000 kr. Ekstra fundering inklusive omkostninger 258.000 kr. i alt 902.000 kr. Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises på det på budgettet under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.14.3 afsatte beløb HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Jordforureningen forventes at forsinke byggeriet med 4 - 5 uger, og pladserne vil således først kunne tages i brug i starten af august måned 1999. BILAG Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen J.nr. Ø117/99 Kapitalbevilling vedrørende indgåelse af lejemål Vesterbrogade 67 til indretning af Rådgivningscenter for stofafhængige. (Bilag). J.nr. FA 57/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der indgås lejemål af en del af ejendommen Vesterbrogade 67, og at der indrettes et rådgivningscenter for stofafhængige for distrikt Vestre til erstatning for det nuværende rådgivningscenter Tietgensgade 31. BESLUTNING Sagen blev behandlet efter punkt 4. Udvalget tiltrådte indstillingen og bad forvaltningen undersøge muligheden for også at indgå lejemål i stueetagen med henblik på at etablere indgang til centeret og at etablere servicebutik eller anden aktivitet for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen instiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at forslaget søges gennemført." RESUME I forbindelse med indførelsen af den brugerrettede forvaltning på området for stofafhængige skal der overflyttes administrative medarbejdere fra de lokale centre til rådgivningscentrene. Rådgivningscentret i Tietgensgade 31 har så dårlige fysiske og sikkerhedsmæssige rammer, at det har været nødven-digt at finde et nyt lejemål. Ejendommen på Vesterbrogade 67 ejes af Danmarks Lærerforening og er særdeles velegnet til formålet. Der er foretaget naboorientering. SAGSFREMSTILLING Baggrund Som led i implementeringen af den brugerrettede forvaltning og indførelsen af en teambaseret organisation er der behov for at tilvejebringe faciliteter til rådgivningscentrene for stofafhængige. Hensigten med strukturændringen er, at alle ydelserne for borgeren samles ét sted. I den forbindelse skal Rådgivningscentrene have overflyttet nogle administrative medarbejdere fra de lokale centre. Af de 4 eksisterende centre er det kun centret i Tietgensgade 31, der har så dårlige fysiske rammer, at det har været nødvendigt at finde et nyt lejemål. Især er adgangsmulighederne for handicappede og de sikkerhedsmæssige forhold ikke i orden. I de 3 andre centre kræves kun mindre ombygninger, der kan foretages inden for driftsbudgettet. Ejendommen på Vesterbrogade 67 ejes af Danmarks Lærerforening, som er positive over for, at der indrettes et rådgivningscenter på stedet. Ejendommen, matr.nr. 1291, Udenbys Vester Kvarter, er i 5 etager og er omfattet af lokalplanerne nr. 72 og 178. Lokalplan nr. 178 er en såkaldt "strøggadelokalplan", hvor stueetagen er forbeholdt butikker og tilsvarende. Lokalplan nr. 72 udlægger de øvrige etager til boligformål, kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale servicefunktioner efter nærmere godkendelse. Ejendommen kan således anvendes til det planlagte formål. Forudsætningen er, at der gives en dispensation, efter at der har været iværksat en naboorientering. På baggrund af antallet af indkomne indsigelser, vil spørgsmålet om dispensation blive behandlet i Bygge- og Teknikudvalget. Derudover vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indbyde de ejere, lejere og interesseorganisationer, der har gjort indsigelse, til et orienteringsmøde. Resultatet af Bygge- og Teknikudvalgets behandling af sagen samt et referat fra orienteringsmødet vil foreligge ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen. Lejemålet vil være på ca. 1.104 m2 og vil omfatte etagerne 1. til 5. sal. Bygningen er særdeles velholdt, og lokalerne er store og lyse og kan nemt indrettes til rådgivningscenter. Der vil blive etableret en ny særskilt indgang til centret fra West-end. Projekt I samarbejde med byggefølgegruppen fra Rådgivningscentret Vestre, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor og 9. kontor er der udarbejdet et projekt for indretningen. Selve ombygningsarbejdet vil dog blive forestået af Danmarks Lærerforening. Ombygningen vil tage ca. 4 måneder. ØKONOMI Den årlige husleje er fastsat til kr. 850,00 pr. m2 i alt kr. 938.400,-. I huslejen indgår udgiften til ombygningen. Lejemål kan indgås fra 1. juni 1999 med 10 års uopsigelighed fra udlejers side og 6 måneders opsigelsesvarsel fra kommunens side. Økonomiforvaltningen har godkendt indholdet af lejekontrakten. Kassemæssig dækning for lejen kan anvises af driftsbudgettets post 5.45.1. Der skal ikke anvises kassemæssig dækning for det lejedes værdi, fordi Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i løbet af 1999 afvikler lejemål af tilsvarende værdi (Familiecentrene i Slesvigsgade og Hjulmagerstien). HØRING Der kræves naboorientering, som er afsluttet. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Situationsplan over Rådgivningscentrets beliggenhed. · Situationsplan over Rådgivningscentrets stueetage, 1. sal, 2. sal, 3. sal og 4. sal. · 4 avisartikler. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen J.nr. Ø118/99 Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsindsats – puljemidler. J.nr.FA 45/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme for 1999 udvides med 9.648.000 kr. svarende til de tildelte puljemidler, som staten har bevilget koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, og med 0,9 mill.kr. svarende til de hermed forbundne administrationsudgifter for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, i alt 10.548.000 kr., at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender følgende rammer for koordinationsudvalgets anvendelse af ovennævnte puljemidler: q Konkrete projekter: - Arbejdsfastholdelsesprojektet A-teamet - Projekt arbejdsintegration af hjerneskadede - Projekt Tidlig opfølgning for arbejdsløshedsdagpengemodtagere der sygemeldes. q Rammer for anvendelse af resterende puljemidler for 1999 efter følgende kriterier: · Uddannelse af sagsbehandlere i de lokale centre og forsøgsbydelenes socialcentre, tillidsrepræsentanter og relevante medarbejdere på virksomhederne, medarbejdere i de faglige organisationer og i A-kasserne samt praktiserende læger. · Projekter for ansatte i Københavns Kommune f. eks. med henblik på at forebygge fysisk nedslidning og udstødning fra arbejdspladsen. · Projekter om virksomhedsrevalidering bl.a. i form af intensiveret opfølgning af per-soner, der er i færd med virksomhedsrevalidering. · Særlige projekter med lokal forankring med fokus på udvikling og de ovenfor anførte problemstillinger. BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalge-t gives en tillægsbevilling til bevillingen Arbejdsmarkedstilbud og -ydelser, funktion 6.51.1, på 9.648.000 kr. til budget 1999, som modsvares af en tilsvarende indtægt på 9.648.000 kr. fra Staten. Med hensyn til kompensation for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets administrationsudgifter i forbindelse med koordinationsudvalget, må tillægsbevilling hertil afvente endelig afklaring af DUT-kompensation til kommunen. Det forudsættes, at udgifterne i forbindelse med koordinationsudvalget i år 2000 og frem holdes inden for de udgiftsrammer, som Borgerrepræsentationen beslutter. " RESUMÉ Koordinationsudvalget har i forbindelse med en lovændring 1. januar 1999 fået tildelt puljemidler med en styrkelse af den forebyggende arbejdsmarkedsindsats som overordnede formål. Københavns Kommune har fået tildelt 9,6 mill.kr. i 1999 og kan forvente ca. 14,5 mill.kr. i år 2000 og i hvert af de kommende år. Kommunen skal afstikke rammer for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Indenfor disse rammer beslutter koordinationsudvalget til hvilke formål midlerne skal anvendes. Midlerne kan ikke anvendes, hvis kommunen og koordinationsudvalget ikke er enige herom. Ifølge udkast til bekendtgørelse fra Socialministeriet tilbageføres eventuelt uforbrugte midler i bevillingsåret til staten og indgår på landsplan i den pulje, der skal fordeles det følgende år. Koordinationsudvalget ønsker at støtte 3 konkrete projekter og har vedtaget kriterier for anvendelse af de resterende puljemidler i 1999. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med en ændring af lov om aktiv socialpolitik pr. 1. januar 1999 er der nu afsat puljemidler til koordinationsudvalgene. Formålet med puljen er jf. aktivlovens § 47b, stk. 1 at · fremme særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder · tværkommunale initiativer og · initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner og midlerne kan anvendes til efter lokale forhold at · udvikle og udbygge virksomhedsrevalidering samt andre · virksomhedsrettede tilbud for eksempel: · formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller –centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt · udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. · opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere · evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt. Jf. aktivlovens § 47b, stk. 3 skal kommunen afstikke overordnede rammer for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Inden for disse rammer beslutter koordinationsudvalget til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen skal tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Hvis kommunen og koordinationsudvalget er uenige om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer kommunen har afstukket, kan midlerne ikke anvendes. Proceduren for anvendelsen af midlerne kan f.eks. være sådan, "at udvalget udarbejder et forslag til midlernes anvendelse og drøfter dette med kommunen, og herunder kan kommunen stille forslag til udvalget om justeringer", jf. bemærkningerne til lovforslaget. I bemærkningerne til lovforslaget er det ligeledes nævnt, at "det forudsættes, at der er en dialog mellem kommunen og udvalget både inden de overordnede rammer fastsættes af kommunen og i forbindelse med midlernes anvendelse". Koordinationsudvalget vil henvende sig til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på afholdelse af en konference med deltagelse af koordinationsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Kommunen udfører, jf. aktivlovens § 47b, stk. 3, udvalgets beslutning om anvendelse af midlerne og varetager administration, regnskab m.v. Koordinationsudvalget skal, jf. aktivlovens § 47b, stk. 4, afrapportere om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og Det Centrale Koordinationsudvalg. Ifølge udkast til bekendtgørelse fra Socialministeriet vil midlerne, herunder eventuelle uforbrugte midler fra tidligere år, blive fordelt efter samme fordelingsnøgle, som indgår ved opgørelse af tilskud og udligning. Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats har nu indledt sit arbejde. Udvalget er på baggrund af en analyse af situationen på sygedagpengeområdet og i sammenhæng med de generelle mål om at forebygge udstødelse og fastholde og integrere truede grupper på arbejdsmarkedet fremkommet med rammer for samt konkrete forslag til anvendelse af puljemidlerne. Koordinationsudvalget har således på sit møde d. 18. marts 1999 besluttet at søge 3 konkrete projekter samt rammer for anvendelse af de resterende puljemidler fremmet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, jf. det følgende: 1. Arbejdsfastholdelsesprojektet A-teamet: Projektets målgruppe er sygedagpengemodtagere i Københavns Kommune og arbejdsgivere i København og omegn, hvor københavnske dagpengemodtagere er beskæftiget. Formålet med projektet er at fastholde syge og sygdomstruede på arbejdsmarkedet. A-teamets opgaver er at · bistå de lokale centre og forsøgsbydelenes sagsbehandlere med sygedagpenge-opfølgningen, når der i opfølgningen skal indgå kontakt til en virksomhed, f. eks. den virksomhed hvor den sygemeldte arbejdede før sygemeldingen, eller en virksomhed hvor den pågældende kan tænkes arbejdsprøvet. · være indgang til Københavns Kommune, således at behandling af en sag kan i gang-sættes på tværs af kommunen ved én henvendelse fra Arbejdsgiveren, og · at indgå i tværkommunale netværk og i samarbejde med Arbejdsformidlingen m. v., dels på det generelle plan, dels for en smidiggørelse af sagsgangen i konkrete sager. A-teamet oprettes som en bydækkende organisation som etableres hurtigst muligt og fungerer frem til udgangen af år 2000 eller 2001, hvorefter A-teamets opgaver begrænses til at omfatte generelle opgaver omkring arbejdspladskontakt. A-teamet foreslås sammensat af i alt 7-8 medarbejdere, heraf to medarbejdere fra BETA og 1 projektkonsulent fra K 34, som slås sammen og videreføres i dette regi. Der foretages medio 2000 en evaluering af projektet med henblik på koordinationsudvalgets beslutning om evt. videreførelelse af projektet i 2001, ligesom der skal foretages en endelig evaluering ved afslutningen. Budget ved opstart 1. maj 1999: År 1999 2000 Årlige driftsudgifter 330.000 500.000 Husleje m.v. 170.700 250.000 Bil 250.000 0 Lønudgifter 694.000 1.635.000 Puljemidler i alt 1.444.700 2.385.000 Kommunal medfinansiering * 176.000 265.000 Samlet budget 1.620.000 2.650.000 * Nuværende kommunal medfinansiering i K-34 projektet i form af lønudgift til en medarbejder 265.000 på års- basis videreføres. 2. Projekt arbejdsintegration af hjerneskadede: Målgruppen er borgere i Københavns Kommune i alderen 18 – 55 år, som har pådraget sig en pludseligt opstået hjerneskade i let eller middelsvær grad som følge af apopleksi, kranietraume eller anden sygdom i hjernen og som ikke kan profitere af de eksisterende tilbud på revalideringsinstitutioner eller -projekter. Formålet med projektet er at afklare den pågældendes resterhvervsevne, optræning i konkret job/uddannelse og arbejdsplacering. Målet med indsatsen er at forbedre personens tilværelse fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmarkedsmæssigt. Projektet indeholder ½ års genoptræning på Revacentret København og op til 2 års opfølgning på arbejdspladsen. Projektmedarbejdere i projektet er neuropsykolog, neurologisk konsulentbistand, socialrådgiver, værkstedspersonale og erhvervskonsulent. Projektperioden er fastsat til 1. oktober 1999 – 30. september 2002 og projektet vil blive evalueret midtvejs og afsluttende. Projektets kapacitet er 20 personer om året. Budget: Den anslåede pris er i alt 3 mill.kr. pr. år. Amtslig medfinansiering: Der konverteres 10 revalideringspladser på Revacentret til hjerneskadepladser. Dette svarer til en medfinansiering på ca. 1,5 mill.kr. årligt. Der anvendes følgende puljemidler: 1999 2000 2001 2002 250..000 1.500.000 1.500.000 1.000.000 3. Projekt Tidlig opfølgning: Via en tidlig sygedagpengeopfølgning sikres, at den sygemeldte hurtigt får en afklaring på sin situation, således at der om nødvendigt kan iværksættes en helhedsorienteret indsats, der hurtigt kan bringe pågældende tilbage på arbejdsmarkedet. Målgruppen er arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der sygemeldes uden en konkret og veldefineret lidelse. Der er erfaring for, at en gruppe af ledige, der har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en længere periode, bliver sygemeldt i forbindelse med, at Arbejdsformidlingen tager initiativ til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Når der iværksættes sygedagpengeopfølgning lader de sig ofte raskmelde og vender tilbage til arbejdsløshedskassesystemet. Konsekvensen er, at mulighederne for at yde en målrettet helhedsorienteret indsats for den pågældende forhales. Projektet indeholder et afklaringskursus af 5 x 3 timers varighed fordelt over 2 uger. Sagsbehandler fra lokalkontor/forsøgsbydelens socialcenter (ansvarlig) samt medarbejdere fra projekt Afz og Sygedagpengeprojektet indgår i projektet. Der forudsættes et tæt samarbejde med praktiserende læge, arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen. Projektperioden er fastsat til 1. juni 1999 – 31. december 2001 og projektet evalueres såvel midvejs som ved afslutningen. De anslåede udgifter pr. person anslås til ca. 1.000 kr. og der skønnes at være behov for ca. 2.000 pladser pr. år. Budget: 1999 2000 2001 1.170.000 2.000.000. 2.000.000 3. Rammer for anvendelse af de resterende puljemidler: Koordinationsudvalget ønsker, at de resterende puljemidler i 1999 (ca. 6,7 mill.kr.) reserveres til kommende projekter efter ansøgning, der afgøres efter følgende kriterier af et til formålet nedsat udvælgelsesudvalg: · Uddannelse af sagsbehandlere i de lokale centre, praktiserende læger og lægekonsulenter, tillidsrepræsentanter og relevante medarbejdere på virksomhederne, medarbejdere i de faglige organisationer og i A-kasserne. · Projekter for ansatte i Københavns Kommune, f. eks. med henblik på at forebygge fysisk nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet. · Projekter om virksomhedsrevalidering bl. a. i form af en intensiveret opfølgning af personer, der er i færd med virksomhedsrevalidering. · Særlige projekter med lokal forankring med fokus på udvikling og de ovenfor anførte problemstillinger. Udvælgelsesudvalget består af 2 medlemmer af koordinationsudvalget, 1 repræsentant fra de 4 forsøgsbydele og 1 repræsentant fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udvælgelsesudvalget får kompetence til at træffe afgørelse om projekter, der ikke rækker udover indeværende kalenderår. Evt. projekter, der strækker sig udover indeværende kalenderår skal forelægges for koordinationsudvalget, der træffer afgørelse om støtte. ØKONOMI Københavns Kommune er tilført 9.648.000 kr. i puljemidler i 1999. Staten har på landsplan foreløbigt afsat 145 mill.kr. i år 2000 og i hvert af de kommende år. Københavns Kommunes andel heraf forventes at udgøre ca. 14,5 mill.kr. Københavns Kommune forventes i forbindelse med administration af puljeordningen kompenseret med ca. 0,9 mill.kr. Der er tale om en udvidelse af budgetrammen for 1999, og de anførte 9.648.000 kr. + 900.000 kr., i alt 10.548.000 kr., skal udmøntes i form af en tillægsbevilling. Aktiviteten og rammeudvidelsen er under forudsætning af den statslige kompensation på 0,9 mill.kr. udgiftsneutral for kommunen. HØRING Der er ingen høringsforpligtelser. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk /Torben Brøgger J.nr. Ø144/99 Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved og ansøgning om tillægsbevilling. (Bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fremsender vedlagte redegørelse til Økonomiudvalget som "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved", at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der ydes tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 1999 på yderligere 6,1 mill.kr. til løsning af den midlertidige indkvarteringsopgave. BESLUTNING: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget tager redegørelsen om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering til efterretning, idet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets 2. indstillingspunkt erstattes af følgende: at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ydes en tillægsbevilling i 1999 til bevilling "Administration", konto 5.99.1 Tilskud til sociale formål på 6,1 mill. kr. til løsning af den midlertidige indkvarteringsopgave. Kassemæssig dækning for udgiften anvises på Økonomiudvalgets bevilling 6.51.3 Pulje uforudsete udgifter. Evt. yderligere merudgifter i 1999 skal afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede ramme." RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING I medfør af integrationsloven overgik der pr. 1. januar 1999 til Københavns Kommunes ansvar ca. 577 flygtninge. Kommunen overtog endvidere i løbet af 1998 ansvaret for 350 flygtninge. Af de i alt ca. 930 flygtninge var pr. 1. januar 1999 ca. 330 placeret i midlertidige indkvarteringer, herunder hoteller, større ejendomme, vandrerhjem og lignende. Medio april 1999 er fortsat indkvarteret 285 flygtninge i 18 midlertidige indkvarteringer. Til løsning af indkvarteringsopgaven har Borgerrepræsentationen d. 12. juni 1998 bevilget 12 mill.kr., hvoraf ca. 4 mill.kr. var forbrugt ved udløbet af bevillingsåret 1998. Endvidere har Borgerrepræsentationen d. 14. januar 1999 foreløbigt bevilget 15,6 mill.kr. og besluttede i den forbindelse, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i maj måned over for Økonomiudvalget skal redegøre for indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering. Borgerrepræsentationen besluttede desuden, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget løser indkvarteringsopgaven som en bydækkende opgave. Behovet for midlertidig indkvartering og udgifterne derved har som forventet et omfang, så tillægsbevillingen af 14. januar 1999 vil være forbrugt før udgangen af 1999. Der er til dækning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets merudgifter ved midlertidig indkvartering af flygtninge i 1999 behov for en ny tillægsbevilling på ca. 6,1 mill.kr. Udgifterne vil skulle disponeres tidligt på året, for at der snarest kan planlægges og indgås bindende aftaler for at sikre den mest sammenhængende og økonomisk-rationelle løsning, og det er derfor af væsentlig betydning, at tillægsbevillingen ydes snarest. ØKONOMI Der er behov for i tillæg til de allerede bevilgede 15,6 mill.kr. at søge om tillægsbevilling af 6,1 mill.kr. til dækning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets merudgifter ved løsning af opgaven vedrørende midlertidig indkvartering af flygtninge i 1999. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved. Grethe Munk /Torben Brøgger J.nr. Ø104/99 20. BT 148/99 J.nr. 631.0013/99 Den 28. april 1999 Kommunal garanti for realkreditlån INDSTILLING OG INDSTILLING Bygge-og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge-og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til over for Nykredit A/S at afgive garanti for 100% af realkreditlån, der optages af afdeling Nørrebro Vænge under Boligselskabet AKB, København til delvis finansiering af udgiften ved tagudskiftning på afdelingens ejendom. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 28. april 1999 Anbefalet. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." RESUMÉ Hermed fremsættes forslag om, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afgive 100% garanti for realkreditlån, anslået til 11.410.000 kr., der optages af afd. Nørrebro Vænge under Boligselskabet AKB, København i forbindelse med udskiftning af tag på afdelingens ejendom, matr.nr. 5748-5749, Udenbys Klædebo Kvarter. SAGSBESKRIVELSE I mødet den 14. juni 1990 (BF 1990,p. 1119-1123) tiltrådte Borgerrepræsentationen Magistratens forslag om bemyndigelse til Overborgmesteren til at meddele tilsagn om kommunelån, ydelsesstøtte samt garanti for indekslån på de i ældreboligloven fastsatte vilkår, samt til at godkende endeligt projekt og anskaffelsessum for ombygning af det indtil da kommunen tilhørende pensionistboligkompleks, der samtidig blev tiltrådt overdraget til en afdeling under Boligselskabet AKB, København. Nørrebro Vænge består af 5 stk. 5-etages blokke med - efter ombygningen- 349 ældreboliger samt et kommunalt serviceareal. I forbindelse med ombygningen blev der udarbejdet en tilstandsrapport om ejendommen, hvori denne blev vurderet egnet til ombygning til ældreboliger. I tilstandsrapporten anførtes om taget, der stammer fra ejendommens opførelse i 1942-43 bl.a., at der i blok 1, 2 og 3 var sket understrygning med polyurethan i stedet for mørtel, hvilket var uheldigt, da hæftningen efterhånden ville slippe mørtelen. Ligeledes anførtes, at der i blok 3 var konstateret mindre insektangreb, dog uden risiko for trækonstruktionernes bæreevne. På baggrund af tilstandsrapportens konklusioner indgik en tagudskiftning ikke i det daværende ombygningsprojekt, der i øvrigt blev gennemført til den af Boligministeriet fastsatte økonomiramme for støttet ældreboligbyggeri. Efterfølgende er der imidlertid konstateret et stærkt stigende reparationsbehov, hvorfor der i 1996 blev iværksat en undersøgelse af tagets tilstand. I en ny tilstandsrapport fra april 1996, udarbejdet af arkitekt maa. Peter Olsson Aps. konkluderes, at taget er i en sådan tilstand, at det bør udskiftes. I tilstandsrapporten er angivet 3 løsningsmodeller, henholdsvis · forebyggende vedligeholdelse og levetidsforlængende foranstaltninger, · udskiftning af alle tegltagene, og · kombineret udskiftning og opretning. Boligselskabet har på denne baggrund – kombineret med en økonomisk og tidsmæssig vurdering – konkluderet, at taget bør udskiftes i sin helhed og har på grundlag heraf ansøgt om godkendelse af renoveringsarbejderne og den deraf afledte finansiering og lejeforhøjelse. Den samlede udgift til tagudskiftningen er kalkuleret til 16.970.000 kr., hvoraf 5.560.000 kr. påtænkes finansieret med henlagte midler, mens resten – 11.410.000 kr. – påtænkes finansieret gennem optagelse af et 30-årigt realkreditlån. Nykredit A/S oplyser, at ejendommens belåningsværdi er beregnet til 137.892.000 kr. Da kontantværdien af prioriteter foran det ønskede lån er beregnet til 250.000.000 er det efter herom gældende regler nødvendigt, at låneoptagelsen garanteres. Projektet, finansieringen og den dermed forbundne lejeforhøjelse på godt 35 kr./m² er godkendt af beboerne på et afdelingsmøde og af boligorganisationens bestyrelse. Huslejeniveauet i afdelingen var i 1998 knap 700 kr./m² . Kommunens teknikere kan tiltræde, at tagudskiftningen gennemføres med bemærkning om, at der samtidig bør ske udskiftning af ældre zinktagrender, samt at der – om muligt – bør ske genbrug af de teglsten, der har være mørtelunderstrøgne . Af hensyn til afdelingens økonomi finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at der i denne sag bør gives en kommunal garanti på 100% af det omtalte lån, idet tilføjes, at et 30-årigt realkreditlån ikke vil skabe problemer i relation til den på ejendommen tinglyste tilbagekøbsdeklaration med ret for kommunen til at tilbagekøbe ejendommen i år 2060. Økonomi Kommunens udstedelse af garanti er en eventualforpligtelse, der ikke umiddelbart medfører nogen belastning af kommunens økonomi. / Knud E. Rasmussen J.nr. Ø123/99 11. BT 172/99 J.nr. 620.0011/98 Den 5. maj 1999 Administrationsudgifter ved tilvejebringelse af genhusningslejligheder i forbindelse med byfornyelse INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der meddeles en tillægsbevilling på 0,5 mill. kr. i 1999 til Plandirektoratet, konto 6.51.1, og at Bygge- og Teknikudvalgets ramme hæves 1,0 mill. kr. i 2000 til dækning af udgifter til administration af en ny kommunal anvisningsordning i forbindelse med tilvejebringelse af genhusningslejligheder til byfornyelsen, samt at den praktiske administration af ordningen varetages af SBS Byfornyelse som konsulent for kommunen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 1999 Det første "at": Anbefalet med følgende tilføjelse: "Beslutningen iværksættes pr. 1. oktober 1999. Indtil da bemyndiges forvaltningen til at forhandle med private udlejere og med de almene boligselskaber med henblik på indgåelse af samtidige, frivillige aftaler vedrørende genhusning. Resultatet af forhandlingerne forelægges Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien 1999". Det andet "at": Ikke anbefalet. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget indstiller følgende tre at-punkter til Borgerrepræsentationen 1. at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at forhandle med private udlejere og med de almene boligselskaber med henblik på indgåelse af samtidige, frivillige aftaler vedrørende genhusning. Resultatet af forhandlingerne forelægges Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien. 2. at Bygge- og Teknikudvalget ikke meddeles den af Bygge- og Teknikudvalget anbefalede tillægsbevilling til dækning af udgifter til administration af anvisningsordningen i forbindelse med tilvejebringelse af genhusningslejligheder til byfornyelsen. 3. at Bygge- og Teknikforvaltningen i stedet ved fremlæggelsen af forhandlingsresultatet med de private udlejere og de almene boligselskaber i efteråret 1999 udarbejder et forslag, der anviser kassemæssig dækning for administrationsudgifterne inden for Bygge- og Teknikudvalgets rammer." RESUMÉ I henhold til Borgerrepræsentationens bemyndigelser af henholdsvis 13. juni 1991 og 28. august 1997 har Bygge- og Teknikforvaltningen nu besluttet at iværksætte byfornyelseslovgivningens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 3. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme i særligt udpegede bydele med henblik på at kunne opfylde kommunens genhusningsforpligtelser i forbindelse med byfornyelsen. Der er tale om en ny administrativ opgave, som forudsætter en særlig ekspertise og tilførsel af yderligere økonomiske resurser. Opgaven består i modtagelse af anmeldte ledige lejligheder, besigtigelse af lejlighederne, vurdering af lejlighedernes anvendelighed, tilbagemelding til ejeren og kontrol af anvisningsforpligtelsens overholdelse, alt afviklet inden for et kort tidsinterval. På denne baggrund foreslås det, at der gives den nødvendige tillægsbevilling til administration af anvisningsordningen, og at den praktiske udførelse heraf overdrages til SBS Byfornyelse som konsulent for kommunen. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 13. juni 1991 (B.F. 1991, s. 1142 – 1151) bemyndigede Borgerrepræsentationen magistraten til efter behov at iværksætte bestemmelserne i den tidligere byfornyelseslovs § 42 om tilvejebringelse af erstatningsboliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse, og i mødet den 28. august 1997 (B.F. 1997, s. 2082 – 2105) tog Borgerrepræsentationen til efterretning, at magistraten i henhold til bemyndigelsen fra 1991 vil bringe bestemmelsen i anvendelse. Ifølge den tidligere byfornyelseslovs § 42, kan kommunalbestyrelsen bestemme, dels at almene boligorganisationer med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til rådighed som erstatningsboliger, og dels at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed. Samtidig skal kommunen træffe beslutning om at stille halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme til rådighed som erstatningsbolig. Bestemmelserne i § 42 er gældende for byfornyelsesbeslutninger truffet inden den 1. januar 1998, og hvortil By- og Boligministeriet har meddelt bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1. juli 1998. Den nye byfornyelseslovs § 146 indeholder i princippet de samme bestemmelser som den tidligere lovs § 42 bortset fra, at anviste lejligheder nu også kan anvendes til midlertidig genhusning i forbindelse med byfornyelsesarbejdernes gennemførelse. Genhusningsbehovet inden for de næste 2-3 år er opgjort til ca. 1.400 genhusninger på årsbasis, heraf ca. 500 permanente og 900 midlertidige. Efter en vurdering af genhusningsbehovet samt drøftelser med repræsentanter for byfornyelseselskaberne, den almene sektor og de private udlejningsejendomme i kommunen, har forvaltningen nu truffet beslutning om at bringe ovennævnte bestemmelser i byfornyelseslovgivningen i anvendelse overfor de private udlejningsejendomme, der er beliggende i de bydele, hvor efterspørgslen på genhusningsboliger er størst. Det betyder, at ejerne af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder, som er beliggende i bydelene Indre by, Christianshavn, Indre Østerbro, Indre og Ydre Nørrebro, Vesterbro, Sundby Nord og den forreste del af bydelen Vest-amager (Islands Brygge), skal stille hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsboliger i forbindelse med byfornyelsen. Det bemærkes herved, at kommunens beboelsesejendomme som bekendt er afhændet til Ejendomsselskabet TOR I/S, at der efter Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er indgået aftale med den almene boligsektor om at stille hver 3. ledige lejlighed i denne sektor til rådighed for en egentlig boligsocial anvisning, samt at der ifølge By- og Boligministeriet ikke er krav om, at anvisningsretten efter byfornyelseslovgivningen skal iværksættes både for den almene og den private udlejningssektor. På baggrund af en opgørelse over antallet af private udlejningslejligheder i de udvalgte bydele, flyttehyppighed m.v. anslås ordningen at ville afkaste knap 2.000 ledige lejligheder på årsbasis. I henhold til den tidligere byfornyelselovs § 43 og den nuværende lovs § 147 påhviler det ejeren at anmelde hver 3. ledige lejlighed til kommunen senest 2 uger efter, at opsigelsen er sket, eller efter at udlejeren er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Samtidig er det fastsat, at kommunen senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet som erstatningsbolig. Et eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen. Endvidere kan en udlejer frit udleje en rettidigt anmeldt lejlighed, såfremt kommunen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden. Inden for den fastsatte frist på 2 uger efter modtagelsen af en anmeldt lejlighed, skal lejligheden besigtiges, dens anvendelig skal vurderes, herunder også i forhold til efterspørgslen, og efter en konkret stillingtagen skal der ske tilbagemelding til ejeren. Desuden vil ordningen forudsætte opfølgende kontrolforanstaltninger i et vist omfang. Der er tale om en ny administrativ opgave i kommunen, som ikke kan finansieres indenfor de økonomiske rammer efter byfornyelselovgivningen. Det betyder, at de nødvendige økonomiske resurser til løsning af opgaven skal tilvejebringes indenfor kommunens egne budgetrammer. Af hensyn til opgavens omfang og særlige indhold, herunder den fornødne praktiske erfaring med genhusningen, forudsætter forvaltningen, at der indgås aftale med SBS Byfornyelse, således at selskabet varetager den praktiske del af ordningen som konsulent for kommunen. Efter en frist på 3 måneder fra at beslutningen er annonceret i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde, træder ordningen i kraft. Det betyder, at den praktiske udmøntning af beslutningen først vil træde i kraft efter sommerferien. Udgiften for 1999 vil derfor udgøre i størrelsesordenen 500.000 kr. ekskl. moms, hvoraf ca. 100.000 kr. vil medgå til diverse opgaver i forbindelse med anvisningsordningens opstart, mens udgiften for år 2000 vil udgøre 1 mill. kr. ekskl. moms. Aftalen med SBS Byfornyelse indgås for 1½ år, og herefter må en forlængelse forventes at skulle i EU-udbud, men forvaltningen har ønsket at indvinde erfaringer med ordningen, før et sådant udbud foretages. De øvrige udgifter i forbindelse med genhusningen, herunder information, den konkrete anvisning, fornøden istandsættelse af genhusningslejligheder, flytteudgifter m.v. afholdes fortsat over rammerne for de enkelte byfornyelsesbeslutninger. /Knud E. Rasmussen Vedlægges: Notat af 20. april 1999 fra Ejendomsforeningen Danmark til Bygge- og Teknikudvalget om anvisningsret til private udlejningsejendomme. -udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. / Jens Jacobsen J.nr. Ø119/99 2. BT 163/99 J.nr. 2101.0016/95 Den 5. maj 1999 Forslag til ny aftale om afregning af parkeringsindtægter med staten INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation anbefaler, at godkende forslag til ny afregning af parkeringsindtægterne med staten. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 1999 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende sag søges gennemført." RESUMÉ Udvidelsen af muligheden for kommunal parkeringskontrol til alle landets kommuner betyder, at der er behov for at revidere den nuværende afregningsordning mellem staten og Københavns Kommune, så den svarer til ordningen i de øvrige kommuner. Ændringerne er forhandlet med trafikministeriet, og det vurderes, at det foreliggende udkast til aftale er det bedst opnåelige. Afregningen er opstillet således, at kommunens provenu i regnskab 1998 er ens efter den tidligere og den nye afregningsform. SAGSBESKRIVELSE Københavns og Frederiksberg kommuner overtog som et forsøg ansvaret for parkeringskontrollen pr. 1. januar 1992. I forbindelse med forhandlingerne mellem staten og kommunerne i 1998 blev det aftalt, at muligheden for kommunale parkeringskontrol skal udvides til alle landets kommuner. Det blev endvidere aftalt, at det skal være en frivillig ordning for kommunerne, og derfor var der behov for en aftale om fordeling af provenuet mellem staten og kommunerne. Den generelle fordeling mellem stat og kommuner er en ligelig fordeling af provenuet mellem staten og kommunerne, mens kommunerne afholder udgifterne forbundet med driften af parkeringsområdet. Det samme princip gælder for Københavns Kommunes aftale med staten, dog således at kommunen beholder 100 pct. af indtægterne vedr. de første 14,8 mill.kr., mens de resterende indtægter deles lige mellem staten og kommunen. I dag skelnes der mellem 2 typer af parkeringsafgifter ved afregning med staten. For den ene type parkeringsafgifter (overtrædelse af regler vedr. parkomater, billetter, tidsbegrænsninger mv.) beholder kommunen i dag det fulde provenu, mens kommunen får et fast gebyr for opkrævning af de øvrige parkeringsafgifter på 215 kr. pr. stk. Desuden betaler kommunen i dag staten et fast årligt beløb på 7 mill.kr. om året. Den nye ordning er konstrueret således, at kommunens provenu fra den nye ordning beregnet ud fra parkeringsafgifter i regnskab 1998 svarer til kommunens provenu i 1998 efter den gamle ordning. Grundbeløbet på 14,8 mill.kr. er fastlagt ud fra dette. Den nye ordning træder ifølge udkastet til aftale i kraft for afgifter der indbetales efter 1. januar 1999. Grundbeløbet på 14,8 mill.kr. reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. De økonomiske konsekvenser af en omlægning af ordningen afhænger af den fremtidige udvikling af parkeringsafgifter, samt fordelingen på afgiftstyper. Det vurderes, at den nye aftale stiller kommunen dårligere ved en udvidelse af parkeringsordningen til brokvarterne. Aftalen med Trafikministeriet vurderes at være den bedst opnåelige aftale ud fra de givne forudsætninger. Det foreslås derfor, at Borgerrepræsentationen tiltræder det foreliggende udkast til ny aftale om parkeringsordningen. BILAG VEDLAGT Udkast til ny aftale om parkeringsordningen fra Trafikministeriet. /Jens Jacobsen J.nr. Ø129/99 9. BT 170/99 J.nr. 631.0016/99 Den 5. maj 1999 Ansøgning om støtte til renovering af Øresundskollegiet INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget - under forudsætning af, at beboerne kan tilslutte sig projektet, dets finansiering og den nødvendige forhøjelse af boliglejen - bemyndiges til · at godkende projekt til renovering af ungdomsboliginstitutionens ejendom, · at meddele kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte alt med forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, · at meddele indeståelse for eventuelt underskud på Øresundskollegiets fremtidige drift, · at acceptere, at de til kollegiet tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer de ansøgte lån, og til · at godkende det endelige projekt og udgifterne hertil efter afholdt licitation, alt under forudsætning af, at det endelige projekt ikke afviger væsentligt fra det foreliggende. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 1999 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført i den foreliggende form." Der henvises til vedlagte oversigtsnotat. RESUMÉ De ansøgte arbejder omfatter renovering af tag, facader, fælleskøkkener, elevatorer, låsesystem, indgangspartier og vinduer, tætning af kælderydervægge, etablering af el- og vandbesparende foranstaltninger, individuelle el- og varmemålere, udskiftning af gulv i forsamlingslokalet og døre i blok M samt etablering af netværk i hele bebyggelsen. De samlede udgifter er anslået til 52.975.000 kr. Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler imidlertid, at der – henset til tidligere renoveringssag – alene gives tilsagn om ydelsesstøtte til udgifterne til anlægsarbejderne, idet udgifterne til almindelig vedligeholdelsesarbejder forudsættes afholdt over ungdomsboliginstitutionens drift. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kollegiet er opført i 1974 og indeholder 1.025 ungdomsboliger med et samlet areal på 47.060 m2. I årene omkring 1990 blev der endvidere ydet støtte til en renovering/modernisering, der angiveligt skulle have bragt kollegiet op til en standard, hvor der ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke ville være flere større renoveringsarbejder eller byggeskader, hvortil der kunne søges støtte. Der henvises i denne forbindelse til de i Borgerrepræsentationens møder den 21. juni 1990 og 21. marts 1991 tiltrådte indstillinger herom. Renoveringsarbejder Der er konstateret begyndende nedbrydning af eksisterende tagpap, hvorfor ansøgningen omfatter en total renovering af taget over blok M og af tagene over forsamlingslokalet, biblioteket samt gruppe og samtalerummene, hvor skaderne er størst. På tagene over blok A-L udføres reparation af skaderne, hvorefter nyt overpap udlægges på hele tagfladen. Vandnæserne i vinduespartierne er generelt i dårlig stand, og en udskiftning heraf vil være nødvendig for fortsat korrekt afvanding og beskyttelse af det resterende vindues-parti. Vinduerne bør i øvrigt ved samme lejlighed malerbehandles på ydersiden samt i false og på kanter. Betonelementerne ved terræn er, efter gentagne afvaskninger af graffiti, helt eller delvist ødelagt i overfladen. For i fremtiden at undgå graffiti herpå samt undgå, at fugebåndene mellem elementerne fjernes, foreslås der udført inddækning af det nederste betonelement. Inddækningen tænkes udført med eternitplader, hvilket giver mulighed for, at pladerne kan udskiftes enkeltvis. De eksisterende indgangspartier er stærkt nedslidte med begyndende råd i træværket, uhensigtsmæssigt fald på gulve, og den automatiske åbning af døre er utilstrækkelig, idet der kun er automatik på den ene af de to døre i hvert vindfang, hvilket angiveligt på grund af vindfangets ringe størrelse kan medføre, at f.eks. en kørestolsbruger bliver "fanget" mellem dørene. Der påtænkes opsat nye vindfang i glas/alu i samme størrelse som de eksisterende samt opsat automatisk døråbner på begge døre. Elevatorerne skal som følge af et nyt elevatorregulativ lovliggøres, således at der opsættes dobbeltdøre, 2-vejs kommunikation samt nød- og panikbelysning i alle elevatorer. På grund af vandindtrængen påtænkes der foretaget tætning på indersiden af kælder-ydervæggen i ingeniørgangen under blok A-H og M, hvilket vil stoppe/reducere vandgennemgangen i væggene. Dørene i svalegangen til de enkelte boliger i blok M slutter ikke tæt til karmen. Der har tidligere været foretaget påmontering af diverse tætningslister, hvilket dog ikke har vist sig som en holdbar løsning. De eksisterende karme tænkes derfor skåret af, og nye karme og glatte døre isættes. De nye døre er uden brevsprække, hvorfor centralt postsystem opsættes i stueetagen. Kollegiets låsesystem ønskes udskiftet, da cylindrene er meget slidte. Endvidere er det konstateret, at der i tidens løb er blevet lavet "piratkopier" af nøglerne. Cylindrene i samtlige hoveddøre påtænkes udskiftet, og der etableres kortlæsersystem på 30 døre til fællesarealer. Kortlæsersystemet tilsluttes en ny PC opstillet på ejendomskontoret. I fælleskøkkenerne er der ikke tilstrækkelig strøm, hvorfor kapaciteten udvides. Endvidere ønskes foretages jording af de i kollegiet eksisterende el-installationer. Der er yderligere projekteret med opsætning af elektroniske varmefordelingsmålere, der er forberedt for udvidelse, således at der nemt kan etableres måling af koldt og varmt brugsvand. Trægulvet i forsamlingslokalet "Sumpen" har været slebet ned så mange gange, at det er blevet tyndt, hvorfor dette påtænkes udskiftet til et lyst hårdtræsgulv. Endelig omfatter projektet installering af netværk af typen switched Ethernet i kollegiet, da beboerne ønsker adgang til Internettet. Samtidig "år 2000 sikres" telefoncentralen. Det anses efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse som hensigtsmæssigt, at projektets anlægsdel gennemføres. Følgende arbejder anses som anlægsarbejder: Installering af netværk, etablering af kortlæsersystem på døre, elektroniske el- og varmemålere, lovliggørelse af elevatorer, supplerende strøm i fælleskøkkener samt jording af el-installationer. For så vidt angår den øvrige del af projektet, er der for en stor del tale om almindelig vedligeholdelse, der – når henses til at ejendommen for få år siden med offentlig støtte blev renoveret – burde have været indarbejdet i ungdomsboliginstitutionens vedligeholdelsesplan for planlagt og periodisk vedligeholdelse af ejendommen. Bygge- og Teknikforvaltningen finder derfor alene at kunne anbefale støtte til udførelse af projektets forbedringsarbejder (det vil sige egentlig anlæg, hvortil ungdomsboliginstitutionen ikke efter loven har kunne henlægge). Med hensyn til de påtænkte vedligeholdelsesarbejder finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at ungdomsboliginstitutionen søger disse arbejder gennemført etapevis og finansieret over driften dels ved midlertidigt og et begrænset forbrug af de til henlæggelserne svarende likvide midler, dels gennem forhøjelse af boliglejen til dækning af forøgede afskrivninger på deraf følgende driftsunderskud og retablering af likvide midler over en 5 års - periode. Projektets økonomi De samlede udgifter er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration kalkuleret til 52.975.000 kr. (prisbasis januar 1999). Håndværkerudgifter 43.000.000 kr. Omkostninger 9.975.000 kr. I alt 52.975.000 kr. Udgifterne til anlægsarbejderne, hvortil der foreslås ydet fuld støtte, er kalkuleret til: Håndværkerudgifter 23.162.000 kr. Omkostninger 5.644.000 kr. I alt 28.806.000 kr. Arbejderne påtænkes udbudt i begrænset udbud i hoved- og fagentreprise. For byggearbejderne gælder bl.a. bestemmelserne om pris og tid i Byggestyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991. Der er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke mulighed for, at udgifterne kan dækkes ved erstatning eller gennem forsikringer. DIS Bygge- og Ejendomsadministration oplyser endvidere, at de tekniske rådgivere ikke har medvirket ved kollegiets opførelse eller senere renoveringsarbejder. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 17. december 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A- tilsagn i 1999, kan igangsættes. Herved har ministeriet udvidet den pr. 4. juli 1998 indførte "godkendelsesordning" til også at omfatte 1999, idet dog støttede private andelsboliger ikke indgår i ordningen. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 1999 og omfatter sager vedrørende almene boliger (familie- ungdoms- som ældreboliger) samt større renoveringsprojekter vedrørende ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunen giver skema A-tilsagn i 1999. Såfremt ministeriet afslår at godkende kommunalbestyrelsens tilsagn, bortfalder tilsagnet. Kommunen skal i tilsagnet til bygherren tage forbehold for ministeriets godkendelse. I modsat fald kan kommunen risikere at hæfte for støtten i forhold til bygherren, hvis ministeriets godkendelse – og dermed den statslige støtte – ikke opnås. Ungdomsboliginstitutionens økonomi Ejendommen, der pr. 1. januar 1998 er vurderet til 172 mio. kr., heraf grundværdi ca. 38 mio. kr., har en bogført anskaffelsessum pr. 31. juli 1998 opgjort til ca. 266 mio. kr. Ejendommens prioriteter er pr. samme dato opgjort til ca. 237 mio. kr. Ungdomsboliginstitutionen har opsamlet en underbalance på ca. 2,7 mio. kr. De sidste års driftsresultater og budget 1998/99 er som følger: Driftsresultater i kr./m2 Resultat Resultat Budget Budget Norm 1996/97 1997/98 1998/99 1998/99 % (47.060 m2) I % Nettokapital 172 172 173 22 30 Offentlige og andre faste 77 78 85 11 15 Energi 145 146 155 19 4 Administration 32 34 33 4 6 Vedligehold 248 236 251 31 20 Henlæggelser -9 21 -9 -1 20 Diverse 43 38 29 4 10 Samlede udgifter 708 724 717 90 105 Erhvervsleje -1 -2 -2 0 Renteindtægter -38 -39 -38 -5 Diverse -18 -8 -7 -1 -5 Offentlig støtte -55 -55 -54 -7 Resultat -2 -15 0 0 Boligleje 593 605 617 77 Margin 183 23 Muligt lejeniveau 800 100 100 Værelseslejen, der ifølge budget for 1998/99 udgør gennemsnitlig 2.360 kr. pr. måned, svarende til 617 kr./m2 p.a., forventes at stige ca. 15 kr./m2 som følge af udgifterne til de projekterede anlægsarbejder, hvortil der foreslås ydet støtte. Ovennævnte underbalance svarer til 57 kr./m2 p.a. Hvortil kommer udgifterne til gennemførelse af ovennævnte vedligeholdelsesarbejder, i alt ca. 24 mio. kr. Finansiering I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100%) til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986. Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5. Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,4% af byggeudgifterne. Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet på funktion 05.65.94. Kommunal garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80% af ejendommens værdi. Med hensyn til kommunens garantiforpligtelse for lånet må der på grund af realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier påregnes garanti på indtil 100% af lånet, dvs. 28,8 mio. kr. Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration vil det lejeniveau, der følger af renoveringens gennemførelse, ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder. Høring Kommunens teknikere har udtalt, at de finder det rimeligt at gennemføre ovennævnte forbedringsarbejder, og der vil i forbindelse med støttetilsagnet blive stillet nærmere vilkår herom. Totaløkonomisk vurdering En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader. Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien. Bygherren har oplyst, at det ved etablering af forbedringsarbejderne er sikret, at installationerne er tilpasset krav til funktion og kvalitet, således at disse i videst muligt omfang er fremtidssikret. Der er ligeledes lagt vægt på ressourcebesparelser i forhold til forbruget af energi og dermed miljøforhold. / Knud Rasmussen J.nr. Ø130/99 10. BT 171/99 J.nr. 631.0015/99 Den 5. maj 1999 Ansøgning om støtte til renovering af Østervold Kollegiet INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget – under forudsætning af at beboerne kan tilslutte sig projektet, dets finansiering og den nødvendige forhøjelse af boliglejen – overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende projekt for renovering/modernisering af Østervold Kollegiets ejendom, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån samt andel af ydelsesstøtte alt med forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, at meddele indeståelse for eventuelle underskud på kollegiets fremtidige drift, at acceptere, at de til kollegiet tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer det ansøgte renoveringslån, og at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 1999 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført i den foreliggende form." Der henvises til vedlagte oversigtsnotat. RESUMÉ DIS Bygge- og Ejendomsadministration har for DSI Østervold Kollegiet fremsendt skema A til godkendelse af et renoverings/moderniseringsprojekt, der omhandler facader, vinduer, tag, tagterrasse, fælleskøkkener, varmeanlæg, baderum, toiletter, fælles gangarealer, låsesystem samt gårdareal. Sagen var på dagsordenen for udvalgets møde den 28. april 1999, men blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kollegiet er opført i 1974, og bebyggelsen består af en 6-etages ejendom med udnyttet tagetage med kviste mod Østervoldgade og tagterrasse mod gården samt kælder. Ejendommen indeholder 133 boliger - alle 1-rums boliger med eget bad/toilet og fælleskøkkener på hver etage. Etagearealet andrager i alt 3.678 m2. Oversigtskort er vedlagt som bilag 1. Renoveringsarbejder Facaderne renoveres ved udskiftning af lette facadeelementer og ved udskiftning af vinduer i begge facader. Nye brystningselementer ekstraisoleres, og der isoleres foran eksisterende betonfacadeelementer, som dermed ligeledes indklædes. Vinduer udføres som træ/alu vinduer med lavenergi/lydtermoruder. Der indsættes endvidere lyddæmpende friskluftsventiler. Kviste renoveres på samme måde. Hoveddør udskiftes og der udføres fugereparationer om nødvendigt. Mod gården etableres der glaskarnap ud for fælleskøkkener. Eksisterende tagpap udskiftes. Tagterrasse forsynes med ny belægning, og der etableres en åben overdækning med lette tagplader. I fælleskøkkener udskiftes elementer, blandingsbatterier, loft, emhætter, gulvbelægning og dør til gang. Der foretages diverse ændringer og udskiftninger på varmeanlæg. Toiletter udskiftes til 2-skyls toiletter. Baderum i kælder renoveres ved udskiftning af fliser og vådrumstætning. Gulvbelægning i gange udskiftes, og der etableres nyt låsesystem. Der etableres grønt udeareal i gårdrummet, hvilket forudsætter nedlæggelse af eksisterende parkeringspladser. Facadetegninger og etageplan vedlægges som bilag 2, 3 og 4. Arbejderne forventes påbegyndt 1. september 1999 og afsluttet 1. april 2000. Projektets økonomi De samlede udgifter er ifølge skema A ansøgningen kalkuleret til 15.808.000 kr. (prisbasis juli 1998) Grundudgifter (anlæg af friarealer) 612.000 kr. Håndværkerudgifter 12.043.000 kr. Omkostninger 3.153.000 kr. I alt 15.808.000 kr. Arbejderne påtænkes udbudt i hovedentreprise. For byggearbejderne gælder bl.a. bestemmelserne om pris og tid i Byggestyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991. Der er ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke mulighed for, at udgifterne kan dækkes ved erstatning eller gennem forsikringer. De tekniske rådgivere har ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration ikke medvirket ved kollegiets opførelse eller senere renoveringsarbejder. Projektet er omfattet af By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 17. december 1998 om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri. I henhold hertil har By- og Boligministeriet vetoret til at afgøre, hvorvidt de projekter, hvortil kommunen meddeler skema A- tilsagn i 1999, kan igangsættes. Herved har ministeriet udvidet den pr. 4. juli 1998 indførte "godkendelsesordning" til også at omfatte 1999, idet dog støttede private andelsboliger ikke indgår i ordningen. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 1999 og omfatter sager vedrørende almene boliger (familie- ungdoms- som ældreboliger) samt større renoveringsprojekter vedrørende ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunen giver skema A-tilsagn i 1999. Såfremt ministeriet afslår at godkende kommunalbestyrelsens tilsagn, bortfalder tilsagnet. Kommunen skal i tilsagnet til bygherren tage forbehold for ministeriets godkendelse. I modsat fald kan kommunen risikere at hæfte for støtten i forhold til bygherren, hvis ministeriets godkendelse – og dermed den statslige støtte – ikke opnås. Ungdomsboliginstitutionens økonomi Ejendommen, der pr. 1. januar 1999 er vurderet til 9,45 mio. kr., heraf grundværdi ca. 3,4 mio. kr., har en bogført anskaffelsessum pr. 31. juli 1998 opgjort til ca. 12,8 mio. kr. Restgælden pr. samme dato på de i ejendommen indestående prioriteter udgør ca. 11,7 mio. kr. Ungdomsboliginstitutionen har opsamlet en underbalance på ca. 0,4 mio. kr. svarende til 100 kr./m2. De sidste års driftsresultater og budget 1998/99 er som følger: Driftsresultater i kr./m2 Resultat Resultat Budget Budget Norm 1996/97 1997/98 1998/99 1998/99 % (3.678 m2) I % Nettokapital 115 115 115 16 30 Offentlige og andre faste 78 71 82 12 15 Energi 133 132 147 21 4 Administration 58 60 65 9 6 Vedligehold 291 257 344 49 20 Henlæggelser 12 38 -54 -8 20 Diverse 55 56 51 7 10 Samlede udgifter 742 730 750 107 105 Erhvervsleje -12 -11 -12 -2 Renteindtægter -39 -30 -30 -4 Diverse 0 0 0 0 -5 Offentlig støtte -72 -72 -71 -10 Resultat 16 20 0 0 Boligleje 636 636 637 91 Margin 63 9 Muligt lejeniveau 700 100 100 Værelseslejen, der ifølge budget for 1998/99 udgør gennemsnitlig 1.470 kr. pr. måned, svarende til 637 kr./m2 p.a., forventes at stige netto godt 60 kr. pr. m2 som følge af udgifterne til de projekterede arbejder, idet der samtidig afsluttes afvikling af opsamlet underskudssaldo, ligesom der forventes energimæssige besparelser som følge af facaderenoveringen/vinduesudskiftningen. Finansiering I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboligforeninger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100%) til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986. Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5. Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,4% af byggeudgifterne. Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet på funktion 05.65.94. Kommunal garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80% af ejendommens værdi. Med hensyn til kommunens garantiforpligtelse for lånet må der på grund af realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier påregnes garanti på indtil 100% af lånet, dvs. 15,8 mio. kr. Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionens fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Ifølge DIS Bygge- og Ejendomsadministration vil det lejeniveau, der følger af renoveringens gennemførelse ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder. Høring Kommunens teknikere udtaler, at de finder de ansøgte renoveringsarbejder rimelige at gennemføre, idet dog diverse detailtegninger samt nærmere redegørelse for valg af materialer og farver på udvendige bygningsdele forudsættes indsendt til godkendelse. Der tages forbehold for den planlagte indretning af grønne friarealer, idet der ikke foreligger det nødvendige tegningsmateriale, ligesom der ikke er søgt tilladelse til nedlæggelse af parkeringspladserne. Det forudsættes, at der opnås byggetilladelse til renoveringsarbejderne, herunder dispensation fra bygningslovgivningen som følge af karnapper ved fælleskøkkener. Endvidere påpeges det, at der i projektet ikke er medregnet udgifter til asbestarbejder i forbindelse med ombygningen af varmeanlægget. Endelig forekommer det afsatte teknikerhonorar på 15% af håndværkerudgifterne noget højt, hvilket der må redegøres nærmere for ved skema B. Totaløkonomisk vurdering En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader. Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien. Bygherren har oplyst, at konstruktioner, materialer og indbygningselementer er valgt ud fra høje krav til stabilitet, funktion og kvalitet med henblik på minimering af fremtidige vedligeholdelsesomkostninger og ressourceforbrug. Installationer er ligeledes tilpasset krav til funktion og kvalitet samt ønsket om ressourcebesparelser. Endvidere fremhæver bygherren, at ændring i facadernes udformning med forøget lysareal samt glaskarnap i fælleskøkkener tilfører bygningen et arkitektonisk løft, men også det funktionelle tilgodeses ved større lysmæssig åbenhed samt reduktion af det fra gade og jernbane hidhørende støjniveau.. BILAG VEDLAGT 1 Oversigtskort 2 Facadetegning – gade 3 Facadetegning – gård 4 Etageplan - udsendt med dagsordenen for udvalgsmødet den 28. april 1999. /Knud E. Rasmussen J.nr. Ø132/99 21 . BT 203/99 J.nr. 21151.0008/99 Den 19. maj 1999 Etablering af cykelstier i Hammerichsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedlagte projektforslag vedtages, og at der gives en kapitalbevilling på 6,0 mill. kr. (konto 2.22.3) – fordelt med 2,2 mill. kr. i 1999 og 3,8 mill. kr. i 2000. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Søren Pind (V) tog forbehold ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede kassemæssige dækning, idet der gøres opmærksom på, at forslaget har som konsekvens, at ca. 23 betalingsparkeringspladser i Indre By nedlægges." RESUMÉ Projektforslaget omhandler omprofilering af Hammerichsgade på strækningen mellem Ved Vesterport til H.C. Andersens Boulevard. Der etableres cykelstier i begge sider og der etableres et smalt fortov i vestsiden langs banegraven. I krydset ved Kampmannsgade forbindes fortovene langs banegraven med et nyt fodgængerfelt. Projektforslaget indebærer, at de 57 eksisterende p-pladser med skråparkering på strækningen langs banegraven nedlægges og erstattes af længdeparkering for ca. 34 biler. I modsatte side bibeholdes den nuværende længdeparkering på i alt ca. 33 pladser. Parkeringspladserne kan kun benyttes uden for myldretidstrafikken. Der plantes ikke nye træer til erstatning for de elmetræer, der for nylig blev fældet på grund af elmesyge, da det på grund af manglende plads ikke er muligt at skabe fornuftige vækstbetingelser for erstatningstræer. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det foreliggende projektforslag er resultatet af en lang proces, hvor Borgerrepræsentationen tidligere har drøftet udformningen af Hammerichsgade (BR 565/95). I 1997 ønskede det daværende Byplan- og Trafikudvalg at få udarbejdet et forslag til nedlæggelse af eksisterende skråparkering og etablering af cykelstier. I forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets drøftelser af projekter på Vejafdelingens anlægsramme i 1999 har udvalget anmodet om konkret forslag til etablering af cykelsti i Hammerichsgade. Projektbeskrivelse Strækningen Ved Vesterport – Kampmannsgade Der foreslås en kørebanebredde på 2 x 6,00 m (med to kørespor i hver retning), så der er mulighed for at etablere længdeparkering. I begge sider etableres cykelsti med en bredde på 1,9 m. Ud mod banegraven etableres et smalt fortov på ca. 1,7 meter. Strækningen Kampmannsgade – H.C. Andersens Boulevard Der foreslås en kørebanebredde på 2 x 5,25 m, hvilket muliggør opretholdelse af længdeparkeringen. Fortov og cykelsti etableres tilsvarende den foregående strækning. Der vil være den samme kørebanebredde som i dag i myldretiden. Begge strækninger foreslås anlagt med "Københavnerfortov" (fortovsfliser med bånd af chaussésten i granit). Cykelstier og kørebane udføres traditionelt med asfalt. Mellem cykelsti og hhv. fortov og kørebane anvendes kantsten af nordisk granit eller tilsvarende. Bredderne af fortov og cykelsti ud for busstoppestederne er mindre end de anbefalede minimumsbredder Krydset ved Kampmannsgade "strammes op", bl.a. ved at der etableres et fodgængerfelt i krydsets vestside, således at fodgængere, der benytter fortovet langs banegraven, også kan krydse Kampmannsgade. Belysningsanlægget er på hele strækningen forudsat ændret fra gittermaster med luftarmaturer til belysningsmaster – formentligt 9 m høje rørmaster. Den endelige placering - samt valg af standertype - fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Der er forudsat ændringer af signalanlæggene i de tre kryds, projektet berører, da de wireophængte signalanlæg forventes at skulle nedtages. De konkrete ændringer fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Parkeringsforhold Strækningen Ved Vesterport – Kampmannsgade Eksisterende skråparkering mod banegraven erstattes med længdeparkering. Eksisterende længdeparkering mod Palads bibeholdes. Der bliver således mulighed for længdeparkering i begge sider med følgende restriktioner: Standsningsforbud 7-9 og 15-18 og p-forbudt 9-15 (8-14). Strækningen Kampmannsgade – H.C. Andersens Boulevard Eksisterende skråparkering mod banegraven erstattes med længdeparkering. Der bliver følgende restriktioner: Standsningsforbud 7-9 og 15-18. Eksisterende længdeparkering langs bygningssiden bibeholdes med følgende restriktioner: Standsningsforbud 7-9 og 15-18 og p-forbudt 9-15. For hele strækningen Ved Vesterport – H.C. Andersens Boulevard betyder projektet, at der langs banegraven bliver plads til ca. 34 biler – dvs. der er fjernet plads til ca. 23 biler. På den modsatte side bibeholdes de nuværende pladser – i alt ca. 33. Ledningsarbejder Samtlige ledningsejere har fremsendt oplysninger om eksisterende ledninger i området. På baggrund af en gennemgang af disse, forventes der ikke behov for større ledningsomlægninger som følge af projektet udover ændring af det eksisterende belysningsanlæg som beskrevet ovenfor. Økonomi Der er på Vejafdelingens anlægsramme (konto 2.22.3) budgetteret med en projektudgift på 6,0 mill. kr. – fordelt med 2,2 mill. kr. i 1999 og 3,8 mill. kr. i 2000. Heraf er afsat 0,9 mill. kr. til ændring af belysningsanlæg og ændring af signalanlæg. Eventuel omlægning af ledninger mv. forudsættes betalt af ledningsejerne i henhold til "gæsteprincippet". Høring Projektet har været drøftet med politiet, som ikke havde nogle indvendinger mod projektet. BILAG VEDLAGT Skitseforslag i 1:1.000 /Jens Rørbech Københavns Kommune Økonomiforvaltningen J.nr. Ø134/99 §12- ERKLÆRING 26. maj 1999 2. kontor/EKA københavnernes grønne regnskab 1998. Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget har anmodet om Økonomiudvalgets udtalelse i følgende sag: Københavnernes grønne regnskab 1998. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at Københavnernes grønne regnskab 1998 godkendes med den af Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte tilføjelse." Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen J.nr. Ø134/99(Bygge- og Teknikudvalget) 23 . BT 205/99 J.nr. 29.0029/99 Den 19. maj 1999 Københavnernes grønne regnskab 1998 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende "Københavnernes grønne regnskab 1998". Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 1999 Anbefalet RESUMÉ Nærværende indstilling er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen. og fremlægges også i Miljø- og Forsyningsudvalget. Det er regnskabets formål at informere borgerne om: · miljøbelastningen i København fra de udvalgte miljøindikatorer · kommunens mål og målsætninger på de udvalgte miljøindikatorer · hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet, samt · hvordan borgerne selv kan bidrage, på en måde der både er overkommelig og effektiv. Det grønne regnskab for 1998 er videreudviklet i forhold til de to forrige regnskaber. Som noget nyt er også "de bløde" forvaltninger inddraget i arbejdet, hvilket har resulteret i et opslag om, at "Miljøhensyn er mere holdning end teknik". Desuden er det gjort nemmere for borgerne at vurdere deres ressourceforbrug ved at sammenligne eget forbrug med kommunens nøgletal for ressourceforbruget. Endvidere peges der i 1998-regnskabet på en række kollektive handlemuligheder for at forbedre miljøet i byen. Det fremgår også af 1998-regnskabet, at der i nogle bydele er kommet gang i udarbejdelsen af lokale grønne regnskaber, og på den baggrund kommer kommunen med 10 gode råd til borgere, der vil arbejde med lokale grønne regnskaber. I 1999 forventes et nyt: "Råd for bæredygtig udvikling i København" nedsat. I de kommende år vil rådet forelægge nye mål og indikatorer til politisk beslutning. De kommende grønne regnskaber vil blive udarbejdet på den baggrund. "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil blive trykt i et oplag på 10.000 eksemplar på dansk og 5.000 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydelene, lokale Agenda 21-grupper, de grønne guider, kvarterløftområderne, samt bestyrelser i andels-, ejer- og lejeboligforeninger. Desuden vil "Københavnernes grønne regnskab 1998" blive lagt på kommunens hjemmeside på Internettet, og således også ad denne vej komme ud til en bred offentlighed. Sideløbende med "Københavnernes grønne regnskab 1998" er der udarbejdet "Københavns Kommunes grønne regnskab 1998", som beskriver miljøbelastningen fra virksomheden Københavns Kommunes aktiviteter. Københavns Kommunes grønne regnskab indgår som et led i det økonomiske regnskab og beretning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Den 28. marts 1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af grønt regnskab i København. Det blev besluttet, at kommunen udarbejder et grønt regnskab, der er defineret gennem sine hensigter og mål, og ikke ved sit omfang og specifikationsgrad. Det forudsættes således, at udformningen og indholdet af det grønne regnskab skulle udvikle sig løbende efter de indvundne erfaringer. Det grønne regnskab skulle ligeledes ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at fastlægge kommunens Agenda 21-aktiviteter, jf. den daværende magistrats redegørelse for Agenda 21- aktiviteter i Københavns Kommune (BF.1995, s. 3343-45). Det er regnskabets formål at informere borgerne om: · miljøbelastningen i København fra de udvalgte miljøindikatorer · kommunens mål og målsætninger på de udvalgte miljøindikatorer · hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet, samt · hvordan borgerne selv kan bidrage, på en måde der både er overkommelig og effektiv. Som opfølgning på Budgetudvalgets udvalgsbetænkning om grønne regnskaber udgav Københavns Kommune i forsommeren 1997 "Københavnernes grønne regnskab 1996". På Borgerrepræsentationens møde den 19. juni 1997 blev "Københavnernes grønne regnskab 1996" fremlagt. Det blev her foreslået, at de valgte miljøindikatorer blev kommenteret, så læseren kunne se, om det gik "godt" eller "skidt". Vigtigheden af, at læseren kan følge tendensen over tid og i forhold til mål, blev understreget. "Københavnernes grønne regnskab 1997" blev den 9. juni 1998 behandlet i Økonomiudvalget, som anbefalede, at sagen indstilles til behandling i Borgerrepræsentationen med den bemærkning, at forvaltningen anmodes om at vurdere, hvordan alle kommunale områder kan inddrages i det grønne regnskab. Borgerrepræsentationen godkendte den 17. juni 1998 Økonomiudvalgets indstilling. "Københavnernes grønne regnskab 1998" I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sidste års grønne regnskab blev det besluttet, at man ved udarbejdelsen af regnskabet for 1998 skulle søge at inddrage alle kommunale områder i regnskabet. Derfor blev arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelse af "Københavnernes grønne regnskab 1998" nedsat med repræsentanter fra alle syv forvaltninger. Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har stået for koordineringen. Resultatet blev, at der er tilføjet et helt nyt afsnit i regnskabet, "Miljøhensyn i forandring". Her omtales kvarterløftprojekter, miljøorienteret byggeri, torvedage på Blågårds plads, grønt flag - grøn skole og økologisk mad i daginstitutioner. Ellers omfatter "Københavnernes grønne regnskab 1998" følgende temaer: Energi, Vand, Affald, Trafik, De grønne områder, samt De "blå" områder (spildevand, søer m.v.). Disse temaer er udvalgt udfra, at det er her, borgerne har mulighed for at sammenligne deres eget ressourceforbrug med de målsætninger, som kommunen stiller op. Det er et håb, at "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil inspirere borgerne til at opstille lokale miljømålsætninger og handle ud fra disse. Derfor er der i år lagt vægt på kollektive handlemuligheder for at begrænse ressourceforbruget i modsætning til regnskabet for 1997, som lagde op til individuelle handlemuligheder. I de sidste års regnskaber præsenteres ressourceforbrug m.v. for følgende tre områder: Et kvarter i Vanløse, et kvarter på Østerbro og et område i Holmbladsgadekvarteret på Amager. Disse tre boligområder repræsenterede forskellige boformer, som er typiske for København. Herved var der mulighed for at sammenligne sit eget ressourceforbrug med en husstand, der minder om ens egen. Endvidere var det intentionen at optrappe kommunens lokale agenda 21-arbejde i disse områder. Det har efterfølgende vist sig, at det lokale agenda 21-arbejde er vokset op i helt andre områder, såsom på Indre Nørrebro, Christianshavn, Islands Brygge og i de tre kvarterløftområder. I forbindelse med fremskaffelse af data til 98-regnskabet har man derfor vurderet, at det ville være nemmere for borgerne at vurdere deres ressourceforbrug ved at sammenligne eget forbrug med kommunens nøgletal. Måltallene i "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil også kunne anvendes lokalt i forbindelse med udarbejdelse af lokale grønne regnskaber og miljøhandlingsplaner. På den baggrund kommer kommunen i 1998-regnskabet med 10 gode råd til borgerne om udarbejdelse af lokale grønne regnskaber. Gennem det sidste år har både Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen oplevet et boom i antallet af anmodninger om lokale data for el, gas, varme, vand, affald, trafik, byøkologi m.v. De to forvaltninger hjælper gerne borgere med at fremskaffe data samt med oplysninger om, hvordan man udarbejder grønne regnskaber. Sideløbende med "Københavnernes grønne regnskab 1998" er der udarbejdet "Københavns Kommunes grønne regnskab 1998", som beskriver miljøbelastningen fra virksomheden Københavns Kommunes aktiviteter. Københavns Kommunes grønne regnskab indgår som et led i kommunens økonomiske regnskab og beretning. "Københavnernes grønne regnskab" fremover Der vil i de kommende år ske en videreudvikling af "Københavnernes grønne regnskab". Regnskabet udarbejdes en gang årligt og udkommer i maj/juni måned. "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil blive trykt i et oplag på 10.000 eksemplarer på dansk og 5.000 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydelene, lokale Agenda 21-grupper, de grønne guider, kvarterløftområderne, samt bestyrelser i andels-, ejer- og lejeboligforeninger. Desuden vil "Københavnernes grønne regnskab 1998" blive lagt på kommunens hjemmeside på Internettet, og således også ad denne vej komme ud til en bred offentlighed. Både københavnernes og de lokale grønne regnskaber bør betragtes som et redskab til at sætte en proces i gang, hvor regnskaber danner baggrund for at opstille miljømål, som borgerne løbende kan handle ud fra for at reducere resourceforbruget, evaluere forløbet og opstille nye miljømål. Der vil løbende ske en vurdering af de temaer og miljøindikatorer, som præsenteres i det grønne regnskab. I "Københavnernes grønne regnskab 1997" lagde man op til, at borgerne skulle have mulighed for at kigge kommunen efter i kortene og melde tilbage til kommunen med forslag til nye temaer og emner, som borgerne gerne ser er med i de følgende års grønne regnskaber. I "Københavnernes grønne regnskab 1998" er fokus drejet hen på at inspirere og igangsætte lokale miljøinitiativer, som først og fremmest øger borgernes miljøbevidsthed, men også kan virke som en katalysator for udarbejdelse af lokale miljøhandlingsplaner. I overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning om, at alle kommunens områder skal være repræsenteret i regnskabet, vil man i de kommende år videreudvikle temaet "de bløde områder". I den forbindelse er der behov for at iværksætte en undersøgelse med henblik på at fremskaffe miljøoplysninger og data inden for disse områder. Til sidst bør nævnes, at når Rådet for bæredygtig udvikling er nedsat, forventes det, at der opstilles en række nye mål og indikatorer, som kommer til at ligge til grund for udarbejdelsen af de kommende grønne regnskaber. Økonomi Budgettet for "Københavnernes grønne regnskab 1998" og dertil hørende supplerende informationsaktiviteter er 420.000 kr. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt tryknings- og distributionsomkostninger m.v. Miljø- og Forsyningsforvaltningen betaler 210.000 kr. og Bygge- og Teknik-for-valt-ningen 210.000 kr. Kassemæssig dækning for Bygge- og Teknikforvaltningens del anvises på konto nr. 064551. BILAG VEDLAGT "Københavnernes grønne regnskab 1998" / Jens Rørbech J.nr. Ø134/99 (Miljø- og Forsyningsudvalget) 11. J.nr. M 55/99 (M&FFs j.nr. M 1800-3/99) Københavnernes grønne regnskab 1998. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager "Københavnernes grønne regnskab 1998" til efterretning, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 1999: Tiltrådt med en tilføjelse om, at afsnittet om vedvarende energi side 7 udspecifice- res. RESUMÉ Nærværende indstilling er udarbejdet i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, og fremlægges også i Bygge- og Teknikudvalget. Det er regnskabets formål at informere borgerne om: · miljøbelastningen i København fra de udvalgte miljøindikatorer · kommunens mål og målsætninger på de udvalgte miljøindikatorer · hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet, · hvordan borgerne selv kan bidrage til at reducere miljøproblemerne på en måde, der både er overkommelig og effektiv. Det grønne regnskab for 1998 er videreudviklet i forhold til de to forrige regnskaber. Som noget nyt er også "de bløde" forvaltninger inddraget i arbejdet, hvilket har resulteret i et opslag om at "Miljøhensyn er mere holdning end teknik". Desuden er det gjort nemmere for borgerne, at vurdere deres ressourceforbrug ved at sammenligne eget forbrug med kommunens nøgletal for ressourceforbruget. Endvidere peges der i 1998-regnskabet på en række kollektive handlemuligheder for at forbedre miljøet i byen. I regnskabet for 1997 blev der lagt op til en række individuelle handlingsmuligheder. Det fremgår også af 1998-regnskabet, at flere udarbejder lokale grønne regnskaber, og på den baggrund giver kommunen 10 gode råd til borgerne om, hvordan lokale grønne regnskaber kan udarbejdes. I 1999 forventes et nyt: "Råd for bæredygtig udvikling i København" nedsat. I de kommende år vil rådet forelægge nye mål og indikatorer til politisk beslutning. De kommende grønne regnskaber vil blive udarbejdet på den baggrund. "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil blive trykt i et oplag på 10.000 eksemplarer på dansk og 5.000 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydelene, lokale Agenda 21-grupper, de grønne guider, kvarterløftområderne, samt bestyrelser i andels-, ejer- og lejeboligforeninger. Desuden vil "Københavnernes grønne regnskab 1998" blive lagt på kommunens hjemmeside på Internettet, og således ad den vej komme ud til en bredere offentlighed. Sideløbende med "Københavnernes grønne regnskab 1998" er der udarbejdet "Københavns Kommunes grønne regnskab 1998", som beskriver miljøbelastningen af Københavns kommunes aktiviteter. Københavns kommunes grønne regnskab indgår som et led i det økonomiske regnskab og beretning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Den 28. marts 1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af grønt regnskab i København. Det blev besluttet, at kommunen udarbejder et grønt regnskab, der er defineret gennem sine hensigter og mål, og ikke ved sit omfang og specifikationsgrad. Det forudsættes således, at udformningen og indholdet af det grønne regnskab skulle udvikle sig løbende efter de indvundne erfaringer. Det grønne regnskab skulle ligeledes ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at fastlægge kommunens Agenda 21-aktiviteter, jf. den daværende magistrats redegørelse for Agenda 21- aktiviteter i Københavns kommune (BF.1995, s. 3343-45). Det er regnskabets formål at informere borgerne om: · miljøbelastningen i København fra de udvalgte miljøindikatorer · kommunens mål og målsætninger på de udvalgte miljøindikatorer · hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet, samt · hvordan borgerne selv kan bidrage til at reducere miljøproblemerne på en måde, der både er overkommelig og effektiv. Som opfølgning på Budgetudvalgets udvalgsbetænkning om grønne regnskaber udgav Københavns kommune i forsommeren 1997 "Københavnernes grønne regnskab 1996". På Borgerrepræsentationens møde den 19. juni 1997 blev "Københavnernes grønne regnskab 1996" fremlagt, og det blev foreslået, at miljøindikatorerne blev kommenteret, så læseren kunne se, om det gik "godt" eller "skidt". Blandt andet er der behov for, at læseren kan følge tendensen over tid og i forhold til mål (BF. 1997, s. 2009-13). "Københavnernes grønne regnskab 1997" blev den 9. juni 1998 behandlet i Økonomiudvalget, som anbefalede, at sagen indstilles til behandling i Borgerrepræsentationen med den bemærkning, at forvaltningen anmodes om at vurdere, hvordan alle kommunale områder kan inddrages i det grønne regnskab. Borgerrepræsentationen godkendte den 17. juni 1998 Økonomiudvalgets indstilling. Uddybning af indstilling "Københavnernes grønne regnskab 1998" Som opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning for sidste års grønne regnskab, om at man ved udarbejdelsen af regnskabet for 1998 skal søge at inddrage alle kommunale områder i regnskabet blev arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelse af "Københavnernes grønne regnskab 1998" nedsat med repræsentanter fra alle syv forvaltninger. Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har stået for koordineringen. Resultatet blev, at der er tilføjet et helt nyt afsnit i regnskabet "Miljøhensyn i forandring". Her omtales kvarterløftprojekter, miljøorienteret byggeri, torvedage på Blågårds Plads, Grønt Flag - Grøn Skole og økologisk mad i daginstitutioner. Ellers omfatter "Københavnernes grønne regnskab 1998" følgende temaer: Energi, Vand, Affald, Trafik, De grønne områder, samt De "blå" områder (spildevand, søer m.v.). Disse temaer er udvalgt, da det er her, at borgerne har mulighed for at sammenligne deres eget ressourceforbrug med de målsætninger, som kommunen stiller op. Det er et håb, at "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil inspirere borgerne til at opstille lokale miljømålsætninger og handle ud fra disse. Derfor er der i år lagt vægt på kollektive handlemuligheder for at begrænse ressourceforbruget i modsætning til regnskabet for 1997, som lagde op til individuelle handlemuligheder. I de sidste års regnskaber præsenteres ressourceforbrug m.v. for følgende tre områder: Et kvarter i Vanløse, et kvarter på Østerbro og et område i Holmbladsgadekvarteret på Amager. Disse tre boligområder repræsenterede forskellige boformer, som er typiske for København. Herved er der mulighed for at sammenligne sit eget ressourceforbrug med en husstand, der minder om ens egen. Endvidere var det intentionen, at optrappe kommunens lokale agenda 21-arbejde i disse områder. Det har efterfølgende vist sig, at det lokale agenda 21-arbejde er vokset op i helt andre områder, så som på Indre Nørrebro, Christianshavn, Islands Brygge og i de tre kvarterløftområder. Men i forbindelse med fremskaffelse af data til 1998-regnskabet stod det allerede tidligt klart at det ville være nemmere for borgerne at vurdere deres ressourceforbrug, ved at sammenligne eget forbrug med kommunens nøgletal. Måltallene i "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil også kunne anvendes lokalt i forbindelse med udarbejdelse af lokale grønne regnskaber og miljøhandlingsplaner. På den baggrund kommer kommunen i 1998 regnskabet med 10 gode råd til borgerne, om udarbejdelse af lokale grønne regnskaber. Gennem det sidste år har både Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen oplevet et boom i antallet af anmodninger om lokale data for el, gas, varme, vand, affald, trafik, byøkologi m.v. De to forvaltninger hjælper gerne borgere med at fremskaffe data, samt med oplysninger om, hvordan man udarbejder grønne regnskaber. Sideløbende med "Københavnernes grønne regnskab 1998" er der udarbejdet "Københavns Kommunes grønne regnskab 1998", som beskriver miljøbelastningen af virksomheden Københavns kommunes aktiviteter. Københavns kommunes grønne regnskab indgår som et led i det økonomiske regnskab og beretning. "Københavnernes grønne regnskab" fremover Der vil i de kommende år ske en videreudvikling af "Københavnernes grønne regnskab" Regnskabet udarbejdes en gang årligt og udkommer i maj/juni måned. "Københavnernes grønne regnskab 1998" vil blive trykt i et oplag på 10.000 eksemplarer på dansk og 5.000 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydelene, lokale Agenda 21-grupper, de grønne guider, kvarterløftområderne, samt bestyrelser i andels-, ejer- og lejeboligforeninger. Desuden vil "Københavnernes grønne regnskab 1998" blive lagt på kommunens hjemmeside på Internettet, og således ad den vej komme ud til en bredere offentlighed. Både københavnernes grønne regnskab og de lokale grønne regnskaber bør betragtes som et redskab til at sætte en proces i gang, hvor der opstilles miljømål, som borgerne løbende kan handle ud fra. Der vil løbende ske en vurdering af de temaer og miljøindikatorer som præsenteres i det grønne regnskab. I "Københavnernes grønne regnskab 1997" lagde man op til at borgerne skal have mulighed for at kigge kommunen efter i kortene, og melde tilbage til kommunen om tingene kan gøres bedre, og om der er emner, som borgerne gerne ser er med i de følgende års grønne regnskaber. I "Københavnernes grønne regnskab 1998" er fokus drejet hen på at inspirere og igangsætte lokale miljøinitiativer, som først og fremmest øger borgernes miljøbevidsthed, men også kan virke som en katalysator for udarbejdelse af lokale miljøhandlingsplaner. I overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning om at alle kommunens områder skal være repræsenteret i regnskabet, vil man i de kommende år videreudvikle temaet "de bløde områder"(dvs.de ikke-tekniske områder såsom unge, ældre, børnehaver, skoler m.v.). I den forbindelse er der behov for at iværksætte en undersøgelse med henblik på at fremskaffe miljøoplysningerne og data inden for disse områder. Til sidst bør nævnes at når Rådet for bæredygtig udvikling er nedsat, forventes det, at der opstilles en række nye mål og indikatorer, som kommer til at ligge til grund for udarbejdelsen af de kommende grønne regnskaber. Økonomi Budgettet for "Københavnernes grønne regnskab 1998" og dertil hørende supplerende informationsaktiviteter er 420.000,- kr. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt trykke- og distributionsomkostninger m.v. Miljø- og Forsyningsforvaltningen betaler 210.000 kr. og Bygge- og Teknikforvaltningen 210.000 kr. BILAG VEDLAGT 1. "Københavnernes grønne regnskab 1998" Ib Larsen / Annette Egetoft J.nr. Ø142/99 9. J.nr. M 53/99 (M&FFs j.nr. V 3110-9/99) Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager til efterretning, at udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune fastholdes, uagtet at det med de nye omkostningsniveauer på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere mulighederne for overholdelse af tidsfristerne, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 1999: Taget til efterretning med den tilføjelse, at Københavns Kommune i forbindelse med forhandlinger med staten søger bevilling til sikring af de nævnte områder med særlige drikkevandsinteresser. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod sikring af områder med særlige drikkevandsressourcer i Københavns Kommune, under forudsætning af, at udgifterne afholdes indenfor de årlige budgetrammer Borgerrepræsentationen fastsætter for indsatsen." RESUMÉ Københavns Kommune har på foranledning af den statslige udmelding til regionplanrevision 1997 udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, og optaget områderne i Kommuneplan 1997. I Kommuneplanen var det en målsætning, at der skulle foretages oprydning af alle grundvandstruende forureningskilder i områder med særlige drikkevandsinteresser indenfor en 10 års periode. I Kommuneplanen blev den samlede udgiftsramme for oprydning i de aktuelle områder anslået til mellem 8 og 10 mill. kr. over en 10 års periode. Gennemførelsen af en række nye undersøgelser siden vedtagelsen af Kommuneplanen har imidlertid bevirket, at der i dag forventes at findes i størrelsesordenen 150 potentielt forurenede grunde i de aktuelle områder med særlige drikkevandsinteresser. Herudover er der i dag registreret 10 affaldsdepoter i områderne. Det medfører, at udgiftsrammen for oprydning i de aktuelle områder med særlige drikkevandsinteresser i dag forventes at udgøre i størrelsesordenen 80 mill. kr. Herudover forventes driftsudgifter, der rækker ud over oprydningsperioden. Det økonomiske aspekt indebærer, at overholdelse af 10 års perioden for oprydning bliver vanskelig. Københavns Kommune ønsker imidlertid fortsat gennem en række nærmere angivne virkemidler at sikre grundvandet i de særlige drikkevandsområder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune har siden 1992 deltaget i et samarbejde med amterne på Sjælland og Frederiksberg Kommune vedrørende den begrænsede grundvandsressource på Sjælland (Vandplan Sjælland samarbejdet). Parallelt med arbejdet i Vandplan Sjælland fremsatte regeringen den 1. december 1994 en 10-punkts plan for beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark. Et væsentligt element i 10-punkts planen var, at amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner skulle udpege områder med særlige drikkevandsinteresser, således at områderne kunne indgå i Regionplan 1997. Det overordnede formål med udpegningen var at sikre Danmarks fremtidige vandforsyning gennem en målrettet indsats i de særlige drikkevandsområder. Regeringens 10-punkts plan indeholdt endvidere en målsætning om, at oprydningen indenfor de særlige drikkevandsområder skulle være gennemført indenfor en 10 års periode. Jævnfør den statslige udmelding til regionplanrevision 1997 er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning fra 1995. Vejledningen beskriver de retningslinier efter hvilke amterne skulle udpege de pågældende områder. Områdeudpegningen skulle bl.a. ske på et ensartet grundlag for hele Sjælland og således stemme overens over amtsgrænser. På baggrund af vejledningen er der i Københavns Kommune i dag udlagt to områder med særlige drikkevandsinteresser; et område af hensyn til Frederiksberg Vandforsyning og et område af hensyn til Gentofte Vandforsyning. Områderne er optaget i Kommuneplan 1997. Uddybning af indstilling Københavns Kommune har i Kommuneplan 1997 optaget en målsætning om, at oprydningen i de særlige drikkevandsområder skal være gennemført indenfor en 10 års periode. I Kommuneplanen blev den samlede udgiftsramme for oprydning i de aktuelle områder anslået til mellem 8 og 10 mill. kr. Imidlertid har gennemførslen af en række undersøgelser øget vidensgrundlaget betydeligt, hvilket har medført, at udgifterne i dag forventes at blive betydeligt større. Udgiftsrammen i Kommuneplan 1997 er beregnet ud fra følgende forudsætninger: · der var registreret 9 affaldsdepoter indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Udgiften til oprydning på disse depoter skønnes at udgøre 4-5 mill. kr. · udgiften til oprydningen på de på daværende tidspunkt ukendte antal depoter og forureninger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser blev anslået til at ligge i samme størrelsesorden som for det kendte antal depoter. Således blev i Kommuneplan 1997 anslået en samlet udgiftsramme for oprensning i områder med særlige drikkevandsinteresser på mellem 8 og 10 mill. kr. Siden udarbejdelsen af Kommuneplan 1997 har Miljøkontrollen gennemført en overordnet historisk arealanvendelseskortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Denne kortlægning har givet et nyt vidensgrundlag som peger på, at der findes af størrelsesordenen 150 potentielt forurenede grunde i de aktuelle områder med særlige drikkevandsinteresser ud over de 10 affaldsdepoter, der nu er registreret i områderne. Endvidere har Amternes Videncenter for jordforurening: · udarbejdet nye erfaringstal for, hvor mange af potentielt forurenede grunde, der rent faktisk er forurenede. · udarbejdet nye erfaringstal for, hvor mange af de faktisk forurenede grunde, som udgør en trussel overfor grundvandet. · fremkommet med nye erfaringstal for udgifterne for oprydning på de forurenede grunde. Dette indebærer, at beregningsforudsætningerne for oprydningsomkostningerne indenfor de særlige drikkevandsområder er blevet væsentligt ændrede siden vedtagelsen af Kommuneplanen. De nye tal medfører, at der i dag anslås en udgift for oprydning indenfor de aktuelle områder med særlige drikkevandsinteresser på ca. 80 mill. kr. Herudover forventes driftsudgifter, der rækker ud over oprydningsperioden. Med de nuværende midler til oprydning indebærer dette, at hovedparten af beløbet til oprydning alene vil skulle bruges til oprydning af hensyn til grundvandet. Da dette ikke kan gennemføres, betyder de ændrede forudsætninger, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere mulighederne for at overholde målsætningen om at rydde op indenfor 10 år. Oprydningen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser vil blive prioriteret i forbindelse med de årlige kapitalbevillinger til depotoprydning, som forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse. Herudover vil der blive udarbejdet en Grundvandsplan for Københavns Kommune, som vil indeholde den faglige begrundelse for udlægning af de aktuelle områder samt en fremtidig strategi for oprydningen og beskyttelsen af områderne i kommunen. Grundvandsplanen forventes forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget i 1999. Københavns Kommune ønsker imidlertid fortsat at sikre grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Dette vil ske ved anvendelse af følgende virkemidler: · Der vil inden år 2001 bl.a. blive foretaget en yderligere kortlægning og detaljering af de særlige drikkevandsområder jf. lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (beskyttelse af vandressourcer og vandforsyning). Lovændringen har medført, at amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner bl.a. skal afgrænse særligt følsomme områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og optage disse i prioriteret rækkefølge i regionplan 2001. · Der vil blive søgt indgået Vandsamarbejder jf. Københavns Vand's indstilling af 7. december 1998, om bl.a. oprydningsindsatsen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser med relevante parter, herunder Frederiksberg Kommune jf. lov nr. 479 af 1. juli 1998. · Der vil blive optaget forhandlinger med Frederiksberg Kommune og Københavns Amt om finansiering af afholdte udgifter til bl.a. kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse til afgrænsning af, hvilke typer forurening de er følsomme over for, jf. lov nr. 1025 af 23. december 1998 om ændring af lov om vandforsyninger m.v. (gebyrer). Lov nr. 1025 medfører bl.a., at amtsrådet kan fastsætte gebyrer til dækning af afholdte udgifter til kortlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Gebyret fastsættes ud fra den tilladte indvindingsmængde i amtet. Gebyret tilfalder amtsrådet og betalingen til amtsrådet påhviler den, der har indvindingsretten. Ib Larsen /Annette Egetoft