Særlig opfølgning på det specialiserede socialområde – 1. kvartal 2012
Regeringen og KL har i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 besluttet, at Borgerrepræsentationen kvartalsvis skal forelægges oversigter vedr. det specialiserede socialområde til drøftelse. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forelægges derfor 1. kvartals indberetning på det specialiserede socialområde i 2012.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at indstillingens redegørelse for det specialiserede socialområdes økonomi samt indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet for 1. kvartal af 2012 tages til efterretning.
Problemstilling
Som en del af økonomiaftalen for 2010 besluttede KL og regeringen:
”[…]at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på socialområdet med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Oversigterne drøftes løbende i kommunalbestyrelsen […].
Kvartalsvise oversigter vil samtidig være et afsæt for en løbende drøftelse mellem regeringen og KL om udviklingen på det specialiserede socialområde med henblik på evt. at iværksætte yderligere initiativer.”
Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget skal derfor forelægges en sag til drøftelse vedr. den 1. kvartalsvise indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet for 2012.
Løsning
Økonomiforvaltningen indmelder i samarbejde med Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vedtaget budget og forventet regnskab 2012 for det specialiserede socialområde i 2012 til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vedtaget budget samt korrigeret budget og forventet regnskab 2012 indmeldes til ministeriet ultimo april. Den forventede indmeldning fremgår af bilag 1.
Københavns Kommunes udgifter til den administrative overhead på tilbud omfattet af omkostningsbaserede takster (jf. takstbekendtgørelsen BEK 683) har hidtil været konteret på hovedkonto 6. I forbindelse med lukning af regnskab 2011 ændredes denne praksis efter aftale med kommunens revision, så den følger Budget- og Regnskabssystemet. Samlet set betød det en teknisk omkontering på i alt 285,9 mio. kr. i regnskab 2011, og det forventes ligeledes at være i den størrelsesorden for regnskab 2012. Den ændrede konteringspraksis af administrativ overhead er endnu ikke indarbejdet i korrigeret budget 2012 og forventet regnskab 2012. Den ændrede konteringspraksis forventes at være indarbejdet i korrigeret budget samt i forventet regnskab 2012 inden 2. kvartalsvise indberetning vedr. det specialiserede socialområde.
Tabel 1: Det specialiserede socialområde, forventet regnskab 2012*
(1.000 kr.) Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab** Afvigelse Forventede Afvigelse efter Socialudvalget 4.192.690 4.194.535 4.163.389 31.146 7.876 39.023 Børne- og Ungdomsudvalget*** 454.324 454.324 270.605 183.719 -160.603 23.116 Sundheds- og Omsorgsudvalget 3.615.445 3.614.891 3.584.503 30.388 4.959 35.347 Kultur- og Fritidsudvalget -152.566 -153.340 -153.291 -49 - -49 I alt 8.109.893 8.110.410 7.865.206 245.204 -147.768 97.437
korrektioner
forventede korrektioner
* Opgjort eksklusiv refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.
** Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet for 1. kvartal 2012
*** 160,6 mio. kr. af mindreforbruget på Børne- og Ungdomsudvalget skyldes ny konteringspraksis jf. ny kontoplan for specialskoler, og derfor skal dele af budgettet omflyttes, hvor udgifterne fremover konteres på 03.22.08 gr. 002, 003 og 005.
Efter forventede korrektioner forventes et samlet mindreforbrug på 97,4 mio. kr. Mindreforbruget forklares under hver forvaltning i nedenstående:
- Socialudvalgets forventede mindreforbrug på 39 mio. kr forklares af:
- mindre aktivitet på Socialpædagogiske opholdssteder
- færre antal købte botilbud til midlertidige ophold (herberg mv.)
- og et lavere aktivitetsniveau i 2011 på Handicapområdet, som har konsekvenser på aktivitetsniveauet i 2012
- Børne- og Ungdomsudvalgets forventede mindreforbrug på 23 mio. kr. forklares af
- decentral opsparing.
- Sundheds- og Omsorgsudvalgets forventede mindreforbrug på 35,3 mio. kr. forklares af
- tidsforskydninger på Moderniseringsplanen
- mindreforbrug på køb og salg af pladser
- og på plejehjemsområdet.
Det specialiserede socialområde er en del af udvalgenes samlede serviceudgifter. I forbindelse med aprilprognosen 2012 forventer Socialudvalget et mindreforbrug på 8,7 mio. kr. på servicemåltal, Børne- og Ungomsforvaltningen forventer et mindreforbrug på 39,3 mio. kr. på servicemåltal, mens Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer et mindreforbrug på 55,9 mio. kr. på servicemåltal. Kultur- og Fritidsudvalget forventer balance på servicemåltal.
Videre proces
Claus Juhl /Bjarne Winge
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 22. maj 2012
Indstillingen blev anbefalet.