Cykelpakken (Teknik- og Miljøudvalget)
Cykelpakken (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 22. maj 2007
J.nr. ØU 160/2007
7. Cykelpakken (Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal tages stilling til projekterne i
Cykelpakken, frigive en bevilling på 25 mio. kr. til projektudvikling og
realisering af projekter i 2007, samt delegere den endelige prioritering og
godkendelse af de forskellige projekter til Teknik- og Miljøudvalget.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at resultatet af
høringsprocessen for "Cykelpakken" godkendes.
2.
at igangsætning
af projektudvikling af de i bilag 2 omtalte cykelprojekter i 2007, 2008 og 2009
med henblik på, at Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende forelægger
prioritering og godkendelse af enkeltprojekterne i Teknik- og Miljøudvalget
forud for igangsætning af anlægsarbejderne og realisering godkendes.
3.
at der under Teknik- og Miljøudvalget bevilling Center
for Trafik funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdelsesarealer)
frigives 25 mio. kr. i 2007 til projektudvikling af elementerne i Cykelpakken
samt til realisering af projekter i 2007.
Den videre realisering af Cykelpakken forudsætter, at Borgerrepræsentationen
senere vedtager den forventede "Cykelpakke"-bevilling for budgetårene 2008 og
2009.
4.
at
der af anlægsbevillingen afsættes midler til dækning af omkostninger til
projektudvikling, projektering, udbud og styring af anlægsfasen, og
5.
at et eventuelt
indtægtstab ved nedlæggelse af parkeringspladser vil blive dækket af den pulje
i budget 2007, som er afsat hertil.
Det præciseres, at den bedre adgang til Amager
Fælled, der omtales på side 4 i bilag 2, vil ske fra Axel Heides Gade.
Økonomiforvaltningen indstiller overfor
Økonomiudvalget,
·
At der gives
anlægsbevillinger på i alt 75 mio. kr. til de anlægsprojekter, der er nævnt i
bilag 2 til Teknik- og Miljøudvalgets ramme, således at der kan afholdes
udgifter til projekterne på op til 25 mio. kr. i 2007, 2008 og 2009.
Anlægsbevillingerne finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center
for Trafik, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdelsesarealer)
under forbehold for Borgerrepræsentationens bevilling af rådigheds
beløb til
Teknik- og Miljøudvalget i 2008 og 2009 til finansiering af anlægsprojekterne. ·
At Teknik- og
Miljøudvalget forelægges de projektudviklede anlægsprojekter forud for
igangsættelse af anlægsarbejderne og realisering, og at Borgerrepræsentationen
forelægges ny indstilling, hvis der sker væsentlige ændringer af de enkelte
anlægsprojekter jf. bilag 2. ·
At der
maksimalt kan anvendes 1,5 procent af anlægsbevillingerne til dækning af omkostninger
til projektudvikling, projektering og udbud m.v. De resterende omkostninger
til projektudvikling m.v. skal afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets
driftsramme. Økonomiudvalget
har ingen yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i
den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter til
såvel drift som anlæg som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og
Miljøudvalgets budgetramme. Der er vedlagt notat til,
der uddyber baggrunden for indholdet af §12-erklæringen." Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 22. maj 2007 Indstillingen blev
anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde d. 10.
januar 2007 at sende et revideret forslag til anvendelsen af midlerne i
offentlig høring. Høringen har været gennemført i perioden 7. februar-7. marts
2007.
Der er i alt modtaget 50 høringssvar fra personer og
organisationer. Resultatet af høringen er en tilfredshed med en lang række af
de foreslåede forbedringer, men der er også en række nye forslag til forbedring
af cyklisternes forhold i København. Høringssvarene har meget stor fokus på
cykelparkering og kryds.
Der er i høringen kommet en række forslag, der ikke
kan realiseres i forbindelse med Cykelpakken, men som vil indgå i forvaltningens
overvejelser på længere sigt.
LØSNING
Borgernes forslag er gennemgået af forvaltningen
(Bilag 1). Der er desuden udarbejdet et samlet forslag til udmøntning af de 75 mio. kr. (Bilag 2).
Cykelparkering
Der er modtaget en lang række forslag til forbedret
cykelparkering i byen, flere end der kan realiseres. Det foreslås derfor at
rammen til etablering af cykelparkering på fortovshjørner udvides til 7,7 mio.
kr. Udvidelsen finansieres ved, at der
ikke gennemføres forsøg med tyverisikre cykelstativer samt mindre justeringer i
andre indsatser. Forvaltningen vil senere forelægge Teknik- og Miljøudvalget et
forslag til, hvor der kan etableres cykelparkering på fortovsudbygninger.
Grønne cykelruter
En indsigelse fra B93 vedrørende Svanemøllerutens
forløb ved B93's nye kunstgræsbaner betyder, at etableringen af en etape fra
Middelfartgade til Svanemøllen Station må udskydes, hvilket giver en besparelse
på 0,2 mio. kr.
Der er modtaget forslag til forbedring af flere andre
cykelruter. Det foreslås, at der gennemføres enkelte krydsforbedringer
(finansieret via krydsprojekter) på Grøndalsruten og Hareskovruten.
Cykelstier
De tidligere foreslåede cykelstier mv. fastholdes. Der
har været et stort ønske om forbedring af cyklisternes forhold på Jernbane
Allé. Denne vil indgå som højt prioriteret i forvaltningens fremtidige arbejde
med realisering af Cykelstiprioriteringsplanen.
Kryds
Som ønsket i forbindelse med høringen er
borgerne/cyklisterne kommet med en lang række forslag til kryds, der bør
forbedres af hensyn til cyklisterne - også her er der flere, end der kan
realiseres. Forslagene vil blive prioriteret i en projektpulje for kryds.
Farlige og problematiske kryds, kryds hvor der er særlig mange cyklister og
kryds, der indgår i cykelruter, prioriteres. Forvaltningen vil senere forelægge
et samlet forslag for Teknik- og Miljøudvalget.
Kampagner/cyklistadfærd
Kampagneforslag spænder fra integrationsfremmende
cykelkurser for indvandrerkvinder til kampagner gennemført i et samarbejde
mellem kommunen og Cyklistforbundet. Cyklisters hensyntagen til hinanden og til
fodgængere blive inddraget i kampagneaktiviteten.
Øvrige indsatser
Diversegruppen omfatter meget forskellige forslag,
hvoraf kun en enkelt foreslås fremmet. Det drejer sig om en kortlægning af
mulighederne for at cykle mod ensretningen, hvor forvaltningen anbefaler, at denne kortlæging gennemføres for
0,2 mio. kr.
ØKONOMI
Eventuelle indtægtstab ved nedlæggelse af
parkeringspladser (i størrelsesordenen 10-20 pladser) dækkes af puljen til
nedlæggelse af p-pladser, det blev vedtaget med budget 2007.
VIDERE PROCES
De enkelte projekter eller
projektpuljer forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse.
BILAG
- Oversigt over politisk behandling
1. Høringsresultat
2. Forslag til projekter samt prisoverslag
3. Kortbilag
4. Høring af Politi og Movia
5. Politisk behandling
6. Miljøvurdering
Fremlagt på Rådhuset, 1.
sal, vær. 36
Bilag A: Borgernes høringssvar
Hjalte Aaberg Niels
Tørsløv