Københavns Kommunes regnskab 2007
Københavns Kommunes regnskab 2007
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 22. april 2008
J.nr. ØU 153/2008
2. Københavns Kommunes regnskab 2007
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om at oversende kommunens regnskab for 2007 til Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 2. at Borgerrepræsentationen indskærper over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal placeres på de korrekte funktioner, og at udvalgene skal sikre, at budgettet er placeret korrekt inden for bevillingerne, således at bevillingerne afspejler årets forventede forbrug. |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
22. april 2008 Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om at godkende Københavns Kommunes regnskab for 2007 og oversende regnskabet til Borgerrepræsentationen.
Løsning
1. Serviceudgifter
Københavns Kommune har i regnskab 2007 et merforbrug på 109 mill. kr. i forhold til vedtaget budget. Merforbruget skal ses i sammenhænghæng med, at udvalgene i efteråret 2006 overførte serviceudgifter på i alt 602 mill. kr. til 2007 med henblik på at holde sig inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets måltal for 2006. I forhold til korrigeret budget har kommunen et mindreforbrug på 464 mill. kr. Selvom kommunen samlet set overholder det korrigerede budget for serviceudgifter, indeholder regnskabet en række driftsmæssige afvigelser og problemstillinger:
· Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi. Børne- og Ungdomsudvalget har et driftsmæssigt mindreforbrug på 171,9 mill. kr. I forbindelse med oktoberprognosen blev det besluttet, at der skulle tages stilling til håndteringen af et evt. mindreforbrug på bevillingen Dagtilbud i forbindelse med regnskabsafslutningen. Udvalget forventer, at der ultimo maj 2008 foreligger en endelig opgø relse vedr. Børneplan I. Det indstilles i sagen om regnskabsoverførsler, at Børne- og Ungdomsudvalget overfører 60,5 mill. kr. vedr. opsparing i decentrale institutioner og 51,2 mill. kr. vedr. BR-besluttede aktiviteter. Den resterende del af det samlede mindreforbrug på i alt 171,9 mill. kr. indstilles først overført, når Børneplan I er endelig opgjort, idet det på det nuværende grundlag ikke er muligt at isolere Børne- og Ungdomsudvalgets overførsler på bevillingen Dagtilbud fra resten af Børne- og Ungdomsudvalgets overførsler. Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at sparede driftsmidler vedr. udskudte anlægsarbejder skal tilbageføres til kassen, jf. BR 455/07.
·
Hjemmeplejeområdet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget har et merforbrug på hhv.
39,1 mill. kr. og 56,8 mill. kr. på hjemmeplejeområdet. Merforbruget opstår
primært som følge af rekrutteringsproblemer, sygefravær og høje vikarudgifter.
Derudover oplever Socialudvalget en øget efterspørgsel efter almindelig
hjemmehjælp og hjælpeordninger Udvalgene har iværksat tiltag, som skal styrke
økonomistyringen på området og sikre overholdelse af budget 2008.
· Børnefamilier med særlige behov. Socialudvalget har et merforbrug på 69,1 mill. kr. primært vedr. plejefamilier og opholdssteder samt forebyggende foranstaltninger på bevillingen Børnefamilier med særlige behov. Merforbruget findes i socialcentrene, som generelt har været præget af styringsproblemer. Socialudvalget har igangsat en genopretningsplan, som skal forbedre økonomistyringen og udgiftsudviklingen i socialcentrene.
· Beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har et mindreforbrug på 54 mill. kr. på beskæftigelsesindsatsen. Pr. oktober forventede udvalget et merforbrug på 13 mill. kr. Mindreforbruget opstår som følge af et lavere merforbrug vedr. køb af tilbud til kontanthjælpsmodtagere og et større mindreforbrug vedr. køb af ordinær uddannelse til revalidender end forventet. og 2008. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker derfor mindreforbruget overført til 2008 til dækning af forsinkede udgifter.
2. Anlæg
Københavns Kommune har i 2007 et samlet mindreforbrug på 625,8 mill. kr. i forhold til vedtaget budget. I forhold til korrigeret budget har kommunen et mindreforbrug på 688,4 mill. kr. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med, at udvalgene har overført anlægsmidler for 1.021,4 mill. kr. fra 2006. Mindreforbruget kan primært henføres til udskudte anlægsprojekter under flere udvalg, herunder især Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
Herudover har Økonomiudvalget et mindreforbrug på 214,7 mill. kr., som hovedsageligt består af merindtægter på 69,6 mill. kr. vedr. frikøb og tilbagekøbsrettigheder, mindreforbrug på 75,2 mill. kr. og 24,4 mill. kr. vedr. hhv. puljen til uforudsete udgifter og puljen til jordkøb. Derudover er der et mindreforbrug på 50 mill. kr. vedr. puljen til helhedsorienteret byudvikling. Puljen skal anvendes til udbygningen af nye byområder som for eksempel Atillerivej, Sydhavnen, Kløvermarken og Ørestaden.
I det samlede mindreforbrug indgår endvidere mindreindtægter på 79,7 mill. kr. vedr. manglende statsrefusion på byfornyelsesområdet under Teknik- og Miljøudvalget, som Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har nået at ansøge staten om i 2007. Teknik- og Miljøudvalget forventer at indhente mindreindtægterne i 2008. Derudover har Teknik- og Miljøudvalget mindreindtægter på 91,2 mill. kr. vedr. råde-over ejendomme, som opstår, idet indtægterne ikke er bogført i 2007, selv om de er realiseret. Indtægterne bogføres i 2008.
3. Service- og
bruttoanlægsudgifter 2008
Regeringen har med finansloven for 2008 lagt loft over kommunernes service- og bruttoanlægsudgifter. For Københavns Kommune betyder det, at kommunen kun kan anvende overførslerne fra 2007 til 2008 i indeværende budgetår, hvis der findes tilsvarende besparelser inden for vedtaget budget, idet overførslerne gives som en tillægsbevilling til udvalgenes vedtagne budgetter. Økonomiudvalget har iværksat initiativer, som skal sikre, at Københavns Kommune ikke overskrider vedtaget budget for service- og bruttoanlægsudgifter i 2008.
4. Overførsler
Regnskabet viser et samlet merforbrug på 14,9 mill. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler. I forhold til korrigeret budget er der et mindreforbrug på 197,5 mill. kr. Forskellen skal som nævnt nedenfor ses i lyset af, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fået en tillægsbevilling på netto 166,5 mill. kr. på sygedagpenge- og kontanthjælpsområderne. De væsentligste forhold på overførselsområdet er:
· Et merforbrug på 6,2 mill. kr. på sygedagpengeområdet under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Udvalget blev i efteråret 2007 tildelt en tillægsbevilling på 208 mill. kr. Uden tillægsbevillingen ville merforbruget have været på 214,2 mill. kr. Merforbruget reguleres over kassen, da sygedagpengeområdet er placeret på de efterspørgselsstyrede overførsler.
· Et merforbrug på 2,4 mill. kr. på kontanthjælpsområdet under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Med henblik på at opnå et mere retvisende regnskab blev budgettet på kontanthjælpsområdet i efteråret 2007 nedjusteret med 41,5 mill. kr. Ser man bort herfra, er regnskabsresultatet et mindreforbrug på 39,1 mill. kr. Merforbruget reguleres over kassen, da kontanthjælpsområdet er placeret på de efterspørgselsstyrede overførsler.
·
Et merforbrug på 10,8 mill. kr. vedr. fleksjob
under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
·
Et mindreforbrug på 93,4 mill. kr. vedr. førtidspension under Socialudvalget.
·
Et mindreforbrug på i alt 16,4 mill. kr. vedr.
den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet fordelt med 11,6
mill. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget og 4,8 mill. kr. under Socialudvalget.
Områderne er nærmere beskrevet i bilag 2.
5. Det finansielle
resultat
Den likvide kassebeholdning steg netto med 3,8 mia. kr. i 2007. Stigningen skyldes årets resultat på 8.092 mill. kr. inkl. ekstraordinære indtægter, som vedrører udlodninger på 6.680 mill. kr. fra Københavns Energi. Derudover har kommunen netto afdraget gæld på 397 mill. kr. og indskudt 4 mia i Metroselskabet I/S. Endelig har der været øvrige finansforskydninger på 65 mill. kr., som dækker over en række modsatrettede tilgodehavender og gældposter på mindre beløb.
Den reelle kasse udgør 464 mill. kr., hvilket er et fald på 54 mill. kr. siden oktoberprognosen. Faldet skal primært forklares af, at der i opgørelsen nu er taget højde for, at der i forbindelse med budgetforliget for 2008 blev reserveret 200 mill. kr. til en multiarena. Derudover er årets resultat forbedret med 163 mill. kr. i forhold til forventningerne i prognosen pr. oktober 2007, jf. bilag 3.
6. Konteringspraksis
Økonomiforvaltningen har ved controlling af regnskab 2007 konstateret, at budget og udgiftskontering (forbrug) i alt for mange tilfælde ikke er placeret på samme funktioner, jf. Velfærdsministeriets regler. Det medfører, at regnskabet ikke opnår en tilfredsstillende gennemsigtighed. Problemstillingen gjorde sig ligeledes gældende i regnskaberne for 2005 og 2006. Det indstilles derfor, at udvalgene fremadrettet sørger for korrekt budget- og udgiftsplacering på korrekte bevillinger.
7. Regnskab 2007 i
øvrigt
Udover ovenstående adresseres følgende punkter endvidere i bilag 2:
- Refusion i særligt dyre enkeltsager
- Lønoprydning efter Accenture
- Afstemning af statusposter
- Tilbagekøbsrettigheder 2007
Det omkostningsbaserede regnskab fremgår af bilag 1 samt årsrapporten.
Videre
proces
Regnskabet for 2007 forelægges Borgerrepræsentationen den 15. maj 2008 og oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revision.
Bilag
1. Københavns Kommunes regnskab 2007.
2. Forklaringer til regnskab 2007.
3. Den reelle kasse
4. Københavns Kommunes årsrapport 2007
5. Tilbagekøbsrettigheder 2007
6. Borgerrådgiverens samt udvalgenes politisk godkendte indstillinger til enhedernes regnskab (fremlægges på aflæggerbordet)
Claus Juhl /Bjarne Winge