Mødedato: 22.04.2008, kl. 15:15

Vedtægtsændringer i Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S vedrørende finansforvaltning og navneændring

Se alle bilag

Vedtægtsændringer i Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S vedrørende finansforvaltning og navneændring

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. april 2008

 

 


J.nr. ØU 154/2008

 

13. Vedtægtsændringer i Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S vedrørende finansforvaltning og navneændring

Vedtægterne for henholdsvis Metroselskabet I/S og Arealud­vik­lings­sel­skabet I/S skal ændres ved at indføje et punkt om finansforvaltning i de to selskaber. Endvidere ønsker Arealudviklingsselskabet I/S at ændre navn.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at de i bilag 1 foreslået vedtægtsændringer for Metroselskabet I/S godkendes,

 

2.                  at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at gennemføre en lignende ændring i vedtægterne for Arealudviklingsselskabet I/S,

 

3.                  at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at tiltræde navneændring af Arealudviklingsselskabet I/S, jf. det vedlagte bilag 2.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. april 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

Problemstilling

Af bemærkningerne til lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S fremgår det, at spørgsmålet om selskabernes varetagelse af finansforvaltning vil blive reguleret i selskabernes vedtægter.

 

Vedtægterne mangler imidlertid et punkt om finans­forvaltning.

 

Bestyrelsen for Arealudviklingsselskabet I/S har endvidere i brev af 28. marts 2008 stillet forslag om et nyt navn for selskabet. Navneændringen kræver ligeledes en ændring af selskabets vedtægter.

 

Løsning

Kammeradvokaten har – på vegne af interessenterne – udarbejdet et udkast til ændring af § 9.2 i Metroselskabets I/S's vedtægter, som indføjer et punkt om finans­for­valtning i selskabets vedtægter og dermed bringer vedtægterne i overensstemmelse med lovgiv­ning­en, jf. bilag 1. Vedtægtsændringen forventes besluttet på sel­skab­ets interessentskabs­mø­de den 30. april 2008.

 

Metroselskabet I/S ejes af Københavns Kommune (50 pct.), staten (41,7 pct.) og Fre­de­riks­berg Kommune (8,3 pct.).

 

I Arealudviklingsselskabet I/S's vedtægter skal der laves en lignende ændring. Arealud­viklingsselskabet I/S afholder interessentskabsmøde den 21. april 2008. Vedtægts­ænd­ringen skal derfor vedtages på et ekstraordinært interessentskabsmøde.

 

Arealudviklingsselskabet I/S har endvidere stillet forslag om navneændring, jf. vedlagte bilag 2. Det indstilles, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at tiltræde navneænd­ring­en mv. på et ekstraordinært interessentskabsmøde.

 

Arealudviklingsselskabet I/S ejes af Københavns Kommune (55 pct.) og staten (45 pct.).

 

Videre proces

·        Borgerrepræsentationen                                  24. april 2008

·        Metroselskabet I/S                                                                 30. april 2008

 

Bilag

1.                  Udkast til ændring af § 9.2 i vedtægterne for Metroselskabet I/S.

2.                  Brev fra Arealudviklingsselskabet I/S vedrørende navneændring (Fortroligt)

 

 

         Claus Juhl                                        /Henrik Plougmann Olsen

 

 

 

 

 


 

Bilag

Til top