Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave.
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 21. november 2000
J.nr. ØU 329/2000
4. Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave.
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at anmodningen fra bydelsrådet i Kgs. Enghave om at tilbageføre ældreområdet til Borgerrepræsentationen fra 1. januar 2001 imødekommes
at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at regulere Kgs. Enghaves tilskud med 148.448 mill. kr. efter fordeling af bydelenes samlede tilskud i tilskudsfordelingsmodellen
at der i forlængelse heraf gennemføres en tillægsbevilling på Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2001 (jf. tabel 1)
Tabel 1. Tillægsbevilling for 2001
Beløb i 1.000 kr. |
||
Rammebelagt område i alt |
148.448 |
|
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
Bevilling: Pleje, service og boliger fra ældre Konto 5.32 |
136.880 |
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
Bevilling: Voksne med særlige behov Konto 0.13 |
2 |
Konto 5.32 |
7.016 |
|
Konto 5.40 |
228 |
|
Bevilling: Handicappede Konto 5.46 |
378 |
|
Konto 5.54 |
3.491 |
|
Bevilling: Voksne med særlige behov Konto 6.51 |
453 |
|
Lovbundet område i alt |
18.015 |
|
Sundheds – og Omsorgsudvalget |
Bevilling: Sikringsydelser til ældre Konto 5.67 |
2.672 |
Konto 5.92 |
9.350 |
|
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
Bevilling: Voksne med særlige behov Konto 5.67 |
1.967 |
Bevilling: Voksne med behov for serviceydelser Konto 5.92 |
4.026 |
RESUME
Bydelsrådet i Kongens Enghave har på baggrund af resultatet af bydelsafstemningen den 28. september 2000 anmodet Borgerrepræsentationen om at tilbageføre ældreområdet til Københavns Kommune.
Økonomiudvalget i Københavns Kommune besluttede på et møde den 7. november 2000 at imødekomme anmodningen fra Kongens Enghave bydelsråd.
På den baggrund nedsatte Økonomiforvaltningen en arbejdsgruppe, som har tilvejebragt det nødvendige beslutningsgrundlag for tilbageleveringen af ældreområdet i Kongens Enghave bydel.
Nærværende indstilling opsummerer resultatet af arbejdsgruppens arbejde.
SAGSBESKRIVELSE
BAGGRUND
Den 28. september 2000 blev der afholdt en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet "skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune". Resultatet blev, at 33,6 pct. stemte ja og 66,4 pct. stemte nej. I Kongens Enghave stemte 31,1 pct. ja og 68,9 pct. nej. Stemmeprocenten i hele Københavns Kommune var 70,5 pct.
Kgs. Enghave bydelsråd har efterfølgende – i lyset af afstemningsresultatet - anmodet Københavns Kommune om at tilbageføre ældreområdet i bydelen til .
Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 7. november 2000 (ØU 309/2000) principielt at imødekomme anmodningen fra bydelsrådet i Kgs. Enghave om at tilbageføre ældreområdet til Borgerrepræsentationen pr. 1. januar 2001. Økonomiudvalget besluttede herudover, at anmode Økonomiforvaltningen om, i samarbejde med bydelen og de berørte fagforvaltninger, at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for Borgerrepræsentationens endelige stillingtagen til bydelens anmodning.
Nærværende indstilling er resultatet af Økonomiforvaltningens, fagforvaltningerne og bydelens arbejde med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag.
Principper for fordeling af ældreområdet i Kongens Enghave.
Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 7. november 2000 (ØU 309/2000), at gennemførelsen af tilbageførsel af ældreområdet til Borgerrepræsentationen skal tage udgangspunkt i budget 2001.
Ved at tage udgangspunkt i budget 2001 sikres, at ældreområdet tilbageføres med et budget, som det nuværende aktivitetsniveau i bydelen kan videreføres med.
Udskillelsen af Kgs. Enghaves ældreområde vil ske i to faser:
- I første fase er bydelens budget på ældreområdet og dertil knyttede funktioner opgjort og udskilt.
- I anden fase vil der med udgangspunkt i bodelingsplanen være bilaterale drøftelser mellem BR-kommunens fagudvalg og bydelen om implementeringsplaner for hvordan bydelens opgaver i praksis fremover skal løse.
Med nærværende indstilling gennemføres første fase.
Herudover har forvaltningerne og Kgs. Enghave påbegyndt drøftelserne om, hvordan overdragelsen kan implementeres.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Kongens Enghave bydel overvejer i den forbindelse en overgangsordning, hvor ældreområdet i Kongens Enghave drives videre som et område, indtil forvaltningernes konkrete deling af personale, sager mv. er helt på plads.
Udskillelse af ældreområdet i Kongens Enghave bydel
For gennemføre den konkrete udskillelse af ældreområdet i Kgs. Enghave har Økonomiforvaltningen etableret en styregruppe med direktionsmedlemmer fra fagforvaltningerne og Kgs. Enghave bydel.
Styregruppen har efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kgs. Enghave bydel, Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Baggrunden for opdelingen af Kgs. Enghaves ældreområde på Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU) er, at serviceydelserne på ældreområdet i Kongens Enghave bydel, som er udlagt i bydelsregulativets §5 er delt på disse to forvaltningsområder i Københavns Kommune. I Københavns Kommune er ydelserne vedrørende hjemmehjælp mv. delt mellem over og under 67 årige borgere.
Arbejdsgruppen har, på baggrund af Kgs. Enghaves budget 2001, opgjort følgende beløb til udskillelse af ældreområdet og efterfølgende fordeling på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU) samt Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU).
Tabel 2: Udskillelse af ældreområdet i Kgs. Enghave
Beløb i mill. kr. |
Udskilles fra Kgs. Enghave |
Tilføres SOU |
Tilføres FAU |
Drift af ældreområdet |
148,4 |
136,3 |
12,1 |
Opgaver udlagt ved delegation |
0 |
0 |
0 |
Lovbundne opgaver |
18,0 |
12,0 |
6,0 |
I alt til udskillelse |
166,4 |
148,3 |
18,1 |
Note: Detailfordelingen af budgettet mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsudvalget fremgår af bilag 1.
Ved udskillelse af beløbet i tabel 3 kan ældreområdet føres videre med det nuværende aktivitetsniveau og serviceniveau i Kongens Enghave.
Nedenfor fremgår bemærkningerne til de enkelte poster, der overføres til Borgerrepræsentationen.
Tilskud til selvstændig varetagelse
Kgs. Enghaves tilskud til selvstændig varetagelse reduceres med 148,4 mill. kr. efter udskillelse af ældreområdet.
Tabel 3: Udgifter på ældreområdet til udskillelse
Beløb i mill. kr. |
|
Ældre- og Omsorgsudvalgets driftsbudget |
138,2 |
Henlagt fra køb af plejeboliger |
3,8 |
Administrative udgifter vedr. ældreområdet |
6,4 |
Beløb til drift af ældreområdet på nuværende niveau |
148,4 |
Udskillelsen berører udgifter i Kgs. Enghaves økonomiudvalg til administration af ældreområdet og bydelens Ældre- og Omsorgsudvalg. De øvrige udvalg i bydelen berøres ikke af udskillelsen.
Ældre- og Omsorgsudvalgets driftsbudget
Det samlede driftsbudget på 138,2 mill. kr. for ældreområdet i Kongens Enghave bydel overføres til Københavns Kommune.
Driftsbudgettet dækker Kgs. Enghaves udgifter til løsning af udgifterne i bydelsregulativets § 5, dvs. hjemmepleje, plejeboliger mv., og modsvarer opgaver, der varetages i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Besparelse på køb/salg af plejeboliger
Bydelsrådet i Kongens Enghave besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen at nedskrive ældreområdets budget med 3,8 mill. kr. på køb af plejeboliger uden nærmere angivelser eller beslutninger om besparelser.
Økonomiforvaltningen har derfor vurderet at en udskillelse med de 3,8 mill. kr. indarbejdet, som oprindeligt angivet i Kongens Enghaves budgetforslag for 2001, vil være i balance.
Bydelen har i forbindelse med budgetvedtagelsen valgt at placere de 3,8 mill. kr. i en pulje, hvorfra beløbet endnu ikke er disponeret.
Administrative udgifter på ældreområdet
I Kgs. Enghaves budget indgår aflønningen mv. af centralt personale på ældreområdet i bydelens Økonomiforvaltnings budget. I tilbageførelsen er derfor forudsat at udskille de andele af Kgs. Enghave centrale budget som vedrører ældreområdet.
Økonomiforvaltningen har beregnet, at ældreområdets andel af de centrale udgifter udgør 6,4 mill. kr. I beregningen indgår de stillinger i centraladministrationen, som udelukkende betjener Ældre- og Omsorgsudvalget
Tilførsel i budget 2001 – parallelitetsprincip
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2001 i Københavns Kommune blev ældreområdet tilført 133 mill. kr. Som følge af parallelitetsprincippet blev 36 mill. kr. af de 133 mill. kr. tilført bydelene. Heraf udgør Kongens Enghaves andel 5,3 mill. kr.
Bydelen har placeret beløbet i en pulje, hvorfra beløbet endnu ikke er disponeret.
Centrale administrationsudgifter
Udover de nævnte beløb har arbejdsgruppen opgjort, at udgifterne til de centrale funktioner i Kgs. Enghave, f.eks. det centrale økonomi- og personalekontor, lønanvisning, direktion mv., som også leverer et vist antal ydelser til ældreområdet udgør i størrelsesordenen 5-7 mill. kr.
Udgifterne er ikke medtaget i opgørelsen af udskillelsen af ældreområdet, da der i et betydeligt omfang er tale om basisudgifter til at drive et bydelsråd og centraladministration, uden hensyn til størrelsen af den samlede opgaveportefølje. I den sammenhæng skal bl.a. peges på at der i tilskudsfordelingsmodellen indgår et grundtilskud til administration, som er ens for de fire forsøgsbydele. Grundtilskuddet er bl.a. givet fordi driften af et bydelsråd forudsætter en vis central administrativ stab.
Gæld og særtilskud
Kgs. Enghave har, med de på nuværende tidspunkt optagne lån, ved udgangen af 2000 en gæld på i alt 23,3 mill. kr., som afdrages med 7,7 mill. kr. årligt.
På baggrund af Kongens Enghaves budgetoverskridelser besluttede Borgerrepræsentationen den 10. februar 2000 (BR 51/2000) at tildele bydelen et særtilskud på 5 mill. kr. i 2001. Særtilskuddet indgår i bydelens samlede budget for 2001 og modsvarer i et vist omfang bydelens afdrag således at nettoafdraget bliver 2,7 mill. kr..
Nettoafdraget på gælden er indarbejdet i Kongens Enghaves tilskud til selvstændig varetagelse.
Bydelens afdrag på gæld stiftet i 1998 og 1999 indgår således i det samlede tilskud til selvstændig varetagelse som overføres til udvalgene under Borgerrepræsentationen i bodelingsplanen.
Tilbagebetalingen af den resterende del af bydelenes gæld vil indgå i de videre overvejelser vedrørende den samlede tilbagelevering af bydelenes opgaveportefølje pr. 31. december 2001.
Afdrag på gæld, som bydelene måtte stifte fremover vil blive modsvaret af forøgede henlæggelser i kommunens kasse med henblik på at reetablere kassen efter de afgivne lån.
Det skal fremhæves, at de almindelige bevillingsregler for Københavns Kommune fortsat er gældende for bydelene, således at bydelsrådene er forpligtet til at overholde det vedtagne budget.
Lovbundne udgifter og opgaver udlagt ved delegation
Kongens Enghave bydel administrerer følgende lovbundne opgaver på ældreområdet:
- Folkepension
- Delpension
- Boligydelse
- Personlige tillæg
Kongens Enghave bydel har i 2001 budgetteret med en samlet udgift på områderne på 18 mill. kr. Disse beløb overføres til Københavns Kommune.
Kgs. Enghaves service- og aktivitetsniveau
Økonomiforvaltningen har i indstillingen om ophør af bydelsforsøget tilkendegivet, at forvaltningen vil vurdere det valgte serviceniveau i BR-kommunen for at synliggøre evt. betydelige serviceforskelle mellem BR-kommunen og bydelene.
Kgs. Enghave modtager til løsning af opgaverne på ældreområdet et tilskud fra tilskudsfordelingsmodellens formålspulje vedrørende ældreområdet og et tilskud til administration.
Tabel 4. Tilskud til Kgs. Enghave opgjort på ældreområdet
Området til selvstændig varetagelse |
Mill. kr. |
Pleje- og Omsorgspuljen i tilskudsfordelingsmodellen |
142,8 |
Ældreområdets andel af administrationspuljen i tilskudsfordelingsmodellen |
6,2 |
Området til selvstændig varetagelse i alt |
149,0 |
Tilskuddet på ældreområdet og til administration er en del af det samlede tilskud til bydelens virksomhed, som Bydelsrådet frit kan disponere indenfor serviceområderne.
Tilskuddet afspejler dermed ikke, hvad bydelen skal budgettere på ældreområdet, men hvad Borgerrepræsentationen har tilført på det tilsvarende område i Københavns Kommune. Formålspuljen på ældreområdet er således reguleret ud fra paralellitetsprincippet, der sikrer forvaltninger og bydele de samme ressourcetilførsler.
Formålspuljen kan imidlertid ikke afspejle de prioriteringer, som evt. måtte være foretaget i fagudvalgene i Københavns Kommune. Såfremt et udvalg indenfor egen budgetramme har omprioriteret midler mellem områder kan der være forskel på serviceniveau i bydelene og Borgerrepræsentationen.
Formålspuljen er dermed ikke et udtryk for det reelle serviceniveau i bydele og fagudvalg, men et udtryk for de samlede ressourcer til rådighed.
Det fremgår af tabel 3 og 4, at Kgs. Enghaves budget på ældreområdet er 0,6 mill. kr. lavere end den finansiering, som tilskudsfordelingsmodellen udmåler for Kgs. Enghave på ældreområdet.
Tabel 5. Finansiering og beløb til udskillelse
Beløb i mill. kr. |
|
Budget til udskillelse (tabel 3) |
148,4 |
Finansiering fra tilskudsfordelingsmodel (tabel 4) |
149,0 |
Forskel |
-0,6 |
Forskellen mellem ældreområdets budget i Kgs. Enghave og formålspuljen kan dermed anskues som et udtryk for bydelsrådets selvstændige prioritering af service- og aktivitetsniveauet.
Personalemæssige konsekvenser af udskillelsen
Økonomiudvalget tiltrådte på mødet d. 7. november 2000 (ØU 309/2000), at følgende principper skulle gælde for overførslen af personale mellem bydele og Borgerrepræsentationen.
- Institutionspersonale overføres en bloc.
- Øvrige stillinger (primært administrative funktioner) fordeles på den enkelte forvaltning med udgangspunkt i den nævnte bodelingsplan og efter følgende kriterier, idet det forudgående må vurderes i hvilket omfang, personalet kan indgå i bemandingen af de nye servicecentre.
- Som udgangspunkt følger den enkelte medarbejder opgaven.
- Såfremt en opgave – og dermed en medarbejder – ikke kan henføres til en bestemt fagforvaltning, eller hvor opgaven "deles" mellem to forvaltninger, tages der ved placeringen af den pågældende i videst muligt omfang hensyn til den enkeltes ønske.
- Den enkelte fagforvaltning forestår fordelingen af sine medarbejdere, og der vil i videst muligt omfang blive taget hensyn til den enkeltes ønske.
Arbejdsgruppen har på baggrund af de vedtagne principper og med udgangspunkt i den økonomiske fordeling opgjort, at følgende årsværk skal medgå i udskillelsen.
Tabel 6. Opgørelse af årsværk på ældreområdet i Kongens Enghave
Antal årsværk |
Udskilles fra Kgs. Enghave |
Institutionspersonale |
164 |
Øvrige stillinger, (administrative funktioner) - medarbejdere der følger opgaven - p.t. ufordelt (bl.a. til medarbejderønsker) |
15 3 12 |
I alt |
189 |
Med udgangspunkt i den økonomiske fordeling vil årsværkene blive fordelt med 174 årsværk til Sundheds- og Omsorgsudvalget og 15 årsværk til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Kongens Enghave bydel aflønner en række medarbejdere, der udelukkende betjener Ældre- og Omsorgsudvalget, under Økonomiudvalget. For disse medarbejdere gælder at deres fremtidige placering ikke er endeligt fastlagt. Deres placering vil blive endelig afklaret frem mod Københavns Kommunes overtagelse af ældreområdet pr. 1.1.2001.
-
Høring
Indstillingen er sendt til høring i :
Andre konsekvenser
Såfremt der gennemføres tillægsbevillinger på ældreområdet i den resterende del af 2000 og 2001 vil Kgs. Enghaves andel blive tilført ældreområdet i Københavns Kommune efter de aftalte fordelingsnøgler.
At Økonomiforvaltningen søger bemyndigelse til at regulere Kgs. Enghaves tilskud efter fordeling gennem tilskudsfordelingsmodellen skal ses i lyset af, at modelresultatet for de øvrige bydele ikke skal påvirkes af udskillelsen af Kgs. Enghaves ældreområde.
BILAG VEDLAGT
- Fordeling af ældreområdet i Kongens Enghave bydel mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller