Mødedato: 21.11.2000, kl. 15:00

Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 200. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 200. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 21. november 2000

 

 

J.nr. ØU 324/2000

 

11. Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, gældende fra 1. januar 200. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2001, og at Takstregulativet videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse.

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives en bemyndigelse til at godkende en regulering af taksterne for 2001 hvis et forslag om stigning i den statslige affaldsafgift godkendes i forbindelse med vedtagelse af Finansloven, og at forslaget til en sådan bemyndigelse videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 13. november 2000

For stemte: A, L, Ø og F

Imod stemte: C og V

Indstillingen blev tiltrådt.

Lars Hutters (L) tog forbehold da SOL mener at takststigningen ikke er retfærdig fordelt mellem københavnerne og erhvervslivet.

Et brev fra R98 af 9. november 2000 om konsekvenserne af Finanslov 2001 i form af en øget affaldsafgift blev omdelt under mødet.

 

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

 

RESUME

Budget 2001 for Renholdningsselskabet af 1898 (R98) indebærer, at taksterne for husholdningsaffald fra 1. januar 2001 stiger med 7,0 %. Stigningen skyldes hovedsagelig øgede udgifter til indsamling og behandling af affald. Det forventes at det samlede omkostningsniveau stiger med 10,4 % i forhold til 2000, men driftseffektiviseringer og besparelser påvirker provenuet med 3,4 %, hvilket betyder at der kun er behov for en takststigning på 7 %. Hos R98 sker der en effektivisering på driften med 5%, men da R98 kun kan påvirke ca. 2/3 af omkostningerne, er der tale om en takstprovenuforbedring på 3,4 %.

I forbindelse med finanslovsaftalen vedr. Finansloven for 2001 er der fremsat forslag om affaldsafgiften for affald til forbrænding pr. 1. januar 2001 udgør 330 kr. pr. ton uanset om affaldet brændes med eller uden elproduktion. Hidtil har afgiften for affald på forbrændingsanlæg med elproduktion været på 280 kr. Det betyder en stigning i affaldsafgiften på både I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding fra 280 kr. til 330 kr. pr. ton pr. 1. januar 2001. Da det er affaldsproducenterne/forbrugerne der skal betale afgiften, øges R98's udgifter til affaldsbehandling hvis forslaget vedtages. Dette nødvendiggør en regulering af nærværende forslag til takstregulativ. Det forventes at ændringen af den statslige affaldsafgift bliver godkendt i forbindelse med Folketingets godkendelse af Finansloven for 2001. Det foreslås at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives bemyndigelse til at godke nde den regulering af taksterne som nødvendiggøres af ændringen i statslige affaldsafgift.

Takststigningen er godkendt af R98's repræsentantskab den 24. maj 2000. R98's bestyrelse indstiller til kommunen, at den budgetterede forhøjelse gennemføres som en ligelig forhøjelse af alle elementer i takstsystemet, idet takster for natrenovation dog kun foreslås forhøjet med 3%.

Det skal bemærkes, at de indgåede lejeaftaler om fast installerede elektriske lifte etc., som ikke er omfattet af Takstregulativet eller betaling for særlige ydelser, ligeledes kun foreslås reguleret med 3%, svarende til almindelige prisstigninger på materiel m.v.

Ud over ændringerne i takster foreslås også en ændring i det hidtidige takstregulativ, §5, vedrørende opkrævningsprincippet, idet taksterne hidtidig har været beregnet pr. kvartal og betalt for hele kvartaler, uanset at der ofte i kvartalets løb sker ændringer i beregningsgrundlaget ved til- eller afmeldinger etc. Dette foreslås ændret således, at takster m.v. fremover beregnes pr. dag ud fra det på dagen registrerede beregningsgrundlag og betaling sker med virkning fra ændringsdatoerne.

Forslag til Takstregulativ for 2001 er koordineret med Frederiksberg Kommune, hvor forslaget har været til behandling i Udvalget for Teknik og Miljø d. 23. oktober 2000, som har indstillet det til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Der er ingen ændringer i "Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune" (Spise til Grise) eller "Takster for specielt sygehusaffald i Københavns Kommune".

Der pågår forhandlinger mellem Miljøkontrollen og R98 om ændring af taksterne for benyttelse af centralsystemet i Nyhavn. Der forventes fremlagt forslag til ny takststruktur primo 2001.

Bestyrelsen for R98 besluttede i efteråret 1999 at nedsætte et Takstudvalg med deltagelse fra R98, Københavns og Frederiksberg Kommuner, der blandt andet skulle behandle problemerne omkring takststrukturen, herunder de stigende udgifter til genbrugsordningerne, "gratisordningerne".

Der er afgivet en foreløbig Rapport fra takstudvalget, hvori der er foreslået en ny takststruktur, som består af følgende elementer:

  • En grundtakst, en fast takst, der skal dække omkostningerne til de særlige ordninger, "gratisordningerne"
  • En dagrenovationstakst, en variabel takst, der skal dække de faktiske omkostninger til indsamling og behandling af dagrenovationen

Sammensætningen af grundtakst og dagrenovationstaksten vil kunne ske på flere måder således, at modellen stadigvæk vil kunne tilskynde til en øget sortering af affaldet til genbrugsordningerne.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Forslag til takster for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Forslag til takster for 2001 er fremsendt af R98 med brev af 6. oktober 2000.

I henhold til §9 i Takstregulativet for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune fastsætter Miljø- og Forsyningsudvalget afgifter for særlige ydelser i en særskilt prisliste: "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af Husholdningsaffald i Københavns Kommune". Godkendelsen af disse priser er uddelegeret fra Borgerrepræsentationen til Miljø- og Forsyningsudvalget.

R98's bestyrelse besluttede i 1997 at nedsætte et takstudvalg med repræsentanter fra de to koncessionskommuner. Formålet med udvalgsarbejdet var at fremkomme med et forslag til ændringer i takstsystemet, som på den ene side kunne fremme en miljørigtig adfærd, og på den anden side kunne sikre overensstemmelse mellem takster og omkostninger for forskellige ejendomstyper og ordninger.

Resultatet af udvalgets arbejde blev indarbejdet i Takstregulativet for 1999. Skævhederne mellem de forskellige ejendomstyper og affaldsordninger blev ikke i Takstregulativet for 1999 udlignet fuldt ud, og det var forudsat, at der i de kommende år fortsat skulle ske en yderligere udligning.

R98's bestyrelse nedsatte i efteråret 1999 et nyt taktudvalg med repræsentanter fra R98, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalgets opgave har bl.a. været at finde det bedst mulige grundlag for en modernisering af takstsystemet. Dette arbejde har foreløbig resulteret i et udkast til Rapport fra takstudvalget, september 2000.

Af forskellige årsager har det ikke været muligt at få færdiggjort rapporten fra udvalget således at denne kunne have været behandlet i R98's repræsentantskab og dermed få indarbejdet de foreslåede ændringer i takstregulativerne for 2001. Det skyldes dels et ønske om at skabe sammenhæng med affaldsplanlægningen i kommunen, dels, at et endeligt forslag til modernisering af takstsystemet skal vurderes juridisk i forhold til den verserende retssag om R98's koncession.

Takststigningen.

I forslaget til takster for 2001 foreslås taksterne forhøjet med 7 % i forhold til de gældende takster for 2000. Forhøjelsen sker ved en simpel forhøjelse af alle takstelementer i det eksisterende system. Der er redegjort for de foreslåede ændringer senere i indstillingen. Stigningen er godkendt af et enigt R98 repræsentantskab den 24. maj 2000.

Miljø- og Forsyningsudvalget blev på udvalgets møde d. 22. maj 2000 orienteret om de forventede stigninger i taksterne for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune.

Det samlede omkostningsniveau, inkl. resultatforbedring, forventes at stige med i alt 10,4 % i forhold til 2000. På grund af virkningen af driftseffektiviseringer og besparelser på i alt 3,4 %, kan takststigningen begrænses til 7 %. Hos R98 sker der en effektivisering på driften med 5%, men da R98 kun kan påvirke ca. 2/3 af omkostningerne, er der tale om en takstprovenuforbedring på 3,4 %. I vedlagte notat af 17. maj 2000 fra R98, er der en kortfattet redegørelse for resultaterne af væsentlige effektiviseringstiltag gennem de seneste år og for de effektiviseringer, der er forudsat i budgettet for 2001.

Behovet for en stigning i provenuet for 2001 er begrundet med følgende:

- øgede udgifter til affaldsbehandling + 5,4%

- øgede udgifter til indsamling af den større affaldsmængde + 2,1%

- udvidet indsats vedrørende farligt affald, agenda 21 mm. + 2,6%

- almindelige løn- og prisstigninger (hvis affaldsmængder og

aktiviteter havde været uændret) + 2,5%

- budgetteret resultatforbedring + 1,0%

- bedre afsætningspriser og genanvendeligt materiale - 1,3%

- større indtægter på grund af kundetilgang og volumenøgning - 1,9%

Samlet ændring + 10,4%

Driftseffektivisering i basisaktiviteterne på i alt - 3,4%

Dette betyder samlet en takstændring fra 2000 til 2001 på + 7,0%

Der er i det vedlagte Notat om regnskabsestimat for 2000 og budget 2001 redegjort nærmere for de enkelte ovennævnte forhold. Disse omfatter blandt andet øgede affaldsmængder til indsamling og behandling, samt øgede aktiviteter blandt andet som følge af beslutninger i MFU, herunder indførelse af viceværtsordning og Agenda 21 aktiviteter.

R98's bestyrelse indstiller, at den budgetterede forhøjelse gennemføres som en ligelig forhøjelse af alle elementer i takstsystemet, idet takster for natrenovation dog kun foreslås forhøjet med 3%.

Betalingen for særlige ydelser ved afhentning af Husholdningsaffald i Københavns Kommune foreslås ligeledes forhøjet med 7 %.

Endelig skal det bemærkes, at indgåede lejeaftaler om fast installerede elektriske lifte etc. , som ikke er omfattet af takstregulativet eller betaling for særlige ydelser, kun foreslås forhøjet med 3 %, svarende til almindelige prisstigninger på materiel m.v.

I forbindelse med finanslovsaftalen vedr. Finansloven for 2001 er der fremsat forslag om affaldsafgiften for affald til forbrænding pr. 1. januar 2001 udgør 330 kr. pr. ton uanset om affaldet brændes med eller uden elproduktion. Hidtil har afgiften for affald på forbrændingsanlæg med elproduktion været på 280 kr. Det betyder en stigning i affaldsafgiften på både I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding fra 280 kr. til 330 kr. pr. ton pr. 1. januar 2001. Da det er affaldsproducenterne/forbrugerne der skal betale afgiften, øges R98's udgifter til affaldsbehandling hvis forslaget vedtages. Dette nødvendiggør en regulering af nærværende forslag til takstregulativ. Det forventes at ændringen af den statslige affaldsafgift bliver godkendt i forbindelse med Folketingets godkendelse af Finansloven for 2001. Det foreslås at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives bemyndigelse til a t godkende den regulering af taksterne som nødvendiggøres af ændringen i den statslige affaldsafgift.

Ud over ændringerne i selve taksterne foreslås der også en ændring af teksten i det hidtidige takstregulativs §5, da det nu er muligt at foretage beregninger af taksterne på ugebasis imod hidtil på kvartalsbasis. Dette skyldes, at R98 i efteråret 2000 tager et nyt Edb-program til håndtering af data vedrørende dagrenovation i brug. Dette system er opbygget således, at takster m.v. beregnes pr. dag ud fra det på dagen registrerede beregningsgrundlag. Til forskel fra det tidligere Edb-system er det nu muligt at sikre, at ændringer i tømningsforholdene får takstmæssig virkning fra ændringsdatoen.

Som følge af, at kvartalet ikke længere benyttes som beregningsmodul, er taksterne i forslaget til Takstregulativ for 2001 anført som beløb pr. år, således som det i øvrigt er normalt i de fleste kommuner. Den nye beregningsmetode indebærer, at der i de tilfælde, hvor en fastsat ugentlig tømmedag forekommer 53 gange på et år, betales 1/52 af den årlige takst for den ekstra tømning.

Denne ændrede beregningsmetode har nødvendiggjort en tekstændring i regulativets §5.

Der er ingen ændringer i "Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune" (Spise til Grise) eller "Takster for specielt sygehusaffald i Københavns Kommune". Disse takster er senest ændret med virkning fra 1. januar 1999.

Der pågår løbende forhandlinger mellem Miljøkontrollen og R98 om den fremtidige drift af disse ordninger.

 

Centralsug i Nyhavn

Vedrørende en eventuel ændring af taksterne for benyttelse af centralsugsystemet i Nyhavn pågår der forhandlinger mellem R98 og Miljøkontrollen. Dette forhold skyldes, at der ved indførelsen af centralsugsystemet blev aftalt, at der fortsat i en ikke nærmere defineret periode skulle ske opkrævning af renovationstakster som efter det almindelige takstsystem.

Forhandlingerne forventes at føre til, at der primo 2001 kan fremlægges forslag til ny takststruktur for centralsugsystemet i Nyhavn.

 

Takstudvalg

Bestyrelsen for R98 besluttede i efteråret 1999 at nedsætte et Takstudvalg med deltagelse fra R98 samt forvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget har til opgave at lave forslag til fremtidig udvikling af takstsystemet, sikre kvalificeret benchmarking, at analysere de enkelte ordninger og deres økonomi m.v. Kommissoriet for udvalgets arbejde blev præsenteret i Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling til takstregulativ for 2000 som blev behandlet på mødet den 8. november 1999. Kommissoriet fremgår desuden af vedlagte udkast til rapport side 9.

Udvalget har i september 2000 afgivet en foreløbig Rapport fra takstudvalget som er blevet behandlet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i R98 den 2. oktober 2000.

I den foreløbige Rapport fra takstudvalget foreslås en modernisering af takststrukturen, som består af følgende elementer:

  • En grundtakst, en fast takst, der skal dække omkostningerne til de særlige ordninger, "gratisordningerne"
  • En dagrenovationstakst, en variabel takst, der skal de dække faktiske omkostninger til indsamling og behandling af dagrenovationen

Grundtaksten vil kunne fastlægges på mange måder, herunder; grundværdi, ejendomsværdi, etageareal (evt. opdelt på bolig/erhverv), antal boliger/lejemål, beboerantal (voksne/børn) m.v. Det bør dog sikres at følgende forhold i forbindelse med takstberegningerne er opfyldt; at beregningsgrundlaget består af entydige data, der ikke varierer vilkårligt samt at datagrundlaget står til rådighed for R98.

Dagrenovationstaksten kan ligeledes fastlægges på flere måder, blandt andet som volumenafhængig (opgjort efter beholdervolumen) eller vægtafhængig (metoder til vægtafhængig afregning i etageboliger er ikke tilgængelige endnu). Herudover vil der kunne indgå andre forhold således, at der både tages hensyn til adgangs- og afstandsforhold. Modellen vil derfor stadigvæk kunne tilskynde til en øget sortering af affaldet til genbrugsordningerne.

Taktudvalget har peget på fire hovedkriterier for fastlæggelsen af den fremtidige takstmodel: Takststrukturen skal være gennemskuelig og rimelig enkel at administrere og forstå, og den skal samtidig være retfærdig og miljørigtig. Det vil bl.a. sige, at man ønsker at fjerne nogle af de skævheder der over tid er opstået i den nuværende takststruktur, samtidig med, at miljørigtig adfærd – bedre sortering af affaldet – belønnes med lavere takster.

Der vil nu blive udarbejdet et endeligt forslag til modernisering af takststrukturen. Det vil i forbindelse hermed blive sikret, at ændringerne er i overensstemmelse med og bærer i samme retning som forslagene i Affaldsplan 2004 om fremtidens affaldssystem for private husholdninger. Desuden skal der ske en juridisk sikring af, at ændringerne i takststrukturen kan gennemføres under hensyntagen til afgørelsen fra Klagenævn for Udbud vedr. R98's koncession og den verserende retssag herom.

Af takstudvalgets rapport fremgår det, at takstændringerne vil finde sted fra 1. januar 2003. Det er dog Miljø- og Forsyningsforvaltningens forventning, at ændringerne i takstsystemet kan fremlægges sammen med forslag til takster for 2002 og træde i kraft samtidig hermed.

 

 

Økonomi

Stigningen i taksterne vil få betydning for de kommunale institutioner, som er tilsluttet dagrenovationsordningen.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Forslag til Takstregulativ - 2001 for afhentning af husholdningsaffald i Københavns kommune.

Bilag 2. Effektiviseringer i R98. Dateret 17. maj 2002

Bilag 3. Notat om regnskabsestimat 2000 og budget 2001

 

 

 

 

 

 

Niels Juul Jensen

/Jørgen Høg

Til top