Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 21. september 2004
J.nr. ØU 302/2004
13. Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at der
gives en kapitalbevilling på 14,79 mio. kr. til udførelse af en række jord- og
grundvandsoprensninger samt forureningsundersøgelser, herunder til oprydning af
jordforurening på 3 udflytterinstitutioner, som er beliggende udenfor Københavns
kommune.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2004
"Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at
der på funktion nr. 0.81.3 gives en kapitalbevilling på 14,79 mio. kr.
til udførelse af en række jord- og grundvandsoprensninger samt
forureningsundersøgelser, herunder til oprydning af jordforurening på 3 udflytterinstitutioner,
som er beliggende udenfor Københavns kommune."
Indstillingen blev herefter tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) vedtog Miljø- og
Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening.
Med denne kapitalbevilling gennemføres følgende jord- og
grundvandsoprensninger
samt forureningsundersøgelser i henhold til strategien:
·
indledende forureningsundersøgelser på 40 adresser (bilag 1), hvor
det er vurderet, at der er risiko for forurening af indeklima og grundvand,
·
gennemførelse af to afværgeforanstaltninger, hvor der er
indeklimaproblemer i boliger pga. underliggende jord- og grundvandsforureninger
på adresserne Absalonsgade 26 og 28a og Smedegade 7-9/Åboulevarden 16-18,
·
forundersøgelser, tests og projektering af afværgeforanstaltninger
overfor kraftig jord- og grundvandsforurening, som truer indeklimaet i boliger
og grundvandet på adressen Gammel Kongevej 33,
·
projektering, tests og gennemførelse af afværgeforanstaltninger
overfor grundvandsforurening i et område med særlige drikkevandsinteresser på
adresserne Enghave Plads 10, Flensborggade 24 og Flensborggade 61,
·
oprensning af forurenet jord på legearealer ved 4 institutioner og
2 dagplejere i Københavns Kommune (adresser i bilag 2),
·
oprensning af forurenet jord på dyrkningsarealerne i en skolehave
på adressen Vigerslev Alle 10,
·
oprensning af forurenet jord på legearealer på 3
udflytterinstitutioner, som er beliggende udenfor Københavns Kommune (adresser
i bilag 3).
Til disse aktiviteter anvendes 1,60 mio. kr. til
gennemførelse af yderligere undersøgelser overfor flygtige og mobile stoffer,
og 9,05 mio. kr. til gennemførelse af afværgeforanstaltninger overfor flygtige
og mobile stoffer. Heraf anvendes 3,70 mio. kr. i 2004 og 5,35 mio. kr. i
2005.
Ligeledes i overensstemmelse med strategien anvendes der i
2004 2,24 mio. kr. til oprensning af legearealer ved institutioner og
dagplejere i Københavns Kommune samt til oprensning af dyrkningsarealer i en
skolehave.
Endvidere vil der blive gennemført oprensning af
jordforurening i 3 udflytterinstitutioner, som ligger udenfor Københavns
kommune. Til dette anvendes 1,9 mio. kr.