Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 21. september 2004
J.nr. ØU 310/2004
7. Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og
Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Energis vand-, gas- og
varmeforsyninger samt afløb udskilles i selvstændige aktieselskaber og i et
fælles udførende aktieselskab
at der senest inden udgangen af maj 2005
forelægges en indstilling om den konkrete selskabsdannelse, den juridiske
struktur og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energis vand-, gas- og
varmeforsyninger samt afløb
at omorganiseringen implementeres med virkning
pr. 31. dece
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2004
Omdeles under
Økonomiudvalgets møde.
RESUME
Borgerrepræsentationen
traf den 27. maj 2004 beslutning om at udskille Københavns Energis (KE´s)
elnetaktiviteter i et aktieselskab pr. 1. januar 2005. Borgerrepræsentationen
besluttede samtidig, at der skulle opstilles et bredere beslutningsgrundlag med
forskellige modeller for organisering af det øvrige KE, dvs. vand-, gas- og varmeforsyninger
samt afløb.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i fællesskab undersøgt en
række forskellige modeller for den fremtidige struktur af Københavns Energi.
I den model, som
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, udskilles
hele Københavns Energi i aktieselskaber. Der etableres en bestiller/udfører
model, som omfatter 1 eller 2 holdingselskaber, hvorunder der placeres et
netselskab for hver forsyningsart med en begrænset bemanding (bestillerne) og
et samlet bemandet "udførende" selskab for alle forsyningsarterne.
Samlet set er de
udslagsgivende faktorer for et valg af denne model at:
·
Der
opretholdes et offentligt ejerskab til forsyningerne og den politiske styring vil
blive mere koncentreret om vision, strategi, målstyring og overordnede rammer
for forsyningsarterne og kontrol (via en aktiv bestyrelse, vedtægter og på
generalforsamlingen/MFU). Ansvaret for sagsbehandling og drift ligger hos
bestyrelsen og direktionen.
·
Det
prioriteres at opretholde en samlet og enkel adgang samt en ensartet service
over for kunderne til de 4 forsyningsarter
·
Der
opnås en tidsmæssig fleksibilitet ift. modregningen i kommunens bloktilskud ved
et udbytte eller provenu fra elforsyningen (L162). Jo flere aktiviteter, der
samles i selskabet, jo større er grundlaget for at beholde et provenu fra et
salg af forsyningsaktiviteter nede i holdingselskabet.
·
Incitamenterne
til effektiviseringer og serviceforbedringer styrkes gennem fuld implementering
af bestiller udfører modellen
·
Modellen
styrker kommunens fleksibilitet i ejerskabet ift. mulighederne for at optimere i
forhold til en fremtidig økonomisk regulering af vand, varme, afløb og evt.
bygas
·
Fleksibilitet
ift. anvendelse af overskud der enten kan anvendes på det takstfinasierede
område eller på det skattefinansierede område, hvis dette ønskes siden hen, på
et tidspunkt, hvor reguleringen sikrer forbrugeren mht. regulering af
prislofter og effektiviseringsincitamenter mm. eller at forbrugeren får et frit
forbrugsvalg
·
Fleksibilitet
øges også ift. partnerskaber, herunder deltagelse i eventuelle kommende
branchekonsolideringer og opnåelse af stordriftsfordele ved samarbejde/fusion
med andre inden for samme forsyningsart, hvilket svarer til den forventelige
udvikling i forsyningsbranchen på længere sigt.
·
Der kan
opretholdes stordriftsfordele og koordinering af fællesfunktioner og
stabsfunktioner hvor det er relevant, og KE kan fortsat fungere som en sammenhængende
koncern med koordinering af strategi og drift på tværs af forsyningsarterne.
·
Økonomistyring
udføres for hele KE efter årsregnskabsloven, hvilket giver bedre forudsætninger
for gennemsigtighed og benchmarking med andre virksomheder. Modellen giver
mulighed for at fremmedfinansiere investeringer uden om kommunens gældspolitik
og at afskrive over aktivernes teknisk/økonomiske levetid
Modellen svarer til
den model, som blev beskrevet i indstillingen om KE's struktur fra 27. maj
2004. Inden udgangen af maj 2005 vil der blive forelagt en konkret udskillelsessag.
Alternative modeller er beskrevet i bilaget til nærværende indstilling
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
traf den 27. maj 2004 beslutning om at udskille Københavns Energis (KE's)
elnetaktiviteter i et aktieselskab pr. 1. januar 2005. Borgerrepræsentationen
besluttede samtidig, at der skulle opstilles et bredere beslutningsgrundlag med
forskellige modeller for organisering af det øvrige KE, dvs. vand-, gas- og
varmeforsyninger samt afløb. Denne indstilling med bilag indeholder således
beslutningsgrundlaget for den fremtidige organisering af de øvrige forsyningsarter.
Baggrunden for nærværende indstilling er at understøtte de vedtagne mål for KE
om at være blandt de mest effektive forsyningsvirksomheder og om at skabe
værditilvækst i KE. Udviklingen i omverdenen peger samtidig i retning af, at
der på sigt gennemføres en regulering, der vil omfatte krav til forsyningerne
om at blive mere effektive. Indstillingen omfatter således en fremtidssikring
af KE's struktur i forhold til den forventede udvikling i KE's rammevilkår. Der
henvises i øvrigt til indstillingen fra 27. maj 2004 (BR 268/04).
Der er opstillet 3
hovedmodeller, der i alt dækker over 6 alternativer til den fremtidige
organisering af KE. Modellerne er nærmere beskrevet og gennemgået i bilaget.
·
Model
1 (forvaltningsmodel)
Model 1A: Vand, afløb, varme og gas opsplittes i selvstændige økonomiske
enheder og forbliver en del af den kommunale forvaltning. El udskilles alene i
et aktieselskab i henhold til BR´s beslutni
ng (BR 268/04)
Model 1B: Varmeforsyningen udskilles i et aktieselskab samtidig med el under
samme holdningsselskab for at kunne placere et provenu fra et evt. salg af
elforsyningen og/eller af aktier i Energi E2. Kommunen opnår en tidsmæssig
fleksibilitet ift., hvornår der skal ske modregning af provenuet i kommunens
bloktilskud (jf. nedenfor om reglerne i "L162")
·
Model
2 (fuld selskabsmodel)
Forsyningen af vand, varme,
afløb og gas udskilles ligesom el i selvstændige aktieselskaber. Der er flere
måder at organisere en selskabsudskillelse på:
Model 2A: (ny forretningsmodel):
Der etableres en bestiller/udfører model, som omfatter 1 eller 2 holdingselskaber,
hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart med en begrænset
bemanding (bestillerne) og et samlet bemandet "udførende" selskab for alle
forsyningsarterne
Model 2B: (fælles tværgående funktioner):
Modellen omfatter 1 holdningsselskab, hvorunder der placeres et netselskab for
hver forsyningsart som for el. Disse selskaber omfatter også de udførende
aktiviteter med bemanding opdelt på hver forsyningsart. De tværgående servicefunktioner
placeres i holdingselskabet eller i et fælles serviceselskab
Model 2C: (fuld adskillelse mellem forsyningsarterne):
Modellen omfatter 1 holdningsselskab, hvorunder der placeres et netselskab for
hver forsyningsart som for el. Disse selskaber omfatter også de udførende
aktiviteter med bemanding opdelt på hver forsyningsart. Der er desuden selvstændige
støttefunktioner i hvert selskab og altså ingen tværgående stabe
·
Model
3 (andelsmodel)
Der etableres et
andelsselskab for hver forsyningsart med hver sit repræsentantskab af
forbrugere (som vil udgøre andelshaverne).
Det er Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningens vurdering, at model 2A, som
også blev beskrevet i den tidligere indstilling, er den mest optimale model for
Københavns Kommunes ejerskab af forsyningsvirksomheden Københavns Energi.
Valget af model er
begrundet i flere årsager, jf. de nøjere beskrivelser i bilaget. Det er for det
første vigtigt, at kommunen får en fleksibilitet i forhold til, hvilket tidspunkt
kommunen skal modregne et provenu fra elsalg i bloktilskuddet. Alle modeller
undtagen model 1A og 3 opfylder dette formål (uddybes nedenfor).
Derudover vil en
forfølgelse af målet om at sikre værditilvækst og fremme effektiviseringer i KE
være vigtig. Der kan i alle modellerne indarbejdes forskellige måder at
gennemføre effektiviseringer på. Det gøres allerede i dag i model 1A, og det
kan gennemføres i modellerne med fuld selskabsudskillelse. I andelsmodellen vil
det være op til repræsentantskabet og den valgte ledelse at få sat en
effektiviseringsproces i gang.
Det er dog
forvaltningernes vurdering, at den model, der bedst opfylder dette formål til
gavn for kommunen som ejer, er model 2A. Denne model sigter mod at give det
reneste incitament til effektivisering, fordi det bliver et hovedformål i det
udførende selskab. Herudover giver modellen mulighed for at optjene et overskud
og være værdiskabende på de udførende aktiviteter, også når netvirksomheden er
omfattet af en hvile i sig selv regulering.
Effektiviseringsgevinster kan anvendes på flere måder i model 2 A. Model 2
B og C vil ikke på samme måde indebære denne mulighed. Model 2 C vil ikke i
samme grad kunne udnytte stordriftsfordele ved at trække på samme fællesfunktioner
– dette vil dog være opfyldt i model 2 B.
Den enklere
økonomistyring efter årsregnskabsloven giver de samme fordele for alle 3
modeller, der indebærer fuld selskabsudskillelse. Fordelene ligger for det
første i, at der skabes en øget mulighed for gennemsigtighed i omkostningerne,
og for det andet i at det giver mulighed for sammenligninger med andre
tilsvarende virksomheder (benchmarking).
Den politiske styring er forskellig i de tre hovedtyper af modeller. I andelsmodellen er der ingen politisk styring ud over, hvad der er fastsat i lovgivningen (fx godkendelse af spildevandsplaner og vandtakster). Ejerskabet er overdraget til forbrugerne direkte. I model 1, hvor der ikke sker en selskabsudskillelse, vil styringsmulighederne være de samme som i dag; mens styringen i de fulde selskabsmodeller (model 2) i højere grad retter sig mod de mere overordnede rammer og strategier.
Strategiske
muligheder ved en selskabsudskillelse efter model 2A
De primære formål
med en selskabsudskillelse af Københavns Energi er for det første at
implementere målet om værdiskabelse. I modellen vil der være meget klare incitamenter
til effektiviseringer og modellen vil forberede KE's struktur på den udvikling
af reguleringen, som forventes at ske på forsyningsarterne.
Model 2A med et
samlet udførende selskab vurderes at være den forretningsmodel, der skaber de
største incitamenter til effektiviseringer, hvor det udførende selskab vil have
som primært mål at effektivisere produktionen af de ydelser, der leveres.
I forhold til de
øvrige modeller giver model 2A herudover en fleksibilitet i forhold til
anvendelse af overskud fra effektiviseringsgevinster, der genereres i det
udførende selskab. Det vil sige ejeren kan vælge om overskud genereret ved
effektiviseringsgevinster skal anvendes inden for det forsyningsområde
effektiviseringsgevinsten kan henføres til, fx til takstnedsættelser,
miljøtiltag, eller at om overskuddet skal udbetales som udbytte med henblik på
anvendelse til andre kommunale formål. Dette kan fx være aktuelt siden hen,
hvor reguleringen sikrer forbrugeren gennem regulering af fx prislofter og
effektiviseringsincitamenter, eller at forbrugeren får et frit forbrugsva
lg.
Frem til en eventuel
lovgivning på varme, vand og afløb, der omfatter prisregulering og/eller effektiviseringspres
vil kommunen kunne vælge udelukkende at anvende effektiviseringsgevinster inden
for det pågældende forsyningsområde til fx takstnedsættelser. Den anbefalede
model sikrer altså en fremtidig fleksibilitet men indebærer ikke i sig selv et
valg om at ændre anvendelsen af effektiviseringsgevinster i forhold til den nuværende
situation i den kommunale organisering.
Værdiskabelse opstår
hvis KE kan drives mere effektivt (med lavere omkostninger) end på nuværende
tidspunkt. Derfor er en struktur med styrkede incitamenter til effektivisering
også en model der styrker værdiskabelsen i virksomheden. Værdiskabelsen kommer
forbrugerne til gode, hvis den anvendes til fx takstnedsættelser.
Ejerens økonomiske
værdi af sit ejerskab af en virksomhed måles som værdien af fremtidigt
overskudspotentiale og forrentning af den investerede kapital. Modellen
muliggør en økonomisk værdiansættelse af kommunens ejerskab af KE, fordi der er
overskudsmulighed i det udførende selskab. Modellen giver også mulighed for værdiskabelse
på længere sigt, da den forbedrer mulighederne og fleksibiliteten for indgåelse
af fusioner og partnerskaber og dermed at høste yderligere stordriftsfordele og
deltage i konsolideringen af de andre forsyningsbrancher, såfremt det bliver
aktuelt. Modellen tager ligeledes højde for at kunne leve op til en fremtidig
regulering af effektiviseringskrav mv.
Modellen medfører en
fremtidssikring af KE's struktur i forhold til den forventede fremtidige
regulering. Gennemsigtighed i omkostningerne og opbygning af incitamenter til
effektivisering er også kommet på dagsordenen på andre forsyningsområder end
el.
Miljøstyrelsen har
f.eks. i forbindelse med arbejdet med serviceeftersynet i vandsektoren
udarbejdet diskussionsoplæg som skitserer nogle af de væsentligste problemer i
vandsektoren i dag og kommer med forslag til, hvordan disse eventuelt kunne løses.
Hovedfokus har netop
været gennemsigtighed på omkostninger, styrkelse af incitamenter til
effektivisering samt på gennemsigtighed af roller (varetagelse af interesser
som ejer eller forbruger/regulator). Her er især fremhævet adskillelse af drift
og myndighedsopgaver og adskillelse af kommunal låntagning fra forsynings låntagning.
Selskabsudskillelse
er blevet fremhævet som en af måderne, hvorpå man kan øge mulighederne for
sammenligning med andre selskaber, fordi der i selskaber vil blive aflagt
regnskaber efter ens principper i årsregnskabsloven.
I afsnittet om
forretningsmodel er det nærmere beskrevet, hvordan den nye forretningsmodel
medfører mulighed for værdiskabelse.
I dag er forsyningerne af gas, varme, vand og afløb ikke
skattepligtige. Dog er afløbsforsyning skattepligtig, hvis forsyningen er
udskilt i et selskab. I forbindelse med en eventuel ændring af den økonomiske
regulering af varme, vand, afløb og bygas, fx i forbindelse med ophævelse af
hvile i sig selv princippet vil forsyningerne sandsynligvis blive
skattepligtige. Hvis der indføres skattepligt på varme, vand, afløb og bygas,
uanset om det ligger i en forvaltning eller i et selskab og uden mulighed for
sa
Tidsmæssig fleksibilitet ift.
modregningsreglerne, L 162
Hvis kommunen med den nuværende organisering sælger dele af det
udskilte elnet eller aktier i Energi E2 vil salget udløse modregning i henhold
til reglerne om modregning af kommunernes bloktilskud i lov nr. 452 af 10. juni
2003 om ændring af lov om elforsyning mm.(L162). Det skyldes, at provenuet
formelt set vil være til rådighed for kommunen til andre formål end
forsyningsformål. Provenuet vil således formentlig blive anset for at være udtaget
af den takstfinansierede del og overgået til den skattefinansierede del af
kommunen. Modregningen i bloktilskuddet vil ske med 60 %, hvis provenuet ikke
deponeres, og med 40 %, hvis det deponeres og udbetales over 10 år, eller hvis
provenuet anvendes til kommunens gældsnedbringelse.
Der udløses ikke umiddelbart modregning, hvis den aktivitet, der
sælges, er placeret i et selvstændigt selskab, og provenuet ved salget tilgår
et selskab, som udøver forsyningsvirksomhed. Modregning vil først ske, når hele
eller dele af provenuet overføres fra selskabet til kommunens
skattefinansierede område. Undtaget fra modregning er beløb, der har til formål
at tilbagebetale gæld eller som vederlag for opfyldelse af gensidige kontrakter
mellem kommunen og holdingselskabet.
Det vil være en fordel for kommunen selv at kunne styre, hvornår
modregningen skal ske. Hvis kommunen selv kan kontrollere tidspunktet for,
hvornår el-provenuet overgår til det skattefinansierede område, har den mulighed
for at vurdere, hvornår det er økonomisk relevant og hensigtsmæssigt.
Kravet om, at provenuet tilgår et selskab, der udøver
forsyningsvirksomhed, bevirker, at kommunen som minimum bør udskille
varmeforsyningen samtidig med elforsyningen for at etablere en koncernstruktur,
som sikrer, at den tilbageblevne del af koncernen stadig udøver forsyningsvirksomhed
i betydeligt omfang, når eldelen er solgt fra.
Den juridiske og
organisatoriske struktur i model 2A
Den anbefalede
juridiske struktur omfatter 1 eller 2 holdingselskaber, et tyndt bemandet
netselskab pr. forsyningsart ("bestilleren") og et samlet bemandet "udførende"
selskab.
Figur 1
Principskitse model 2A
Der etableres et
selskab for hvert netejerskab for at sikre gennemsigtighed i omkostningerne og
for at være forberedt på udviklingen i lovgivning på de enkelte forsyningsarter
samt for at sikre fleksibilitet i forbindelse med eventuelle fremtidige fusioner
og samarbejder.
Opdelingen i 2
holdingselskaber er alene begrundet i, at el og varme er omfattet af reglerne
om modregning i L162, mens de øvrige forsyninger, vand afløb og muligvis også
gas ikke er omfattet. Det vil eventuelt være muligt kun at have et holdingselskab
såfremt den lovgivningsmæssige situation ændrer sig. Det forudsættes, at der er
samme bestyrelse i de 2 holdingselskaber for at sikre sammenhængskraften i KE.
Udbytte fra det udførende selskab KE A/S er med den nuværende regulering ikke
omfattet af L 162, fordi det placeres adskilt fra el og varme.
Den konkrete
udskillelsessag om selskabsdannelsen vil indeholde forslag til endelig
juridiske struktur, forslag til bestyrelsessammensætning og vedtægter mm.
For så vidt angår
CTR og Lynettefællesskabet er disse fælleskommunale interessentskaber, der er
etableret efter den kommunale styrelseslovs § 60. Det formelle ejerskab til de
aktiver, der findes i interessentskabet, er, så længe fællesskabet består,
overdraget til selskaberne. Ejerskabet til selskaberne kan ikke umiddelbart
overdrages til aktieselskaber og selve selskabsudskillelsen af KE vil derfor
ikke påvirke kommunens fortsatte deltagelse i disse selskaber.
Forretningsmodel
Netselskaberne
(herunder også produktionsaktiviteterne på vand), er omfattet af hvile-i-sig-selv
princippet. Disse vil indgå kontrakter
med det fælles udførende selskab (KE A/S), hvor al drift, vedligehold og
projektudførelse vil blive håndteret. Alle medarbejdere placeres altså i det
udførende selskab, med undtagelse af en direktør for hvert
net/produktionsselskab, understøttet af enkelte personer fra holdingselskabet.
Et samlet udførende
selskab med medarbejderne fra den nuværende kommunale del af Københavns Energi
etableres for at få:
·
Sammenhængskraft
i forretningen via fælles styring, målsætning og fokus for alle medarbejdere,
·
Muligheder
for løbende tilpasninger i den funktionelle struktur og processer mhp.
effektivisering, også når der er behov for at tilpasse processerne til nye krav
fra kunder og omverden. Samtidig er der mulighed for at beholde den nuværende
organisering, hvor den er velfungerende
·
Tværgående
stordriftsfordele f.eks. på stabsfunktioner og afregning opretholdes
Kontrakterne
imellem netselskaberne og KE A/S (og den tilknyttede fakturering) vil
specificere aktiviteterne/ydelserne på et mere detaljeret niveau, end de er i
dag, og dermed også tydeliggøre ressourceforbruget på de enkelte
forsyningsarter. Hvis man ved, hvilke omkostninger i KE A/S, der er forbundet
med hvilke leverancer, og man kender prisen på leverancen, vil det være
gennemsigtigt, hvad overskuddet eventuelt er på leverancer til de enkelte
forsyningsarter. Det vil altså være tydeligt, hvilke områder, der genererer
overskud. Ejeren kan derefter beslutte, hvorledes et eventuelt overskud skal
anvendes, f.eks. nedsættelse af takster det følgende år eller udbetaling af udbytte.
Et punkt, hvor KE
igennem længere tid har haft vanskeligheder med gennemsigtigheden, er
fordelingen af balanceposter imellem de enkelte forsyningsarter, fordi hele KE
forsyningen i øjeblikket er omfattet af en enkelt regnskabskreds. Efter BR beslutningen
fra maj 2004 er der igangsat et projekt om adskillelse af forsyningsregnskabskredsen
i 5 kredse for hver forsyningsart med separate balancer og en kreds for fælles
støttefunktioner. I den anbefalede juridiske struktur vil balancerne og resultatopgørelserne
for hver enkelt forsyningsart blive placeret i de selvstændige
net/produktionsselskaber. Denne juridiske opsplitning sikrer yderligere
gennemsigtighed mht. ejerskab af aktiver og fordeling af gældsposter og løbende
omkostninger, fordi økonomistyring baseres på årsregnskabslovens principper.
Brug af årsregnskabslovens principper mindsker kompleksiteten i
økonomistyringen og øger gennemsigtigheden.
Principperne for
styringen af virksomheden i denne model (jf. tegningen af den juridiske
struktur) beskrives bedst med et eksempel på mulig konstruktion:
Den formelle
bestiller af kloakforsyningsydelser leveret af KE A/S vil være bestyrelsen i
Afløb A/S. Bestyrelsen i Afløb A/S reviderer og godkender h
vert år en kontrakt
med KE A/S, der giver KE A/S 'total-entreprisen' for kloakforsyning. Denne
bestyrelse kan også principielt beslutte at udbyde visse opgaver, dog
koordineret med holdingselskabets retningslinier om optimering inden for
koncernen.
Den årlige revision
af kontrakten specificerer minimumsniveau for alle relevante serviceparametre
(eksempelvis: antal overløb i kloaksystemet, badevandskvalitet,
kundeserviceventetider mv.) for det kommende år og også takstniveauet for det
kommende år.
Bestyrelsen i Afløb
A/S opstiller kravene med udgangspunkt i viden om den historiske udvikling af
f.eks. taksterne, benchmark med andre forsyningsselskaber samt fuld indsigt i
det økonomiske resultat for afløbsdelen i KE A/S (hvilket takstniveau kan med
rimelighed dække KE A/S omkostninger og samtidig sikre belønning for
effektiviseringer?). Som (muligvis eneste) ansat i Afløb A/S bliver det
Afløbs-forsyningschefens opgave at tilvejebringe disse informationer og udforme
beslutningsgrundlaget for bestyrelse og generalforsamling. Dette udgør
tilsammen en styringsmodel for det samlede forsyningsområde, der har fokus på
at styrke incitamenter til omkostningsreduktion og
effektiviseringsforbedringer.
Ejeren bør stille
kravene til, hvor stort presset på det udførende selskab skal være og
takstniveauet i netselskabet. Derfor bør der være de samme medlemmer af bestyrelsen
i de 2 holdingselskaber, således at de økonomiske krav koordineres og sættes på
dette niveau for at undgå konflikter mellem datterselskaberne.
Et sekretariat for
bestyrelserne kan evt. placeres i holdingselskaberne eller der kan findes en
anden model til at betjene bestyrelserne i de enkelte netselskaber.
Et af midlerne til
effektivisering er konkurrenceudsættelse af aktiviteter. Dette bør dog ko
Den faktiske
funktionelle organisering af medarbejdere kan for alles vedkommende tilpasses
til behovene fordi (næsten) alle er ansatte i samme juridiske enhed. I praksis
behøver denne model ikke på kort sigt at medføre store ændringer for medarbejderne
ift. den organisationsstruktur de arbejder i p.t.
Det udførende
selskab (KE A/S) vil skulle svare almindelig selskabsskat, men som 100 %
kommunalt selskab vil kommunens udbytte fra selskabet ikke være skattepligtigt.
De enkelte
forsyningsselskaber vil være omfattet af den gældende regulering, fsva. varme,
vand og afløb er det hvile-i-sig-selv princippet. Såfremt dette princip ændrer
sig i fremtiden, vil modellen være fleksibel, at der kan optimeres for at
imødekomme fremtidig regulering.
Politiske
styringsmuligheder og forbrugerhensyn
Der vil fortsat være et offentligt ejerskab
til KE, selvom der sker en omorganisering af virksomheden. Det er vigtigt i
bedømmelsen af de politiske styringsmuligheder at skelne mellem de interesser,
der varetages på forbrugernes vegne (f.eks. takster, miljø, mv.), og de der
varetages på skatteborgernes vegne (økonomisk værdi af virksomheden).
De politiske udvalg, og dermed både skatteborgerne
og forbrugerne som de repræsenterer, har en direkte indflydelse på
driftsmæssige forhold for forsyningsarterne, når disse er placeret i den
kommunale forvaltning. Den kommunale styrelseslov bestemmer, at udvalgene
bestyrer de anliggender, der er underlagt dem. Miljø- og Forsyningsudvalget
varetager i henhold til styrelsesvedtægten for Københavns Kommune opgaver vedrørende
de forskellige forsyningsarter og forelægger indstillinger til
Borgerrepræsentation i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Udvalget kan
bemyndige borgmesteren eller forvaltningen til at varetage visse beføjelser på
udvalgets vegne.
Forholdene vil være anderledes, når
forsyningsarterne udskilles i selvstændige selskaber. Her vil den kommunale
styrelseslov ikke være gældende. De beslutninger, der i dag træffes af Miljø-
og Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil skulle
træffes enten af ejeren på generalforsamlingen eller i selskabets bestyrelse -
selskabets overordnede ledelse - som vælges af ejeren på generalforsamlingen.
Såfremt KE forsyningen selskabsudskilles vil
politiske udvalg ikke længere have det direkte ansvar for de driftsmæssige
forhold i selskabet. Dette ansvar påhviler selskabets direktion og bestyrelse.
Københavns Kommune vil så længe som, den er
100 % ejer af udskilte selskaber have den totale ejerindflydelse i disse. Det
betyder, at de politiske udvalg, som også repræsenterer forbrugerne og
skatteborgerne via generalforsamlingen udstikker de overordnede rammer og
strategier for, hvordan selskabet skal drives og hvilke hensyn der skal vægtes.
I selskabets vedtægter kan der f.eks. fastsættes overordnede miljømål og overordnede
mål for beskyttelse og servicering af forbrugerne. Disse hensyn skal afvejes
ift. de interesser, som skatteborgerne har ift sikring af de københavnske
værdier, der er bundet i KE.
Der har traditionelt været politisk fokus på
takster, effektiviseringskrav, beskyttelse
af værdien af KE´s aktiver, miljø
og bæredygtighed, forsyningssikkerhed
(herunder sektorplaner og investeringer), forbrugerhensyn, servicestandarder
(kundeservice), myndighedsopgaver og
planlægning, personalepolitik og medarbejderforhold. Den
politiske styring af de nævnte vigtige prioriteringer kan varetages på forskellig
vis.
Bestyrelsen kan sammensættes af politikere
eller politisk valgte medlemmer, der som forbrugernes og skatteborgernes
repræsentanter får indflydelse på de beslutninger som bestyrelsen træffer.
Selskabets vedtægter kan formuleres så de fastsætter, at beslutninger som
traditionelt besluttes af ejeren på generalforsamlingen forinden endelig vedtagelse
her skal forelægges til høring eller til beslutning på udvalgsniveau eller i
Borgerrepræsentationen. Det kan tillige fastsættes i vedtægterne at der i visse
spørgsmål kun kan træffes endelig beslutning i bestyrelsen, hvis sagen forinden
har været hørt i f. eks. Miljø- og Forsyningsudvalget.
Beslutninger af større strategisk betydning
for selskabet, som for eksempel salg, partnerskab, strategiske samarbejde og
væsentlige ændringer af selskabets formål mm., vil under alle omstændigheder
skulle træffes på generalforsamlingen.
Det kan ligeledes bestemmes, at større planer
og overordnede strategiske rammer/mål og langsigtede investeringsrammer skal
godkendes på generalforsamlingen, samt at forhold som politikerne særligt
ønsker at have indflydelse på og følge med i kan afrapporteres løbende i
redegørelser.
Københavns Kommune
arbejder pt. på en politik om aktivt ejerskab for sine selskabsorganiserede
aktiviteter. Udarbejdelse af vedtægter for selskaberne vil naturligt skulle koordineres
med dette arbejde.
Hvis Københavns
Kommune beslutter at selskabet skal udføre bestemte aktiviteter ud fra f.eks.
miljøhensyn, så vil det være bestyrelsens ansvar og direktionens opgave at
udføre disse aktiviteter på den mest effektive måde. Ejeren udnævner selv en bestyrelse,
som den kan have tillid til vil agere loyalt over for de værdier og mål, som
ejeren har besluttet, at selskabet skal styres efter. Ejeren har til hver en
tid, mulighed for at afsætte bestyrelsen og afskedige direktionen, såfremt tilliden
svigtes.
For eksempel kunne
Københavns Kommune på generalforsamlingen stille krav om at badevandet i
Svanemøllebugten ikke må være forurenet som konsekvens af KE's håndtering af
spildevand. Alternativt kunne kommunen beslutte, at KE ikke må have mere end
maksimalt to overløb om året fra overløbskanalen i Svanemøllehavnen.
Takster for vand og
afløb skal ifølge lovgivningen godkendes af kommunalbestyrelsen, dette vil også
gælde efter en selskabsudskillelse. Det kan i vedtægterne bestemmes at
nettariffer for el, varme og gas skal godkendes af et politisk udvalg, men
dette er ikke et lovmæssigt krav fordi Energitilsynet i lovgivningen er tildelt
en tilsynsrolle på vegne af forbrugerne.
På kundeservicesiden
kan kommunen f.eks. stille krav om at kundetilfredsheden minimum skal være på
fastlagt niveau i en årligt tilbagevendende kundeanalyse. Alternativt kan
kommunen fastsætte at telefonerne i kundeservice skal besvares inden 60 sek.
Som 100 % ejere af
KE A/S og netselskaberne vil forbrugerens interesser fortsat skulle varetages
af kommunalpolitikerne, dels via de overordnede mål som sættes på
generalforsamlingen, dels ved de beføjelser/procedurer som fastsættes i selskabernes
vedtægter og dels ved at politikerne enten selv deltager i bestyrelserne eller
ved at de udpeger egnede repræsentanter, herunder også repræsentanter af
forbrugerhensyn.
Miljø,
kvalitet og forsyningssikkerhed
Efter en
selskabsudskillelse vil det fortsat være kommunalbestyrelsens opgave at vedtage
spildevandsplaner, vandforsyningsplaner og fastlægge takster for spildevand og
vandforsyning. Disse indebærer forskellige niveauer af forsyningssikkerhed og
miljøkvalitet, fordi der her fx besluttes et bestemt vedligeholdelsesniveau for
fx spildevandsledninger.
I vedtægterne kan
det fastsættes, at selskaberne til enhver tid skal følge den gældende
miljøpolitik i Københavns Kommune. Det kan endvidere fastlægges at mere specifikke
overordnede miljømål for selskaberne skal forelægges generalforsamlingen til beslutning.
Større planer og
overordnede strategiske rammer/mål for forsyningssikkerhed og langsigtede
investeringsrammer kan evt. ligeledes besluttes at skulle godkendes på generalforsamlingen.
Det kan også
besluttes at miljøforhold og forhold omkring forsyningssikkerhed og andre
forhold, som politikerne ønsker at have indflydelse på og følge med i, kan afrapporteres
i redegørelser efter nærmere fastlæggelse.
Myndigheds-
og planopgaver
I dag varetager KE
lovpligtige myndigheds- og planlægningsopgaver samt yder bistand til
varetagelsen af disse inden for nogle af KE´s forsyningsområder. Da KE er en
del af den kommunale forvaltning, kan opgaverne lovligt varetages her.
KE udfører
myndighedsopgaver og planlægningsopgaver på vand, afløb og fjernvarme. Der findes
ikke kommunale myndighedsopgaver på el og gasområdet. Nedenfor er listet
områder hvor KE varetager myndighedsopgaver eller yder bistand til Miljø- og
Forsyningsforvaltningens sekretariat til varetagelse af myndighedsansvaret.
På vandforsyningsområdet
drejer det sig f.eks. om byggesagsbehandling i forbindelse med vandinstallationer,
udarbejdelse af oplæg til vandforsyningsplan, udarbejdelse af kontrolprogram og
tilsyn med vandforsyningsanlæg og vandkvalitet.
På afløbsområdet er
det f.eks. bistand til fremlæggelsen af en spildevandsplan
På fjernvarmeområdet
drejer det sig om visse dispensationer efter varmeforsyningsloven for
fjernvarmetilslutning, bistand i forbindelse med projektgodkendelser efter
loven og tilsyn med fjernvarmeforsyningsanlæg
Ansvaret for løsning
af myndighedsopgaver kan ikke overlades til et selvstændigt selskab.
Et selvstændigt
selskab kan dog yde bistand til den kommunale myndighedsudøvelse efter nærmere
aftale med den kommunale forvaltning. Det kan f.eks. dreje sig om bistand i
forbindelse med udarbejdelse af en spildevandsplan eller en vandforsyningsplan.
Det er også lovligt
at lade et selvstændigt selskab foretage f.eks. overvågning og registrering af
praktisk karak
ter ved et tilsyn, mens selve opgaven med at iværksætte og følge
op på tilsyn inden for varme, vand og afløb stadig vil være en kommunal opgave.
Ved en
selskabsudskillelse må ansvaret for myndigheds- og planlægningsopgaver flyttes
fra KE til andre dele af den kommunale forvaltning, fx til Miljøkontrollen. Det
vurderes, at forvaltningen i en vis udstrækning må opruste sine egne kompetencer
på forsyningsområderne, for at kunne være en kompetent "bestiller" af f.eks. en
spildevandsplan, og for at kunne vurdere udkastet til en sådan. Erfaringer fra
andre lignende tilfælde i branchen viser, at der sker en vis oprustning.
Bestillerfunktionen vil også kunne suppleres med bistand fra en ekstern
konsulent.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
har skønnet at KE udfører myndighedsopgaver for i alt
8,5 årsværk, herudover anvendes 1 årsværk til drift og vedligeholdelse af søer
og vandløb. Ved en selskabsudskillelse er det vurderet, at der vil være behov
for yderligere 1,7 årsværk i kommunen til overtagelse af det overordnede ansvar
for opgaverne og til varetagelse af tilsynsfunktioner, der fremover skal
varetages som en selvstændig opgave.
Så længe KE er 100 %
kommunalt ejet, vil det være nærliggende, at bistand til sagsforberedelse og
praktisk udførelse af tilsyn udføres af KE efter nærmere aftale med
forvaltningen. KE vil stadig besidde de samme relevante kompetencer efter en selskabsudskillelse.
I den udstrækning, at Københavns Kommune sælger de udskilte selskaber eller
dele heraf, vil forudsætningerne for at placere opgaver i relation til
myndighedsudøvelse i de udskilte selskaber ændre sig. Jo mere kommunen sælger
fra jo mere fjerner aktiviteterne i selskaberne sig fra kommunen, og kommunen
vil sandsynligvis få behov for at have egne ressourcer til at løse myndighedsopgaverne
selv eller søge bistand hos uafhængige konsulenter.
Personaleforhold
I denne model er der ikke konsekvenser for
personaleforhold så længe Københavns Kommune er 100 % ejer. Ligesom for de
øvrige eksisterende A/S'er i KE's struktur, kan det vedtages at kommunens
personalepolitiske retningslinier skal følges, samt at tjenestemænd forpligtes
til udlån fra kommunen til A/S'et (som tilfældet er for f.eks. KE Partner A/S).
En udfordring som KE har - uanset
selskabsudskillelsen - er at sikre at forretningsprocesser, arbejdsgange, kutymer,
medarbejderkompetencer, mv. er sammenlignelige med andre selskaber i branchen
og med mulige alternative leverandører både for så vidt angår omkostninger og
kvalitet. På nogle områder vil der være forhold som f.eks. de kommunale
overenskomster og personalepolitiske retningslinier, som der må korrigeres for.
Et af midlerne til effektivisering er at
benchmarke aktiviteter i forhold til sammenlignelige ydelser fra mulige
leverandører eller andre forsyningsselskaber. En af måderne at benchmarke på er
at konkurrenceudsætte aktiviteter via offentligt udbud af enkelte aktiviteter.
Konkurrenceudsættelse bør dog ikke ske uden behørig hensyntagen til den tid,
som det vil tage at forbedre KE's egne processer og udvikling af medarbejdernes
kompetencer således, at KE har en reel mulighed for at oparbejde
konkurrencedygtighed på opgaverne. For KE Partner har man f.eks. arbejdet med
en gradvis konkurrenceudsættelse med 10 % om året.
For gas, vand, varme og afløb vil det langt
fra være relevant at konkurrenceudsætte alle forsyningsaktiviteter, fordi en
række kompetencer vil være kernekompetencer som skal beholdes i selskabets eget
regi af hensyn til blandt andet forsyningssikkerheden og en hensigtsmæssig
styring af den samlede virksomhed, eller fordi ydelserne rent praktisk slet
ikke kan tilkøbes.
Der er i dag er godt 400 tjenestemænd og
budgetmæssigt fast ansatte på tjenestemandslignende vilkår, som gør tjeneste i
den kommunale forvaltningsdel af Københavns Energi. Ved en udskillelse i
aktieselskaber vil tjenestemænd m.fl., der nu er ansat i den kommunale forvaltning,
være pligtige til at blive udlånt til selskaberne, når disse er 100 %
offentligt ejede. Det vil være tilfældet for de tjenestemænd, der er
beskæftigede inden for varme-, vand-, afløbs- og gasforsyningen. Tjenestemændene m.fl. vil ved en total
selskabsudskillelse af KE fremover skulle forankres i den kommunale forvaltning
og herfra udlånes til selskaberne.
Konsekvenser
for Københavns Kommunes økonomi
Nedenfor gennemgås de kommunaløkonomiske konsekvenser for Københavns
Kommunes økonomi af modellen med fuld selskabsudskillelse. Der vil blive forelagt
en indstilling om den konkrete udskillelse, hvor de punkter, der udestår, også
vil blive behandlet, jf. blandt andet nedenfor i tabellen. Økonomiafsnittet
omfatter ikke virkningen af et evt. frasalg af hele eller dele af
elforsyningen. For så vidt angår udskillelse af elforsyningen, er virkningerne
også medtaget i modellerne, selv om der allerede er truffet politisk beslutning
om at udskille eldelen.
I tabel 1 er de
samlede budgetmæssige konsekvenser for kommunen opgjort for en fuld
selskabsudskillelse af KE. Tabellen er bygget således op, at den nuværende
ramme for Miljø- og Forsyningsudvalget fra budgetforslaget
2005 står øverst som
en reference til de ændringer, der indtræder under Miljø- og Forsyningsudvalgets
budget (ad 1). Dernæst er de samlede ændringer under Miljø- og
Forsyningsudvalgets budget opgjort (ad 2-4), samt ændringer under
Økonomiudvalgets budget (ad 5-13). Ændringen under Økonomiudvalgets budget er opdelt
således, at effekterne af udskillelse i form af ekstraordinære indtægter og
udgifter er opgjort for sig (ad 5-9), mens effekterne der vedrører kommunens
gældsafdrag er opgjort for sig (ad 10-13).
Udgifter og
indtægter er opgjort på samme måde som ved kommunens budgetlægning. Det vil
sige, at merindtægter har et negativt fortegn, mens merudgifter har et positivt
fortegn. Et negativt fortegn er således til gavn for kommunen.
Tabel 1
Udskillelse af hele Københavns Energi
|
Mill. kr. (2005 pl.) |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
1. Budgetforslag 2005 |
106,4 |
40,4 |
-43,7 |
-26 |
|
- Rammebelagte områder |
53,3 |
-12,7 |
-96,8 |
-79,1 |
|
- Finansposter |
53,1 |
53,1 |
53,1 |
53,1 |
|
Ændringer i MFU´s budget |
|
|
|
|
|
2. - Korrektion af MFU´s
budget for udskillelse |
-12,9 |
33,7 |
115,7 |
93 |
|
- Rammebelagte områder |
76,7 |
123,3 |
205,3 |
182,6 |
|
- Finansposter |
-89,6 |
-89,6 |
-89,6 |
-89,6 |
|
3. Myndighedsopgaver note 1 |
? |
? |
? |
? |
|
4. Fremtidigt rådhusbidrag
note 1 |
? |
? |
? |
? |
|
Påvirkning af budgetposter
MFU 2005-2008 |
-12,9 |
33,7 |
115,7 |
93 |
|
Ændringer i ØU´s budget |
|
|
|
|
|
5. Tab ved valørdeling |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
|
5a. Udeblevet kassetræk |
125 |
82 |
0 |
0 |
|
6. Indfrielse af KE´s
nettogæld |
-2074 |
0 |
0 |
0 |
|
7. KE's betaling af de
historiske tjenestemandsforpligtelser |
-1617,8 |
132 |
86,7 |
0 |
|
8. Fremadrettede pensioner |
-15,6 |
-15,6 |
-15,6 |
-15,6 |
|
9. Salg af grunde til KE
(foreløbigt skøn) note 2 |
-235 |
0 |
0 |
0 |
|
Påvirkning af budgetposter
under ØU 2005-2008 ekskl. gældsafdrag |
-3789 |
199,8 |
72,5 |
-14,2 |
|
10. Samlet påvirkning af ØU
og MFU budget |
-3801,9 |
233,5 |
188,2 |
78,8 |
|
11. Ændring i
ekstraordinært afdrag på gælden |
3915,4 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
12. Renteindtægt fra
likviditetsmæssig placering af afdrag |
-200,1 |
-198,3 |
-198,9 |
-205,2 |
|
13. Ændring af KK´s
ordinære gældsafdrag |
86,6 |
-35,2 |
10,7 |
126,4 |
|
Total påvirkning af
kommunens økonomi |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Anmærkning til tabellen: + angiver
merudgift, - angiver merindtægt
note 1: afklares ifm. den konkrete udskillelsessag
note 2: afklares i en senere indstilling
Ad 1: Budgetforslag 2005 er budgetforslaget for
Miljø- og Forsyningsudvalget sådan som det forelå medio august med
budgetoverslag for årene 2006-2008. I forbindelse med udskillelsen af KE er
både påvirkningerne på ramme og finansposterne relevante eftersom udskillelse
påvirker begge områder. Budgettet skal forstås således, at Miljø- og
Forsyningsudvalget har en udgift på de rammebelagte områder på 53,3 mill. kr. i
2005, mens der er en udgift på finansposterne på 53,1 mill. kr. i 2005. Samlet
er kommunens budgetterede udgift til Miljø- og Forsyningsudvalget 106,4 mill.
kr. i 2005, hvilket er summen af udgiften under det rammebelagte område og
finansposterne.
For 2006 og årene
frem er der udsving i Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme, fordi den påvirkes
af tidligere budgetforlig, og fordi der budgettet med udsving i anlægsbehovet.
Ad 2:
Ved en udskillelse af hele KE reduceres Miljø- og Forsyningsudvalgets budget
samlet med -12,9 mill. kr. i 2005. På det takstfinansierede område falder hele
KE´s nettobidrag på 76,7 mill. kr. væk, mens finansposterne reguleres med -89,6
mill. kr. For fremtiden vil der på finansposterne alene være en indtægt på ca.
42 mill. kr. fra de historiske pensionsforpligtelser under el, hvilket betyder
at finansposterne reguleres med -89,6 mill. kr.
Ad 3: Myndighedsopgaver vedrører budgetreguleringen
for en række myndighedsopgaver, som i dag varetages af KE, men som ved en
udskillelse vil skulle varetages af kommunen (jf. særskilt afsnit herom).
Myndighedsopgaver vedrører dels opgaver, der fortsat kan finansieres via de
takster kommunen opkræver, og opgaver der fremover skal skattefinansieres. Der
er endnu ikke fastlagt et endeligt beløb for håndteringen af disse opgaver.
Dette vil blive afklaret ifm. den konkrete udskillelsessag.
Ad 4: Ændring af Rådhusbidrag dækker over, at der
skal fastsættes et nyt bidrag fra KE til kommunen ved en udskillelse. Ved
rådhusbidraget forstås den årlige betaling for en række ydelser fra den
skattefinansierede del af kommunen, Rådhuset, som pålægges kommunens
takstfinansierede forsyningsvirksomheder. Rådhusbidraget udgør i dag 9,6 mill.
kr. årligt, men ved udskillelse ændres disse ydelser, hvorfor rådhusbidragets
størrelse skal reguleres i forhold til opgavemængden i kommunen efter en
udskillelse.
Ad 5: Tab ved valørdeling fremkommer fordi kommunen via de indgåede bankaftaler går glip af en
rentegevinst på betalinger til Elkraft og CTR. Tabet som følge af valørdeling
er ikke opgjort selvstændigt for udskillelsen af de enkelte forsyningsarter, da
en sådan opgørelse vil være behæftet med en for stor usikkerhed. Tabet udgør
samlet 1,4 mill. kr.
Ad 5a:
Ved en udskillelse bortfalder et ekstraordinært kassetræk på kommunens kasse på
henholdsvis 125 mill. kr. i 2005 og 82 mill. kr. i 2006. Pengene blev bevilliget
i foråret 2004 i forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning om at
fremrykke en række bevillinger særligt på spildevandsområdet for fx at forbedre
badevandskvaliteten i Svanemøllebugten (BR 304/04).
Elforsyningen
fik i 2002 og 2003 nogle ekstra indtægter som stammer fra udbytte af E2 samt
fra salget af KE vind A/S. Det er i budgetoverslagsårene indarbejdet, at disse
midler anvendes til finansiere fremrykningen af investeringerne inden for Københavns
Energi.
Eftersom
kommunen ved en udskillelse ikke kommer til at betale for fremrykningen af
anlægsinvesteringerne optræder det manglende kassetræk i oversigten som en udgift.
Udskillelsen af KE betyder dog ikke at det er muligt at lave et kassetræk til andre
aktiviteter i kommunen eftersom kassetrækket er bevilliget inden for KE andel
af den kommunale kasse.
Det skal
understreges, at en eventuel udskillelse af KE i aktieselskaber ikke betyder,
at anlægsprojekterne vedrørende Svanemøllebugten mv. bortfalder.
Ad 6:
Den foreløbige opgørelse af KE´s samlede nettogæld på ca. 2,1 mia. kr. til
kommunen Opgørelse af nettogælden
bygger på estimat fra Københavns Energi (31/3 prognosen) over hvad gælden vil
være 31. dece
Ad 7: KE´s samlede
historiske tjenestemandsforpligtelse er aktuarmæssigt opgjort pr 1.1.2004.
Opgørelsen vil blive opdateret. Fordelingen af de historiske pensionsforpligtigelser
fremgår af bilaget til model 2. El har indfriet sine historiske pensionsforpligtigelser
overfor kommunen. I beregningen af konsekvenserne af en fuld udskillelse er den
budgetterede indtægt på 132 mill. kr. fratrukket indbetalingen til afholdelse
af de historiske tjenestemandspensioner. Det er forudsat at KE indfrier den
historiske pensionsforpligtigelse på én gang over for kommunen. Mulighederne
for at indregne forpligtigelserne i taksterne er i øjeblikket unde
r afklaring
hos de relevante myndigheder.
Ad 8: De
fremadrettede pensioner dækker over de årlige indbetalinger fra forsyningsvirksomhederne
efter en udskillelse. For elforsyningens vedkommende er der ikke tale om en ændring
da der allerede sker en indbetaling på 43 mill kr. pr. år.
Fordelingen på de
enkelte forsyningsarter fremgår af bilaget under model 2.
Ad 9:
Der pågår pt. et arbejde med at opgøre ejerforholdet til på de grunde, der benyttes
af KE. Den konkrete udskillelsessag vil indeholde en mere præcis opgørelse af
kommunens indtægter fra salg af grunde til KE.
Ad 10: Ved en udskillelse af hele
Københavns Energi vil Miljø- og Forsyningsudvalgets og Økonomiudvalgets budget
– ekskl. korrektioner for gældsafdraget og rentelettelsen – forbedres med ca.
3,8 mia. kr. i 2005. I de følgende år vil budgetterne være påvirket af det
manglende løbende bidrag fra Københavns Energi.
Ad 11: Kommunen opnår samlet en
engangsbetaling på ca. 3,9 mia. kr. fra indfrielsen af Københavns Energis gæld,
udbetalingen af de historiske tjenestemandspensioner samt indtægter fra salg af
grunde.
Ad 12: Samlet vil kommunen få en
rentelettelse på den langfristede gæld på 189,5 mill. kr., hvis engangsindtægterne
anvendes til gældsafdrag.
Ad 13: Denne post
opsamler effekterne af ændringer i forvaltningernes indtægter
og udgifter. Heri indgår, at en række betalinger fra KE til
kommunen, som kommunen hidtil har anvendt til afdrag på den ordinære gæld,
forsvinder, når KE udskilles. Det drejer sig om KE's betaling for historiske og
løbende pensionsforpligtelser samt KE's tilbagebetaling af gæld til
kommunen. Endvidere indgår bl.a. ændringer i renteindtægterne og rådhusbidrag
samt myndighedsopgaver.
Renteindtægterne påvirkes af, at der pt. er forskel mellem niveauet
for kommunens interne rente og niveauet for forrentningen af
kommunens langfristede gæld. Da den interne rente pt. er højere end
markedsrenten, er der et rentetab knyttet til straksindfrielsen af den del
af gælden, der hidtil har været forrentet med den interne rente.
For
at den totale påvirkning af kommunens (forvaltningernes) økonomi bliver neutral,
er det forudsat, at der skal ske en justering af kommunens
udgifter herunder nedsættelse af kommunens ordinære afdrag.
Økonomiudvalget vil få forelagt en indstilling herom, når der er truffet
beslutning om Københavns Energis fremtidige organisering. Mulige effekter fra
ejerskabet af KE, fx udbytter eller salgsprovenu, er ikke inddraget
Øvrige økonomiske forhold
Der er en række
andre forhold som skal afklares i forbindelse med selskabsudskillelsen i
forholdet til Københavns Kommunes økonomi. Det drejer sig bl.a. om håndtering
af forpligtigelser i forbindelse med arbejdsskader og håndtering af KE´s bidrag
til faste udgifter til forskellige IT systemer. Der vil blive taget stilling
til dette i forbindelse med den konkrete udskillelsessag
Påvirkning af lånerammen
Københavns Energis
udskillelse påvirker kommunens låneramme. Hovedparten af kommunens låneadgang
forsvinder således ved en aktieselskabsudskillelse af Københavns Energi. Hvis
kommunen anvender provenuet fra Københavns Energis gældsafvikling, betaling af
historiske tjenestemandspensioner og salg af grunde til gældsafvikling vil
problemet imidlertid ikke opstå. Problemstillingen uddybes neden for.
Ifølge
lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang på forsyningsområdet. En
udskillelse af Københavns Energi betyder, at kommunen fremover ikke har låneadgang
til forsyningsområderne. Kommunens samlede låneramme i 2005 udgør 1.501 mill.
kr., heraf kan 1.269 mill. kr. henføres til låneadgangen gennem forsyningsvirksomhederne.
Ved en udskillelse
af hele Københavns Energi i aktieselskaber mister kommunen således 85 pct. af
sin nuværende låneadgang. Hvis kun dele af Københavns Energi udskilles i aktieselskaber
er det kun låneadgangen for det enkelte forsyningsområde, der forsvinder.
Sammensætningen af kommunens låneramme fremgår af tabel 2 nedenfor.
Tabel 2 Sammensætning af kommunens låneramme
2005,
|
|
Mill. kr. |
Pct. af
samlede låneberettigede udgifter |
|
Låneberettigede udgifter i alt Heraf - Vandforsyning - Gasforsyning - Elforsyning - Varmeforsyning - Spildevand - Øvrige |
1501 218 64 267 509 211 232 |
100 15 4 18 34 14 15 |
Kilde: BF 2005
I dag anvendes den
del af låneadgangen, der er knyttet til forsyningsarterne under Københavns
Energi til refinansiere kommunens langfristede gæld. Den reducerede låneramme
betyder, at kommunen vil have mindre låneramme til refinansiering af gæld.
Derfor bør kommunens gæld reduceres tilsvarende over en periode.
Behovet for at
refinansiere Københavns Kommunes langfristede gæld fremgår af figur 2 nedenfor.
Figur 2
Behov for
refinansiering og lånerammens størrelse ved en fuld aktieselskabsudskillelse af
KE
Note: Det ordinære
gældsafdrag på ca. 200 mill. kr. er ikke fratrukket de lån, der udløber i
kommende år. Økonomiudvalget vil senere foreligge Borgerrepræsentationen en
indstilling med oplægget til en revideret gældspolitik, såfremt Københavns
Energi udskilles i aktieselskaber.
Søjlerne summerer
værdien af de lån der udløber de enkelte år. Den horisontale linje er kommunens
låneramme efter udskillelsen. I 2005 udløber der fx lån for 561 mill. kr., mens
kommunens låneramme er på 232 mill. kr. Det betyder, at der er et refinansieringsbehov
på 329 mill. kr. i 2005, der skal dækkes via træk på kommunens likviditet.
Tabellen opgør alene
lån, der forfalder frem til 2011. Der vil også efter 2011 være lån, der
forfalder til betaling.
Kommunen har ifølge
Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse alene mulighed for at
optage lån, der løber over 10 år. Nogle af de lån, der udløber i de kommende
år, er lån optaget med mindre løbetid end 10 år. Det er muligt at udskyde
afdragene på disse lån et par år ud i fremtiden. Men en udnyttelse af denne
mulighed løser ikke kommunens problem med at refinansiere de lån, der udløber.
Det udskyder alene problemet et par år.
En fuld aktieselskabsudskillelse af Københavns Energi forventes (jf. tabel 1) at give kommunen et provenu på 3.915 mill. kr. Hvis gælden afdrages med det beløb kommune modtager i forbindelse med udskillelsen, er der ingen problemer med refinansiere den resterende gæld inden for lånerammen.
Økonomiudvalget vil foreligge Borgerrepræsentationen en
indstilling med oplægget til en revideret gældspolitik, såfremt Københavns
Energi udskilles i aktieselskaber.
Miljøkontro
llens budget:
Ved en fuldstændig
udskillelse af KE vil det eneste takstfinansierede område i kommunen være
affaldsområdet i Miljøkontrollen, der i forslag til budget 2005 har en negativ
budgetramme på godt 10 mio. kr. Budgetrammen omfatter jorddeponeringsaktiviteterne
på KMC og Prøvestenen og en række aktiviteter, finansieret af affaldsgebyret,
som med udgangen af 2003 havde en udlægskonto på 89,5 mio. kr. i forbrugernes
favør. En nedbringelse af denne udlægskonto kan fx ske ved at taksterne over en
periode fastsættes lavere end udgifterne, hvilket kræver, at der fastsættes en
positiv budgetramme.
En del af
udlægskontoen vil kunne nedskrives, hvis ejerskabet til de grunde, som i dag
benyttes til genbrugspladser, overgår til det takstfinansierede område.
Salget vurderes ikke
at kunne vende udlægskontoen fra at være i brugernes til at være i kommunens
favør, og kan altså ikke fjerne behovet for, at budgetrammen ændres fra at være
negativ til at være positiv. Salget vil imidlertid gøre det muligt at fastsætte
budgetrammen til et mindre beløb end det ellers vil være nødvendigt.
Når Miljøkontrollens
takstfinansierede budgetramme fortsat er fastsat til et negativt beløb, selv om
udlægskontoen er negativ, skyldes det, at Økonomiudvalget løbende har
tilkendegivet, at Miljø- og Forsyningsudvalget har skullet betragte det takstfinansierede
område under ét og at Miljø- og Forsyningsudvalget derfor har måttet foretaget
den fordeling af budgetrammen mellem forsyningsarterne, der blev vurderet som
mest hensigtsmæssig. Det har indgået i denne vurdering, at Københavns Energi i
en række år har haft store ikke takstfinansierede anlægsinvesteringer som følge
af byens udvikling, som udvalget har prioriteret til fordel for en nedbringelse
af udlægskontoen på affaldsområdet.
Problemstillingen
kan udtrykkes således, at KE har "lånt" budgetrammen af affaldsområdet med det
sigte, at Københavns Energi på et senere tidspunkt, når anlægsbehovet atter
faldt kunne overføre budgetramme i nogle år til affaldsområdet, således at
udlægskontoen kunne nedbringes.
Såfremt
Borgerrepræsentationen beslutter at udskille hele Københavns Energi fra den
kommunale forvaltning vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen
forud for udarbejdelse af budget 2006 finde en løsningsmodel, der håndterer
denne problemstilling.
KONSEKVENSER FOR BORGERNE
I den indstillede model holdes de udførende
funktioner samlet i et selskab, herunder også de funktioner, som kunderne er i
berøring med idag. Selskabsudskillelsen af vand, afløb, varme og gas kræver
derfor ikke i sig selv ændringer i adgangen for og serviceringen af kunder og
sætter heller ikke begrænsninger ift. at bevare takstniveauet. Den væsentligste
forskel for kunderne vil være indirekte i kraft af at selskabsudskillelsen har
til formål at underbygge bedre incitamenter og styring af virksomheden med
henblik på øget effektivitet. Øget effektivitet vil betyde at kunderne får mere
for hver krone, som KE har i omkostninger, enten i form af lavere takster,
bedre serviceniveau eller bedre infrastruktur end i forhold til det nuværende omkostningsniveau.
Modellen sikrer en fleksibel håndtering af
de gevinster, der måtte følge af kommende effektiviseringer, idet det vil være
op til selskabernes ejere (dvs. kommunen) at disponere over disse gevinster.
Det vil således kunne besluttes, at gevinster skal tilbageføres til forbrugerne
via lavere priser, ligesom det vil kunne besluttes, at gevinsten skal tilfalde
kommunen (ejeren) via udbytte og anvendes til skattefinansierede formål.
HØRING
Ingen
-
BILAG
Bilag 1: Beskrivelse af de mulige modeller
for omorganisering af KE.