Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat (Bilag tidligere udsendt)
Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat (Bilag tidligere udsendt)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 21. september 2004
J.nr. ØU 281/2004
3. Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat (Bilag tidligere udsendt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen
anbefaler,
At Ørestadsselskabets låneramme udvides fra 13,5 mia. kr. i 2004-priser
(12,6 i 2002-priser) til 15,0 mia. kr. i 2004-priser.
At
Borgerrepræsentationen godkender at Københavns Kommune sammen med staten hæfter
solidarisk for et lån på 2 mio. kr. som Frederiksberg Kommune ønsker, at optage
via Frederiksbergbaneselskabet til overdækning af nedgangen til Solbjerg Station.
At Ørestadsselskabet
og Frederiksbergbaneselskabet inden for den del af likviditetsreserven, der
ikke er udlånt til Comet, kan indgå forlig med Ansaldo om betaling af 28 mio.
kr. som følge af ekstrakrav til ATC assessment (sikkerhedssystem).
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31.
august 2004
Udsat.
RESUME
Ørestadsselskabets låneramme er senest ændret
ved beslutning i BR 187/02 den 11. april 2002. Opregnet til 2004-priser udgør
lånerammen 13,5 mia. kr., som forventes nået i 2004, jf. det seneste
likviditetsbudget for Ørestadsselskabet fra december 2003.
Lånerammen er fastsat ud fra selskabets
likviditetsbudget, der er opstillet på baggrund af en række forudsætninger om
udviklingen i selskabets likviditetsbehov. Lånerammen er udtryk for det
maksimale nettolånebehov i Ørestadsselskabet.
Økonomiudvalget blev den 27. april 2004 orienteret om udviklingen i Ørestadsselskabets
gæld.
Ørestadsselskabet har modtaget svar fra Told & Skat vedr.
afløftning af moms, ligesom anlægsentreprenøren har indbragt sine krav for voldgiftsretten.
Ørestadsselskabet har på den baggrund revideret selskabets
likviditetsbudget, hvori forudsætningerne vedrørende selskabets momsafløftning
på infrastruktur- og byggemodningsomkostninger samt likviditetsreserven er
ændret i overensstemmelse hermed. Selskabet har samtidig opdateret de øvrige
aktuelle budget- og regnskabsdata i overensstemmelse med den netop aflagte
årsrapport for 2003 samt de seneste foretagne budgetopfølgninger.
Endvidere har Ørestadsselskabet vurdere
t en række usikre forhold vedr.
passa-gerindsving, salgsindtægter samt selskabets indtægter fra grundskyld.
Det fremgår af
vedlagte reviderede likviditetsbudget, at det er selskabets vurdering, at der
med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående,
vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket
er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme,
hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004.
Selskabets gæld forventes med denne rammeforhøjelse at være afviklet i
2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra
december 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Nedenfor redegøres der for de forhold, der er årsag til behovet for
ændring af lånerammen samt for de usikkerheder, der af forsigtighedsgrunde
yderligere er indarbejdet i det reviderede likviditetsbudget. Der er endvidere
for hvert enkelt forhold foretaget beregninger af konsekvenserne for selskabets
økonomi. Det skal bemærkes, at der er tale om isolerede konsekvenser og at
disse ikke kan summeres.
Dette skyldes bl.a., at de isolerede konsekvenser for lånerammen af
hvert enkelt forhold indtræffer i forskellige år og at der for så vidt angår
effekten på tilbagebetalingstiden af hvert enkelt forhold er regnet i hele år.
På den baggrund er der derfor tale om en forlængelse af tilbagebetalingstiden
på 10 år og ikke 12 år, som det vil fremgå, hvis de enkelte årsager til ændringen
af lånerammen tælles sammen.
Årsager til behovet for ændring af lånerammen:
Afløftning af moms i
forbindelse med infrastruktur i Ørestad
Efter aftale med Told- og Skatteregion København har selskabet hidtil
straksafløftet 2/3 af købsmomsen vedr. infrastrukturen i Ørestad, hvilket
svarer til den andel, som forventes anvendt til momspligtige formål. Told- og
Skatteregionen har trukket selskabets tilladelse til at straksafløfte moms
vedrørende infrastrukturen tilbage.
Told & Skat har meddelt, at selskabet fremover skal afløfte momsen
af infrastruktur- og byggemodningsomkostninger i takt med, at de enkelte
arealer frasælges. Der er alene tale om en forskydning af tidspunktet for
selskabets afløftning af moms på infrastruktur- og byggemodningsomkostningerne,
hvorfor selskabets samlede økonomi alene påvirkes af det heraf følgende ekstra
finansieringsbehov, den forsinkede momsafløftning medfører.
Selskabet forventer med udgangen af 2004 at have tilgodehavende moms i
denne forbindelse på ca. 175 mio. kr., som således ikke kan afløftes på
nuværende tidspunkt, men må påregnes afløftet løbende over de kommende 30 år.
Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale
likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr., og at tilbagebetalingstiden
af selskabets gæld er forlænget med ca. 1 år. Når tilbagebetalingstiden forlænges
skyldes det som nævnt udelukkende ekstra renteudgifter som følge af den
forsinkede momsafløftning.
Tilbagebetaling af
Ørestadsselskabets udlån til anlægsentreprenøren
Likviditetsreserven udgjorde i henhold til BR 341/02 den 12. juni 2002
1,3 mia. kr. i 2004 prisniveau. Hovedparten af likviditetsreserven er stillet
til rådighed for entreprenøren i form af et lån, det såkaldte likviditetstilskud,
samt i form af selskabets tilgodehavende i forbindelse med færdiggørelsesarbejder
på etape 1 og 2A.
Selskabets samlede tilgodehavender hos anlægsentreprenøren skal i
henhold til aftale mellem parterne tilbagebetales, når anlægsarbejdet er
afsluttet og eventuelle mellemværender afklaret. Da entreprenøren 30. april
2004 har indbragt sine krav mod selskabet for en voldgift, er entreprenøren
berettiget til at afvente voldgiftskendelsen, før tilbagebetaling af selskabets
tilgodehavender finder sted. Voldgiftens behandling af Comets krav forventes at
kunne vare 4-5 år fra sagen blev indbragt. Dette betyd
er, at selskabet først
kan påregne en endelig afregning med entreprenøren i 2008-2009.
En udskydelse af den tidligere forudsatte tilbagebetaling af selskabets
tilgodehavender på ca. 1,3 mia. kr. fra 2005 til 2009 vil for selskabet medføre
et ekstra finansieringsbehov i denne periode. Da der alene er tale om en
udskydelse af tilbagebetalingen og tilgodehavendet forrentes i perioden, vil
selskabets samlede økonomi i øvrigt ikke blive påvirket. Størrelsen af det
forøgede likviditetsbehov afhænger af tidspunktet for voldgiftssagens
afslutning. Såfremt sagen afsluttes tidligere eller senere end forventet, vil
selskabets likviditetsbehov kunne ændres.
Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale
likviditetsbehov er forøget med ca. 900 mio. kr. Tilbagebetalingstiden af
selskabets gæld er ikke påvirket, da selskabets samlede økonomi som nævnt ikke
påvirkes af den udskudte tilbagebetaling.
Usikkerheder i forbindelse
med fastsættelsen af lånerammen:
Tilbageførsel af grundskyld
Det er i lov om Ørestad forudsat, at Ørestadsselskabet bl.a.
finansieres af tilbageførsel af grundskyld fra Københavns Kommune vedr. Ørestaden.
Selskabets provenu herfra har i tidligere likviditetsbudgetter været beregnet
med udgangspunkt i arealernes markedsværdi.
Som følge af stigningsbegrænsningsreglen (skatteloft for kommunal
grundskyld) er det imidlertid usikkert, hvorvidt den fremtidige praksis for
vurdering af ejendomsværdierne for solgte arealer vil følge markedsprisen.
Hertil kommer, at det aktuelle beregningsgrundlag for grundskyld efter
Ørestadsselskabets opfattelse ligger under markedsværdien, hvorfor selskabet
har klaget over 2001-vurderingen. Det er usikkert, hvornår klagen over
2001-vurdering vil blive afgjort. Der er i det reviderede likviditetsbudget ud
fra forsigtighedsgrunde indregnet konsekvenserne ved, at Ørestadsselskabet ikke
får medhold i sin klage over 2001-vurderingen og udviklingen i
ejendomsvurderingerne ikke følger markedsværdien.
Det er i stedet forudsat, at ejendomsvurderingen med udgangspunkt i
2001-vurderingen stiger med 4 pct. årligt (realt). Isoleret set har ovennævnte
forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca.
200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes, som følge af at der
budgetteres med en reduceret indtægt fra tilbageført grundskyld, forlænges
tilbagebetalingstiden af selskabets gæld isoleret set med 5 år.
Passagertal
Indsvingsforløbet for passagerernes brug af Metroen er
behæftet med usikkerhed. I lyset af de første erfaringer med
passagerudviklingen har Ørestadsselskabet over sommeren analyseret det
forventede forløb af indsvingsperioden. På den baggrund har selskabet af
forsigtighedsgrunde indarbejdet en forlængelse af indsvingsforløbet for
passagerernes brug af Metroen med ca. 1 år.
Af nedenstående tabel 1 fremgår de budgetterede passagertal
for Metroen i perioden 2004-2011 for henholdsvis OTM prognosen
(Ørestadstrafikmodellen fra 2001, der beskriver de forventede passagertal for Metroen
uden hensyntagen til tilpasning- og tilvænningsperiode (indsving)), det
nugældende likviditetsbudget samt det reviderede likviditetsbudget.
Tabel 1. Budgetterede passagertal for
Metroen 2004-2011
Mio. påstigere |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
OTM prognose[1] |
59 |
59 |
59 |
59 |
71 |
75 |
78 |
78 |
Likv. budget, dec. 2003 |
44 |
50 |
56 |
59 |
67 |
73 |
78 |
78 |
Revideret likv. budget, august 2004 |
36 |
44 |
50 |
56 |
63 |
69 |
74 |
78 |
Isoleret set har indarbejdelsen af ovennævnte forudsætning
som konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio.
kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes af den budgetterede forlængelse af
indsvingsperioden, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 2
år.
Salgspriser for arealer i
Ørestad
Udviklingen i Ørestadsselskabets salgspriser for arealer i Ørestad
afhænger af den generelle samfundsøkonomiske udvikling og den aktuelle og
fremtidige markedsudvikling. Hidtil har der i likviditetsbudgettet været anvendt
en forudsætning om, at prisen pr. etagemeter byggeret over en periode på 10 år
vil stige fra 2.000 kr. i 1999 til 4.592 i 2009 (2004-priser).
I lyset af den i de seneste års vigende udvikling på markedet for
byggeret til erhvervsformål, er det usikkert, hvorvidt de forudsatte gennemsnitlige
salgspriser for arealerne i Ørestad kan realiseres inden for den forudsatte periode.
Ud fra en forsigtighedsbetragtning har Ørestadsselskabet i det
reviderede likviditetsbudget indarbejdet konsekvensen af en forlænget stigningsperiode
for salgspriserne på fem år. Det er således i likviditetsbudgettet forudsat, at
stigningen vil ske over perioden 1999-2014. Såfremt markedsudviklingen ændres
enten positivt eller negativt i forhold til det forudsatte, vil selskabets
likviditetsbehov ændres.
Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale
likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi
påvirkes af den budgetterede forlængede stigningsperiode i salgspriserne,
forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 4 år.
Øvrige forudsætninger
Det reviderede likviditetsbudget baserer sig i lighed med
likviditetsbudgettet for december 2003 på en række forudsætninger, hvorom der
gælder usikkerhed. Heraf skal særligt forudsætningerne om realrente, claims, indtægtsdeling
og reinvesteringer bemærkes.
Realrente
Selskabets likviditetsbudget er beregnet ud fra en forudsætning om et
langsigtet gennemsnitligt realrenteniveau på 4 pct. i forbindelse med
selskabets låntagning.
Krav fra Comet (claims)
Der er ikke indregnet ekstraordinære betalinger som følge af krav fra
Comet. Comet har som tidligere nævnt indbragt sagen for en voldgift, der
forventes at afsige kendelse i 2008/9.
Indtægtsfordeling
Ørestadsselskabet og baneselskaberne har med henvisning til forarbejderne
til loven om Ørestaden forudsat i likviditetsbudgettet, at Metroen ved
indplacering af fordeling af indtægterne i hovedstadsområdet ville blive indplaceret
som en bane og ikke som et selvstændigt trafiksystem. Dvs. at Metroen skulle
have samme indtægt pr. påstiger som DSB. Den opfattelse deles af
Økonomiforvaltningen, i det det indgik som en forudsætning for det samlede
økonomiske grundlag for stiftelsen af selskabet.
Spørgsmålet om fordelingsnøgle, dvs. om Metroen indplaceres som en bane
eller som et selvstændigt trafiksystem, har stor betydning for, hvor mange
indtægter Metroen modtager pr. passager.
Det samme har i øvrigt Metropassagerernes rejsemønstre og brug af
rejsehjemmel. De seneste beregninger viser, at Metroens indplacering som bane
svarer til en forventet aflønning fra takstfællesskabet på 8,76 kr. pr. påstiger.
Det er ved udarbejdelsen af selskabets likviditetsbudget fra december
2003 forudsat, at Metroselskabernes, herunder Ørestadsselskabets, aflønning fra
takstfællesskabet bliver 8,16 kr. pr. påstiger.
Et oplæg fra HUR, hvori Metroen er indplaceret som et selvstændigt
trafiksystem, og som Ørestadsselskabet har afvist, vil imidlertid medføre en
forventet aflønning af Metroen på 6,18 kr. pr. påstiger. En sådan aflønning vil
således svare til en reduktion på ca. 2 kr. pr. påstiger i forhold til
selskabets gældende likviditetsbudget.
Det har ikke været muligt at opnå enighed mellem HUR, DSB og
Ørestadsselskabet om Metroens aflønning fra det fælles takstsystem i
hovedstadsområdet. Sagen er derfor, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive
persontrafik, i foråret 2004 indbragt for trafikministeren af Ørestadsselskabet.
Det er en sag, der har såvel et lovgivningsmæssigt aspekt som et meget
stort økonomisk aspekt i sig, idet den er afgørende for, om Ørestadsselskabet
vil kunne budgettere med en tilbagebetaling af den samlede gæld.
Ørestadsselskabets langtidsøkonomi påvirkes af en række forhold, der
ligger uden for selskabets kontrol. Eksempelvis udgør tilbageførsel af den
kommunale grundskyld for arealerne i Ørestad særligt i den sidste del af
tilbagebetalingsperioden en meget væsentlig del af selskabet indtægter, og er
dermed en afgørende faktor for selskabets mulighed for at afvikle de optagne
lån. Provenuet fra tilbageførsel af grundskyld vil være behæftet med en
væsentlig usikkerhed, da det vil afhænge af såvel udviklingen af ejendomspriser,
en evt. begrænsning i grundskyldspromiller m.m. samt ændringer i udligningsordningerne.
Endvidere kan en fremtidig indretning af skattesystemet om 50 år vanskeligt forhåndsdiskonteres.
Tilsvarende er det langsigtede renteniveau, udviklingen i regionens
ejendomsmarked og takstniveauet for Hovedstaden kollektive trafik afgørende for
selskabets økonomi.
Der forelægger skøn over udviklingen i udgiftssiden for så vidt angår
reinvesteringsbehov der har en 50-årig tidshorisont, jf. afsnit om
reinvesteringer. Derimod er der stor usikkerhed forbundet med skønnet over selskabets
driftsudgifter og den mulige takstfinansiering.
På den baggrund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør
budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens
ibrugtagning. Såfremt selskabets indtægter fra eksempelvis indtægtsfordelingen
ikke er tilstrækkelige til at betale selskabets gældsforpligtelser, vil det
være nødvendigt med indskud fra ejerne, svarende til den betaling,
Trafikministeriet i dag stiller til rådighed for DSB via de indgåede
trafikkøberkontrakter.
Trafikministeriet vurderer på den baggrund, at sagen ikke vil kunne
løses uafhængigt af de fremtidige rammer for Metroen og den kollektive trafik i
hovedstadsområdet, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i det oprindelige
likviditetsbudgets forudsætninger om en indtægt pr. påstiger på 8,16 kr.
Økonomiforvaltningen vil indgå i forhandlinger med Trafik- og Finansministeriet
med henblik på at få afklaret dette spørgsmål på et for Københavns Kommune
tilfredsstillende grundlag. En afklaring af såvel indtægtsfordeling som
reinvesteringer (jf. nedenfor) er også en nødvendig forudsætning for etablering
af et beslutningsgrundlag for Metroens 4. etape, Metroringen.
Der vil i forbindelse med lovopfølgningen på
strukturaftalen skulle foretages ændringer af de kollektive trafiklove,
herunder ændringer af loven om kollektiv trafik i hovedstadsområdet.
Trafikministeriet har oplyst, at man i den forbindelse forventer at fremlægge
et forslag for Folketinget, som fastlægger det fremtidige lovgrundlag for
indtægtsdelingen.
Reinvesteringer
Det var en forudsætning for Københavns Kommunes oprindelige grundlag
for stiftelse af Ørestadsselskabet, at de til enhver tid værende ejere af
Metroen betaler reinvesteringerne (indkøb af nye tog, fornyelse af stationer og
tekniske installationer m.v.), hvorfor det ikke er en del af langtidsbudgettet.
Det er således ikke forudsat ved Ørestadsprojektets tilblivelse, at
takstindtægter, grundsalg og grundskyldstilbageførsel skulle sikre ejerne af
selskabet imod udgifter i al fremtid.
Økonomiforvaltningens vurdering er derfor, at udgifter til
reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det tidspunkt, hvor
udgiften afholdes. evt. ved lånefinansiering. Dette svarer til praksis for
øvrige kommunale opgaver, hvor udgifter til fremtidige reinvesteringer ikke er
en del af budgettet på anlægstidspunktet.
I Ørestadsselskabets likviditetsbudget har der ikke været indarbejdet
reinvesteringer. Ved Ørestadslovens tilblivelse
blev der ikke indregnet udgifter til dette formål..
Der er ikke i ejerkredsen bag Ørestadsselskabet og de øvrige
baneselskaber taget eksplicit politisk stilling til finansieringen af
reinvesteringerne.
På den baggrund er der heller ikke i likviditetsbudgettet, der ligger
til grund for anmodningen om en lånerammeforhøjelse på 1,5 mia. kr., inkluderet
reinvesteringer. Det skal understreges, at det er en forudsætning for de i det
reviderede likviditetsbudgets forudsatte indtægter fra Metroen, at der
foretages reinvesteringer i Metroen. Selskabets likviditetsbudget vil således
kun være retvisende, hvis de nødvendige reinvesteringer ikke skal afholdes af
selskabet selv. Der udestår så en afklaring mellem ejerne af, om
reinvesteringerne skal have form af 1. lånefinansiering, 2. kapitalindskud fra
ejerkredsen eller 3. løbende afsættelse af midler til vedligeholdelse.
Selskabet har gennemført en alternativ beregning af likviditetsbehovet,
hvor det forudsættes, at reinvesteringer i Metroens infrastruktur samt
togmateriel på lang sigt finansieres af selskabet. Omfanget af de i beregningen
forudsatte reinvesteringer er opgjort på grundlag af selskabets faglige skøn.
Det er vurderet, at der vil være behov for reinvesteringer i Metroen på 200
mio. kr. for hvert 10. år, yderligere 1 mia. kr. for hvert 25. år, samt
yderligere 2 mia. kr. efter 50 år.
Beregningen viser, at indarbejdelse af reinvesteringer i
likviditetsbudgettet ikke umiddelbart vil påvirke det maksimale
likviditetsbehov, men vil medføre en forlængelse af tilbagebetalingstiden for
selskabets gæld med 24 år i forhold til nærværende reviderede
likviditetsbudget, således at den samlede forlængelse af tilbagebetalingstiden
udgør 34 år og at gælden dermed først vurderes tilbagebetalt i 2073.
Som nævnt ovenfor er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke
bør budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens
ibrugtagning. Også af den grund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at
udgifter til reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det
tidspunkt, hvor udgiften afholdes.
Lån til Solbjerg Station
Ved akt 129. af 6. januar 1998 tilsluttede Folketingets Finansudvalg
sig, at Frederiksberg Kommune kunne optage lån via Frederiksbergbaneselskabet
(Ørestadsselskabet) til finansiering af ekstraomkostninger på i alt ca. 215
mio. kr. (2004-priser) til flytning af Frederiksberg Station, overdækning af
strækningen fra Frederiksberg Station til Solbjerg Station og flytning af Solbjerg
Station.
Frederiksberg Kommune har anmodet Ørestadsselskabet om at kunne optage
et lån på yderligere 2 mio. kr. til overdækning af trappenedgangen til Solbjerg
Station. Idet meromkostningen afholdes som en særskilt udgift, der betales af
Frederiksberg Kommune, belastes Frederiksbergbaneselskabets økonomi således
ikke af ekstraomkostningen på 2 mio. kr. Frederiksberg Kommunes betaling for
ekstraomkostningen sker sammen med betalingen
af kommunens øvrige bidrag til
afvikling af selskabets låneportefølje.
Meromkostningen
dækkes således 100 pct. af Frederiksberg Kommune, men som følge af at
Frederiksbergbaneselskabet er et interessentskab, ejet af Frederiksberg Kommune
og Ørestadsselskabet, kommer Københavns Kommune herved via delvist ejerskab af
Ørestadsselskabet til at hæfte solidarisk for det lånte beløb sammen med
Frederiksberg Kommune og staten.
Hjemmel til inden for likviditetsreserven at indgå forlig med Ansaldo
Med BR 319/99 blev det 26. august 1999 besluttet bl.a. at afsætte en
likviditetsreserve på 1,7 mia. kr. i 1999-priser, bl.a. med henblik på at kunne
yde entreprenøren Comet et likviditetstilskud for at fastholde denne til arbejdet.
Likviditetsreserven blev med BR 543/00 d. 16. december 2000 nedskrevet
med 375 mio. kr. (2000-priser) og beløbet overført til anvendelse som
anlægsudgift som følge af indgåelsen af aftale med Comet til endelig afgørelse
af Comets krav for perioden frem til 31. december 1998.
Ved BR 341/02 d. 12. juni 2002 blev likviditetsreserven nedskrevet med
yderligere 200 mio. kr. (2002-priser), der blev overført til anlægsreserven med
henblik på afholdelse som anlægsudgift i forbindelse med indgåelse af aftaler i
verserende sager eller afhandling af fremsatte claims, som ellers kunne blive
rejst ved voldgift eller Dispute Review Board (DRB).
Hermed udgør den resterende likviditetsreserve 1,3 mia. kr.
(2004-priser), hvoraf hovedparten er stillet til rådighed for Comet i form af
et lån og den resterende del af reserven er som nævnt ovenfor afsat til sager
vedrørende krav fremsat over for Ørestadsselskabet, som bliver afgjort ved
domstolene, voldgift eller DRB.
Ørestadsselskabet har sideløbende med ovennævnte voldgiftssag med Comet
forhandlet med Ansaldo om indgåelse af forlig om sagen. Med forbehold for godkendelse
af de bevilgende myndigheder er der opnået enighed om betaling af 28 mio. kr.
fra Ørestadsselskabet til Ansaldo til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Forliget vil kunne afholdes inden for den ikke disponerede del af
likviditetsreserven, hvorfor sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på
godkendelse til at afholde udgifter i forbindelse med forlig.
Herefter udestår følgende krav:
·
Krav fra
entreprenør-konsortiet EMG. Østre Landsret har i september 2002 frifundet
Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet i sagen. Dommen er anket til
højesteret og verserer stadig.
·
Ovennævnte
krav fra Ansaldo om ekstrabetaling som følge af ekstrakrav til ATC assessment .
Kravet er som nævnt indbragt for en voldgift.
·
Ovennævnte
Krav fra Comet (claims). Kravene er som nævnt den 30. april 2004 indbragt for
en voldgift.
Ændrede
styringsrammer for Ørestadsselskabet
Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG udarbejder på initiativ fra
Trafikministeriet og Københavns Kommune en rapport om overvejelser vedr.
ændring af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet. Rapporten vil blive
offentliggjort snarest muligt. Rapporten udarbejdes
med reference til en styregruppe
bestående af repræsentanter fra Københavns Kommune, Finansministeriet og Trafikministeriet.
Det forventes, at rapporten vil skulle indgå som en del af
beslutningsgrundlaget i de videre forhandlinger om en ændring af rammerne for
Ørestadsselskabet, herunder en eventuel ændring af den organisatoriske
struktur.
Et foreløbigt udkast til rapport viser, at forudsætningerne for
Ørestadsselskabets organisering er ændret med overgang fra anlægs- til
driftsfasen. Der var ved etableringen af Ørestadsselskabet en betydelig
indbyrdes sammenhæng mellem anlægsfasen og Metroens 1. etape og anlæg af
infrastruktur og udvikling og salg af arealer. I dag er der ikke længere behov
for væsentlig løbende forretningsmæssig koordinering mellem Ørestadsselskabets
aktiviteter.
En af konklusionerne i det foreløbige udkast til rapport er derfor en
anbefaling af, at den nuværende lånerammestyring suppleres med mere målrettede
rammestyringsmodeller for Ørestadsselskabets tre forretningsområder
(metrodrift, anlæg samt arealudvikling og salg).
Formålet hermed er at sikre en mere målrettet og gennemsigtig styring
på Ørestadsselskabets enkelte forretningsområder.
Uanset udfaldet af de videre forhandlinger om ændring af de
styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet vil Økonomiforvaltningen i
samarbejde med Trafikministeriet tage initiativ til, at der bliver fulgt op på
disse anbefalinger, således at der foretages en mere målrettet rammestyring af
Ørestadsselskabets aktiviteter.
Indstillingen
forelægges nu, idet en forhøjelse af lånerammen senest i oktober måned er en
forudsætning for, at Ørestadsselskabet kan gennemføre sine aktiviteter..
Indstillingen
i form af lånerammeaktstykke behandles i Folketingets Finansudvalg den 2-3.
september d.å.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Det er Ørestadsselskabets
vurdering, at der med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne
af ovenstående, vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0
mia. kr., hvilket er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til
den hidtidige låneramme, hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i
2004. Ørestadsselskabets gæld forventes dermed at være afviklet i 2049, hvilket
er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra december
2003.
Københavns Kommunes andel af
lånerammeforhøjelsen på 1,5 mia. kr. udgør 825 mio. kr. (2004 priser).
BILAG
VEDLAGT
1. Ørestadsselskabets Likviditetsbudget 2004 –
august 2004
2. Forudsætninger for Ørestadsselskabets
likviditetsbudget 2004
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller
[1] OTM prognosen (dvs.
analyse af, hvilket passagertal, der kan forventes i Metroen) er inkl. elasticitet
på 3 %.