Trafiksikkerhedsplan for København - projekter 2004 (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 21. september 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 307/2004

 

 

10.                Trafiksikkerhedsplan for København - projekter 2004 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der i overensstemmelse med "Trafiksikkerhedsplan for København" anlægges de trafiksikkerhedsprojekter, der er beskrevet i denne indstillings sagsbeskrivelse,

 

at der til gennemførelse af projekterne gives en anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3) til forbedring af trafiksikkerhed i Københavns Kommune.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2004

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projekterne finansieres indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."

 

 

RESUME

Københavns Kommune har udarbejdet "Trafiksikkerhedsplan for København" for at synliggøre og effektivisere det fremtidige arbejde med trafiksikkerhed. Bygge- og Teknikudvalget godkendte denne plan på udvalgsmøde den 6. september 2001 (BTU 252/2001).

Det overordnede mål er at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken med 40 % inden udgangen af 2012. Dette mål kan i København nås ved over en årrække at koncentrere indsatsen om uheld registreret med henholdsvis for høj hastighed, med spiritus, i kryds, med cyklister samt med fodgængere.

I 2004 foreslås fokus på følgende indsatser:

·        overholdelse af gældende hastighedsgrænser

(Blegdamsvej samt en overordnet kampagne).

·        kryds, hvor der er sket mange uheld – især med venstresvingende trafik (Jagtvej/Tagensvej og Øster Allé/Nørre Allé).

Virkemidlerne er midterheller, afstribet parkering, signaler med venstresvingspile, overgangssteder for fodgængere samt kampagne.

Forvaltningen har yderligere set på det mest uheldsbelastede kryds i København, Gyldenløvesgade/ Søgade samt på forholdene for krydsende fodgængere på Østerbrogade.

De to sidste projekter har begge vist sig at kræve mere gennemgribende behandlinger, hvorfor disse først foreslås gennemført i 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Erfaringer viser, at der er store samfundsmæssige fordele ved at bekæmpe trafikuheld. Investeringerne i trafiksikkerhed er langt mindre end de personlige og økonomiske omkostninger ved dræbte og tilskadekomne i trafikken.

På landsplan arbejdes der på at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % inden udgangen af 2012. På denne bagg rund har forvaltningen udarbejdet Trafiksikkerhedsplan for København, der beskriver hvordan målet kan nås i Københavns Kommune.

Bygge- og Teknikudvalget godkendte denne plan på udvalgsmøde den 6. september 2001 (BTU 252/2001).

I planen lægges hovedvægten på at forbedre trafiksikkerheden ved f.eks. overholdelse af gældende hastighedsgrænser, regulering af venstresvingskonflikter, etablering af midterarealer og fortovsknaster. Desuden arbejdes der med sortpletarbejde, kampagner og signaltekniske løsninger.

I et notat af 6. oktober 2003 gav forvaltningen Bygge- og Teknikudvalget et tidligt bud på, hvilke projekter, der kunne være indsatsområder i 2004, og i forbindelse med udsendelsen af rapporten "Trafikuheld i København 2002" i januar 2004 blev udvalget orienteret om, at der ville komme konkrete forslag til trafiksikkerhedsprojekter i forbindelse med nærværende indstilling. I 2004 har forvaltningen arbejdet videre med projekterne, hvilket har givet anledning til at ændre lidt i forslaget til udvalgte projekter for 2004.

Et af Københavns største og mest uheldsbelastede kryds er Gyldenløvesgade / Søgaderne. Det er vigtigt at få forbedret krydset, men det har vist sig, at dette kræver et stort og dyrt projekt og en væsentlig længere tid til projektering (afklaring) – blandt andet på grund af fredede arealer.

Dertil kommer Østerbrogade, som forvaltningen også har arbejdet med at forbedre trafiksikkerhedsmæssigt. Det har vist sig, at det ikke umiddelbart har været muligt at opnå et resultat, der også tilgodeser den ønskede busfremkommelighed. Østerbrogade er med som indsatsområde for en bedre busfremkommelighed i "Busstrategi 2003" som blev besluttet på Bygge og Teknikudvalgets møde den 26. november 2003.

Der er derfor brug for at give strækningen en mere gennemgribende behandling og det betyder, at anlægsarbejderne ikke kan gennemføres i 2004.

Det betyder, at forvaltningen anbefaler, at de midler, der er afsat i 2004 til de to projekter overføres til 2005.

 

Forvaltningen foreslår, at der budgetteres med projekter for 2, 9 mio. kr. i 2004. Af de 5,2 mio. kr., som er reserveret på Vej & Parks investeringsplan for 2004, overføres derfor 2,3 mio. kr. til 2005, så den samlede anlægsramme for 2005 bliver 7,5 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter.

Trafiksikkerhedsplanen strækker sig over årene 2003-2012.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

I nedenstående afsnit forklares hvilke projekter, der ønskes udført i 2004. Samtlige projekters placering fremgår af bilag 1.

For alle trafiksikkerhedsprojekterne i 2004 gælder det, at såvel bil, bus og cykeltrafikken kan afvikles uden gener for fremkommeligheden. De foreslåede steder har alle et overskud i vejens kapacitet, så både dagens og fremtidig trafik kan afvikles.

 

Blegdamsvej mellem Øster Allé og Fredensgade

Eksisterende forhold

Blegdamsvej er en meget bred vej med et bredt hovedspor og to lokalkørebaner. Den har vejstatus som bydelsgade, og der kører dagligt ca. 9.000 biler og 5.600 cykler mellem kl. 6 og 18. Hastighedsmålinger viser, at 15 % af bilisterne kører mere end 61 km/t.

I lokalkørebanerne er der skråparkering og cykeltrafikken kører også her. På den brede vej mellem lokalkørebanerne er der et meget bredt kørespor i hver retning samt parkering tilladt langs vejen uden for myldretiderne (se bilag 2+4).

Der overhales og køres for stærkt på Blegdamsvej. Flere uheld er hastighedsrelaterede, og der er særlige sikkerhedsproblemer med færdsel til og fra Rigshospitalet/Trepkasgade og Frederik V's vej.  

 

Projektforslag

Af hensyn til sikkerheden er målet at få bilisterne til at overholde den eksisterende hastighedsgrænse på 50 km/t. De eksisterende lokalkørebaner beholdes. Hovedsporet indsnævres ved etablering af parkeringsbaner i begge vejsider samt midterheller og bemalede midterarealer ud for Rigshospitalet. Hermed bliver der plads til svingbaner ind til Rigshospitalet, Frederik V's vej og Juliane Maries vej.

Projektet ændrer ikke på forholdene i de signalregulerede kryds ved Øster Allé og Fredensgade, og der er ingen problemer med at afvikle den eksisterende trafik på den fremtidige strækning.

Den fremtidige udformning vil reducere problemet med, at bilisterne overhaler eller kører for hurtigt samtidigt med, at vejen bliver mere overskuelig for krydsende og svingende trafik. Dermed forventes en reduktion i antal alvorligt tilskadekomne på ca. 40 %.

De fleste parkeringspladser vil fortsat være i lokalkørebanen. Langs hovedsporet vil ca. 95 % af p-pladserne blive bevaret, men de ændres samtidig, så det fremover vil være tilladt at parkere hele døgnet i de nye P-baner. Alt i alt bliver der dermed bedre parkeringstilbud (se bilag 3+5).

 

Øster Allé/Nørre Allé

Eksisterende forhold

Trafik mod byen fra nord kører både ad Nørre Allé og Øster Allé. Der sker i dag mange uheld mellem venstresvingende biler mod Øster Allé og modkørende fra Nørre Allé (se bilag 6).

 

Projektforslag

I krydset adskilles venstresvingsbanerne mod Øster Allé med helle og venstresvinget signalreguleres konfliktfrit. Det betyder, at de venstresvingende har grønt lys, mens de modkørende har rødt lys (se bilag 7).

 

Jagtvej/Tagensvej

Eksisterende forhold

Krydset er beliggende, hvor Jagtvej mod Østerbro er bred og mod Nørrebro er smal, hvilket i dag giver et meget ujævnt kryds, hvor der sker mange uheld med venstresvingende trafik fra Jagtvej (se bilag 8).

 

Projektforslag

Den eksisterende brede midterhelle på Jagtvej rykkes mod syd. Hermed bliver der plads til en venstresvingsbane for trafikanter mod byen ad Tagensvej. Banen adskilles fra den ligeudkørende trafik, og de øvrige vognbaner på Jagtvej får et mere hensigtsmæssigt forløb. På denne måde bliver oversigten forbedret for at imødegå uheld (se bilag 9).

Da næsten halvdelen af krydsets uheld er venstresvingsuheld fra Jagtvej forventes en uheldsreduktion i krydset på ca. 40 %.  

 

Overgangssteder

Trafiksikkerheden for fodgængere kan derudover forbedres i flere af byens eksisterende "overgangssteder", som oftest er et fritliggende fodgængerfelt, men som også kan være et "naturligt" krydsningssted/-punkt.

På følgende steder etableres forbedringer af overgangssteder:

Nørre Farimagsgade ved Schacksgade, Annebergvej ved Fuglsang Allé, Backersvej ved Luganovej samt Sundholmsvej ved Brydes Allé.

Oversigten forbedres ved anlæg af midterheller og/eller sideheller så krydsningerne bliver kortere. Ved midterheller overskues krydsningen bedre, idet fodgængeren kan koncentrere sig om trafikken fra én retning ad gangen. Sideheller giver et bedre udsyn og synlighed for fodgængeren, når der skal trædes ud på kørebanen.

 

Hastighedskampagne

Københavns Kommune indgår i landssamarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg i Danmark via Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd. På landsplan er der en 5-årig kampagnestrategi på hastighedsområdet i årene 2003-2007.

For høj hastighed er ikke nødvendigvis årsag til et trafikuheld, men den vil altid være afgørende for, hvor alvorligt trafikuheldet bliver. Derfor er hastighedskampagnens budskab også i 2004, at "Fart gør ondt værre". Og fart gør ondt værre allerede ved en lille fartoverskridelse på 10-15 km/t. Dette viser ny viden og erfaringer – men det er en udbredt holdning blandt bilister, at lidt for høj hastighed ikke betyder så meget for sikkerheden.

Denne holdning og adfærd skal påvirkes, og derfor ønskes en særlig indsats i Københavns Kommune. Kampagnens lokale elementer er endnu ikke udviklet, da dette er afhængigt af planlægningen med den landsdækkende hastighedskampagne, men budskabet skal forstærkes ved at bakke op om bl.a. de landsdækkende TV-spots.  

Kampagnen forløber i efteråret 2004.

 

Økonomi

Der er i investeringsplanen afsat 5,2 mio. kr. til "Trafiksikkerhedsplan for København" for 2004. Anlægsbevillingen gives under Vej & Park's anlægsramme (konto 2.22.3) til forbedring af trafiksikkerhed i Københavns Kommune.

 

Fordeling af indsatsområder:

·        overholdelse af gældende hastighedsgrænser                                          1.500.000 kr.

o       Blegdamsvej                    1.200.000 kr.

o       Kampagne                           300.000 kr.

·        kryds, hvor der er sket mange uheld                                     1.400.000 kr.

o       Jagtvej / Tagensvej                1.000.000 kr.

o       Øster Allé / Nørre Allé           400.000 kr.               ___________

I alt                                                                                                      2.900.000 kr.

 

I priserne er indeholdt uforudsete udgifter samt projekteringsomkostninger m.m.

Udgifter til eventuelle ledningsomlægninger som følge af projekternes realisering forventes afholdt af de enkelte ledningsejere i henhold til gæsteprincippet.

 

I 2004 er der budgetteret med projekter for i alt 2,9 mio. kr. Af de 5,2 mio. kr., som er reserveret på Vej & Parks investeringsplan for 2004, overføres derfor 2,3 mio. kr. til 2005, så den samlede anlægsramme for 2005 bliver 7,5 mio. kr.

 

Miljøvurdering

Det vurderes ikke, at projekterne vil få negative konsekvenser for miljøet. Der forventes færre trafikuheld, færre udrykninger og en mere sikker trafikafvikling. Resultatet er dermed en forbedring af miljøet

Ved detailprojektering vil der blive taget nærmere stilling til de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med anlæg. Materialer vil blive genbrugt i det omfang, det er muligt.

 

Høring

Politiet har fået forelagt projektforslagene og har principgodkendt dem. Endelig godkendelse foregår ved detailprojekteringen.

HUR er indforstået med projekterne, men ønsker, at der i projektet vedrørende Blegdamsvej tages højde for busstoppestedet nær Tagensvej.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Oversigtsplan

Bilag 2: Blegdamsvej - udsnit 1 - eksisterende forhold

Bilag 3: Blegdamsvej - udsnit 1- projektforslag

Bilag 4: Blegdamsvej - udsnit 2 - eksisterende forhold

Bilag 5: Blegdamsvej - udsnit 2 - projektforslag

Bilag 6: Øster Allé/ Nørre Allé - eksisterende forhold

Bilag 7: Øster Allé/ Nørre Allé - projektforslag

Bilag 8: Jagtvej/Tagensvej - eksisterende forhold

Bilag 9: Jagtvej/Tagensvej – projektforslag

 

 

Ole Bach