2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 (Bilag tidligere udsendt)
2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 (Bilag tidligere udsendt)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 21. september 2004
J.nr. ØU 251/2004
1. 2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 (Bilag tidligere udsendt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
· fremsender forslag til budget for 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling
· indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget
· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag d. 7. september 2004 kl. 9.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist. Økonomiudvalgets frist for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til d. 21. september 2004, dvs. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2005.
· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 22. september 2004 kl. 12.00.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 3. august 2004
Godkendt.
Økonomiudvalget oversender vedlagte budgetforslag for 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet.
Borgerrepræsentationens møde den 12.
august 2004:
Sagerne BR 369/04, BR 370/04 og BR 371/04 blev behandlet
under ét.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (A) stillede følgende
ændringsforslag:
"Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse
om H:S og HUR's budgetforslag er fastsat til den 7. september 2004 kl. 9.00 i
tidsplanen for budgetprocessen.
Det foreslås, at fristen for ændringsforslag til kommunens
budget rykkes til tirsdag den 21. september 2004 kl. 9.00, og at fristen for
underændringsforslag til kommunens budget rykkes til den 28. september 2004 kl.
12.00. Fristen vedr. ændringsforslag til kommunens udtalelse til H:S og HUR's
budgetforslag er fortsat den 7. september 2004 kl. 9.00."
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning, idet
bemærkes, at Økonomiudvalget er undtaget fra disse frister.
Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag (BR 369/04, BR 370/04 og BR 371/04) oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandlingen henvist til Økonomiudvalget.
RESUME
Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2005.
Budgetforslaget for 2005 bygger
på følgende forudsætninger:
·
uændret skat på 32,1 pct., hvilket er forudsat i
forhandlingsresultatet med regeringen om kommunens økonomi.
·
uændret grundskyldspromille på 34.
·
de indberettede budgetbidrag for udvalgene
indeholder beslutninger fra Borgerrepræsentationen og omstillingsbidrag.
·
der er indarbejdet et gældsafdrag på 226 mill.
kr. Hertil kommer at staten i forbindelse med forhandlingerne om kommunes
økonomi har eftergivet en gæld på 300 mill. kr.
·
der er indarbejdet et statsligt balancetilskud
på 853 mill. kr. og et realvæksttilskud på 149 mill. kr., i kraft af
Kommunernes Landsforening (KL) og Amtrådsforeningens (ARF) aftale med
regeringen.
Samlet set er der
ubalance i økonomien i budgetforslaget for 2005, idet de udgifter som er
indarbejdet i budgetforslaget overstiger indtægterne med ca. 30 mill. kr. Der
er tilvejebragt en teknisk balance i budgettet ved indarbejdelse af et
kassetræk på ca. 30 mill. kr. i budgetforslaget.
*
I forlængelse af aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter er der både fastsat et loft for realvæksten og anlægsudgifterne i de kommunale budgetter.
Realvækstloftet indebærer, at Københavns Kommunes serviceudgifter fra budget 2004 til budget 2005 kan vokse med 0,62 pct. svarende til 155 mill. kr. Beregningen er fremkommet ved at vægte den aftalte realvækst procent for KL og ARF. I beregningen er der ikke taget hensyn til statens nedtrapning af tilskud til H:S på 130 mill. kr. Hertil kommer at der er korrigeret for de økonomiske virkninger af gennemførelser af love og cirkulærer (DUT-reguleringerne).
I budgetforslaget for 2005 indgår en kommunalt besl uttet realvækst på 0,12 pct. svarende til 30 mill. kr. Såfremt det besluttes at lade Københavns Kommunes udgifter vokse med 0,62 pct. i budget 2005, som forudsat i forhandlingsresultatet med regeringen, vil der således være mulighed for yderligere at prioritere en udgiftsstigning på 0,5 pct. svarende til 125 mill. kr. i budgetforhandlingerne.
Anlægsloftet indebærer at
kommunens anlægsudgifter i 2005 ikke må overstige niveauet i 2004. I budgetforslaget
for 2005 reduceres kommunens anlægsudgifter fra 1,8 mia. kr. til 1 mia. kr. i
forhold til budget 2004. Dette skyldes bl.a., at der i 2004 var et usædvanligt
højt anlægsniveau som følge af Børneplanen. Endvidere er der sket en reduktion
i afsatte midler til byfornyelse.
Der er imidlertid ikke finansiering i budgetforslaget til realisering af en realvækstramme på 125 mill. kr. og en stigning i anlægsudgifterne. Finansiering vil således skulle tilvejebringes ved en særskilt beslutning om f.eks. udskydelse af anlæg, gennemførelse af yderligere besparelser, tilvejebringelse af yderligere indtægter eller lign.
*
I de videre budgetdrøftelser indgår bl.a. udgifter til ubalancen i H:S, finansiering af manglende refusioner på aktiveringsområdet, beslutning om udgiftsniveau til døgnanbringelse samt evt. kompensation til forvaltningerne for merudgifter til nyt lønsystem. Hertil kommer drøftelserne i Sundheds- og Omsorgsudvalget om håndtering af det forventede underskud på ca. 50 mill. kr. i 2004 og frem.
*
Økonomiudvalget vil i september 2004 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2005. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002 og 2004 blev valgt statsgaranti.
*
Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 12. og 16. august 2004. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 7. september 2004. Budgettet 2. behandles d. 7. oktober 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2005.
Samlet set er der ubalance i
økonomien i budgetforslaget for 2005, idet de udgifter som er indarbejdet i
budgetforslaget overstiger indtægterne med 30 mill. kr. Der er tilvejebragt en
teknisk balance i budgettet ved indarbejdelse af et kassetræk på 30 mill. kr. i
budgetforslaget.
Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 12. og 16. august 2004. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 7. september. 2004. Budgettet 2. behandles d. 7. oktober 2004.
Økonomiudvalget vil i september 2004 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2005. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002 og 2004 blev valgt statsgaranti.
Nærværende indstilling er opdelt i 5 dele
· Del 1: Forudsætningerne i budgetforslag 2005 og baggrunden for ubalancen
· Del 2: Loft for realvækst og anlægsudgifter i 2005
· Del 3: Udgiftspres i 2005
· Del 4: Ændringer i udvalgenes rammer (jf. også bilag 1)
· Del 5: Den videre budgetproces, herunder valg af statsgaranti eller selvbudgettering
I bilag 1 er detaljeret redegjort for ændringerne i udvalgenes rammer.
*
DEL 1:
FORUDSÆTNINGER I
BUDGETFORSLAG 2005 OG DET ØKONOMISKE RÅDERUM
Budgetforslaget for 2005 bygger
på følgende forudsætninger:
·
uændret skat på 32,1 pct., hvilket er forudsat i
forhandlingsresultatet med regeringen om kommunens økonomi.
·
uændret grundskyldspromille på 34.
·
de indberettede budgetbidrag for udvalgene
indeholder beslutninger fra Borgerrepræsentationen og omstillingsbidrag.
·
der er indarbejdet et gældsafdrag på 226 mill.
kr. Hertil kommer at staten i forbindelse med forhandlingerne om kommunes
økonomi har eftergivet en gæld på 300 mill. kr.
·
der er indarbejdet et statsligt balancetilskud
på 853 mill. kr. og et realvæksttilskud på 149 mill. kr., i kraft af
Kommunernes Landsforening (KL) og Amtrådsforeningens (ARF) aftale med
regeringen.
Samlet set er der
ubalance i økonomien i budgetforslaget for 2005, idet de udgifter som er
indarbejdet i budgetforslaget overstiger indtægterne med ca. 30 mill. kr. Der
er tilvejebragt en teknisk balance i budgettet ved indarbejdelse af et
kassetræk på ca. 30 mill. kr. i budgetforslaget.
Forud for forhandlingerne med regeringen om kommunens forhold i 2005 stod det klart, at der kunne forventes en ubalance i kommunens økonomi i 2005, såfremt der ikke blev tilført kommunen midler i forlængelse af KL/ARF´s aftaler med regeringen.
I budgetforslaget er indarbejdet de omfattende initiativer og investeringer i fremtidssikring af kommunens service, som Borgerrepræsentationen har besluttet. Her skal især nævnes
·
Børneplanen,
so
·
En række anlægsprojekter herunder Amager
Strandpark, nyt gymnasium i Ørestaden, DR's koncertsal, og en række
investeringer på idræts- og kulturområdet. Desuden er der de sidst 4 år brugt
400 mill. kr. til at skabe et varieret udbud af boliger.
·
En række øvrige serviceforbedringer
herunder midler til handicappladser, døgnforanstaltninger, jobformidling,
dagpasning, bemandende legepladser og etablering af 4-ugers ventetidsgaranti
til plejeboliger. Herudover er der tilført ekstra ressourcer til
hjemmehjælpsområdet. Ovenstående anlægsprojekter har i en række tilfælde
desuden afledte driftsudgifter.
*
DEL 2:
LOFT OVER REALVÆKST
OG ANLÆGSUDGIFTER I 2005
I dette afsnit redegøres for realvæksten i serviceudgifterne
og det af regeringen udmeldte loft over anlægsudgifterne.
Realvækst i
serviceudgifterne
På baggrund af de udgifter, som indgår i budgetforslaget for 2005 samt de forventede udgifter til Børneplanen har Økonomiforvaltningen opgjort realvæksten fra budget 2004 til budgetforslag 2005 til 0,12 pct.
Tabel 4: Bidrag til realvækst i 2004
|
Mill. kr. |
Pct. |
Omstillingsbidrag |
-200 |
-0,80 % |
Demografimidler |
160 |
0,64 % |
Øvrige ændringer |
70 |
0,28 % |
I alt |
30 |
0,12 % |
Hvis aftalen mellem regeringen og KL-kommunerne/amterne om et loft over realvæksten i 2005 omregnes til københavnske forhold kan realvæksten i København udgøre 0,62 pct. Heri er ikke indregnet effekten af statens nedtrapning af tilskuddet til H:S. Der er korrigeret for de økonomiske virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet (dvs. DUT-reguleringerne).
De 0,62 pct. svarer til 155 mill. kr., heraf er som nævnt brugt 0,12 pct. i budgetforslaget, hvorfor der udestår en realvækstmulighed på 0,5 pct. svarende til 125 mill. kr.
Det skal bemærkes at der ikke i budgetforslaget er finansiering til udnyttelse af realvækstrammen. Men at beslutning om finansiering heraf skal træffes særskilt, f.eks. ved udskydelse af anlægsudgifter, yderligere besparelser, tilvejebringelse af yderligere indtægter mv.
Loft over
anlægsudgifterne
Københavns Kommune har 5. juli 2004 modtaget et brev fra
Indenrigsministeriet, hvori der indgår udmelding af regulering af og
godkendelse af anlægsniveauer for hhv. den amtslige og kommunale sektors
budgetlægning på anlægsområdet. Københavns Kommune vil skulle følge en af de to
reguleringsmodeller.
Reguleringen af anlægsniveauet betyder at kommunens anlægsudgifter i 2005 ikke kan overstige niveauet i 2004 (dog korrigeres for prisudvikling mv.). Ordningen er nærmere beskrevet i bilag 3.
Fra 2004 til 2005 reduceres
anlægsudgifterne fra 1,8 mia. kr. til 1 mia. kr. Dette skyldes bl.a., at der i 2004 var et
usædvanligt højt anlægsniveau som følge af Børneplanen. Endvidere er der sket
en kraftig reduktion i afsatte midler til byfornyelse, som følge af
Folketingets beslutning om at reducere i de statslige udgiftsrammer til
byfornyelse.
Med den nye og udvidede godkendelsesordning, hvor også niveauet af de (amts)kommunale anlægsbudgetter evt. skal godkendes i Indenrigsministeriet, er der tale om en udgiftsstyring, hvor staten udmelder et maksimalt loft for kommunens anlægsudgifter.
Der er således to elementer i godkendelsesordningen
·
Anlægsprojekter i 2005 skal godkendes i
Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvis projektet ifølge investeringsoversigten forventes at strække
sig ind i 2007, og/eller hvis gennemførelsen af anlægsarbejdet kræver
tillægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb i vedtaget budget 2005 på over
1 mio. kr.
· Kommunens samlede anlægsbudget skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, såfremt det overstiger niveauet for 2004 (tillagt priskorrektion mv.)
Ligger kommunens anlægsbudget i 2005 over den beregnede anlægsramme, vil der skulle søges om godkendelse af de projekter, der er skyld i at anlægsbudgettet overskrider den beregnede ramme – dvs. alle de projekter, hvor der budgetteres med højere udgifter end hvad der var indeholdt i det P/L-regulerede budgetoverslag for 2005. Hvis kommunen ikke kan udsondre hvilke projekter, der er – henholdsvis ikke er – indeholdt i budgetoverslaget, vil kommunen skulle sende hele anlægsbudgettet til godkendelse.
Ansøgning om godkendelse af anlægsprojekter kan sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter eller før budgetvedtagelsen.
I forlængelse af Københavns Kommune er i brevet blevet anmodet om – senest den 9. august 2004 – at meddele Indenrigsministeriet, hvorvidt Københavns Kommune ønsker at følge den primær- eller amtskommunale godkendelsesordning i 2005.
Økonomiforvaltningen vil meddele Indenrigsministeriet, at kommunen ønsker at følge den primærkommune godkendelsesordning, da denne giver mulighed for den højeste vækst i anlægsudgifterne.
I bilag 3 redegøres dels for indholdet i henholdsvis den amts- og den primærkommunale godkendelsesordning (fastlæggelse af anlægsramme) dels beskrives konsekvenserne for Københavns Kommune ved at vælge de to modeller.
*
DEL 3:
UDGIFTSPRES I 2005
I forlængelse af de udgifter, som på nuværende tidspunkt er optaget i budgetforslaget for 2005 vil bl.a. følgende områder skulle indgå i de videre budgetdrøftelser.
· Ubalance i H:S
· Stigende udgifter til døgnanbringelser
· Manglende indtægter fra refusioner på aktiveringsområdet
· Underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget
· Udgifter til nyt lønsystem
Ubalance i H:S
I bilag 2 er en redegørelse fra H:S om økonomien i 2005-2007. Det
fremgår at H:S forventer en ubalance på hhv. 361 mill. kr., 685 mill. kr. og
831 mill. kr. i 2005, 2006 og 2007 på grund af blandt det faldende statstilskud
og en række specifikke merudgifter, jf. tabel 3.
Tabel 3: H:S økonomi og ubalance
2005-2007
Ændringer i forhold til Budget 2004, i mio. kr./
2004 PL |
2005 |
2006 |
2007 |
Faldende
statstilskud |
150 |
293 |
307 |
Øvrige merudgifter
– netto |
211 |
392 |
524 |
Sam |
361 |
685 |
831 |
H:S modtager to forskellige tilskud fra staten
-
Et ikke
tidsbegrænset bidrag på 681 mio. kr. som nedsættes årligt med 1 pct. i overensstemmelse
med statens krav til årlig effektivisering.
-
Et
tidsbegrænset tilskud som blev givet ved dannelsen af H:S til nedsættelse af
Københavns og Frederiksbergs Kommuners sygehusudgifter. Tilskuddet var i 1995
og 1996 på 1 mia. kr., hvorefter tilskuddet blev reduceret med 100 mio. kr. om
året.
I 2005 reduceres tilskuddet med 150 mio. kr., hvorefter tilskuddet
bortfalder i 2006. H:S har oplyst, at en
effektivisering på 2 procent af den sam
H:S bestyrelse 1. behand
Udgifter til
døgnanbringelse mv.
Økonomiudvalget besluttede i januar at afsætte en pulje svarende til de demografisk betingede merudgifter på døgnforanstaltningsområdet, som kunne anvendes til hel eller delvis finansiering af beslutninger om merudgifter på området, idet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets skulle budgettere teknisk med den udmeldte ramme (ØU 19/2004). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets har i overensstemmelse med indkaldelsescirkulæret udarbejdet en redegørelse til Økonomiudvalget om budgetbehovet på døgnforanstaltningsområdet, der vedlagt som bilag 3. Af indkaldelsescirkulæret fremgår, at det endelige budgetforslag på området først vil blive fastlagt i august måned.
Økonomiudvalget har besluttet at døgnanbringelsesområdet er undtaget
den automatiske demografitildeling i budget 2005. I stedet er midlerne,
der var blevet tilført Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2005, såfremt
området havde været dækket af automatisk demografitildeling, blevet placeret i
en pulje under Økonomiudvalget. Der er
afsat 27,041 mill. kr. (2005-pl)[1].
Manglende indtægter
fra refusioner på aktiveringsområdet
I forbindelse med beskæftigelsesordningerne kan Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen hjemtage 50 pct. refusion fra staten. Refusionen
har dog et loft som er afhængigt af antal
I 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afsat midler svarende til
målet om en aktiveringsgrad på 37 pct. Dermed er niveauet over målet på 35 pct.
fra budget 2004, men under den faktiske aktiveringsgrad på 44 pct. i regnskab
2003, som betød et merforbrug. Såfremt aktiveringsgraden for regnskab 2003 på
44 pct. skal opretholdes er der en manko på 64 mill. kr.
Økonomiforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i
fællesskab udarbejdet et notat, som beskriver problemet. Notatet er vedlagt som bilag c.
Underskud på 45 mill.
kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi budget
I Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab for 2004 forventes på nuværende tidspunkt en varig overskridelse på ca. 45 mill. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget forventes på denne baggrund at drøfte mulighederne for at iværksætte besparelser, der kan imødegå de forventede overskridelser på mødet i udvalget d. 5. august 2004.
Indførelse af nyt
lønsystem
Ved Borgerrepræsentationens møde d. 9. juni 2004 blev det besluttet at en afsættelse af midler til eventuel kompensation af merudgifter i forvaltningerne i 2005 og frem skulle indgå i forhandlingerne om budget 2005. (BR 340/04).
I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2005 i august
2004 skal forvaltningerne til brug for en præcisering af de forventede
merudgifter for 2004 udarbejde et fornyet skøn over de forventede merudgifter i
relation til de ændrede snitflader for 2004. Herudover skal forvaltningerne i
forbindelse med budgetforhandlingerne udarbejde en samlet redegørelse for
forvaltningernes merudgifter i 2005 og efterfølgende år til brug for en politisk
vurdering af behovet for kompensation.
*
DEL 4:
ÆNDRINGER I
UDVALGENES RAMMER (JF. OGSÅ BILAG 1)
I tabellen ses de samlede ændringer vedrørende udvalgenes
rammer som følge af hhv. DUT-korrektioner og øvrige korrektioner.
I bilag 1 gennemgås de enkelte udvalgs korrektioner, som er
indarbejdet i budgetforslaget for 2005.
Tabel 7: Udvalgenes rammer og ændringer som
følge af DUT-sager mv.
1.000 kr. |
Rammer pr. 25. maj 2004 |
DUT- korrektioner |
Pris- og lønkorrektion |
Øvrige korrektioner |
Rammer i budgetforslag 2005 |
BRG |
5.131 |
0 |
-16 |
0 |
5.115 |
REV |
20.229 |
-5 |
-92 |
0 |
20.132 |
ØU |
884.564 |
1.704 |
-4.436 |
-4.134 |
877.697 |
KFU |
724.009 |
445 |
-4.682 |
-438 |
719.335 |
UUU |
4.385.714 |
584 |
-24.115 |
2.370 |
4.364.553 |
SOU |
3.757.442 |
-5.312 |
-19.314 |
29.183 |
3.761.999 |
H:S |
5.484.592 |
1.311 |
-32.046 |
30.891 |
5.484.349 |
FAU |
6.899.752 |
-741 |
-36.004 |
-1.517 |
6.861.490 |
BTU |
1.324.143 |
-7.087 |
-4.825 |
6.940 |
1.319.171 |
MFU |
-74.785 |
267 |
-854 |
128.760 |
53.388 |
I alt |
23.410.790 |
-8.834 |
-126.384 |
192.055 |
23.467.229 |
*
DEL 5:
DEN VIDERE
BUDGETPROCES, HERUNDER VALG AF STATSGARANTI ELLER SELVBUDGETTERING
Den videre budgetproces er på baggrund af Økonomiudvalgets beslutninger d. 2. december 2003 (ØU 395/2003) fastsat på følgende vis:
03/08
|
Økonomiudvalget førstebehandler kommunens og HUR´s budgetforslag for
2005. |
10/08
|
Økonomiudvalget
førstebehandler H:S budgetforslag for 2005. |
12/08
|
Borgerrepræsentationen
førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag. |
16/08
|
Borgerrepræsentationen
førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag (fortsat fra 12.
august) – øvrige talere. |
07/09
kl.12.00 |
Frist
for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag. |
09/09
|
Borgerrepræsentationen
andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag. |
14/09 |
HUR
2. behandler sit budget. |
21/09
|
Økonomiudvalget
andenbehandler kommunens budgetforslag. |
22/09
kl. 12.00 |
Frist
for underændringsforslag til kommunens budgetforslag. |
29/09 |
H:S
andenbehandler sit budget. |
07/10
|
Borgerrepræsentationen
andenbehandler kommunens budgetforslag. |
Skatteindtægterne - selvbudgettering eller statsgaranti?
I opgørelsen af det økonomiske råderum er indtægterne teknisk beregnet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for indkomstskat og ejendomsværdiskat.
Borgerrepræsentationen vil i september 2004 få forelagt en indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i budget 2005. Når kommunen skal budgettere skatteindtægterne kan der vælges mellem statsgaranti eller selvbudgettering.
Statsgaranti betyder, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt. Det er staten der fastsætter - og udbetaler - beløbet ud fra gennemsnitlige beregninger af, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis stigningen i den udmeldte statsgaranti er større end skønnet over stigningen i skatteindtægterne i kommunen. Statsgaranti giver med andre ord stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi, da en væsentlig del af indtægterne er kendte på forhånd.
Selvbudgettering betyder, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end den udmeldte stigning i statsgarantien. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering. Såfremt skatteindtægterne ikke stiger som forudsat, skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten. Ordningen er altså modsat statsgaranti, hvor kommunen er sikret et vist beløb, uanset den faktiske udvikling i skatteindtægterne.
Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.
Det skal desuden bemærkes, at ordningen teknisk set er udformet sådan, at staten - fra og med budgetåret 2001 - først udbetaler den væsentligste del af en eventuel gevinst ved selvbudgettering 3 år efter budgetåret. Udbetalingen af en gevinst har tidligere fundet sted 2 år efter budgetåret.
Københavns Kommunes valg af selvbudgettering i 2000 har således ført til merindtægter på 403 mill. kr. som kommunen modtog i efteråret 2002. Kommunens valg af selvbudgettering i 2001 indgår i bud getforslaget for 2004 med 386 mill. kr.
Københavns Kommune valgte i 2002 statsgarantien, hvorfor der ikke vil indgå en efterregulering i budget 2005.
I 2003 valgte Københavns Kommune selvbudgettering og en efterregulering vil således indgå i budget 2006.
I 2004 valgte Københavns Kommune statsgaranti og der er således ingen efterregulering i budget 2007.
ØKONOMI
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Bilag 1: Ændringer i udvalgenes budgetforslag
Bilag 2: Budgetforslag 2005:Generelle Bemærkninger
Bilag 3: Budgetforslag 2005: Bevillingsforudsætninger
Bilag 4: Notat om valg af beregningsmetode vedr. loft over anlægsudgifter
Bilag 5: Brev fra H:S om forudsætningerne for budget 2005
Bilag 6: Notat fra FAU om Døgnanbringelser
Bilag 7: Notat om manglende refusioner
Erik Jacobsen
/
Bjarne Winge
[1] FAU anfører dog i budgetbidraget (og i
"Redegørelse for Bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov" (FA
205/2004)), at det tilbageholdte beløb er 37,4 mill. kr. (2005-pl)).