Redegørelse for særlige beskæftigelsesordninger i Københavns Kommune

Orientering om antallet af ansatte, der er ansat på særlige vilkår i Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at redegørelsen tages til efterretning.

Københavns Kommune har et betydeligt antal medarbejdere, som ikke er ansat på ordinære vilkår. Pt. udgør de (årsstatistik for 2012) knap 10 % af de i alt 36.705 hele årsværk, der er i kommunen.

Nedenfor er en kort opridsning af nuværende og kommende ordninger samt eksempler på udfordringer.

Københavns Kommune beskæftiger godt 3.500 personer ansatte på særlige vilkår. Måltal for nogle typer af ansættelse stammer fra en fælles ØKF/BIF indstilling, der er behandlet og vedtaget på BR-mødet den 7. februar 2013. Hertil kommer beslutninger i forbindelse med overførselssagen.

Med de to beslutninger er det vedtaget, at Københavns Kommune i 2013 skal have:

• Jobrotation: 475 forløb
• Fleksjob: 603
• Seniorjob: 300 (skal revurderes medio 2013)
• Løntilskudspraktikpladser: 2150 stillinger – mhp. at opnå 1.600 helårsstillinger.

ØU blev forelagt status om opfyldelse af måltallet på mødet d. 14. maj (2013-68889), og forventes forelagt en fornyet status på ØU-mødet d. 3. september.

Udover de ovenfor nævnte ordninger, hvor der er fastsat måltal, eksisterer der andre ordninger, fx vedr. elever, virksomhedspraktik og praktikanter.

Fremover må det også forventes, at kommunen kan/skal beskæftige ansatte i nye ordninger, fx nyttejob og de overenskomstaftalte introduktionsstillinger på ac-området.

Også i de allerede etablerede ordninger sker der løbende justeringer og ændringer. Dette er pt. aktuelt for etableringen af fleksjob på nuværende arbejdsplads.

Om det vil medføre en stigning i antallet af ansatte på særlige vilkår vides endnu ikke, men der kan ikke forventes et fald i ansatte ansat på særlige vilkår.

Udfordringer ved ansatte på særlige vilkår:

Ansættelsesvilkårene og evt. refusion for de forskellige grupper er meget forskellige, hvilket gør håndteringen administrativt tung. Nogle grupper kan for eksempel varetage ordinært arbejde, mens andre grupper alene må varetage merarbejde. For de lokale ledere kan det være vanskeligt at få overblik over de mange forskellige ordninger, hvilket ikke bidrager til smidig håndtering af ordningerne.

Endvidere er der for nogle gruppers vedkommende tale om midlertidige ordninger. De midlertidige ordninger kan opleves som i særlig grad administrativt tunge, idet de – uagtet der er tale om en begrænset periode - trækker en lang række administrative ressourcer, både af ledelsesmæssig karakter og i forbindelse med oplæring mv.

En anden udfordring består i, at der på den ene side er ønske om at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne – eller bare med et større sygefravær end den gennemsnitlige medarbejder – og på den anden side stilles krav om opfyldelse af de politiske fastsatte måltal for nedbringelse af sygefravær.

For så vidt angår de arbejdspladser, hvor der sker effektivisering (fx i form af reduktion i antallet af ordinært ansatte) består der en særlig ledelsesmæssig udfordring i at sikre engagementet hos (tilbageværende) medarbejdere i ordinære stillinger, herunder sikre varetagelse af driften, samtidig med at håndtere tilførslen af medarbejdere på særlige vilkår.

Økonomisk kan ordningerne også give en udfordring. Selvom der for en del af udgifterne er refusion, er refusionen ikke altid dækkende for den konkrete lønudgift, ligesom overhead til fx IT-udstyr mv. ikke dækkes af refusionsordningerne.

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med forvaltningerne løbende have fokus på området og vil – eksempelvis i forbindelse med de allerede besluttede kvartalsvise opfølgninger på de tidligere nævnte måltal - redegøre herfor over for Økonomiudvalget. Der er endvidere etableret en temagruppe om det sociale kapitel under CSO, hvor udviklingen følges, og hvor forvaltningerne har mulighed for at sikre grundlaget for en kvalificeret rådgivning og vejledning. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har en særlig rolle på området og er i kontakt med forvaltningerne om diverse tiltag vedr. de enkelte ordninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen er desuden ved i fællesskab at afdække mulighederne for at håndtere de særlige beskæftigelsesordninger på en mere strategisk og målrettet vis for dermed at opnå en større mergevinster for såvel personerne i ordningerne som byen. Det kunne eksempelvis være, at Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning samt øvrige relevante forvaltninger inddrager personer på særlige ordninger herunder nytteaktivering i forbindelse med fx at løse følgende opgaver:

• Ekstra renhold i udsatte byområder og særligt eksponerede områder i Indre By og ved Hovedbanen.
• Tilsynspatruljer; korps af folk der spotter uhensigtsmæssigheder i byen (stilladsreklamer, skrald, problematisk udendørsservering og mobile gadesælgere mv.) og giver besked til kommunens tilsynsfolk, som rykker ud og løser problemer/rydder op.
• Turistambassadører i sommerhalvåret - synlige personer i gadebilledet, som hjælper besøgende videre fra Hovedbanen, forklarer vej, skaber forståelse for de store anlægsprojekter osv.

Der er alle opgaver, der vil højne københavnernes og byens gæster oplevelse af at færdes i byen. Ligesom det naturligvis vil løfte de pågældende personers kompetencer og muligheder for at få egentlig beskæftigelse efterfølgende.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Claus Juhl                           / Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. august 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.