Mødedato: 21.05.2002, kl. 15:00

Vederlæggelse og pension til borgmestre og andre kommunalbestyrelsesmedlemmer - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

Vederlæggelse og pension til borgmestre og andre kommunalbestyrelsesmedlemmer - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for Ekstraordinært tirsdag den 21. maj 2002

 

 

J.nr. ØU 107/2002

 

4. Vederlæggelse og pension til borgmestre og andre kommunalbestyrelsesmedlemmer - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til, om Københavns Kommune skal fremsende skrivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om justering af reglerne om vederlæggelse og pension til borgmestre og pension til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Økonomiudvalgets beslutning den 14. maj 2002

Udsat.

 

RESUME

KL's bestyrelse har besluttet at stille forslag til forskellige ændringer i reglerne om vederlæggelse og pension til borgmestre og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

KL foreslår ved skrivelse af 18. april 2002 (vedlagt) Indenrigs- og Sundhedsministeren, at der gennemføres ændringer efter følgende principper:

  1. Justeringer af reglerne om vederlag til borgmestre, således at disse bringes i niveau med kommunaldirektørernes grundklassificering. Der ønskes tillige indført en form for "reguleringsklausul", så de nye tilvejebragte relationer kan bevares.
  2. Optjening af pensionsret for borgmestre efter 4 års funktionstid.
  3. Indførelse af en forsikringsmæssig pensionsordning dækkende alle kommunalbestyrelsesmedlemmer undtagen borgmestre, der har optjent pensionsret.

KL anmoder ministeren om et møde herom.

Såfremt Økonomiudvalget er indstillet herpå, vil Økonomiforvaltningen fremsende skrivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren om Københavns Kommunes tilslutning til forslaget til ændringer samt anmodning om deltagelse i det ønskede møde.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune har ved skrivelse af 23. april modtaget orientering om, at

KL's bestyrelse i sit møde den 12. april 2002 har besluttet at stille forslag til forskellige ændringer i reglerne om vederlæggelse og pension til borgmestre og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Baggrunden herfor er for det første det forhold, at vederlæggelsen af borgmestre i de senere år i stigende grad er kommet "i utakt" både med vederlæggelsen af andre folkevalgte og af kommunaldirektører og kommunale forvaltningschefer. For det andet er der efter KL's bestyrelses opfattelse god grund til også i regelsættet om vederlæggelse for kommunale hverv at anerkende den samfundsmæssige betydning af, at der til indkomsterhvervelse knyttes optjening af pensionsrettigheder.

KL foreslår ved skrivelse af 18. april 2002 (vedlagt) Indenrigs- og Sundhedsministeren, at der gennemføres ændringer efter følgende principper:

  1. Justeringer af reglerne om vederlag til borgmestre, således at disse bringes i niveau med kommunaldirektørernes grundklassificering. Der ønskes tillige indført en form for "reguleringsklausul", så de nye tilvejebragte relationer kan bevares.
  2. Optjening af pensionsret for borgmestre efter 4 års funktionstid.
  3. Indførelse af en forsikringsmæssig pensionsordning dækkende alle kommunalbestyrelsesmedlemmer undtagen borgmestre, der har optjent pensionsret.

KL anmoder ministeren om et møde herom.

Det bemærkes til KL's forslag:

  • Borgmestrene i København aflønnes med statens løntrin 53 (svarende til 601.836 kr. pr. 1.4.2002). Klassificeringen af de administrerende direktører i Københavns Kommune spænder over de kommunale løntrin 53 – 55, som pr. 1.4.2002 udgør:

løntrin 53: 599.778 kr.

løntrin 54 672.810 kr.

løntrin 55: 756.448 kr.

  • Kravet for optjening af pensionsret for borgmestre er i dag 8 års funktionstid.
  • Arbejdsmarkedspensionerne er igennem de senere år udbredt til samtlige personalegrupper og løbende udbygget. Udgiften ved ydelse af en 15% pensionsordning til medlemmer af Borgerrepræsentationen ud over borgmestrene vil ud fra en gennemsnitsbetragtning komme til at udgøre i alt ca. 7-800.000 kr. årligt.

Såfremt Økonomiudvalget er indstillet herpå, vil Økonomiforvaltningen fremsende skrivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren om Københavns Kommunes tilslutning til forslaget til ændringer samt anmodning om deltagelse i det ønskede møde.

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

KL's skrivelse af 18. april 2002 til Indenrigs- og Sundhedsministeren

 

Erik Jacobsen

/Hans Simmelkjær

Til top