Implementering af mad- og måltidsstrategien

Mad- og måltidsstrategien blev den 19. september 2019 vedtaget af Borgerrepræsentationen. Strategien opstiller en række nye ambitiøse mål og indsatser for fødevareområdet i Københavns Kommune og skal nu implementeres. Hertil er der nedsat både en arbejdsgruppe og styregruppe. 

Der er generelt god fremdrift i arbejdet og det aktive samarbejde på tværs af forvaltningerne og det nuværende primære fokus for arbejdet er det kommende udbud af madkvalitetsaftalen. Økonomiudvalget forelægges derfor en status på implementeringen af mad- og måltidsstrategien til efterretning. 

En stor del af implementeringsarbejdet løftes med madkvalitetsaftalen, som skal fornyes. Madkvalitetsaftalen består bl.a. af en delaftale A om opkvalificering af kommunens køkkenmedarbejdere. Kravoversigten til denne delaftale forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.

Økonomiudvalget forelægges endvidere til godkendelse, at udarbejdelsen af økologiopgørelser fremadrettet skal ske hvert andet år. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at status på implementering af mad- og måltidsstrategien tages til efterretning,
2. at udkast til kravoversigten til delaftale A om ”klimareduktion og videreudvikling af madkvaliteten i Københavns Kommunes institutioner”, jf. bilag 3, godkendes,
3. at det godkendes, at Københavns Kommunes økologiopgørelser udarbejdes hvert andet år.

Problemstilling

Mad- og måltidsstrategien, jf. bilag 1, blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 19. september 2019 og opstiller en række nye ambitiøse mål og indsatser for fødevareområdet i Københavns Kommune. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe på kontorchefniveau for implementering af mad- og måltidsstrategien med Økonomiforvaltningen som projektleder og med deltagelse af alle forvaltninger på nær Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som har takket nej til deltagelse.

Generelt er der god fremdrift i arbejdet og det aktive samarbejde på tværs af forvaltningerne vurderes som en væsentlig faktor heri grundet fødevareområdets tværgående karakter. Det nuværende primære fokus for arbejdet er det kommende udbud af madkvalitetsaftalen.

Fremadrettet er de vigtigste opgaver for implementeringsarbejdet at få opkvalificeret køkkenpersonalet samt udvikling af klimaindsatsen, både ift. metodiske beregninger af klimaaftrykket på fødevareforbrug samt madspildsindsatsen, jf. bilag 2 for status på udvalgte implementeringsindsatser. Det kræver en fortsat aktiv deltagelse og prioritering heraf hos alle forvaltninger.

Dertil ligger der en udfordring i forhold til leverandørmarkedet på delaftalen vedr. opkvalificering. Det er begrænset, hvor mange leverandører, der i det krævede omfang både kan gennemføre opsøgende arbejde og tilrettelægge forløb i køkkenerne.

Løsning

Madkvalitetsaftalen

Madkvalitetsaftalen skal fornyes og udgør det primære greb til at omsætte målene i mad- og måltidsstrategien til handling i kommunens køkkener og institutioner. Madkvalitetsaftalen består af en række delaftaler, hvor Økonomiudvalget med nærværende indstilling skal behandle kravoversigten til delaftale A om opkvalificering: ”Klimareduktion og videreudvikling af madkvaliteten i Københavns Kommunes institutioner”, jf. bilag 3. Kravoversigten er udarbejdet på baggrund af input fra arbejdsgruppen, erfaringer fra den nuværende leverandør Løgismose Meyers A/S samt målene i mad- og måltidsstrategien, herunder madspildsmålet og klimareduktionsmålet på 25 % i 2025.

Kravoversigten har været i høring i samtlige forvaltninger og er godkendt af kredsen af administrerende direktører, dog med en enkelt efterfølgende ændring. På baggrund af feedback i forbindelse med Økonomiforvaltningens markedsdialog udbydes indsatsen ”kompetencegivende kurser og uddannelse”, som der blev afsat midler til i Budget 2020, ikke i et separat udbud men integreres i den store delaftale A om opkvalificering, jf. pkt. 1.7 i kravoversigten.

De væsentlige nye fokusområder i delaftale A er:

• Mere skræddersyede madkvalitetsforløb
• Opkvalificering i klimavenlig mad og håndtering af madspild
• Beregning af klimaaftryk
• Styrket rådgivning i ernæringsbehov

Leverandørmarkedet

For så vidt muligt at imødekomme en konkurrence på leverandørmarkedet vil der i udbudsmaterialet blive gjort særskilt opmærksom på, at et konsortium af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) også kan komme i betragtning til aftalen. Derudover forventes der at blive udbudt en række mindre aftaler af interesse for SMV’er som f.eks.:

• Vurdering af madkvalitet
• En digital opskriftsamling
• Indsatsen for nye madfællesskaber
• En årlig offentlig fejring af madindsatserne.

Økologiopgørelser

Økonomiforvaltningen vurderer, at der med fordel kan laves aggregerede økologiopgørelser hvert andet år i stedet for hvert år, og at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation dermed forelægges status på økologi og klima samlet hvert andet år. Første gang vil være i 2022 baseret på fødevareindkøbet i 2021. Rådgivning til institutionerne om udvikling og fastholdelse af økologiprocenterne berøres ikke af den ændrede kadence i opgørelserne.

Økonomi

Mad- og Måltidsstrategien implementeres via følgende budgetter:

Udviklingsmidler

Der er afsat 17,2 mio. kr. til konkrete udviklingsindsatser til mad- og måltidsstrategien i Budget 2020. Disse indsatser har overordnet til formål at bidrage til den strategiske udvikling inden for klimaindsatsen og udmøntes i følgende indsatser:

• Opkvalificering af køkkenmedarbejdere i grøn og ernæringsrigtig kost via kompetencegivende kursusforløb/uddannelser (udbydes som del af delaftale A)
• Udvikling af digitale madplaner til små køkkener
• Projektledelse og opfølgning på strategien, herunder samarbejde med DTU
• Beregning af madspildsbaseline og indsatser for reducering af madspild (med Børne- og Ungdomsforvaltningen som projektleder)

Implementeringsmidler (Madkvalitetsaftalen)

Der er afsat 10,5 mio. kr. årligt i varig bevilling i madkvalitetsaftalen.

Den nuværende madkvalitetsaftale er opdelt i fire delaftaler, hvoraf delaftalen vedr. opkvalificering er den største med et nuværende årligt budget på 8,5 mio. kr. Denne delaftale er det primære praksisorienterede greb i implementeringen af mad- og måltidsstrategien. De andre delaftaler omhandler i den nuværende aftale fødevarerådgivning, urbane haver og socialt udsatte.

Den kommende madkvalitetsaftale vil ligeledes blive opdelt i en række delaftaler, hvoraf delaftale A om ”Klimareduktion og videreudvikling af madkvaliteten i Københavns Kommunes institutioner” er den største. Der arbejdes derudover på en række mindre delaftaler ligesom enkelte aktiviteter forventes hjemtaget til Københavns Kommune.

Videre proces

Såfremt Økonomiudvalget godkender indstillingspunkterne, arbejder Økonomiforvaltningen og arbejdsgruppen videre med følgende arbejdsspor:

• Udbuddet på delaftale A offentliggøres i foråret 2020 og kontraktopstart forventes at være 1. november 2020.
• Den nuværende madkvalitetsaftale ophører ultimo juni 2020 (corona-situationen kan dog nødvendiggøre en forlængelse af aftalen inden for den eksisterende økonomiske ramme). 
• Som angivet i mad- og måltidsstrategien afrapporterer arbejdsgruppen til Borgerrepræsentationen hvert andet år på status for implementering af mad- og måltidsstrategien.

Søren Hartmann Hede      /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 9: Implementering af mad- og måltidsstrategien (2020-0070716)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2020

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning med 11 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og V.

Imod stemte: C og O.

Indstillingens 2. og 3. at-punkt blev godkendt med 11 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og V.

Imod stemte: C og O.

Enhedslisten og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og Radikale Venstre noterer sig, at der som en del af implementering af mad og måltidstrategien, er fokus på beregning af en madspildsbaseline og indsatser for at reducere madspild, vi mener dog stadig, at den samlede implementering ikke I tilstrækkelig grad prioriteter bekæmpelse af madspild.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre er skuffet over, at den baseline, som skulle have været klar i efteråret 2019, først er klar i 2022. Endvidere forekommer det uklart, om den ønskede 25% reduktion reelt slår igennem ift. kommunens samlede CO2-neutralitetsmålsætning.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi finder, at de mange ekstra krav til leverandørerne skaber unødvendigt ekstra bureaukrati og administration. Vi finder, at fokus skal være på, at København indkøber og serverer sunde og klimavenlige måltider med mindst muligt spild.”