Mødedato: 21.04.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Demografiregulering af budget 2015 og budgetårene 2016-2019

Se alle bilag

Demografiregulering af udvalgenes budgetter på baggrund af 2015-prognosen for befolkningsudviklingen i København.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udvalgenes budgetter for 2015 efterreguleres med i alt -42,9 mio. kr. i overensstemmelse med bilag 2, tabel 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

2. at udvalgenes rammer for budget 2016-2019 korrigeres i overensstemmelse med bilag 2, tabel 2.

Problemstilling

Det endelige folketal 1. januar 2015 er 377 personer lavere end i befolkningsprognosen fra marts 2014. Hvor man sidste år forventede, at København ville have 580.672 borgere 1. januar 2015, blev det faktiske antal 580.295. Dette svarer til en stigning på 10.123 borgere fra 2014 til 2015. Se bilag 1 for en oversigt over befolkningsudviklingen.

 

I 2014 har der været et fald på 12 pct. i udgifterne til københavnere, der er flyttet i pleje- og ældrebolig i andre kommuner. Dette svarer til mindreudgifter på 44,6 mio. kr. Niveauet for 2014 indarbejdes i lighed med tidligere, som det fremadrettede niveau i 2015 og frem.

 

På den baggrund skal budgetterne for 2015 på de demografiregulerede områder efterreguleres. Herudover skal budgetrammerne for 2016-2019 justeres i forhold til den nye forventning til aktivitetsniveauet i de pågældende år.

 

Løsning

Efterregulering af budget 2015
Budgetrammerne for Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget korrigeres som følge af den nye befolkningsprognose. Udvalgenes rammer efterreguleres med i alt -42,9 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1 - Efterregulering af budget 2015
1.000 kr. (2015p/l) Efterregulering 2015*

Effekt i 2016 af efterreguleringen
(Indarbejdes i b2016)
Børne- og Ungdomsudvalget -6.229 -5.812
Socialudvalget -608 -1.460
Sundheds- og Omsorgsudvalget -36.054 -24.123
I alt -42.891 -31.395
*Børne- og Ungdomsudvalget reguleres i 2015 med 10/12-dele på skoleområdet og 12/12-dele på det resterende demografiregulerede serviceområde. "Køb af pladser" under Sundheds- og Omsorgsudvalget efterreguleres med 12/12-dele. Den resterende del af det demografiregulerede serviceområde i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget efterreguleres med 5/12-dele.

Korrektionen på 42,9 mio. kr. indgår i overførselssagen 2014-2015, der også behandles på mødet i Økonomiudvalget den 21. april 2015 samt i Borgerrepræsentationen den 30. april 2015. Reguleringen af udvalgenes budgetter foretages på bevillingsområder og funktioner i overensstemmelse med bilag 2.


Tilpasning budgetrammerne 2016-2019
Udvalgenes rammer reguleres yderligere i 2016-2019 i forhold til de udmeldte rammer i Indkaldelsescirkulæret for budget 2016. Udvalgene reguleres samlet med -53,2 mio. kr. i 2016. Årsagen til at budgetrammerne i 2016 skal nedreguleres med -53,2 mio. kr. er, at effekten af efterreguleringen 2015 også indarbejdes i 2016. Reguleringen i 2016 består således af en negativ regulering på -31,4 mio. kr., som vedrører efterreguleringen 2015, og en negativ regulering på -21,8 mio. kr. som følge af, at prognosen for den demografiske udvikling fra 2015 til 2016 er lavere end den tidligere prognose. Der er fra 2016 og frem indregnet effekten af sund aldring på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område samt korrektion for socioøkonomi på Socialudvalgets område.
 

Tabel 2 - Regulering af budgetrammerne for 2016- 2019 - Marginale ændringer

1.000. kr. (2015 p/l)

2016

2017

2018

2019

Børne- og Ungdomsudvalget

-18.250

-8.627

866

5.837

Socialudvalget

-8.262

-6.796

-6.614

-6.637

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-26.690

-2.913

-1.254

-3.109

I alt

-53.201

-18.337

-7.002

-3.909


Bilag 3 giver herudover en grafisk præsentation af sammenhængen mellem befolkningsudviklingen og de økonomiske reguleringer. I tabel 3 ses de samlede udgifter til demografi som følge af befolkningsudviklingen.  

Tabel 3 – Udgifter til demografi 2016-2019 – Marginale ændringer

1.000 kr. (2015p/l)

2016

2017

2018

2019

Børne- og Ungdomsudvalget

132.899

118.807

120.931

128.325

Socialudvalget

28.622

27.248

25.549

23.793

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-6.933

2.419

13.763

22.230

I alt

154.588

148.474

160.242

174.348


Det bemærkes, at både data og resultater i forbindelse med beregningen af årets demografiregulering har været til kvalitetskontrol i de berørte forvaltninger.

Priser og mængder, der ligger til grund for demografireguleringen, kan ses i Københavns Kommunes enhedspriskatalog, der findes i publikationen vedtaget budget 15 på www.kk.dk.  

Økonomiforvaltningen har den 27. marts 2015 udsendt opdaterede budgetrammer til forvaltningerne, så de kan tage højde for demografireguleringen i de budgetbidrag, som udvalgene indsender til Økonomiforvaltningen den 4. maj 2015, og som ligger til grund for Juniindstillingen.

Socioøkonomisk faktor - Socialudvalget
Med Indkaldelsescirkulære (IC) 2016 blev det besluttet at tage højde for den socioøkonomiske udvikling i Socialudvalgets demografimodel for handicappede og hjemmepleje. For at tage højde for den socioøkonomiske udvikling vægtes en socioøkonomisk faktor fremover ind med 10 pct., og den demografiske udvikling vægtes 90 pct. i demografireguleringen for handicap og hjemmepleje under Socialudvalget. Se bilag 4 for en uddybning af modellen.

Modellen har effekt fra budget 2016 og påvirker således ikke efterreguleringen af budget 2015. Konsekvensen af den socioøkonomiske faktor er indregnet i tabel 2 ovenfor.

Sund aldring
I IC 2016 blev det besluttet at indarbejde sund aldring i Sundheds- og Omsorgsudvalgets demografimodel.

Sund aldring bygger på, at københavnerne lever længere, men at den længere levetid ikke nødvendigvis giver øget plejebehov. Modellen tager konkret sit udgangspunkt i, at længere levetid medfører, at borgerne modtager ældrepleje senere og beregnes på baggrund af udviklingen i restlevetid for hver årgang. Hvis restlevetiden det næste år stiger med 1 år for en 70-årig, vil udgiftsbehovet således svare til, hvad en 69-årig har i dag. Se en nærmere beskrivelse af modellen i bilag 5.

Modellen har effekt fra 2016 og påvirker således ikke efterreguleringen 2015. Konsekvensen af sund aldring er indregnet i tabel 2 ovenfor.

Revision af ydelser i Sundheds- og Omsorgsudvalgets demografimodel
I indstillingen, Demografiregulering af budget 2014 (godkendt af Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014) blev det besluttet at igangsætte et servicetjek af Sundheds- og Omsorgsudvalgets ydelser og mængdeopgørelser med henblik på en mere simpel model med færre ydelser.

Økonomiforvaltningen er i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsudvalget blevet enige om en model, hvor 7 ydelser udgår, og 2 nye kommer ind.

 Tabel 5- Ydelser der kommer ind og ud af Sundheds- og Omsorgsudvalgets demografimodel
Ydelser der udgår Ydelser der kommer ind
Beskyttet bolig Forebyggelsescentre
Palliativ plads Rygtræning
Køb af SOF pladser
Salg af SOF pladser
Natpleje & Vagtcentral
Pensionistklubber
Områdekontorer administration

SOF=Socialforvaltningen
 
Undervisning på dag- og døgninstitutioner
For at sikre en dækkende demografimodel indgår børn og unge, der får undervisning på dag- og døgninstitutioner, i den regulering der gives til normalområdet. 

Økonomi

Social-, Sundheds- og Omsorgs samt Børne- og Ungdomsudvalgets budgetter for 2015 efterreguleres med -42,9 mio. kr.  De frigjorte midler indgår i overførselssagen, der behandles i Borgerrepræsentationen den 30. april 2015. Modposten til reguleringen i denne sag udgøres derfor af kassen. Reguleringerne fremgår af bilag 2, tabel 1.

 

Herudover korrigeres udvalgenes rammer for 2016 med i alt -53,2 mio. kr., 2017 med -18,3 mio. kr., 2018 med -7,8 mio. kr., og 2019 med -3,9 mio. kr. Korrektionerne indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen den 27. marts 2015 har udsendt til forvaltningerne, og indgår dermed også i juniindstillingen til budget 2016 og herefter budgetforslaget. Reguleringen fremgår af bilag 2, tabel 2.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen indarbejdes efterreguleringen for 2015 i udvalgenes rammer.

   

Mikkel Hemmingsen                         / Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 4: Demografiregulering af budget 2015 og budgetårene 2016-2019

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2015

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning. Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top