Modtagelse af pengepræmie til Klimakvarteret, Østerbro
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
-
at pengepræmien fra Guangzhou International Award for Urban Innovation på 138.000 kr. modtages og bruges til at plante træer i Klimakvarteret i samarbejde med Tåsinge Plads Laug. Der skal på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 138.000 kr. og en udgiftsbevilling på 113.850 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 24.150 kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms, jf. Økonomiafsnittet,
-
at der frigives en anlægsbevilling på 113.850 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2017.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Københavns Kommune vandt den 7. december 2016 prisen Guangzhou International Award for Urban Innovation for projektet Klimakvarteret, og modtog 20.000 USD som præmie, svarende til ca. 138.000 kr.
Borgerrepræsentationen skal godkende, at kommunen modtager midlerne og at beløbet frigives til at plante træer af kinesisk afstamning i Klimakvarteret.
Løsning
Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter ansøgte den 29. august 2016 Guangzhou International Awards om at indstille Københavns Kommune til prisen vedrørende Urban Innovation for projektet Klimakvarteret, med Tåsinge Plads som et eksempel på en innovativ tilgang til håndtering af skybrud. Det innovative element er, at rekreativ merværdi tænkes ind i projektet, og at projektet bliver udviklet i tæt samarbejde med borgerne i området. Klimakvarteret er en del af den indsats, som Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarters har igangsat for at klimatilpasse kvarteret. Tåsinge Plads, der blev indviet december 2014, er det første færdige byrum. Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads følger i 2017-18.
Den 7. december 2016 vandt Københavns Kommune prisen og modtog 20.000 USD i præmie, svarende til ca. 138.000 kr. Der er ingen bindinger på, hvad præmien kan anvendes til.
I begrundelsen for at tildele København prisen pegede den internationale jury bestående af politikere og fagfolk på, at projektet er et godt eksempel på god inddragelse af borgerne i udviklingen af byen, og at København med sin skybrudssikring øger livskvaliteten i storbyen ved at skabe nye grønne byrum.
Forvaltningen foreslår, at præmiepengene anvendes til at plante træer af kinesisk afstamning på Tåsinge Plads i samarbejde med beboerne repræsenteret i Tåsinge Plads Laug, da Tåsinge Plads Laug har efterspurgt træer, der blomstrer, og præmien således vil komme borgerne i kvarteret til glæde. Samtidig understøtter det kommunens vision om en klimavenlig by med rekreative kvaliteter, og ved at gøre Klimakvarteret grønnere, understøtter det begrundelsen for at Købehavns Kommune vandt prisen.
Økonomi
Med denne indstilling ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at modtage 20.000 USD (ca. 138.000 kr.) fra Guangzhou International Award for Urban Innovation til at plante træer i Klimakvarteret på Østerbro, på Tåsinge Plads i samarbejde med Tåsinge Plads Laug. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af nedenstående tabel (Tabel 1):
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i kr.* (2017 p/l) |
Varig?
|
År 2017 |
|
|||||
1. |
TMU |
3400 - Ordinær Anlæg |
0.28.20.3 |
I |
-138.000 |
Nej |
1. |
TMU |
3400 - Ordinær Anlæg |
0.28.20.3 |
U |
113.850 |
Nej |
1. |
ØU |
Finansposter |
7.65.87.7 |
U |
24.150 |
Nej |
I alt |
- |
|
|
|
0 |
|
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
TMU = Teknik- og Miljøudvalget
ØU = Økonomiudvalget
De 113.850 kr. til at plante træer i Klimakvarteret på Østerbro skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. nedenstående tabel (Tabel 2):
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i kr. (2017 p/l) |
|
År 2017 |
I alt |
||||
TMU |
Plante træer i Klimakvarteret på Østerbro i samarbejde med Tåsinge Plads Laug |
3400 - Ordinær Anlæg |
0.28.20.3 |
113.850 |
113.850 |
I alt |
|
|
|
113.850 |
113.850 |
Teknik- og Miljøforvaltningen vil være ansvarlig for træernes drift, da gaderne i kvarteret overgår til offentlig vej i 2017 i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen. Forvaltningen vurderer at de driftmæssige omkostninger er så begrænsede, at det kan indeholdes inden for det eksisterende driftsbudget.
Videre proces
Træerne plantes i efteråret 2017. Forvaltningen afholder umiddelbart efter et mindre arrangement på Tåsinge Plads i for at fejre præmieringen af Klimakvarteret og plantningen af træerne.
Pernille Andersen /Anders Møller
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at pengepræmien fra Guangzhou International Award for Urban Innovation på 138.000 kr. modtages og bruges til at plante træer i Klimakvarteret i samarbejde med Tåsinge Plads Laug. Der skal på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 138.000 kr. og en udgiftsbevilling på 113.850 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 24.150 kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms, jf. Økonomiafsnittet,
-
at der frigives en anlægsbevilling på 113.850 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2017.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. marts 2017
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 36: Modtagelse af pengepræmie til Klimakvarteret, Østerbro (2017-0067525)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2017
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.