Mødedato: 21.03.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Første behandling af Økonomiudvalgets effektiviseringer til Budget 2018

Se alle bilag
Økonomiudvalget har et måltal på 17,4 mio. kr. i forbindelse med effektiviseringsstrategien for budget 2018. Der skal tages stilling til forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer, der arbejdes videre med.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at det godkendes, at der arbejdes videre med forslagene til forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag til budget 2018, jf. tabel 1,
  2. at det godkendes, at 2 mio. kr. i effektiviseringer fra 2018 og frem finansierer bevillingsbortfald af årsværk relateret til infrastruktur og arealudvikling,
  3. at det godkendes, at investeringsforslaget "Ny brugervendt serviceplatform og procesautomatisering i Koncernservice" indgår i overførselssagen 2016.

Problemstilling

Økonomiudvalget skal finde effektiviseringer på serviceområdet svarende til 17,4 mio. kr., jf. Indkaldelsescirkulæret for budget 2018 (Økonomiudvalget d. 25. januar 2017 pkt. 2). Både tværgående og forvaltningsspecifikke effektiviseringer kan tælle med i opfyldelsen af måltallet.

Københavns Ejendomme & Indkøb, Koncernservice og Koncern IT forventes at bidrage med tværgående effektiviseringsforslag, der kan indgå til opfyldelse af de enkeltes udvalgs måltal. De tværgående effektiviseringsforslag forelægges Økonomiudvalget i forbindelse med budgetseminaret i august 2017.

Løsning

I lighed med sidste år, forelægges Økonomiudvalget hermed et overblik over de effektiviseringsforslag, som det indstilles, at der arbejdes videre. Den endelig godkendelse vil ske i forbindelse med vedtagelsen af Økonomiudvalgets samlede budget for 2018.

Økonomiudvalget har tidligere vedtaget effektiviseringer med en stigende profil, hvilket betyder, at der allerede er vedtaget effektiviseringer for 5,7 mio. kr. i budget 2018. Fordelingen af de 5,7 mio. kr. fremgår af tabel 2. Dermed bliver det resterende måltal, der skal udarbejdes effektiviseringsforslag for på 11,7 mio. kr. I tabel 1 fremgår forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer for i alt 15,8 mio. kr. Det indstilles dermed, at forvaltningen arbejder videre med forslag til effektiviseringer med et potentiale, der er 4 mio. kr. over udvalgets måltal.

Det bemærkes, at forslaget "Ny brugervendt serviceplatform og procesautomatisering i Koncernservice" forudsætter midler fra investeringspuljen. Investeringsforslaget vil indgå i overførselssagen 2016-2017.

 Tabel 1. Forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Forslag

Kort beskrivelse af effektivisering

Enhed

Potentiale i 2018 (1000 kr.)
            

Potentiale i 2019 og frem

(1000 kr.)
   

Ny brugervendt serviceplatform og procesautomatisering i Koncernservice

Forslaget forudsætter en investering i en ny serviceplatform på løn- og personaleområdet, der muliggør en nemmere varetagelse af administrative opgaver decentralt, samt en øget digitalisering og automatisering af processer internt i KS. Forslaget vil understøtte yderligere effektiviseringer på det administrative område.

Koncernservice

3.750

6.861

Ændret betaling til kommunens fællesordninger

Betalinger til forsikringsordningen og andre fællesordninger sænkes. De sparede midler kan indmeldes som effektivisering.

Rådhus

2.871

2.871

Effektiviseringer på datacenter

I forbindelse med flytning af datacenter fra Ottiliavej forventer KIT, at der kan spares midler fra 2018 som følge af lavere strømforbrug og husleje.

Koncern IT

2.200

2.200

Ny styringsmodel og forbedret digitalisering

Effektivisering af arbejdsprocesser i forlængelse af implementering af ny styringsmodel og forbedret digitalisering på vedligeholdelsesområdet.

Københavns Ejendomme & Indkøb

2.700

2.700

Optimerede arbejdsgange og processer

Optimerede arbejdsgange og processer vedrørende styrings-, ejendomsadministrations- og vedligeholdelsesopgaver

Københavns Ejendomme & Indkøb

600

600

Effektiviseringer afledt af ny økonomistyringsmodel

Fastholdelse af ny økonomistyringsmodel. Modellen medfører en reduktion i forbruget.

Rådhus

1.000

1.000

Det Kongelige Teater, ingen prisfremskrivning

Budgettet til Det Kongelige Teater prisfremskrives ikke fra 2017 til 2018.

Rådhus

900

900

Lokaludvalgenes puljemidler, ingen prisfremskrivning

Budgettet til Lokaludvalgenes puljemidler prisfremskrives ikke fra 2017 til 2018.

Rådhus

400

400

Optimering af databehandling

Optimering af velfærdsanalyseenhedens håndtering og formidling af data.

Rådhus

200

200

Lager af møbler

Rydning af lager med Økonomiforvaltningens møbler, der tidligere har været anvendt på Rådhuset.

Rådhus

100

100

Mindre behov for udviklingsmidler til Strategiske Partnerskaber

I 2018 har de strategiske partnerskaber været i drift i godt et år, og der forventes dermed mindre behov for midler til at udvikle og understøtte implementeringen.

Byggeri København

66

66

Forventede bidrag fra tværgående effektiviseringer

Tværgående effektiviseringer, der forventes at kunne indgå i opfyldelsen af udvalgets måltal.

1.000

1.000

I alt

 

 

15.787

18.898

I tabel 2 fremgår den stigende profil fra tidligere års vedtagne effektiviseringer.

Tabel 2. tidligere vedtagne effektiviseringer med stigende profil

Effektivisering

Stigende profil i 2018

Indkøbsprogram for KK

2.599

Nyt Service Management system i Koncernservice

1.851

Indkøb 2016

407

Skærmkommunikation

175

Wifi as a service

145

E-rekruttering

140

Effektivisering PC ydelse forlængelse af levetid på bærbare computere

125

Videreførelse af Styrket Borgerkontakt

117

Printerkonsolidering

49

Digital Kommunikation

43

Konsolidering af telefoni- og dataaftaler

39

Energiovervågning af 3. mandslejemål og dialog med udlejer om energirigtig drift.

13

Justering af effektbidragsbetaling

12

Forslag om central energiovervågning og driftssupport af tekniske anlæg i kommunale ejendomme.

11

Reduktion af antallet af alarmpatruljekørsler

5

Central styring og genopretning af energiforbrugende tekniske anlæg på mindre ejendomme

4

I alt

5.737

Økonomi

Det indstilles, at 2 mio. kr. anvendes til at finansiere bortfald af årsværk relateret til infrastruktur og arealudvikling.

Baggrunden for budgetudfordringen er et bortfald af bevilling fra henholdsvis 2005 og 2009 på i alt 2 mio. kr. fra 2018 og frem. Midlerne blev givet til ”varetagelse af kommunens deltagelse i metrocityringsprojektet” samt ”finansiering af Københavns Kommunes deltagelse i og bidrag til forberedelse af den nye selskabsstruktur for metro og arealudvikling”. Bevillingsudløbet fremgår ikke af den liste, Økonomudvalget fik forelagt i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret, idet der er tale om midler givet til anlægsprojekter vedr. metro og arealudvikling. 

Der vil fra 2018 og en årrække frem være behov for ny infrastruktur- og arealudvikling, herunder konkret eksekvering af principaftalen med staten om Nordhavnstunnel, Sydhavnsmetro og mere metro i Nordhavn. Herudover vil der være behov for at udarbejde den i ”Kommuneplan 15” besluttede analyse om fremtidige investeringer i højklasset kollektiv trafik (KIK II), tillige med at analysens resultater skal eksekveres. Da der ikke er tale om konkrete anlægsprojekter, indstilles udgiften afholdt som service.   

Videre proces

Økonomiudvalgets samlede budget for 2018 – herunder endelige godkendelse af forvaltningsspecifikke effektiviseringer – behandles på udvalgsmødet d. 25. april 2017.

 

Peter Stensgaard Mørch                              /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Første behandling af Økonomiudvalgets effektiviseringer til Budget 2018 (2017-0108886)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2017

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top