Ombrydning af budget 2006 og bevillingsmæssige ændringer til budgettet mv.
Ombrydning af budget 2006 og bevillingsmæssige ændringer til budgettet mv.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 21. marts 2006
J.nr. ØU 96/2006
16. Ombrydning af budget 2006 og bevillingsmæssige ændringer til budgettet mv.
INDSTILLING OG BESLUTNING
A. Ændringer til det ombrudte
budget
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
· At Kultur- og Fritidsudvalgets, Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Socialudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets anmodninger om ændringer i det ombrudte budget tiltrædes, jf. bilag 1.
·
At Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
anmodning om ændringer i det ombrudte budget tiltrædes, jf. bilag 1, med en
bemærkning om, at udvalget i sit budgetbidrag til budget 2007 skal komme med forslag
til en ny bevillingsstruktur, der opfylder principperne bag kommunens
bevillingsstruktur, dvs. et højt bevillingsniveau, sammenhængende
bevillingsområder og at der kan knyttes ydelser til bevillingerne jf. denne
indstillings afsnit 1.
·
Økonomiforvaltningen indstiller, At Børne- og
Ungdomsudvalgets anmodning om ændringer i det ombrudte budget tiltrædes, jf.
bilag 1. Ønskerne om en ny bevillingsstruktur imødekommes med en bemærkning om,
at der til bevillingen sundhed knyttes tre ydelser og til bevillingen miljø
knyttes en ny ydelse. Ydelserne "Sundhedspleje" og "Børne- og Ungdomstandpleje"
indgår som en del af budget 2006. Ydelserne "Kommunallæger" og "Natur- og Miljøtilbud"
skal beskrives som del af udvalgets bidrag til budget 2007, herunder de afledte
pris effekter på andre ydelser. Beløb i udvalgets forslag til ombrudt budget,
der ikke naturligt kan placeres direkte under de nye ydelser for hhv. sundhed
og miljø, placeres i stedet under de bevillingsområder, hvor de henhører, som
led i udvalgets budgetbidrag for 2007.
B. Bevillingsmæssige ændringer
· At der gives tillægsbevilling til budget 2006 i form af diverse budgetomplaceringer, jf. bilag 2.
· At ændringer til budget 2006 i form af ændringer i enhedspriser på ydelserne tiltrædes, jf. bilag 3.
· At ændringer til budget 2006 i form af ændringer i mængder tiltrædes jf. bilag 3.
· At der gives tillægsbevillinger til budget 2006 for 51,3 mill. kr. til Økonomiudvalget, 6.51.1 Lovbundne udgifter, pensioner, vedr. udgifter til afholdelse rådighedsløn for tidligere KE-ansatte (BR 605/05). Der anvises dækning på kassen 8.05.5.
· At der gives tillægsbevilling til kassen (8.05.5) i form af tilbagebetaling af lån fra Socialudvalget på 1,765 mill. kr., med dækning på 3.77. Voksne med særlige behov.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Udvalgene og forvaltningerne har til sagen kunnet fremsætte ønsker om tekniske ændringer til det ombrudte budget, således at kommunens grundbudget afspejler de ønskede udgifts- og styringsforhold efter ændringen af kommunens udvalgsstruktur.
Sagen fremsættes for at give udvalgene mulighed for at tilrette deres budgetter inden for udvalgets ramme. Ændringerne vil optræde i udvalgenes korrigerede budgetter for 2006.
Herudover giver sagen mulighed for at ændre i udvalgenes ombrudte budget. Det ombrudte budget er det af Borgerrepræsentationens vedtaget budget, der efterfølgende er ændret til den nye udvalgsstruktur pr. 1.1 2006. Ændringerne vil udelukkende optræde i det ombrudte budget og ikke i udvalgenes korrigerede budget.
Der gives i sagen ikke tillægsbevillinger til budgettet, der ikke er finansieret indenfor dette års budget eller i tidligere års budgetter. Det betyder, at alle ændringer er finansieret af tidligere beslutninger.
Det indstilles, at
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anmodning om ændringer i det ombrudte
budget tiltrædes med en bemærkning om, at udvalget i sit budgetbidrag til
budget 2007 skal komme med forslag til en ny bevillingsstruktur, der opfylder
principperne bag kommunens bevillingsstruktur, dvs. et højt bevillingsniveau, sammenhængende
bevillingsområder og at der kan knyttes ydelser til bevillingerne jf. denne
indstillings afsnit 1.
Det indstilles endvidere, at
Børne- og Ungdomsudvalgets anmodning om ændringer i det ombrudte budget tiltrædes,
jf. bilag 1. Ønskerne om en ny bevillingsstruktur imødekommes med en bemærkning
om, at der til bevillingen sundhed knyttes tre ydelser og til bevillingen miljø
knyttes en ny ydelse. Beløb i udvalgets forslag til ombrudt budget, der ikke
naturligt kan placeres direkte under de nye ydelser for hhv. sundhed og miljø,
placeres i stedet under de bevillingsområder, hvor de henhører, som led i
udvalgets budgetbidrag for 2007.
De indstilles endvidere at de øvrige udvalgs ønsker om ændringer til det ombrudte budget tiltrædes.
Der fremsættes i sagen en række forslag til ændringer i budgettet for 2006 af mere bevillingsteknisk karakter . De foreslåede budgetomplaceringer mv. er uden kassemæssig virkning med undtagelse af udgiftsbevilling til rådighedsløn, der er finansieret i BR 506/05 vedr. udskillelse af KE, og tilbagebetaling af lån. Disse ændringer er således finansieret af tidligere års beslutninger.
I sagen indstilles det, at Borgerrepræsentationen tiltræder ændringer i de budgetterede enhedspriser og mængder for en række ydelser som konsekvens af omflytning af beløb og mængder mellem ydelser.