Dagsorden
Økonomiudvalget 14. marts 2000

Dagsorden Økonomiudvalget 14. marts 2000 kl. 15.00 - 18.00 i udvalgsværelse F, 2. sal. Indstillinger fra Økonomiforvaltningen 1. Orientering om Økonomiforvaltningens regnskab 1999. (ØU 61/2000)[#61] 2. Orientering om regnskab 1999 - situationen vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalget. (Der henvises til det tidligere udsendte materiale den 3.3.2000) (Behandles under eet med punkt 3 - forslag fra Lars Hutters) (ØU 67/2000) 3. Forslag fra Lars Hutters om garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre samt forslag om kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen. (Behandles under eet med punkt 2) (ØU 66/2000)[#66] 4. Indstilling vedrørende forslag til beslutning om miljøtrafikuge og bilfri dag, stillet af Bo Asmus Kjeldgaard og Charlotte Wieth-Klitgaard, F (BR 78/2000). (Henvist fra Borgerrepræsentationen den 2. marts 2000) (ØU 71/2000)[#71] 5. Ansøgning om URBAN 2-midler til København. (ØU 70/2000)[#70] 6. Vision for samarbejdet "København og Malmø - Én by". (ØU 68/2000)[#68] 7. Høring om PLS Consults afsluttende evaluering af bydelsforsøget. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (ØU 47/2000)[#47] 8. Indstilling vedrørende Statusrapport fra Koordinationsgruppen for offentlige grønne indkøb. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (ØU 42/2000)[#42] 9. Indstilling om vedtagelse af indkøbspolitik for Københavns Kommune. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (ØU 43/2000)[#43] 10. Indstilling om ændring af retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. (ØU 59/2000)[#59] 11. LUKKET DAGSORDEN: Indstilling om forhandlingsmandat. (ØU 69/2000) 12. LUKKET DAGSORDEN: Indstilling om en gave. (ØU 60/2000) 13. LUKKET DAGSORDEN: Sag om en ejendom. (ØU 65/2000) Indstillinger fra de stående udvalg 14. Kapitalbevilling til projektering af 2 fritidsordninger samt permanentgørelse af 30 fritidsklubpladser på den integrerede institution "Højen" i Vanløse. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (ØU 64/2000)[#64] 15. Udskydelse af 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (ØU 63/2000)[#63] 16. Analyse af sygesikringsområdet. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (ØU 44/2000)[#44] 17. Sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge 2000 - 2003. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (ØU 62/2000)[#62] Meddelelser fra overborgmesteren og eventuelt. 18. Meddelelser fra Overborgmesteren. 19. Eventuelt. J.nr. ØU 61/2000 Orientering om Økonomiforvaltningens regnskab 1999. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller: Ø at vedlagte regnskabsberetning og regnskabsforklaringer (bilag 1 og 2) tages til efterretning af Økonomiudvalget RESUME I henhold til det udsendte regnskabscirkulære for regnskabsaflæggelsen for 1999 skal der udarbejdes en række bidrag fra Økonomiforvaltningen – herunder regnskabsforklaringer, samt forvaltningens bidrag til kommunens samlede regnskabsberetning. Nærværende indstilling indeholder en orientering af Økonomiudvalget om Økonomiforvaltningens regnskab for 1999 på de rammebelagte drifts- og anlægsområder, samt på det lovbundne område (pensioner) og finansposter. Det kan oplyses, at samtlige enkeltbevillinger på drifts- og anlægsområdet overholdes – med undtagelse af bevillingen til salg af ejendomme/tilbagekøb m.v. (se endvidere sagsbeskrivelsen). Det skal bemærkes at, Økonomiforvaltningen forventer at forelægge kommunens samlede regnskab for 1999 for Økonomiudvalget i maj måned 2000. SAGSBESKRIVELSE Nedenstående oversigt viser på bevillingsniveau det vedtagne budget for 1999, de korrektioner der er foretaget i løbet af året (tillægsbevillinger), samt regnskabstal for 1999 – herunder afvigelsen i forhold til det korrigerede budget for 1999. Bevilling Vedtaget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse (i mill. kr.) Budget Bevillinger budget (a) Rammebelagte områder, drift Økonomiforvaltningen 303,1 54,8 357,8 294,5 -63,3 Diverse puljer 103,2 -91,3 11,9 0,4 -11,5 IT-pulje 15,0 -15,0 0 0 0 Lønpulje 67,5 -61,0 6,5 0 -6,5 Barselsfond 65,0 4,0 69,0 65,0 -4,0 Hovedstadens Trafikselskab 221,5 221,5 221,5 0 Skatte- og Registerforvaltningen 214,4 0,6 215,0 200,0 -15,0 IT-Service 50,1 -22,5 27,6 20,3 -7,3 I alt, drift 1.039,7 -130,4 909,3 801,6 -107,6 Rammebelagte områder, anlæg Salg af ejendomme/tilbagekøb -121,800 -282.200 -404,0 -380,2 23,8 Pulje – uforudsete udgifter 57,9 -47.326 10,6 0 -10,6 Pulje – ekstraordinær bygn.vedl. 33,0 -33.000 0 0 0 I alt, anlæg -30,9 -362.526 -393,4 -380,2 13,2 Lovbundne og finansposter Pensionsudgifter 944,7 1.400 946,1 956,9 10,8 Skatter, afgifter og udligning -23.472,5 -178.840 -23.651,3 -23.678,3 -27,0 Øvrige finansposter. 741,1 12.030 753,2 1.042,6 289,4 I alt, lovbundne og finansposter. -21.786,6 -165.410 -21.952,0 -21.678,8 273,2 I alt -20.777,8 -658.323 -21.436,1 -21.257,4 178,7 (a) – er udtryk for en mindreudgift/merindtægt i forhold til budgetteret For yderligere specifikation af regnskabet for 1999 henvises til: Bilag 1 som giver et overblik over regnskabet for 1999 på bevillingsniveau og specificeres på de underliggende anvendelsesformål (IM-konti) Bilag 2 som redegør for Økonomiforvaltningens bidrag til kommunens samlede regnskabsberetning for 1999 – herunder en redegørelse for udvalgte mål og resultater. Det skal dog bemærkes, at mindreindtægten på bevillingen salg af ejendomme/tilbagekøb på 23,8 mill. kr. skyldes at der i forbindelse med tillægsbevilling til budget 1999 blev skønnet en for høj (forventet) indtægt fra tilbagekøbsrettighederne. Regnskabet for 1999 ligger 258,4 mill. kr. over det vedtagne budget. Det skal bemærkes, at bevillingen er forholdsvis ustyrbar og kan sidstilles med en finanspost. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Bilag 1 Økonomiforvaltningens forklaringer til regnskab 1999 Bilag 2 Økonomiforvaltningens regnskabsberetning for 1999 Kurt Bligaard Pedersen / Kurt G. Jensen J.nr. ØU 66/2000 Forslag fra Lars Hutters om garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre samt forslag om kapitalbevilling til dækning af underskuddet i Sundhedsforvaltningen. (Behandles under eet med punkt 2) INDSTILLING Forslag fra Lars Hutters: Borgerrepræsentationen giver garantier for, at velfærdssamfundet også skal omfatte de ældre, herunder retten til at komme på plejehjem og få hjemmehjælp. Det indstilles til Borgerrepræsentationen at give en kapitalbevilling til dækning af underskuddet i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Samtidig påtager de politiske partier i Borgerrepræsentationen sig det politiske ansvar for underskuddet i sundheds- og omsorgsforvaltningen, idet Borgerrepræsentationen har vedtaget et for lille budget til dækning af de ældre københavneres behov for plejehjem. Motivering: Anledningen er underskuddet på ca. 140 mio. kr. på ældreområdet i København. I et fortroligt notat lægges der op til at lukke plejehjem, og dermed forringe de ældres garanti for at kunne komme på plejehjem. Det er hermed synliggjort, hvor omfattende Socialdemokratiets og de borgerliges nedskæring er over for de ældre. Bid for bid rives velfærdssamfundet i stykker. Forringelserne overfor de ældre er blevet gennemført udfra argumentet om, at ældrebefolkningen mindskes i København. Men politikerne fra Socialdemokratiet og de borgerlige undlader bevidst at fortælle, at den del af de ældre, som har behov for at komme på plejehjem, stiger. Der er mere end 25000 ældre over 80 år i København. I følge Københavns Kommune Statistisk tiårsoversigt fra 1999 er de gamle over 89 år steget med ca. 25 % og de meget gamle med næsten 50% i løbet af 10 år. En stor del af disse meget ældre har behov for at være på plejehjem. Tallene for udsving i behovet for at komme på plejehjem er utrolig følsomme for økonomien. Det koster ca. 1/2 mio. om året for en plejehjemsplads. Underskuddet på 140 mio. kr. vil svare til, at 280 ældre i København kom på plejehjem imod forventningerne fra politikerne. I dag ligger ca. 150 ældre i månedsvis på HS´s hospitaler og venter på at komme på plejehjem. Det skaber overbelægning, som igen går ud over ventelister til behandling på hospitalerne. Der er således intet sagligt argument for at lukke plejehjem. SOL vil på det kommende møde i økonomiudvalget kræve garantier for, at velfærdssamfundet også gælder for de ældre, herunder retten til at komme på plejehjem. Derfor skal der ikke lukkes plejehjem, men underskuddet på ældreområdet skal dækkes ved en ekstrabevilling i Borgerrepræsentationen. Med venlig hilsen Lars Hutters, MB for SOL J.nr. ØU 71/2000 Indstilling vedrørende forslag til beslutning om miljøtrafikuge og bilfri dag, stillet af Bo Asmus Kjeldgaard og Charlotte Wieth-Klitgaard, F (BR 78/2000). (Henvist fra Borgerrepræsentationen den 2. marts 2000) INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsenta-tionen: at Københavns Kommune deltager aktivt i arrangementet "Europas miljøtrafikuge" der afvikles i uge 38 og i den "Europæiske trafikdag" der afvikles fredag den 22. september 2000 at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsynings-forvaltningen i samarbejde med de øvrige berørte forvaltninger udarbejder et samlet forslag til kommunens deltagelse i miljøtrafikugen. Oplægget forelægges udvalgene inden udgangen af maj måned at det stillede beslutningsforslag hermed anses for afgjort. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen behandlede i mødet den 2. marts 2000 et forslag til beslut-ning fra Bo Asmus Kjeldgaard og Charlotte Wieth-Klitgaard om: "at Københavns Kommune deltager aktivt i gennemførelsen af den landsdækkende miljøtrafikuge og den bilfri dag, at kommunen i miljøtrafikugen - i samarbejde med relevante aktører - gennemfører en række aktiviteter, der kan inspirere, synliggøre og demonstrere, at alle har en mulighed for at tage miljøhensyn i trafikken, så borgerne og de handlende gives mulighed for at opleve byen på en ny måde, at kommunen i miljøtrafikugen - i samarbejde med relevante aktører i løbet af ugen afprøver konkrete forslag til trafikomlægninger/trafikbegrænsninger i lokalområder-ne, så vejstrækninger eller kvarterer friholdes helt for biltrafik den 22. september 2000, at kommunens deltagelse i miljøtrafikugen og den bilfri dag koordineres af Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltnin-gen, at øvrige forvaltninger, blandt andet Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannel-ses- og Ungdomsforvaltningen inddrages i arbejdet." Ved forhandlingernes afslutning henvistes forslaget til behandling i økonomiudval-get. * Økonomiforvaltningen skal i den anledning bemærke, at Økonomiudvalget på sit møde den 29.februar behandlede følgende forslag fra forvaltningen: "Københavns Kommunes deltagelse i den europæiske miljøuge (uge 38) og den europæiske trafikdag der afvikles fredag den 22. september 2000 INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsenta-tionen: at Københavns Kommune deltager aktivt i arrangementet "Europas miljøtrafikuge" der afvikles i uge 38 og i den "Europæiske trafikdag" der afvikles fredag den 22. september 2000 at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsynings-forvaltningen i samarbejde med de øvrige berørte forvaltninger udarbejder et samlet forslag til kommunens deltagelse i miljøtrafikugen. Oplægget forelægges udvalgene inden udgangen af april måned. RESUMÉ Miljø- og energiministeren og Trafikministeren har i en fælles henvendelse op-fordret Danmarks fem største byer og Kommunernes Landsforening til, at deltage i arrangementet af en national miljøtrafik-uge der afvikles i uge 38 i år 2000. Arrangementet knytter an til den europæiske trafikdag "In town without my car" der i 1999 blev afviklet i 66 franske byer og 90 italienske byer omfattende godt 22 mill. indbyggere. Miljøkommissær Margot Wallström har inviteret EU's medlemsstater til, at gøre arrangementet til en europæisk begivenhed i år 2000. Den danske rege-ring har accepteret invitationen. Ved lanceringen af "In town without my car 2000" i Bruxelles den 4. februar 2000 skrev Danmark sammen med foreløbigt 8 andre europæiske stater under på, at sta-terne vil deltage i projektet. Også Københavns Kommune var repræsenteret ved ar-rangementet. En hensigtsmæssig planlægning af miljøtrafikugens mange aktiviteter i samarbejde med alle berørte parter, herunder ikke mindst trafikselskaberne HT og DSB, forud-sætter, at der meget snart foreligger et oplæg fra kommunen. Det er derfor nødven-digt, at oplægget kan behandles i udvalgene allerede i april måned. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og energiminister Svend Auken og Trafikminister Sonja Mikkelsen har i en fælles henvendelse til Danmarks fem største kommuner og Kommunernes Landsfor-ening opfordret kommunerne til at deltage i en national miljøtrafikuge der i år 2000 afvikles i uge 38. Miljøtrafikugen er det danske bidrag til det fælleseuropæiske tra-fikinitiativ den 22. september 2000, som gennemføres under overskriften "In town without my car". Danmark har valgt at udvide projektet til en hel miljøtrafikuge. Det overordnede formål med miljøtrafikugen er at fremme miljøvenlig trafikadfærd og synliggøre miljørigtige transportløsninger – ikke mindst for at skabe mere attrak-tive byer med renere luft, mere ro og bedre plads. Miljø- og energiministeriet har etableret en styregruppe/følgegruppe for miljøtrafik-ugen, der skal rådgive Miljøstyrelsen, bidrage til at de overordnede målsætninger med miljøtrafikugen nås og skabe fælles forståelse og accept for de virkemidler, der tages i anvendelse i miljøtrafikugen, og sikre at aktiviteterne gennemføres miljø-mæssigt og trafikfagligt hensigtsmæssigt. Miljø- og energiministeriet har opfordret Københavns Kommune til at udpege en re-præsentant til styregruppen/følgegruppen. Økonomiforvaltningen, Bygge- og Tek-nikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil i fællesskab udpege en repræsentant til denne gruppe. Miljø- og energiministeriet har den 3. februar 2000 fremsendt et oplæg, der sam-menfatter de første ideer til planlægningen, afviklingen og opfølgningen af miljøtra-fikugen. Den endelige strategi- og handlingsplan vil blive udarbejdet i samarbejde med ovennævnte styregruppe/følgegruppe. Af oplæggets bruttoliste over virkemidler fremgår bl.a., at enkelte stærkt trafikerede gader eller mindre byområder på forsøgsbasis kan lukkes for privatbilisme. Kombi-neret med samkørsel, delebiler og alternative transportløsninger vil en sådan lukning kunne fungere både som pisk og gulerod. Af hensigtserklæringen fra Bruxelles den 4. februar 2000 fremgår, at der som ét blandt flere initiativer under miljøtrafikugen, vil blive afviklet en fælleseuropæisk "bilfri" dag, fredag den 22. september 2000. I erklæringen opfordres de deltagende byer til at inddrage lokale aktører, borgerne, handelslivet, skoler, lokale organisatio-ner m.fl. i arrangementet. Københavns Kommune vil følge denne opfordring. Økonomi Miljø- og energiministeriet har ikke udarbejdet et endeligt budget for Miljøtrafik-ugen, da det dels beror på detailplanlægningen og dels på forhandlinger med poten-tielle bidragsydere. Ministeriet skønner, at Miljøstyrelsen vil kunne bidrage med 5-6 mill. kr. Eventuelle kommunale udgifter vil blive afholdt af Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen inden for det vedtag-ne budget. BILAG VEDLAGT - Fælles brev af 14. januar 2000 fra Trafikministeren og Miljø- og energiministe-ren med tilhørende bilag. - Oplæg fra Miljøstyrelsen af 23. december 1999" Ved afstemning i Økonomiudvalget stemte 6 for og 6 imod. Indstillingen bortfaldt derfor på grund af stemmelighed. Økonomiforvaltningen kan fortsat henholde sig til sin tidligere indstilling, idet tids-fristen for forelæggelse af oplægget fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknik-forvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen ændres fra april til maj måned. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. ØU 70/2000 Ansøgning om URBAN 2-midler til København. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at foreslå Bispebjerg Syd som et muligt dansk URBAN 2-område RESUME URBAN 2 er et europæisk udviklingsprogram, gældende i 6 år i perioden 2000 – 2006, for byer og byområder i krise og har to overordnede formål: · fremme nytænkende strategier for økonomisk og social genopretning, og · støtte udbredelsen af erfaringer omkring genopretning og bæredygtig byudvikling i kriseramte byområder. I Danmark kan der udpeges et enkelt byområde som URBAN-område. Området skal have mindst 20.000 indbyggere og opfylde en række kriterier bl.a.: Høj ledighed, lav økonomisk aktivitet, høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau, miljøproblemer, mange indvandrere/flygtninge og social udstødning. Det URBAN område, som Danmark indstiller til EU-kommissionen, vil efter ansøgning fra kommuner blive udvalgt af Erhvervsministeriet i samarbejde med By- og Boligministeriet samt Miljø- og Energiministeriet. Der kan konstateres en betydelig interesse i en række kommuner i Danmark, bl.a. i Århus Kommune, for at blive udpeget som det danske URBAN 2-område. Det indstillede danske område vil blive tildelt ca. 37 mill. DKK. fordelt over 6 år i perioden 2000 - 2006. URBAN-programmet forudsætter 50% national medfinansiering fra statslig og/eller kommunal side. Den samlede indsats for genopretning kommer hermed til at udgøre ca. 75 mill. DKK. Fra statslig side har man som udgangspunkt meddelt, at der ikke er mulighed for statslig medfinansiering. Københavns Kommunens finansieringsbidrag - såfremt de statslige myndigheder ikke bidrager - udgør i alt ca. 37 mill. DKK. Det indstilles, at Københavns Kommune ansøger om, at Bispebjerg Syd bliver udpeget som dansk URBAN 2-område. Kommunens ansøgning skal være indleveret ultimo april 2000. Til at udarbejde ansøgningen vil der blive nedsat en tværgående arbejdsgruppe under ledelse af Kvarterløftsekretariatet i 8. kontor. Økonomiudvalget vil få forelagt ansøgningen, der beskriver de foreslåede initiativer og et forslag til, hvordan den kommunale medfinansiering tilvejebringes. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Europa Kommissionen har besluttet at videreføre URBAN-programmet i budgetperioden år 2000 – 2006. Ålborg var udpeget som det første URBAN-område i perioden 1995-1999. I Danmark kan udpeges et enkelt byområde som URBAN-område. Efter ansøgning fra kommuner/byområder vil det fra statslig side udvalgte område indstilles til kommissionen i efteråret 2000. Den statslige udvælgelse varetages af Erhvervsministeriet i samarbejde med By- og Boligministeriet samt Miljø- og Energiministeriet. URBAN-programmets formål Programmet er for byområder i krise, og har to overordnede formål: · fremme nytænkende strategier for økonomisk og social genopretning, og · støtte udbredelsen af erfaringer omkring genopretning og bæredygtig byudvikling. Der er således tale om at udvikle og gennemføre et projekt, der kan give et byområde et helhedsorienteret løft og samtidig have en demonstrationsværdi for andre europæiske byområder. Kriterier for udvælgelse Byområdet skal have mindst 20.000 indbyggere. Endvidere vil området blive udvalgt efter nedenstående kriterier, hvoraf de 4 øverste vil blive særligt prioriteret af de danske myndigheder: · stort antal indvandrere, etniske og andre mindretalsgrupper eller flygtninge · negativ demografisk udvikling og/eller lav økonomisk aktivitet · store miljøskader · megen kriminalitet og lovovertrædelser · høj ledighed · høj fattigdom og udstødelse · behov for omstilling som følge af lokale økonomiske og social vanskeligheder · lavt uddannelsesniveau, kvalifikationsmangler og et stort antal unge, der forlader skole uden afgangsbevis Der vil samtidig blive lagt vægt på, at kommunen udviser evne og handlingsforslag til at gennemføre en helhedsorienteret og nyskabende strategi. Herunder om kommunens projektforslag indeholder forslag til organisatoriske ændringer, lokalforvaltning med brugerinddragelse, uddelegeringsmetoder og kapacitetsopbygning – på linie med Kvarterløftindsatsen. Proceduren for udvælgelse af det danske URBAN-område By- og Boligministeriet har nedsat en embedsmandsgruppe, der har til opgave at fastlægge udvælgelsesproceduren, opstille kriterierne for udvælgelse og indstille et dansk byområde til godkendelse i Erhvervsministeriet. Københavns Kommune er som kommunal høringspart repræsenteret i denne arbejdsgruppe sammen med repræsentanter fra Erhvervsfremmestyrelsen, Landsplanafdelingen i Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i tilrettelæggelsen af de overordnede administrative principper for udpegning af et dansk område. Embedsmandsgruppen udvælger et byområde, som indstilles til godkendelse i Erhvervsministeriet. Ansøgningerne, som skal være By- og Boligministeriet ultimo april 2000, vil blive vurderet på baggrund af: · en række sammenlignelige, statistiske indikatorer, der kan belyse, i hvilken grad byområderne lever op til de i programbeskrivelsen udpegede kriterier (se ovenstående afsnit). · projektbeskrivelsernes forslag til helhedsorienteret strategi og konkrete initiativer i forhold til en økonomisk og social genopretning af bydelen · en vurdering af kommunens/bydelens evne og vilje til at gennemføre de foreslåede initiativer Når byområdet er valgt, vil der i samarbejde mellem kommunen og den nedsatte embedsmandsgruppe blive udarbejdet et egentligt URBAN-program for byområdet, der af den danske stat indstilles til Europa Kommissionen i efteråret 2000 (se i øvrigt vedlagte udkast til tidsplan fra By- og Boligministeriet). Der kan konstateres en betydelig interesse i en række kommuner i Danmark, bl.a. i Århus Kommune, for at blive udpeget som det danske URBAN 2-område. Bispebjerg Syd som dansk URBAN 2-område Kvarterløftsekretariatet har i forbindelse med udpegning af mulige nye kvarterløftområder foretaget en indledende "screening" af en række af kommunens bydele. På baggrund af denne screening og erfaringerne fra de eksisterende kvarterløft, har Kongens Enghave, Holmbladsgade-kvarteret og Bispebjerg Syd været inde i overvejelserne som mulige URBAN-områder. Det er vurderingen, at Bispebjerg Syd er mest egnet som København Kommunes bud på det danske URBAN 2-område. Bispebjerg Syd-området er afgrænset af: Borups Allé, højbanen, Tagensvej, Bispebjerg Kirkegård og Rådvadsvej (se vedlagte kort). Bispebjerg Syd opfylder kravet om antal indbyggere - der bor ca. 28.000 mennesker – og alle de af EU opstillede kriterier. Bydelen er således i høj grad karakteriseret af: · et forholdsmæssigt højt antal indvandrere · en skæv demografi med mange enlige og få børn · lav personindkomst · højt antal kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister · forurenede erhvervsgrunde · trafikbelastning · få rekreative områder · høj grad af kriminalitet · mange borgere med ingen eller kort uddannelse · få muligheder for kulturelle og fysiske aktiviteter · små boliger og mangelfuld sanitet Området har således et stort behov for en ekstraordinær indsats og en stor del af området har ikke været en del af den hidtidige kvarterløftindsats. Samtidig er det vurderingen, at Bispebjerg Syd byområdet har en fordel ved, at der allerede er etableret en række lokale institutioner bl.a. "Det Lokale Center Bispebjerg" og "Kvartercenter Nordvest". Sådanne institutioner forventes at kunne bidrage aktivt i forhold til udviklingen og gennemførelsen af en ny udviklingsstrategi for området. Ligeledes har bydelen potentiale i og med, at den har en virksomhedsstruktur med mange og små erhvervsvirksomheder. Hensigten er, at styrke disse virksomheders rammebetingelser og skabe flere arbejdspladser i området. Økonomi Det indstillede danske område vil blive tildelt ca. 37 mill. DKK. fordelt over 6 år i perioden 2000 - 2006. URBAN-programmet forudsætter 50% national medfinansiering fra statslig og/eller kommunal side. Den samlede indsats for genopretning kommer hermed til at udgøre ca. 75 mill. DKK. Fra statslig side har man som udgangspunkt meddelt, at der ikke er mulighed for statslig medfinansiering. Københavns Kommunens finansieringsbidrag - såfremt de statslige myndigheder ikke bidrager - udgør i alt ca. 37 mill. DKK. Som led i udarbejdelse af ansøgningen vil der blive give et forslag til, hvordan den kommunale medfinansiering kan tilvejebringes. Intern organisering Til at udarbejde en projektansøgning vil der blive nedsat en tværgående arbejdsgruppe under ledelse af Kvarterløftsekretariatet. Arbejdsgruppen vil blive sammensat af medarbejdere fra Økonomiforvaltningen, Miljøkontrollen, Vej- og parkafdelingen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen centralt og lokalt (Det Lokale Center Bispebjerg og Kvartercenter Nordvest). Endvidere vil andre forvaltningsenheder inddrages ad hoc. Økonomiforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i arbejdsgruppen nedsat af By- og Boligministeriet. BILAG VEDLAGT Udkast til tids- og arbejdsplan for embedsmandsgruppen i By- og Boligministeriet Kort over Bispebjerg Syd. Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller J.nr. ØU 68/2000 Vision for samarbejdet "København og Malmø - Én by". INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen tiltræder visionen for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Malmø Stad, og at Borgerrepræsentationen udpeger 9 medlemmer til den politiske arbejdsgruppe. RESUME Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og borgmester Ilmar Reepalu fremlagde den 7. marts 2000 en vision for samarbejdet mellem København og Malmø. De to kommunalbestyrelser skal arbejde videre med denne vision, og der skal nedsættes en politiske arbejdsgruppe. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune og Malmø Stad har en særlig forpligtelse til at udnytte de menneskelige, kulturelle og økonomiske potentialer, der ligger i de to byer og den fortsatte integration i Øresundsregionen. Derfor bør de to byer gå forrest i udviklingen i regionen, og gøre en indsats på de for byerne relevante områder, hvor der er eller vil opstå et behov. Målet er således, at de to byers borgere vil komme til at føle sig som borgere i én by, hvad en række af de kommunale serviceydelser og tilbud angår. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og borgmester Ilmar Reepalu fra Malmø fremlagde derfor på et møde mellem Københavns Borgerrepræsentation og Malmøs kommunfuldmægtige den 7. marts 2000 på Malmø Rådhus følgende vision for samarbejdet mellem de to byer: "København og Malmø – Én by København og Malmø er det naturlige centrum i Øresundsregionen. For bedst muligt at kunne udnytte de store menneskelige, kulturelle og økonomiske potentialer, der ligger i de to byer og i regionen, har byerne besluttet at realisere en fælles vision: Vision København og Malmø forpligter sig til at arbejde mod det mål, at de to byers borgere kommer til at føle sig som borgere i én by. Ved i fællesskab at lægge rammerne for byernes udvikling kan København og Malmø være med til at skabe en fælles Øresundsregion. Strategi Et redskab til at opnå dette er blandt andet de mentale broer, der i stadigt stigende grad bygges på tværs af sundet. Hver dag fødes ideer til nye samarbejdsprojekter, både i privat og offentligt regi, og nye projektkonstellationer opstår. Strategien til at realisere visionen og at nå målet er, at de to byer gør en ekstra indsats dér, hvor de kan gøre en forskel. Formålet er ikke at igangsætte initiativer, der allerede er taget i andet regi eller at løse opgaver, der allerede bliver løst på tilfredsstillende vis. Tværtimod ønsker de to byer at gøre en forskel, hvor det kan mærkes. Byerne forpligter sig på den måde til at igangsætte initiativer, der endnu ikke er tænkt eller gennemført af andre. Byerne kan også fordybe allerede etablerede samarbejdsrelationer. Disse initiativer skal fungere som inspiration og motor for en stadigt mere sammenhængende Øresundsregion. Politisk ramme for samarbejdet De to kommunalbestyrelser fra København og Malmø skal mødes en gang om året. København og Malmø har derudover i fællesskab besluttet at nedsætte en politisk arbejdsgruppe, der skal have til opgave at lægge de store linier for samarbejdet mellem de to byer. Arbejdsgruppen skal mødes mindst to gange om året og skal arbejde med at identificere de områder, hvor en fælles indsats er nødvendig for at understøtte arbejdet med at gøre det lettere for de to byers borgere at være borgere i Øresundsregionen. Møderne i den politiske arbejdsgruppe afholdes på skift i København og i Malmø, og formandsska-bet for den politiske arbejdsgruppe følger værtsskabet." Oplægget til den politiske ramme for samarbejdet er, at de to kommunalbestyrelser mødes en gang om året. Derudover nedsættes en fælles politisk arbejdsgruppe bestående af 9 repræsentanter fra hver side, der blandt andet skal arbejde med at identificere de områder, der hvor en fælles indsats er nødvendig. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Økonomi Høring Andre konsekvenser BILAG VEDLAGT Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller 9. marts 2000 10. kontor J.nr. ØU 47/2000 Høring om PLS Consults afsluttende evaluering af bydelsforsøget. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår : at Økonomiudvalget tager PLS Consults afsluttende evaluering til efterretning, med de af forvaltningen anførte bemærkninger. RESUME De samlede resultater af evalueringen og PLS Consults perspektivering heraf er dokumenteret i rapporten "Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, December 1999". PLS vurderer, med henblik på Borgerrepræsentationens beslutning om bydelsforsøgets fremtid, at der ikke bør ske en forlængelse af forsøget, men at der træffes beslutning om at afvikle forsøget eller gøre dette bydækkende. Ligeledes skitserer PLS fire centrale forudsætninger, som bør lægges til grund for Borgerrepræsentationens beslutning om en eventuel bydækkende ordning med bydelsstyre : 1) Beslutningen skal baseres på en stærk og fælles politisk vision 2) Bydelsordningen skal bygge på klare præmisser – herunder en klar opgave- og kompetencefordeling 3) En stærk økonomistyring 4) Tilstrækkelig tid til indførelsen af en bydækkende ordning Økonomiforvaltningen tilslutter sig PLS vurdering af, at Borgerrepræsentationens bør træffe beslutning om enten at afvikle bydelsforsøget eller gøre dette bydækkende. Økonomiforvaltningen kan ligeledes tilslutte sig, at en eventuel bydækkende ordning baseres på de fire forudsætninger som PLS anfører. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der med PLS afsluttende evaluering af bydelsforsøget og rapporterne om bydelsgrænser, bydelenes opgaver og bydelenes finansiering som Økonomiudvalget har drøftet i efteråret 1999, er tilvejebragt det i tidsplanen forudsatte grundlag for Borgerrepræsentationens principbeslutning om bydelsforsøgets fremtid. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 1995 som en del af principbeslutningen om bydelsforsøget, at forsøget skulle evalueres af en ekstern institution. Københavns Kommune indgik efterfølgende, efter et forudgående EU-udbud, kontrakt med PLS Consult om evaluering af bydelsforsøget. Resultaterne af evalueringen skal indgå i Borgerrepræsentationens beslutning om bydelsforsøgets fremtid. Efterfølgende besluttede Borgerrepræsentationen den 16. juni 1999 en tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøgets fremtid. Heraf fremgår, at udvalgene og bydelsrådene skulle have mulighed for at udtale sig om resultaterne af PLS' afsluttende evaluering med henblik på, at bemærkningerne kan indgå i Borgerrepræsentationens temadebat om bydelsforsøget den 16. marts 2000 og den efterfølgende beslutning om bydelsforsøgets fremtid. Evalueringen er bygget op omkring en evaluering af bydelsforsøgets demokratiske effekter og forsøgets administrative effekter. Som led i evalueringen er der udsendt 7.500 spørgeskemaer i efteråret 1996 (ex ante) og senere 7.500 spørgeskemaer i efteråret 1999 (ex post). Spørgeskemaundersøgelsen har omfattet borgere i de fire forsøgsbydele og borgere i BR-københavn (kontrolgruppen). Endvidere er der gennemført brugerundersøgelser på de tre store kommunale serviceområder; daginstitutioner, skoler og ældreområdet. Der er gennemført brugerundersøgelser før forsøgets start og i efteråret 1999 hver omfattende 6.000 brugere. Brugerundersøgelserne er suppleret med interviews og analyser af skriftligt materiale. PLS anbefaler, med udgangspunkt i resultaterne af den afsluttende evaluering, at Borgerrepæsentationens eventuelle beslutning om en bydækkende ordning baseres på fire grundlæggende forudsætninger : 1. Beslutningen skal baseres på en stærk og fælles politisk vision 2. Bydelsordningen skal bygge på klare præmisser – herunder en klar opgave- og kompetencefordeling 3. En stærk økonomistyring 4. Tilstrækkelig tid til indførelsen af en bydækkende ordning En stærk og fælles vision er efter PLS' vurdering, en forudsætning for at iværksætte en bydelsordning, der har den nødvendige opbakning og baseres på klare politiske signaler. Den politiske vision skal deles af politikerne i Borgerrepræsentationen og politikerne i bydelsrådene. Klare præmisser er efter PLS' vurdering en forudsætning for, at en række uklarheder omkring opgavefordelingen i forsøgsperioden kan erstattes af klare opgave- og ansvarsfordelinger. Klare præmisser er nødvendige for, at der kan skabes den nødvendige sammenhængskraft i kommunen. Stærk økonomistyring er, efter PLS' vurdering, en forudsætning for en vellykket bydelsordning. En stærk økonomisk styringsmodel, skal efter PLS' vurdering bygge på enkle og klare principper, at konkrete styringsredskaber og styringsinformation er tilgængelig og at der følges effektivt op på afvigelser og der etableres et sanktionssystem. Afslutningsvis peger PLS på, at der skal sikres den fornødne tid til forberedelse og implementering af en bydækkende ordning. Derfor bør beslutningen om bydelsforsøgets fremtid, efter PLS vurdering træffes i løbet af foråret 2000. Økonomiforvaltningen tilslutter sig PLS vurdering af, at der ikke bør ske en forlængelse af forsøget, men at Borgerrepræsentationens bør træffe beslutning om enten, at afvikle bydelsforsøget eller etablere en bydækkende ordning. Økonomiforvaltningen kan ligeledes tilslutte sig PLS vurdering af, at en eventuel bydækkende ordning bør baseres på de fire forudsætninger; en stærk og fælles politisk vision, klare præmisser herunder en klar opgave- og kompetencefordeling, stærk økonomistyring og at beslutningen træffes således at der sikres tilstrækkelig tid til indførelsen af en bydækkende ordning. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der med PLS midtvejsevaluering og afsluttende evaluering af bydelsforsøget og Økonomiforvaltningens rapporter om bydelsgrænser, bydelenes opgaver og bydelenes finansiering som Økonomiudvalget har drøftet i efteråret 1999, er tilvejebragt det i tidsplanen forudsatte grundlag for Borgerrepræsentationens principbeslutning om bydelsforsøgets fremtid. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi - Høring Der er parallelt med høringen af Økonomiudvalget foretaget høring af udvalgene og Bydelsrådene. BILAG VEDLAGT - Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. ØU 42/2000 Indstilling vedrørende Statusrapport fra Koordinationsgruppen for offentlige grønne indkøb. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager vedlagte statusrapport om grønne indkøb til efterretning RESUME I november 1998 indgik Miljø- og Energiministeren en aftale med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommune om at tage miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter. Efterfølgende blev der nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter for aftaleparterne. Koordinationsgruppen er forpligtet til indenfor aftalens første år, at foreslå overordnede mål for fremdriften i aftalen og anbefale fremtidige indsatsområder. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der repræsenterer Københavns Kommune i Koordinationsgruppen, har oversendt Koordinationsgruppens rapport for 1999 til Økonomiforvaltningens 11. kontor (IT- og indkøbskontor). I Koordinationsgruppens rapport (bilag 1) anbefales følgende mål og indsatsområder for 2000 og 2001: · Den offentlige sektor er som helhed inden udgangen af 2001 omfattet af grønne indkøbspolitikker og handlingsplaner for politikkens gennemførelse · Alle centrale som decentrale indkøbere i staten har inden udgangen af 2001 modtaget relevant efteruddannelse indenfor miljø- og energibevidst indkøb · Alle indkøbere i amter og kommuner har inden udgangen af 2001 modtaget relevant information om miljø- og energibevidste indkøb, f.eks. tilbud om efteruddannelse · Der er inden udgangen af 2001 sket en samlet mærkbar forøgelse af efterspørgslen af miljømærkede varer og serviceydelser inden for de udpegede indsatsområder. Indsatsområderne er: · Pc'ere og printere · Møbler, herunder skolemøbler, kontormøbler, senge og madrasser · Rengøringsmidler og rengøring · Vaskemidler og vask Københavns Kommune har indarbejdet målene i forslag til indkøbspolitik, som ligeledes forelægges Økonomiudvalget og senere Borgerrepræsentationen. I den foreslåede indkøbspolitik foreskrives bl.a., at der skal tages miljø- og energihensyn, når der indgås fælles indkøbsaftaler og foretages konkrete indkøb i forvaltninger og forsøgsbydele. Endvidere indfries målene med beslutningen om at udarbejde en handlingsplan for miljøbevidste indkøb, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 7. december 1999, ØU 322/1999. Handlingsplanen udarbejdes af Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne, og forventes at foreligge til politisk behandling i tredje kvartal af 2000. Relevant information om miljø- og energibevidste indkøb kan eksempelvis gives i form af temamøder og produktinformation samt efteruddannelse af relevante medarbejdere. Økonomiforvaltningen vil forestå den centrale informationsformidling gennem Indkøbschefgruppen og det elektroniske indkøbskatalog på kommunens Intranet, KKnet. Den lokale informationsindsats varetages af forvaltningerne og forsøgsbydelene og finansieres inden for egne bevillingsmæssige rammer. De fire indsatsområder vil indgå i handlingsplanen for miljøbevidste indkøb. SAGSBESKRIVELSE Vedlagte rapport og resumé heraf Økonomi - Høring - Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge Bilag Afrapportering ved udgangen af 1999 fra Koordinationsgruppen for offentlige grønne indkøb ( den 28. januar 2000). J.nr. ØU 43/2000 Indstilling om vedtagelse af indkøbspolitik for Københavns Kommune. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen vedtager vedlagte forslag til Københavns Kommunes Indkøbspolitik. at Borgerrepræsentationen beslutter, at intentionerne i Miljø- og Forsyningsudvalgets "Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb" (oktober 1998) er indeholdt i forslaget til Københavns Kommunes indkøbspolitik. RESUME Økonomiforvaltningen har i samarbejde med kommunens forvaltninger og forsøgsbydele udarbejdet et forslag til indkøbspolitik for Københavns Kommune. Indkøbspolitikkens formål er, gennem en samordning, at opnå de bedste betingelser for kommunens indkøb samt at sikre, at bl.a. miljø- og arbejdsmiljøforhold indgår i de aftaler, der indgås. Økonomiforvaltningen har undersøgt forvaltningernes brug af kommunens fælles indkøbsaftaler. Undersøgelsen viser, at ca. 45% af kommunens indkøb sker uden brug af indkøbsaftaler, at ca. 22% af indkøbene sker via aftaler i den enkelte forvaltning/institution, samt at ca. 33% af kommunens indkøb foretages via de fælles indkøbsaftaler. Undersøgelsen viser, at der er et væsentligt potentiale for forbedring af kommunens indkøbsvilkår og -betingelser ved brug af fælles indkøbsaftaler for hele kommunen. Som udgangspunkt forpligtes forvaltningerne til at benytte de fælles indkøbsaftaler. Disse aftaler indgås under hensyntagen til pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed, miljø- og arbejdsmiljøforhold samt etiske forhold. SAGSBESKRIVELSE Analyse af kommunens samlede indkøb Konsulentvirksomheden Andersen Consulting udarbejdede i 1998 en såkaldt "potentiale-analyse" vedr. KØR fase2. Analysen viste bl.a. at Københavns Kommune købte ind for ca. 7,6 mia. kr. Heraf gik ca. 4,5 mia. kr. til brændstof til kraftværker o.lign. De resterende ca. 3,1 mia. kr. gik til indkøb af varer og tjenesteydelser, der anskaffes via fælles indkøbsaftaler, egne aftaler (forvaltningsspecifikke aftaler) eller uden brug af indkøbsaftaler. For at fastslå fordelingen mellem indkøb via indkøbsaftaler og indkøb uden for aftaler gennemførte Økonomiforvaltningen medio 1999 en spørgeskema-undersøgelse, der omfattede alle kommunens forvaltninger og institutioner. Af de modtagne besvarelser fremgik, at 33% af indkøbene skete via kommunens fælles indkøbsaftaler, at 22% skete via andre aftaler og at 45% af indkøbene skete uden brug af nogen form for aftale. Dette svarer til, at Københavns Kommune årligt køber varer og tjenesteydelser for ca. 1,35 mia. kr. uden for de eksisterende indkøbsaftaler. Der er ved en konsekvent brug af indkøbsaftaler mulighed for at realisere betydelige besparelser. Indkøbspolitik Indkøbspolitikkens formål er, at fremme brugen fælles indkøbsaftaler og fremme en større bevidsthed omkring indkøbssituationen, således at "automatikkøb", hvor der handles hos "den sædvanlige" leverandør, bliver erstattet af indkøb på kommunens indkøbsaftaler eller alternativt på bedre vilkår. Indkøbspolitikken gælder for forvaltninger og forsøgsbydele og omfatter udover kommunens egne institutioner (inklusive indtægtsdækkede og kontraktstyrede virksomheder) også de selvejende institutioner, som er budget- og regnskabsansvarlige overfor kommunen, i det omfang, det er muligt i henhold til de gældende driftsoverenskomster. I indkøbspolitikken lægges vægt på, at der købes energi- og miljørigtigt ind. Det betyder, at kommunen vælger produkter og tjenesteydelser, der: · Er fremstillet på den mest miljøvenlige måde. · Distribueres på den mest miljøvenlige måde. · Belaster miljøet mindst muligt under brug (f.eks. energiforbrug). · Kan bortskaffes på den mest miljøvenlige måde. Miljøkontrollen kan inddrages som rådgiver i forbindelse med indgåelse af indkøbs-afta-ler. Indkøbspolitikken og den kommende handlingsplan for miljøbevidste indkøb (jf. Økonomiudvalgets beslutning den 7. december 1999) indgår samlet i bestræbelserne på at minimere kommunens belastning af miljøet. Ved indgåelse af indkøbsaftaler vil der også indgå etiske hensyn i valget af produkter. Indkøbspolitikken er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Indkøbschefgruppen - hvori repræsentanter fra kommunens forvaltninger, forsøgsbydele og Revisionsdirektoratet deltager. Indkøbschefgruppen fungerer som et tværkommunalt forum, der sikrer informationsudvekslingen på tværs af kommunens enheder. Økonomiforvaltningen varetager formandskabet for gruppen. Økonomiforvaltningen har indført et elektronisk indkøbssystem, der gør alle indkøbsaftaler tilgængelige på kommunens intranet/KK-net. Indkøbssystemet understøtter indkøberne i en hurtig og let adgang til opdateret information om indkøbsaftalerne mht. priser, rabatter og øvrige vilkår. Indkøbssystemet forventes på sigt at blive afløst af KØR fase 2, der blandt andet indeholder et indkøbsmodul, der kan håndtere den fulde arbejdsgang fra rekvisition til modtagelse og betaling af varen. Økonomi - Høring Forslaget til indkøbspolitik har været til høring i fagforvaltningerne og forsøgsbydelene. Høringen har givet anledning til bemærkninger jf. vedlagte notat. Som følge af høringssvarene er der i indkøbspolitikken blevet indføjet: · At der tages etiske hensyn ved valg af leverandører og produkter. · At indkøbspolitikken og kommunens handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb samlet indgår i bestræbelserne på at minimere kommunens belastning af miljøet. · At indkøb af fødevarer skal ske i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning om økologiske fødevarer Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Bilag · Københavns Kommunes Indkøbspolitik · Miljø- og Forsyningsudvalget: Indstilling om indførelse af miljøbevidste indkøb samt "Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb" (oktober 1999). · Økonomiudvalgets beslutning af 7. december 1999 vedr. Miljø- og Forsyningsudvalgets "Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb" (oktober 1999). · Notat af 21. februar 2000 vedr. Høringssvar vedr. fælles indkøbspolitik for Københavns Kommune samt udvalgenes og bydelsrådenes høringssvar. J.nr. ØU 59/2000 Indstilling om ændring af retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen, at retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. ændres som anført i bilag 1 til nærværende indstilling. RESUME I henhold til § 5 i retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. anses revisionsprotokollater til Økonomiudvalget og de stående udvalg samt disses besvarelser heraf som interne arbejdsdokumenter – der er undtaget fra retten til aktindsigt – indtil Revisionsdirektoratets afgivelse af revisionsberetningen til Borgerrepræsentationen. På baggrund af drøftelser i Økonomiudvalget har Revisionsudvalget behandlet spørgsmålet om det hensigtsmæssige i, at sagerne behandles på lukket dagsorden. Et enigt Revisionsudvalg er af den opfattelse, at behandlingen af revisionsprotokollater og besvarelser heraf fremover bør ske på udvalgenes åbne dagsorden. Dette forudsætter en ændring af de føromtalte retningslinier. Den nødvendige ændring fremgår af nærværende indstilling. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte den 4. december 1997 (BR 742/97) i medfør af Revisionsvedtægtens § 3 retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. (i det følgende: retningslinierne). Det fremgår af retningsliniernes § 2, stk. 1, at enhver - med de undtagelser, der fremgår af retningsliniernes kapitel 3 – kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af Revisionsdirektoratet i forbindelse med direktoratets virksomhed. Ifølge retningsliniernes § 5 omfatter retten til aktindsigt ikke Revisionsdirektoratets interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses ifølge bestemmelsens nr. 2 revisionsprotokollater til Økonomiudvalget og de stående udvalg samt disses besvarelser heraf, forinden Revisionsdirektoratets afgivelse af revisionsberetningen til Borgerrepræsentationen. Ifølge bemærkningerne til retningsliniernes § 5 er grundlaget for at definere revisionsprotokollater og disses besvarelser som interne dokumenter § 7 i lov om offentlighed i forvaltningen (i det følgende: offentlighedsloven). Af denne bestemmelse fremgår, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses ifølge bestemmelsens nr. 3 bl.a. brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes. I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 4. december 1997 er det alene revisionsdirektøren, der konkret i hver enkelt sag vurderer, om der skal gives meroffentlighed. Borgerrepræsentationen vedtog den 19. februar 1998 (BR 106/98) indstilling om offentliggørelse af udvalgenes dagsordensmateriale og beslutningsprotokoller. I beslutningen pålægges udvalgene en pligt til omfattende meroffentlighed. Borgerrepræsentationens beslutning af 19. februar 1998 indebærer, at indstillinger, der ikke vedrører sager om sociale ydelser til enkeltpersoner, bedømmelse af personlige forhold, køb og salg af fast ejendom, låntagning, overslag og tilbud el.lign., med respekt for reglerne om tavshedspligt skal offentliggøres. Udgangspunktet i Borgerrepræsentationens beslutning om offentliggørelse af udvalgsmateriale er, at de indstillinger, der ikke vedrører sager om sociale ydelser til enkeltpersoner, bedømmelse af personlige forhold, køb og salg af fast ejendom, låntagning, overslag og tilbud el.lign., sættes på udvalgenes åbne dagsorden og trykkes på hvidt papir. Øvrige indstillinger sættes på udvalgenes lukkede dagsorden og optrykkes i praksis på rødt papir. Revisionsprotokollater og besvarelser heraf, er hidtil blevet behandlet på udvalgenes lukkede dagsorden (og optrykt på rødt papir), idet en optagelse på åben dagsorden og optryk på hvidt papir ikke lader sig forene med Borgerrepræsentationens beslutning om at protokollater/besvarelser anses som interne dokumenter indtil afgivelse af revisionsberetningen til Borgerrepræsentationen har fundet sted. Revisionsprotokollaternes/besvarelsernes optagelse på udvalgenes lukkede dagsorden og optryk på rødt papir må således betragtes som en oplysning til politikerne om, at disse sager er undtaget fra Borgerrepræsentationens beslutning om meroffentlighed for så vidt angår udvalgsmateriale. I forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 10. august 1999 blev der rejst spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at behandlingen af revisionsprotokollater og besvarelser heraf sker på udvalgenes lukkede dagsorden. På denne baggrund tilskrev overborgmesteren Revisionsudvalget, og anmodede i denne forbindelse Revisionsudvalget om at overveje, hvorvidt bestemmelsen i retningslinernes § 5 fortsat er hensigtsmæssig. Henvendelsen blev behandlet af Revisionsudvalget på et møde den 13. september 1999. Ifølge skrivelse af 22. september 1999 fra Revisionsudvalgets formand til overborgmesteren var et enigt udvalg af den opfattelse, at behandlingen af revisionsprotokollater og besvarelser heraf i fremtiden bør ske på åben dagsorden. Udvalget fandt, at hensynet til kommunens principper for åbenhed og andre forhold måtte veje tungere end de ulemper, som en øget fokus på revisionssagerne vil afstedkomme. I sit svar til overborgmesteren anfører Revisionsudvalgets formand videre, at udvalgets opfattelse betyder, at der skal tilrettelægges nye procedurer for behandlingen af revisionsprotokollater og besvarelser heraf, herunder eventuel indstilling til Borgerrepræsentationen om ændring af § 5 i retningslinierne af 4. december 1997. Udvalget gjorde i denne forbindelse opmærksom på vigtigheden af en fortsat overholdelse af grundprincippet om kontradiktion, d.v.s. at forvaltningen først kan offentliggøre revisionsprotokollatet, når forvaltningens indstilling til pågældende udvalg foreligger. Økonomiudvalget tilsluttede sig under mødet den 9. november 1999, at forvaltningen på baggrund af skrivelsen fra Revisionsudvalgets formand fremkommer med en indstilling til Borgerrepræsentationen om ændring af retningslinierne for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og offentlighedsloven, med henblik på at revisionsprotokollater og besvarelser heraf fremover behandles på udvalgenes åbne dagsorden. Under henvisning til foranstående bemærkninger er der udarbejdet udkast til ændring af retningsliniernes § 5, samt bemærkninger hertil. Ændringerne – der fremgår af bilag 1 – gennemgås kort i det følgende. Det foreslås, at det i retningsliniernes § 5 fastsættes, at revisionsprotokollater til Økonomiudvalget og de stående udvalg samt disses besvarelser heraf, anses som interne arbejdsdokumenter indtil indstillingen om besvarelse af pågældende revisionsprotokollat optages på udvalgets dagsorden. Denne ændring indebærer, at revisionsprotokollater fortsat med hjemmel i offentlighedslovens § 7, nr. 3, er undtaget fra retten til aktindsigt, indtil forvaltningens indstilling til pågældende udvalg om besvarelse foreligger og er optaget på udvalgets dagsorden. Med denne fremgangsmåde vil det fortsat være muligt at overholde grundprincippet om kontradiktion (d.v.s. forvaltningens adgang til at udtale sig om sagen). Ændringen i retningsliniernes § 5 indebærer samtidig, at indstillingerne om besvarelse af revisionsprotokollater - under hensyn til bestemmelserne i Borgerrepræsentationens beslutning om meroffentlighed for så vidt angår udvalgsmateriale - må optages på udvalgenes åbne dagsorden og optrykkes på hvidt papir. Alene i de tilfælde, hvor revisionsprotokollater henholdsvis besvarelser heraf indeholder tavshedsbelagte oplysninger, vil indstillingerne blive optaget på udvalgenes lukkede dagsorden og optrykt på rødt papir. Med den omhandlede ændring er retningslinierne for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. bragt i overensstemmelse med hovedreglen i Borgerrepræsentationens beslutning af 19. februar 1998 om offentliggørelse af udvalgsmateriale. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT · Bilag 1: Ændring af § 5 i retningslinier for Revisionsdirektoratets administration af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen mv. samt bemærkningerne hertil. Kurt Bligaard Pedersen / Vibeke Iversen J.nr. ØU 64/2000 Kapitalbevilling til projektering af 2 fritidsordninger samt permanentgørelse af 30 fritidsklubpladser på den integrerede institution "Højen" i Vanløse. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives kapitalbevilling på 1.515.000 kr. til projektering af fritidsordninger ved Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole at der gives kapitalbevilling på 1.665.000 kr. til permanentgørelse af 30 fritidsklubpladser ved den integrerede institution "Højen", Vanløsehøj 4 i Vanløse Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 9. februar 2000: Sagen blev udsat med henblik på en nærmere belysning gennem et mere fyldestgørende materiale. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2000 Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. Per Bregengaard, Charlotte Wieth-Klitgaard og Wallait Khan havde følgende bemærkning: "Kirkebjerg Skoles fritidsordning bør etableres som fritidshjem. Det præciseres, at Kgs. Enghave Bydelsråd selv afgør, om institutionen ved Bavnehøj Skole skal være et fritidshjem eller en SFO". ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." RESUME I handleplan 2000 for skoleområdet indgår i forbindelse med udbygningen af kapaciteten på bl.a. Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole etablering af integrerede fritidsordninger. De nødvendige kapitalbevillinger til projektering mv. af skoledelen blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 9. december 1999. Med henblik på at kunne gennemføre den nødvendige projektering af de tilhørende integrerede fritidsordninger søges om en kapitalbevilling på 1.515.000 kr. Den integrerede institution "Højen" i Vanløse, der er tilknyttet Kirkebjerg Skole, blev i forbindelse med skolestarten i august 1999 udvidet med 30 midlertidige fritidsklubpladser. Med henblik på at permanentgøre disse pladser søges om en kapitalbevilling på i alt 1.665.000 kr. til den nødvendige bygningsmæssige udvidelse. SAGSBESKRIVELSE Projektering af fritidsordninger ved Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole Med henblik på i år 2000 at kunne fortsætte med nødvendig planlægning, projektering og gennemførelse af planlagte anlægsarbejder på folkeskoleområdet tiltrådte Borgerrepræsentationen den 9. december 1999 (BR 507/99) en kapitalbevilling som led i realiseringen af blandt andet Handleplan 2000. I Handleplan 2000 indgår der på bl.a. Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole etablering af integrerede fritidsordninger som led i udvidelsen af kapaciteten på de to skoler. På Kirkebjerg Skole etableres en ny fritidsordning til i alt 3 grupper (66 pladser) i forbindelse med indretning af en ny indskolingsbygning. På Bavnehøj Skole indrettes fritidsordningen med i alt 4 grupper (88 pladser) i indskolingsdelen af den eksisterende skolebygning, der samtidig ombygges. Tre af grupperne i den nye fritidsordning på Bavnehøj Skole erstatter tilsvarende pladser i det midlertidige fritidshjem, Tranehavevej 15, der er indrettet midlertidigt i pavilloner opstillet på skolens sportsareal. I forbindelse med ibrugtagningen af den nye fritidsordning vil den midlertidige institution blive nedlagt. De nye fritidsordninger på Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole planlægges etableret som fritidsordninger efter de af Borgerrepræsentationen vedtagne principper (KKFO-ordning). Økonomi vedrørende projektering af fritidsordninger ved Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole Udgifter til projektering Bavnehøj Skole kr. 990.000 Kirkebjerg Skole kr. 525.000 I alt kr. 1.515.000 Udvidelse af den integrerede institution "Højen" med 30 fritidsklubpladser Til afhjælpning af manglen på fritidsklubpladser pr. 1. august 1999 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at etablere 30 pladser ved en midlertidig udvidelse af fritidsklubben ved den integrerede institution "Højen". I den forbindelse blev 2 skurvogne midlertidigt placeret på skolehavearealet, der støder direkte op til den eksisterende institutions udeareal. Institutionen, der betjener Kirkebjerg Skole, er (inkl. de 30 midlertidige klubpladser) normeret til 22 børnehavebørn, 132 fritidshjemsbørn og 90 fritidsklubbørn. Institutionen er placeret på en del af skolens grund, der tidligere har været benyttet som skolehaver. Med henblik på permanent at skaffe plads til de 30 midlertidige pladser etableres en tilbygning i direkte forbindelse med den eksisterende institution. Tilbygningen dimensioneres, så den kan rumme en standardgruppe til 22 fritidshjemsbørn eller 35 fritidsklubbørn – dvs. der er mulighed for en nettoudvidelse af pladsantallet med 5 fritidsklubpladser. Tilbygningen udføres i samme stil og materialer som den eksisterende institutionsbygning. Økonomi vedrørende udvidelse af den integrerede institution "Højen" med 30 fritidsklubpladser Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 1.415.000 Grundudgifter - 150.000 Fjernelse af skurvogne - 50.000 Supplerende montering* - 50.000 I alt kr. 1.665.000 * Der er tidligere afholdt i alt 79.000 kr. til montering i f. m. etablering af den midlertidige institution. Prisen pr. plads (ved 35 pladser) udgør 49.800 kr. inkl. de tidligere afholdte udgifter til montering. ØKONOMI Udgifterne til projektering af de 2 fritidsordninger ved Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole i alt 1.515.000 kr. afholdes i år 2000. Der kan anvises dækning for udgiften på det under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 afsatte rådighedsbeløb. Udgifterne til udvidelse af den integrerede institution "Højen" i alt 1.665.000 kr. afholdes i år 2000. Der kan anvises dækning for udgiften på det under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens 5.16.3 afsatte rådighedsbeløb. Høring Høringen er foretaget i forbindelse med helhedsplansarbejdet for Kirkebjerg Skole og Bavnehøj Skole. Udarbejdelsen af projektforslag for udvidelsen af de 2 skoler udføres i samarbejde med de nedsatte byggeudvalg. Forældrebestyrelsen for den integrerede institution "Højen" har skriftligt tilkendegivet at være enig i at gennemføre det foreliggende projekt for udvidelse af fritidsklubben. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Situationsplan over udvidelsen af den integrerede institution "Højen" · Høringsskrivelse fra Forældrebestyrelsen for den integrerede institution "Højen" · Notat af 15. februar 2000 vedrørende projektering af KKFO på henholdsvis Kirkebjerg og Bavnehøj Skole Peter Rasmussen Jørn Larsen J.nr. ØU 63/2000 Udskydelse af 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge efter aftale med skolen udskydes indtil videre Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2000 Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling med følgende bemærkning: Udvalget udskyder 2. etape af hensyn til eventuel integration i skolens udbygning til 3 spor. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført. Det frigjorte beløb på 6,57 mill. kr. anvendes til kassemæssig dækning for udgifterne til indretning af erstatningslokalerne på Ravnsborggade/Fælledvej. Udgifterne hertil er en del af magelægget med Staten om den Sociale Højskole i Randersgade 10, som led i etableringen af en ny skole på Indre Østerbro (jf. sag 36/2000, der blev behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 27. januar 2000)" RESUME Ifølge den godkendte helhedsplan for Skolen på Islands Brygge udbygges den 2-sporede skole (bh. klasse – 5. klasse) med yderligere 2 klassetrin (6.- og 7. klasse). 1. etape af helhedsplanen, der omfatter etablering af en ny bygning med fag- og basislokaler, er gennemført, og de nye klassetrin er startet fra skoleårets start i august 1999. Kapitalbevilling på i alt 6,77 mill. kr. til 2. etape, der omfatter udskiftning af tag og etablering af fjernvarme i stedet for elvarme i den eksisterende skolebygning, blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 9. december 1999. Skolen ønsker fortsat de aftalte arbejder gennemført, men har anmodet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om af pædagogiske grunde at få en "byggepause", med henblik på at få bedre tid til at få den nye bygning og de nye klassetrin kørt ind. Skolen ønsker derfor 2. etape af helhedsplanen udskudt. Samtidig anføres en række ønsker om udvidelser af den foreliggende helhedsplan. Renoveringsarbejderne i 2. etape har ikke akut karakter. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er indstillet på at imødekomme skolens ønske om at udskyde af 2. etape indtil videre, idet forvaltningen samtidig i samarbejde med skolen vil vurdere behovet for en revurdering af helhedsplanen med henblik på en evt. udvidelse til 3 spor. De frigjorte anlægsmidler i år 2000 vil i stedet blive benyttet til dækning af udgifterne i forbindelse med etablering af en ny skole på Indre Østerbro, der ikke indgik i den oprindelige prioritering af anlægsbudgettet for 2000 – jfr. den i Borgerrepræsentationen den 9. december 1999 godkendte indstilling. SAGSBESKRIVELSE Som led i udbygning af den 2-sporede Skolen på Islands Brygge (bh.-klasse – 5. klasse) med yderligere 2 klassetrin, er der som 1. etape af den godkendte helhedsplan for skolen etableret en ny bygning indeholdende 4 basislokaler, gymnastiksal/musiklokale samt 4 faglokaler. De nye klasser er startet, og den nye bygning er taget i brug ved skoleårets start i 1999. Der har været et godt samarbejde med skolen om etableringen af den nye bygning. 2. etape af helhedsplanen, der omfatter udskiftning af tag samt etablering af fjernvarme med deraf følgende bygningsarbejder i den eksisterende skolebygningm, var planlagt gennemført i indeværende år. Kapitalbevilling til udgifterne, der udgør i alt 6,77 mill. kr., blev godkendt i forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse af kapitalbevillingerne til realisering af HP 96-2000 den 9. december 1999. Den eksisterende skolebygning, der er opført i 1971-73, har fladt tag og er forsynet med elvarme. Udskiftningen af tag og varmeanlæg vil medføre driftsbesparelser og give bedre komfort men har ikke akut karakter. Skolen på Islands Brygge har i skrivelse af 20. januar 2000 (vedlægges som bilag) anmodet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om – af pædagogiske grunde - at få udskudt renoveringen af den eks. Skolebygning, fordi man har brug for tid til indkøring af den nye bygning og de nye klasser. Endvidere har skolen anført en række ønsker om udvidelser af den foreliggende godkendte helhedsplan. På baggrund af henvendelsen har forvaltningen haft en drøftelse med skolebestyrelsesformanden og skolelederen. I den forbindelse har forvaltningen tilkendegivet, at man er indstillet på at imødekomme ønsket om en udskydelse af 2. etape af den gældende helhedsplan, idet man samtidig i samarbejde med skolen ønsker at vurdere behovet for en evt. revision af helhedsplanen med henblik på en udvidelse af skolen til 3 spor inkl. tilhørende fritidsordning. Den konstaterede elevtilgang og prognosegrundlaget for skolen peger på behov for udvidelse med et 3. spor. I forbindelse med udskydelsen af 2. etape frigøres den foreliggende kapitalbevilling på i alt 6,77 mill. kr. Dog foreslås et mindre beløb på i alt 200.000 kr. reserveret til mindre kompenserende bygningsforbedringer i den eksisterende skolebygning, således at der reelt frigøres i alt 6,57 mill. kr. til andre formål. Der vil på baggrund af ovenstående snarest blive taget initiativ til udarbejdelse af en evt. revideret helhedsplan for Skolen på Islands Brygge. Anvendelse af de frigivne anlægsmidler I forbindelse med prioriteringen af anlægsbudgettet på skoleområdet for år 2000 jf. den på Borgerrepræsentationens møde den 9. december godkendte indstilling om kapitalbevillinger til HP96-2000, var der ikke grundlag for at afsætte anlægsmidler til etablering mv. af en ny skole på Indre Østerbro. Først med aftalen med Staten om magelæg med den Sociale Højskole i Randersgade 10 var der grundlag for at vurdere de anlægsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med etableringen af en ny skole på Indre Østerbro. I indstillingen vedr. magelægget med Staten og kapitalbevillingen på i alt 14,2 mill. kr. til indretning af erstatningslokaler på Ravnsborggade/Fælledvej, der blev godkendt af Borgerrepræsentationen på mødet den 27. januar d.å., fremgår, at finansieringen af nettoudgiften på i alt 6,2 mill. kr. i år 2000 sker inden for rammerne af det samlede anlægsbudget uden væsentlige ændringer i den igangværende udbygning. Med baggrund i udskydelsen af 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge skal det nu foreslås, at de derved frigjorte anlægsmidler på i alt 6,57 mill. kr. anvendes til dækning af nettoudgifterne i forbindelse med magelægget med Staten om Randersgade 10. I indstillingen vedr. magelægget med Staten er de samlede udgifter ved magelægget på et meget foreløbigt grundlag skønnet til i alt 14,2 mill. kr. – svarende til nettoudgifter på i alt 6,2 mill. kr. I den forbindelse skal der hermed orienteres om, at de samlede ombygningsudgifter inkl. omkostninger i det nu udarbejdede og godkendte dispositionsforslag for indretning af ejendommen Ravnsborggade/Fælledvej til brug for Danmarks Sygeplejerskehøjskole er opgjort til i alt 15,2 mill. kr. – svarende til kommunale nettoudgifter på i alt 7,2 mill. kr., idet Staten som hidtil finansierer 8 mill. kr. af ombygningen. De forøgede udgifter skyldes først og fremmest øgede udgifter til indretning af elevatorer mv. med henblik på at gøre bygningerne tilgængelige for handicappede. Af nettoudgiften på 7,2 mill. kr. dækkes 6,57 mill. kr. via de frigjorte midler fra udskydelse af 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge, og restbeløbet – i alt 0,63 mill. kr. dækkes som hidtil inden for rammerne af det samlede anlægsbudget. Økonomi Der er ingen merudgifter forbundet med udskydelsen af 2. etape af helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge. Ved udskydelsen frigøres anlægsmidler på i alt 6,77 mill. kr.; heraf foreslås 0,2 mill. kr. reserveret til skolen til mindre kompenserende bygningsarbejder i den eksisterende skolebygning. De øvrige anlægsmidler – i alt 6,57 mill. kr. anvendes til dækning af den væsentligste del af nettoudgifterne (i alt 7,0 mill. kr.) ved magelægget med Staten om den Sociale Højskole i Randersgade 10, som led i etableringen af en ny skole på Indre Østerbro. Høring Ingen. Udskydelsen sker efter anmodning fra skolen jf. vedlagte bilag. Skolen er orienteret om forvaltningens indstilling via kopi af den foreliggende indstillingen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Skrivelse af 20. januar 2000 fra Islands Brygge Skole Peter Rasmussen Jørn Larsen J.nr. ØU 44/2000 Analyse af sygesikringsområdet. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Udsat i mødet den 29. februar 2000) INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller : at Sundheds- og Omsorgsudvalget – med henblik på efterfølgende behandling i Økonomiudvalget - tiltræder tids- og aktivitetsplanen for de i analysen nævnte anbefalinger. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2000 tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalget om: "I lyset af den forventede budgetoverskridelse på sygesikringsområdet i budget 2000, at fremskynde tidsplanen vedrørende kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker samt analysen om, hvorvidt der er behov for en bedre styring af laboratorieydelserne. Tidsplanen fremskyndes med henblik på, at initiativerne vil kunne have effekt i budget 2001. at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal gøre status for initiativerne i forbindelse med juli-kalkulen. Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkning til at forslaget søges gennemført." RESUME Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992-98. Sundheds- og Omsorgsudvalget indstillede i november 1999 at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde en tids- og aktivitetsplan for de i analysen nævnte anbefalinger. Anbefalingerne var følgende : Lægemiddelpriserne. Arbejdsgruppen foreslår, at der introduceres flere konkurrencefremmende elementer på markedet, og at den offentlige kontrol med prisdannelsen på medicin fastholdes og videreføres. Som resultat af arbejdet i medicinudvalget, der blev nedsat af regeringen i foråret 1999, er der i Finansloven for 2000 indeholdt en række anbefalinger, der er i tråd med ovenstående anbefaling. Der er på basis af ovenstående ikke grund til, at Københavns Kommune tager yderligere initiativer på området. Omlægning af tilskudssystemet. Arbejdsgruppen foreslår en omlægning af tilskudssystemet til et mere behovsorienteret system. Som forudsat i analysen, vil Sundhedsforvaltningens repræsentanter i arbejdsgrupperne i Amtsrådsforeningens " Analyse og Strategiarbejdet på sygesikringsområdet" i dette forum, komme med forslag til omlægning af tilskudssystemet. Tiltag der kræver overenskomstændringer: Tilpasning af antal praksis. Arbejdsgruppen foreslår, at overenskomsten omlægges, således at antallet af praksis indenfor de enkelte områder tilpasses et faldende behov. På almenlægeområdet vil Sundhedsforvaltningen indstille til Samarbejdsudvalget, at man overvejer en mere restriktiv holdning overfor de læger, der ønsker at lukke for tilgangen af nye patienter til deres praksis. Sundhedsforvaltningen vil på de øvrige overenskomstområder udarbejde forslag til, hvordan antallet af praksis kan tilpasses befolkningsudviklingen. Forslagene medtages i de aktuelle arbejdsgrupper i Amtsrådsforeningens analysearbejde. Begrænsning på sygesikringsydelserne. Arbejdsgruppen mener, det bør overvejes at indføre et loft på et maksimalt tilskud pr. år, eller at den henvisende læge skal tage stilling til fortsat behandlingsindsats, når et overenskomst fastsat antal behandlinger er gennemført. · Speciallæger: Sundhedsforvaltningen vil udarbejde konkrete forslag til overenskomstændringer og fremsende disse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med henblik på medtagelse i de kommende overenskomstforhandlinger. · Fysioterapi: Sundhedsforvaltningen vil udarbejde et forslag til, hvorledes der kan indføres limitering i antallet af ydelser der må gives pr. henvisning til fysioterapeut. Forslaget fremsendes til Sygesikringens Forhandlingsudvalg. · Fodterapi: Sundhedsforvaltningen vil overveje, om det er hensigtsmæssigt at indføre limitering på antallet af ydelser og i bekræftende fald fremsende et forslag til overenskomstændring til Sygesikringens Forhandlingsudvalg. · Kiropraktik: Er nok det mest restriktivt begrænsede område, idet der kun gives tilskud til 5 behandlinger og én røntgenundersøgelse om året. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for indførelse af yderligere restriktioner på dette område. · Psykologhjælp: Tilskuddet til psykologhjælp er på 60 % og der gives kun tilskud til 12 konsultationer for hver henvisningsberettigede situation, borgeren har oplevet. Det vurderes ikke, at der er behov for indførelse af yderligere restriktioner på dette område. · Tandlægehjælp: For langt de fleste ydelser er patientens egenbetaling større end sygesikringens andel. Det kan derfor ikke forventes, at patienterne vil efterspørge flere ydelser, end de vurderer er nødvendigt. Det vurderes ikke, at der er behov for indførelse af yderligere restriktioner på dette område. Kommunale styringsmuligheder Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker. Det foreslås, at der jævnligt udarbejdes statistikker og benchmarking. Sundhedsforvaltningen vil arbejde med videreudvikling af en generel benchmarkingsmetode, og vil fremlægge resultaterne for Sundheds- og Omsorgsudvalget ved udgangen af 2000. Praksisbudgetter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhedsforvaltningen, som udarbejder forslag til, hvordan forsøg med praksisbudgetter kan indføres i kommunen. Beskrivelsen af et forsøg med praksisbudgetter afventer udviklingen af en benchmarkingsmetode. Sundhedsforvaltningen vil – på baggrund af erfaringerne med benchmarking - i 2001 vurdere, om der er grundlag for at foreslå et forsøg med praksisbudgetter. Bedre styring af laboratorieydelser. Arbejdsgruppen mener, at det bør overvejes, om der er behov for en strammere styring af lægernes forbrug af laboratorieydelser, eller muligheden for at udbyde laboratorieydelser i licitation. Sundhedsforvaltningen vil ultimo 2000 beskrive konklusionerne af de forskellige analyser af laboratorieområdet. For alle analysetyper skal det derefter overvejes, hvorvidt det er påkrævet at igangsætte en strammere styring af lægernes anvendelse af laboratorieydelser. Forebyggende arbejde i forhold til befolkningen. Arbejdsgruppen foreslår, at Sundhedsforvaltningen fremover skal redegøre for den effekt, som aktiviteten kan have på sygesikringsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af det årlige budgetforslag, vil Sundhedsforvaltningen udarbejde et notat, der beskriver de forventede effekter på sygesikringsudgifterne af de forskellige forslag til forebyggende initiativer. SAGSBESKRIVELSE Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992-98. Sundheds- og omsorgsudvalget indstillede i november 1999, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde en tids- og aktivitetsplan for de i analysen nævnte anbefalinger. Anbefalingerne var følgende : Lægemiddelpriserne. Arbejdsgruppen foreslår, at der introduceres flere konkurrencefremmende elementer på markedet og at den offentlige kontrol med prisdannelsen på medicin fastholdes og videreføres. Som resultat af arbejdet i det medicinudvalg,der blev nedsat af regeringen i foråret 1999, er der i Finansloven for 2000 indeholdt en række anbefalinger, der er i tråd med ovenstående anbefaling. Således vil en række lægemidler blive udbudt i licitation, hvorefter vinderen af licitationen vil erhverve retten til at opnå offentligt tilskud. Regeringen vil inden 1. juli 2000 fremkomme med et samlet forslag for gennemførelsen af liberaliseringen af apotekervæsenet, i overensstemmelse med medicinudvalgets forslag. Der åbnes muligheder for, at apotekerne kan modtage rabatter, herunder gennem frivillige indkøbssamarbejder. Der indføres derudover en ny regel for nyintroducerede lægemidler, der betyder, at intet lægemiddel kan opnå status som generelt tilskudsberettiget, hvis den danske apoteksindkøbspris ligger over en nærmere defineret nord- og mellemeuropæisk gennemsnitspris. Tidligere blev tilskuddet ydet i forhold til den europæiske gennemsnitspris. Det faktiske tilskud beregnes som hidtil på grundlag af den europæiske gennemsnitspris. Det tilstræbes ligeledes, at der skal udarbejdes opdateret, produktneutral og sammenlignende information til lægerne om lægemidlerne på markedet, således at der sikres en lægefaglig og økonomisk rationel lægemiddelordination. Sundhedsministeriet vil derudover tage initiativ til en mere direkte patientrettet lægemiddelinformation. Det vurderes på basis af ovenstående ikke, at der er grund til at Københavns Kommune tager yderligere initiativer på området. Omlægning af tilskudssystemet. Arbejdsgruppen foreslår en omlægning af tilskudssystemet til et mere behovsorienteret system. Amtsrådsforeningen har igangsat et større analysearbejde, der har til formål at analysere sygesikringsområdet og komme med forslag til forbedringer på området. Analysearbejdet der kaldes: " Analyse og Strategiarbejdet på sygesikringsområdet" er organiseret i 8 arbejdsgrupper, hvis arbejde samles i en styregruppe. Det er hensigten, at arbejdet efterfølges af en strategi for udarbejdelse af ændringer på sygesikringsområdet, der kan medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet, effektivitet og service. Som forudsat i analysen, vil Sundhedsforvaltningens repræsentanter i arbejdsgrupperne i Amtsrådsforeningen, i dette forum komme med forslag til omlægning af tilskudssystemet. Tiltag der kræver overenskomstændringer: Tilpasning af antal praksis. Arbejdsgruppen foreslår, at overenskomsten omlægges, således at antallet af praksis indenfor de enkelte områder tilpasses et faldende behov. På almenlægeområdet vil Sundhedsforvaltningen indstille til Samarbejdsudvalget, at man overvejer en mere restriktiv holdning overfor de læger, der ønsker at lukke for tilgangen af nye patienter til deres praksis. På almenlægeområdet har der længe været taget hensyn til befolkningsudviklingen, idet klassifikationsberegningen, der foretages årligt, med henblik på at vurdere behovet for nedsættelse af flere læger, jo netop foretages på basis af det tilmeldte antal patienter hos den enkelte læge. Klassifikationen, der foretages pr. 1 oktober 1999, skal som et nyt tiltag medtage antal tilmeldte børn hos den enkelte læge, og derfor er befolkningsudviklingen medtaget som en betydende faktor i klassifikationsberegningen. Der er dog ikke mekanismer i overenskomsten, som sikrer en reduktion i antallet af læger ved et faldende befolkningstal. Sundhedsforvaltningen vil udarbejde forslag herom og vil medtage forslaget i Amtsrådsforeningens analysearbejde. På de øvrige overenskomstområder har den enkelte behandler ikke tilmeldt faste patienter, og modellen fra klassifikationsberegningen kan derfor ikke anvendes. Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at forsøge at beregne behovet for speciallæger, da opgavefordelingen mellem privatpraktiserende speciallæger og sygehuse ikke er fast defineret. For at kunne beregne behovet for speciallægekapacitet i fremtiden, kræves et betydeligt samarbejde mellem primær og sekundær sektor. I forbindelse med den specialeorienterede planlægning, er der i øjeblikket igangsat et betydeligt analysearbejde, hvor de enkelte specialer analyseres et af gangen, herunder fokuseres der på opgavefordelingen mellem primær og sekundær sektor. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at analysere behovet for speciallæger sideløbende med den specialeorienterede planlægning, hvorfor denne afventes, før der implementeres tiltag i retning af en ændring af kapaciteten af speciallæger. På de mindre områder vil en tilpasning af kapaciteten af ydere til befolkningsudviklingen blive medtaget i de kommende praksisplaner der udarbejdes, omend egenbetaling og limitering må opfattes som faktorer, der har større betydning for efterspørgslen end adgangen til yderne. Begrænsning på sygesikringsydelserne. Arbejdsgruppen mener det bør overvejes at indføre et loft på et maksimalt tilskud pr. år, eller at den henvisende læge skal tage stilling til fortsat behandlingsindsats, når et overenskomst fastsat antal behandlinger er gennemført. Hensigten med dette forslag var at forsøge at begrænse mulighederne for at fortsætte en behandling, hvis indikationen for denne fortsatte behandling ikke længere er til stede. Muligheden for at indføre limitering på området afhænger primært af, hvorvidt man skal have henvisning fra egen læge for at søge behandling hos de forskellige ydere. Derudover må den faktor, at der er egenbetaling på alle de aktuelle områder, formodes at betyde, at det er usandsynligt, at patienterne vil fortsætte en behandling, der ikke har effekt. Nedenfor er de enkelte områder gennemgået separat, med henblik på en overvejelser af mulighederne for at indføre et loft på antallet af behandlinger eller et maksimalt tilskud pr. år. · Speciallæger:Det kan overvejes at indføre en limitering på antallet af ydelser der kan gives pr. henvisning. Det kunne f. eks. overvejes at indføre en specifik type henvisning, der udelukkende gives til diagnosticering. Når denne er foretaget, kunne egen læge fortsætte behandlingen. · Fysioterapi: Kræver henvisning fra egen læge. Her vil der altså være mulighed for at indføre limitering på antallet af behandlinger, som henvisningen giver ret til. Det kan overvejes, hvorvidt det skal kræves, at patienten møder personligt op hos egen læge ved fornyelse af henvisning, således at det ikke er muligt at få fornyet sin henvisning ved telefonisk kontakt med den alment praktiserende læge. Generelt behandles over 90 % af patienterne i Københavns Kommune under ordningen om egenbetaling. Det vil derfor især være på dette område det har betydning, hvorvidt det bliver muligt at limitere antallet af nye patienter. Sundhedsforvaltningen vil udarbejde et forslag til, hvorledes der kan indføres limitering i antallet af ydelser, der må gives pr. henvisning til fysioterapeut. Forslaget fremsendes til Sygesikringens Forhandlingsudvalg. · Vederlagsfri fysioterapi: Der er allerede limitering på antallet af behandlinger, der kan gives på en henvisning. Hvis der er risiko for funktionsnedsættelse, kan der dispenseres for limiteringsbestemmelserne. · Fodterapi: Kræver ligeledes henvisning fra egen læge. Henvisningen gives imidlertid kun til meget specifikke indikationer. Det kan være nødvendigt at overveje at indføre limitering på visse af de ydelser, der ydes af fodterapeuter. Sundhedsforvaltningen vil overveje sagen og sende et forslag til overenskomstændring til Sygesikringens Forhandlingsudvalg. · Kiropraktik: Er nok det mest restriktivt begrænsede område, idet der kun gives tilskud til 5 behandlinger og én røntgenundersøgelse om året. Da tilskuddet derudover kun dækker hhv. 25 og 30 % af de faktiske udgifter, er det ikke sandsynligt, at tilskuddet til behandling hos en kiropraktor udbetales til patienter uden dokumenteret behov. Det vurderes ikke, at der er behov for indførelse af yderligere restriktioner på dette område · Psykologhjælp: Man skal have henvisning fra egen læge for at få tilskud til behandling hos en psykolog. En sådan henvisning gives kun, hvis borgeren har været udsat for klart definerede situationer/ulykkestilfælde. Tilskuddet er på 60 %, men der gives kun tilskud til 12 konsultationer for hver henvisningsberettigede situation,borgeren har oplevet. · Tandlægehjælp: For langt de fleste ydelser er patientens egenbetaling større end sygesikringens andel. Det kan derfor ikke forventes, at patienterne vil efterspørge flere ydelser, end de vurderer er nødvendigt Det kan ligeledes overvejes, om der skal indføres krav om henvisning også til øjen- og ørelæger. Sundhedsforvaltningen vil udarbejde konkrete forslag til overenskomstændringer og fremsende disse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med henblik på medtagelse i de kommende overenskomstforhandlinger. Kommunale styringsmuligheder: Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker. Det foreslås, at der jævnligt udarbejdes statistikker og benchmarking. Som beskrevet i analysen er det en logisk sammenhæng mellem ovenstående anbefaling og anbefalingen om forsøg med praksisbudgetter. En udvikling af en benchmarkingsmetode vil være et nødvendigt redskab, når der skal skitseres en model for praksisbudgetter. På almenlægeområdet er det oplagt, at der skal fokuseres på den enkelte læges patientsammensætning. Sundhedsforvaltningen vil arbejde med videreudvikling af en generel benchmarkingsmetode, og vil fremlægge resultaterne for Sundheds- og Omsorgsudvalget ved udgangen af 2000. Praksisbudgetter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhedsforvaltningen, som udarbejder forslag til, hvordan forsøg med praksisbudgetter kan indføres i kommunen. Beskrivelsen af et forsøg med praksisbudgetter afventer udviklingen af en benchmarkingsmetode. Sundhedsforvaltningen vil – på baggrund af erfaringerne med benchmarking - i 2001 vurdere, om der er grundlag for at foreslå et forsøg med praksisbudgetter. Bedre styring af laboratorieydelser. Arbejdsgruppen mener, at det bør overvejes, om der er behov for en strammere styring af lægernes forbrug af laboratorieydelser, eller muligheden for at udbyde laboratorieydelser i licitation. Siden udarbejdelsen af analysen er der igangsat endnu en analysegruppe på laboratorieområdet, idet der, i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, er påbegyndt et nøgletalsprojekt på det mikrobiologiske område. Statistikgruppen i samarbejde med KPLL har ligget stille en periode, da KPLL stod overfor en implementering af et nyt edb-system. Det forventes at de første statistikker snarest bliver udarbejdet Sundhedsforvaltningen vil ultimo 2000 beskrive konklusionerne af de forskellige analyser af laboratorieområdet. For alle analysetyper skal det derefter overvejes, hvorvidt det er påkrævet at igangsætte en strammere styring af lægernes anvendelse af laboratorieydelser. Det vil i denne forbindelse også blive overvejet, om laboratorieydelserne skal udbydes i licitation. Forebyggende arbejde i forhold til befolkningen. Arbejdsgruppen foreslår, at Sundhedsforvaltningen fremover skal redegøre for den effekt, som aktiviteten kan have på sygesikringsområdet. Sundhedsforvaltningen vil - i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige budgetforslag - udarbejde et notat, der beskriver de forventede effekter på sygesikringsudgifterne af aktiviteterne på forebyggelsesområdet. ØKONOMI Ingen. HØRING. Ingen. BILAG Ingen. Ib Haurum /Karis Hagild J.nr. ØU 62/2000 Sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge 2000 - 2003. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at forslag til sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge 2000 – 2003 godkendes. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2000 Kontorchef Helle Rasmussen deltog under dette punkt Udvalget pålagde forvaltningen, at udarbejde et oplæg om alkoholpolitikken for FAFs botilbud. Såvel faglige vurderinger som brugernes synspunkter skal inddrages. På denne baggrund vil udvalget tage stilling til en præcisering af alkoholpolitikken. Udvalget godkendte sektorplanen for sociale tilbud til psykisk syge 2000-2003, idet afsnittet på side 23, der omhandler den principielle stillingtagen til at drive café-virksomhed skal udgå. Martin Geertsen (V) og Louise Frevert (O) ønskede følgende ført til protokol: "Venstre og Dansk Folkeparti tager forbehold for udskænkning af alkohol på bocentrene, som efter vores opfattelse er en kommunal ligitimering af misbrug". Marie Jeppesen (Ø), Hellen Hedemann (F) og Naser Khader (B) ønskede følgende ført til protokol: Ø, F og B ønsker, at Københavns Kommune på længere sigt afvikler store udenbys institutioner, og til erstatning herfor etablerer mindre indenbys bocentre. I forlængelse heraf ønsker partierne i forbindelse med sektorplanen uarbejdet en afviklings- og erstatningsplan. Udvalget ønskede et notat om den mellemkommunale refusion ved dette dagsordenspunkt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at udgifterne i forbindelse med gennemførelse af sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge 2000 – 2003 afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetter i de enkelte år." RESUME På udvalgsmødet d. 12 januar 2000 havde Famile- og Arbejdsmarkedsudvalget forslag til sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge til 1. behandling. Siden 1. behandlingen har forvaltningen kun modtaget enkelte henvendelser fra udvalgsmedlemmerne om forslaget. Der forelægges nu endeligt forslag til sektorplan for sociale tilbud til psykisk syge med indarbejdede ændringer fremhævet i kursiv. Sektorplanen erstatter Socialplan 1997 – 2000. ØKONOMI Sektorplanen vil blive konkretiseret i de årlige budgetforslag ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag A: Forslag til sektorplan psykisk syge. · Oversigtspapir over ændringer i forslag til sektorplan psykisk syge Grethe Munk / Sven Bjerre