Mødedato: 21.02.2006, kl. 15:15

Ansøgning til Kickstartpuljen

Ansøgning til Kickstartpuljen

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 21. februar 2006

 

 


J.nr. ØU 45/2006

 

7. Ansøgning til Kickstartpuljen

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

·        at der fra Kickstartpuljen i 2006 ydes støtte på 500 t. kr. til organisationen Sjakket til dækning af merudgifter forbundet med ombygning af Sj akkets lokaler. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).

·        at omdannelse og forskønnelse af Stefansgade støttes med 1.000 t. kr. fra Kickstartpuljen i 2006, idet støtten er betinget af, at der ligger en klar aftale om afholdelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger med Vej & Park. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2006

Godkendt.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Sjakket

Borgerrepræsentationen besluttede d. 20. januar 2005 (BR 35/05) at bevillige 2.000 t. kr. til kommunal medfinansiering af renovering af Sjakkets lokaler. Heraf kom de 1.300 t. kr. fra Kickstartpuljen, de 200 t. kr. fra Økonomiudvalgets budget, driftsfunktion 6.51.1 (Kvarterløft) og de resterende 500 t. kr. fra Økonomiudvalgets budget, funktion 0.15.3 (Kvarterløft Nordvest). Sjakket modtog derudover støtte på i alt 20.100 t. mio. fra 4 fonde. Sjakket er en frivillig organisation, der gennem sport- og musiktilbud primært arbejder med utilpassede unge med anden etnisk baggrund i Nordvest og på Nørrebro.

Efterfølgende har Økonomiforvaltningen d. 17. november 2005 modtaget et notat fra Kvaterløft Nord-Vest med en ansøgning til Kickstartpuljen om en tillægsbevilling på 500 t. kr. til dækning af merudgifter opstået i forbindelse med byggeriet.

De 4 fonde er indstillet på tilsammen at yde minimum 3.150 t. kr. af de i alt 4.150 t. kr. som projektet mangler. Det er imidlertid afgørende for fondene at Københavns Kommune bidrager med hvad der svare til 10-15 % af de forventede merudgifter.

Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at der som opfølgning på tidligere bevilliget støtte ydes 500 t. kr. til kommunal medfinansiering der muliggør projektets færdiggørelse.

 

Forskønnelse af Stefansgade

En omlægning af Stefansgade har fra opstart af Kvarterløft Nørrebro Park haft høj prioritet for områdets beboere. Stefansgade er i dag stærkt befærdet og fremstår nedslidt og rodet, både hvad angår gadens indretning, den trafikale afvikling og parkeringen. Den regionale cykelrute "Nørrebroruten" går igennem Nørrebroparken og krydser Stefansgade, hvor resultatet er en uoverskuelig og farlig overkørsel.

Stefansgade er dog et potentielt spændende gaderum og får desuden en ny betydning for kvarteret i kraft af to tilstødende projekter; nemlig Ny Nørrebro Park og Borups Plads.

Kvarterløft Nørrebro Park ansøger på den baggrund Kickstartpuljen om 1 mio. kr. til projektet. Der budgetteres med et samlet budget på 2.525 t. kr.  Kvarterløft Nørrebro Park bidrager med 875 t. kr. Derudover er der ansøgt om 500 t. kr. i støtte fra Tilskudsdeklarationspuljen. Den resterende del af finansieringen søges tilvejebragt via midler afsat til byrumshandlingsplanen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes.


 

Til top