Mødedato: 21.02.2006, kl. 15:15

Tillægsbevilling (Anlæg) til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Tillægsbevilling (Anlæg) til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 21. februar 2006

 

 


J.nr. ØU 50/2006

 

3. Tillægsbevilling (Anlæg) til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at der gives en tillægsbevilling (anlægsbevilling) på 7,38 mio. kr. til ekstraarbejder på Ovnhallen. Der anvises dækning for beløbet på 7,38 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler at tage stilling til sagen i forbindelse med behandlingen af Regnskab 2005, da pengene er forbrugt i 2004 og 2005 uden en anlægsbevilling fra Borgerrepræsentationen, jf. vedlagte notat.

 

at Børne- og Ungdomsudvalget anmodes om at forelægge en redegørelse for Økonomiudvalget i forbindelse med aflæggelsen af Regnskab 2005 med angivelse af, hvordan det i fremtiden undgås, der anvendes anlægsmidler uden godkendelse af Borgerrepræsentationen, jf. vedlagte notat.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den nye Valby Skole i Ovnhallen på Optionsarealet i Valby blev ibrugtaget i efteråret 2004.

 

Projektets gennemførelse har været præget af vanskeligheder som følge af forsinkelsen af TK-Developments planer for området og byggeplanerne for Optionsarealet, hvor situationen har været præget af, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forhold til ledningsføringer, forurening mm. har været "de første" på stedet. Projektet er på baggrund heraf påført merudgifter for i alt knap 7,4 mio. kr.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget er orienteret herom ved notat af 18. april 2005.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2006 er det aftalt, at der via Børneplanmidler afsættes 7,4 mio. kr. til dækning af de nævnte merudgifter.

 

På den baggrund søges nu om bevilling til dækning af ekstraudgifter til stilstand, etablering af fælles adgangsvej, vandforsyning og kloak, hegn, jordforurening, diverse udgifter til terrænarbejder og forcering.

 

Den samlede merudgift andrager 7,38 mio. kr.

 


 

Til top