Mødedato: 20.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Særlig opfølgning på det specialiserede socialområde, 3. kvartal 2012

Se alle bilag

Regeringen og KL har i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 besluttet, at Borgerrepræsentationen kvartalsvis skal forelægges oversigter vedr. økonomien på det specialiserede socialområde til drøftelse.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at indstillingens redegørelse for det specialiserede socialområdes økonomi samt indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet for 3. kvartal af 2012 tages til efterretning.

Problemstilling

Som en del af økonomiaftalen for 2010 besluttede KL og regeringen:

[…]at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på socialområdet med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Oversigterne drøftes løbende i kommunalbestyrelsen […].

Kvartalsvise oversigter vil samtidig være et afsæt for en løbende drøftelse mellem regeringen og KL om udviklingen på det specialiserede socialområde med henblik på evt. at iværksætte yderligere initiativer.”

Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget forelægges derfor en sag til drøftelse vedr. den 3. kvartalsvise indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet for 2012.

Løsning

Økonomiforvaltningen indmelder i samarbejde med Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vedtaget budget og forventet regnskab 2012 for det specialiserede socialområde til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vedtaget budget og forventet regnskab 2012 for 3. kvartal 2012 indmeldes til ministeriet ultimo oktober. Den forventede indmelding fremgår af bilag 1.

Ændret konteringspraksis

Københavns Kommunes udgifter til den administrative overhead på tilbud omfattet af omkostningsbaserede takster (jf. takstbekendtgørelsen BEK 683) har hidtil været konteret på hovedkonto 6. I forbindelse med lukning af regnskab 2011 ændredes denne praksis efter aftale med kommunens revision, så den følger Budget- og Regnskabssystemet. Med den 3. kvartalsvise indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet er den ændrede konteringspraksis af administrativ overhead indarbejdet i korrigeret budget 2012 og forventet regnskab 2012 hos forvaltningerne.

3. kvartalsvise opfølgning 2012

Opfølgningen på det specialiserede socialområde for 3. kvartal 2012 viser et samlet mindreforbrug på 95,9 mio. kr. før forventede korrektioner. Efter forventede korrektioner forventes et mindreforbrug på 69,5 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1: Det specialiserede socialområde, forventet regnskab 2012*

(1.000 kr.)

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Forventede
korrektioner**

Afvigelse efter
forventede korrektioner

Socialudvalget

4.192.690

4.323.120

4.304.473

18.647

1.241

19.888

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.615.445

3.679.766

3.624.274

55.492

-2.910

52.582

Børne- og Ungdomsudvalget

454.324

309.455

280.022

29.434

-24.678

4.756

Kultur- og Fritidsudvalget

-152.566

-151.841

-144.156

-7.685

-7.685

I alt

8.109.893

8.160.500

8.064.613

95.887

-26.347

69.540

*Opgjort eksklusiv refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.
** Herunder bevillingsmæssige ændringer og aktivitetstilpasning.

Det forventede mindreforbrug kan primært henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalget, der forventer mindreforbrug i størrelsesordnen 52,6 mio. kr. efter forventede korrektioner, til Socialudvalget der forventer mindre på 19,9 mio. kr. efter forventede korrektioner, mens Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. efter forventede korrektioner. Det forventede mindreforbrug modsvares delvis af Kultur- og Fritidsudvalgets forventede merbrug på 7,7 mio. kr. efter forventede korrektioner.

Det specialiserede socialområde er en del af udvalgenes samlede serviceudgifter. I forbindelse med oktoberprognosen 2012 forventer Socialudvalget et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. på service, Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer et mindreforbrug på 63,6 mio. kr. på service, mens Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer et mindreforbrug på 64 mio. kr. på service. Endelig forventer Kultur- og Fritidsudvalget balance på service.

Samlet forventer de fire forvaltninger et mindreforbrug på 154,5 mio. kr. på service i 2012.

Det bemærkes, at forvaltningerne i forbindelse med 2. kvartalsvise indberetning forventede et mindreforbrug på 72,5 mio. kr. efter forventede korrektioner, jf. tabel 2.

Tabel 2: Afgivelse på det specialiserede socialområde i 2012 efter forventede korrektioner:

Afvigelse (1.000 kr.)

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

Socialudvalget

39.023

-4.604

19.888

Sundheds- og Omsorgsudvalget

23.116

56.546

52.582

Børne- og Ungdomsudvalget

35.347

28.125

4.756

Kultur- og Fritidsudvalget

-49

-7.541

-7.685

I alt

97.437

72.526

69.540

 

Økonomi

Økonomien fremgår af løsningsafsnittet.

Videre proces

Indstillingen vedr. 3. kvartalsvise indberetning i 2012 vedr. det specialiserede socialområde forelægges Borgerrepræsentationen til drøftelse den 29. november 2012.




Claus Juhl                                  /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 20. november 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Til top