Mødedato: 20.11.2007, kl. 15:15

Metro Cityring - hvidbog og videre proces

Se alle bilag

Metro Cityring - hvidbog og videre proces

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. november 2007

 

 


J.nr. ØU 410/2007

 

4. Metro Cityring - hvidbog og videre proces

Resultatet af den forudgående høring med indkaldelse af ideer og forslag vedrørende kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for Metro Cityringen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at det godkendes, at den udarbejdede hvidbog indgår i det videre arbejde med kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Metro Cityring.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2007:

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 13. juni 2007 de økonomiske rammer for tilvejebringelse af plangrundlaget for Metro Cityring. I bilag til indstillingen var bl.a. beskrevet de processuelle rammer for tilvejebringelsen (BR 272/07).

Som opstart på processen blev indkaldt ideer og synspunkter til, hvilke miljøforhold og undersøgelser, der skal fokuseres på, og som bør indgå i VVM - redegørelsen og kommune­plantillægget.

Økonomifor­valtningen ønsker nu at orientere om resultatet af denne forudgående høring om det nærmere indhold af kommu­neplantillæg og VVM-redegørelse, således at den udarbejde­de hvidbog om høringen indgår i det videre arbejde.

 

Løsning

Høringsperioden startede d. 25. juni 2007 med annoncering i samtlige dagblade og lokalaviser, samt fremsendelse af høringsmateriale i form af en kort, informativ brochure til ministerier, kommuner og andre myndigheder og organisationer m.v. Brochuren beskrev baggrund og formål med projektet, samt de miljøpåvirkninger som forventeligt skal undersøges nærmere i selve VVM - redegørelsen. Brochuren blev lagt ind på projektets hjemmeside, www.metrocityring.dk.

 

Høringsperioden sluttede 4. september 2007. Der var ved høringsfristens udløb indkommet i alt 22 ideer og forslag i Københavns Kommune (og 17 i Frederiksberg Kommune). Nogle af henvendelserne er sendt til begge kommuner.

 

Fem af henvendelserne til Københavns Kommune indeholder ikke bemærkninger, og de resterende omhandler i grove træk følgende emner: 

 

·        Kulturminder, arkæologi, fredning                

·        Påvirkninger af bygninger                               

·        Placering af stationer,                                     

·        Trafikplanlægning                                            

·       ;  Trafik/anlægsarbejdet                                     

·        Planlægning af byrum, lokalplaner                

·        Miljø (kemi, vand, grundvand, støj)

 

I bilag 1 (hvidbogen) er redegjort nærmere for henvendelserne og for, hvorledes de indgår i det videre arbejde.                     

 

Økonomi

Nærværende indstilling har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Den videre proces, der forventes afsluttet i foråret 2009, kan i stikordsform opridses således:

1.  Udarbejdelse af planforslag med VVM-redegørelse samt forslag til dialog og kommunikationsplan (september 2007-marts 2008)

2.  Politisk behandling af planforslag med VVM-redegørelse og forslag til dialog og kommunikationsplan (april-juni 2008).

3.  Offentlighedsperiode med dialogmøder etc. (juni-september 2008)

4.  Behandling af indkomne henvendelser (oktober-november 2008)

5.  Politisk behandling – vedtagelse af planforslag med efterfølgende formidling af politisk beslutning (november-december 2008)

6.  Statslig behandling (januar-februar 2009)

 

Bilag

1.      Hvidbog om de indkomne henvendelser

 

 

         Claus Juhl                                                             /Henrik Plougmann Olsen

 

 


 

Til top