Mødedato: 20.11.2007, kl. 15:15

Høringssvar vedr. Grønne Budgetter 2009

Se alle bilag

Høringssvar vedr. Grønne Budgetter 2009

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. november 2007

 

ØU 395/2007

 

 

18.                Høringssvar vedr. Grønne Budgetter 2009

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget har sendt ovenstående indstilling og anmodet om bemærkninger blandt andet fra Økonomiudvalget inden behandling af indstilling på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. december 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.                  at vedlagte høringssvar (bilag 1) godkendes og fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2007:

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 3. oktober 2007 at høre de øvrige udvalg om udvalgets anbefaling af, at økologi, miljøcertificering og CO2-reduktion prioriteres som miljøindsatsområder i Københavns Grønne Budgetter for budgetåret 2009.

 

Løsning

Økonomiforvaltningen foreslår, at der sendes følgende høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget:

"Teknik- og Miljøudvalget har foreslået, at økologi og miljøcertificering fortsat prioriteres som miljøindsatsområder i de grønne budgetter. Derudover er det foreslået, at CO2-reduktion prioriteres som et nyt miljøindsatsområde i Københavns Grønne Budgetter 2009.

 

Økonomiudvalget har følgende kommentarer til udspillet:

 

·        At udvalget er enigt i, at indsatsen for reduktion af CO2 skal prioriteres som nyt miljøindsatsområde, og at de eksisterende indsatsområder skal bibeholdes.

·        at, forinden der besluttes en målsætning for hvor meget Københavns CO2 udledning skal nedbringes, opstilles en tidsmæssig og økonomisk realistisk handlingsplan for hvordan det skal ske

·        at udvalgenes udgifter til nedbringelse af CO2 udledningen holdes inden for de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for de enkelte udvalg.

·        at eventuelle investeringer i CO2 reduktion skal tilstræbes, at ske på områder hvor der er en hurtig tilbagebetalingstid i form af reduktion af energiforbruget. I den forbindelse henvises til Kommunernes Landsforenings aftale med Transport- og Energiministeren, hvor kommunerne har forpligtet sig til at gennemføre investeringer i energibesparelser med en tilbagebetalingstid under fem år. 

·        at der sikres mulighed for, at dokumentere CO2 forbruget i Københavns Kommune samt at dokumentationen af indsatsen tilrettelægges således, at de administrative byrder bliver mindst mulige. Økonomiudvalget skal i den forbindelse henvise til beslutningen af 4. september 2007 om "Det vigtigste job i byen" (ØU 297/2007). I denne beslutning indgik et forslag om en administrativ forenkling af miljøledelse og miljøcertificering herunder at Teknik- og Miljøforvaltningen kommer med forslag til, hvordan miljøledelse forenkles administrativt og dokumenterer, at gevinsterne retfærdiggør ressourceindsatsen".

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Økonomiudvalget.

 

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget behandler indstilling om grønne budgetter 2009 den 5. december, der derefter sendes til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Økonomiudvalgets høringssvar

2.      Indstilling om Grønne Budgetter 2009

 

 

         Claus Juhl                                        /             Bjarne Winge

 

 

Til top