Mødedato: 20.09.2005, kl. 15:00

Anmodning om at bevillingsområdet Voksne med særlige behov overgår til efterspørgselsstyret serviceområde (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Anmodning om at bevillingsområdet Voksne med særlige behov overgår til efterspørgselsstyret serviceområde (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. september 2005

 

 


J.nr. ØU 381/2005

 

14. Anmodning om at bevillingsområdet Voksne med særlige behov overgår til efterspørgselsstyret serviceområde (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borger­repræsentationen anbefaler,

 

at bevillingsområdet Voksne med særlige behov overgår fra rammebelagt bevillingsområde til efterspørgselsstyret serviceområde i den nye budgetmodel i Københavns Kommune.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:

 

"Økonomiudvalget bemærker, at udvalget d. 5. oktober 2004 (ØU 327/2004) behandlede en indstilling om principperne for budgetområdernes placering under den nye budgetmodels bevillingsområder.

 

Økonomiudvalget anbefaler derfor, at der udarbejdes en redegørelse om de i indstillingen nævnte sammenhænge. Redegørelsen skal udarbejdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab. Økonomiforvaltningen henviser i denne forbindelse til det vedlagte notat.

 

Økonomiudvalget anbefaler herudover, at stillingtagen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets anmodning afventer denne redegørelse."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2005

Charlotte Wieth-Klitgaard (F) stillede ændringsforslag om, at Økonomiudvalget anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling over for Borgerrepræsentationen.

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning med en bemærkning om, at Økonomiudvalget senest i november 2005 får forelagt en redegørelse om, hvordan forslaget rent praktisk kan gennemføres.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde den 25. maj 2005 (FA 267/2005) besluttede Familie- og Arbejds­markeds­udvalget at anmode Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen om at udarbejde et grundlag for en henvendelse til Økonomiudvalget om, at området for psykisk syge gøres efterspørgselsstyret.
 

Bevillingsområdet Voksne med særlige behov (psykisk syge) blev i forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel placeret under det rammebelagte område. Det betyder, at området for psykisk syge ikke tilskrives midler svarende til befolkningsudviklingen og/eller efterspørgselsændringer.

 

Det anbefales derfor, at bevillingsområdet Voksne med særlige behov ved overgangen til den nye budgetmodel bliver placeret på det efterspørgselsstyrede serviceområde, men henblik på at undgå opbygning af ventelister på området.


 

Til top