2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2006 og budgetoverslag for 2007-2009
2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2006 og budgetoverslag for 2007-2009
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. september 2005
J.nr. ØU 305/2005
1. 2. behandling af Københavns Kommunes Budgetforslag 2006 og budgetoverslag for 2007-2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
fremsender forslag til budget 2006 og budgetoverslag for 2007-2009 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling
indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget
indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 5. september 2005 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.
indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 21. september 2005 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2005
Godkendt.
Økonomiudvalget oversender vedlagte budgetforslag for 2006 og budgetoverslag for 2007-2009 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. august 2005
Sagerne BR 429/05, BR 431/05 og BR 430/05 blev behandlet under ét.
BR 429/05: Godkendt
BR 431/05: 1. at-punkt drøftet og 2. at-punkt godkendt.
BR 430/05: Godkendt.
Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandling oversendt til Økonomiudvalget.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. september 2005
Borgerrepræsentationen godkendte, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag til kommunens eget budgetforslag ændres fra 5. september 2005 kl. 12.00 til den 19. september kl. 12. 00, dog således at Økonomiudvalget er undtaget fra denne frist, og Borgerrepræsentationen godkendte, at fristen for underændringsforslag ændres fra onsdag den 21. september 2005 kl. 12.00 til den 26. september kl. 12.00, dog således at Økonomiudvalget er undtaget fra denne frist, jf. BR 481/05.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2005
Budgetforslaget og de stillede ændringsforslag blev drøftet.
Økonomiudvalget tilbagesender budgetforslaget med de stillede ændringsforslag til Borgerrepræsentationen og anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager stilling til de fremsatte ændringsforslag til budgetforslaget for 2006 samt til eventuelle underændringsforslag, der er fremsat indenfor den af Borgerrepræsentationen fastsatte frist.
Økonomiudvalget anbefaler
endvidere, at Borgerrepræsentationen bemyndiger
Der tages forbehold for den efterfølgende behandling af tekniske ændringsforslag til budgettet samt for et senere valg af ændret udskrivningsgrundlag.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"O og Ø finder det kritisabelt, at der ikke gælder samme frist for flertal som for mindretal, hvorfor muligheden for at lave underændringsforslag forringes på grund af den korte tidsfrist."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Københavns Kommunes budgetforslag for 2006 indeholder et
positivt råderum på 178 mill. kr., da indtægterne overstiger udgifterne i 2006.
Budgetforslaget bygger på en forudsætning om uændret skat på 32,1 pct. og uændret grundskyld på 34 promille. Herudover indeholder budgetforslaget et gældsafdrag på 163 mill. kr. svarende til de af Borgerrepræsentationen vedtagne forudsætninger i forbindelse med Københavns Energis udskillelse.
Af indstillingen fremgår en række områder, hvor udgiftspresset medtages i budgetforhandlingerne for 2006.
Kommunens muligheder for at lade serviceudgifterne vokse fra 2005-2006 udgør 1,5 pct. svarende til 391 mill. kr. Baggrunden herfor er et fald i kommunens udgifter fra 2005-2006 på ca. 1,2 pct., hvilket bl.a. kan henføres til gennemførelsen af den årlige omstilling på 200 mill. kr., aktivitetstilpasning til befolkningsudviklingen og parkeringsaftalen. Herudover må kommunen i forlængelse af Amtsrådsforeningens aftale med regeringen lade udgifterne stige med knap 0,3 pct. svarende til ca. 75 mill. kr.