Samarbejdet mellem Økonomiudvalget og ældrerådene
Samarbejdet mellem Økonomiudvalget og ældrerådene
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. september 2005
J.nr. ØU 375/2005
4. Samarbejdet mellem Økonomiudvalget og ældrerådene
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller
at Økonomiudvalget beslutter at tiltræde samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget.
RESUME
Overborgmester Lars Engberg har i brev af 4. juli 2005 fra Frank Hansen, formand for Ældrerådenes Fællesudvalg for København, modtaget et udkast til en samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget.
Ældrerådene ønsker med samarbejdsaftalen at sikre en god dialog om den generelle udvikling i kommunen på det økonomiske og kommuneplanmæssige område. Aftalen indebærer, at der skabes mere faste rammer for samarbejdet med og høringerne af ældrerådene.
Økonomiforvaltningen indstiller, at samarbejdsaftalen tiltrædes med følgende ændringer:
Det årlige møde afholdes mellem Ældrerådenes
Forretningsudvalg og Økonomiudvalgets formand samt Økonomiforvaltningen – frem
for det samlede Økonomiudvalg. Økonomiudvalgets formand forpligtes til
efterfølgende at orientere Økonomiudvalget om mødets hovedpunkter.
I forlængelse af kommunens målsætning om øget anvendelse af
elektroniske dagsordner og beslutningsprotokoller, skrives det ind i aftalen,
at rådene – i stedet for den skriftlige orientering om den endelige beslutning
i forbindelse med høringer – oplyses om, hvornår de relevante beslutningsreferater
fra Økonomiudvalgets møder er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Ligeledes
orienteres rådene om mulighederne for pr. mail at få tilsendt et nyhedsbrev, når
der foreligger beslutningsreferater fra de politiske møder.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, S undheds- og Omsorgsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget har tiltrådt lignende samarbejdsaftaler med ældrerådene.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Frank Hansen, formand for Ældrerådenes Fællesudvalg for København, har i brev til Lars Engberg af 17. marts bl.a. forespurgt om mulighederne for at indgå en samarbejdsaftale mellem ældrerådene og de politiske udvalg.
Lars Engberg har i brev af 21. april 2005 givet en positiv tilbagemelding på en eventuel samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget og opfordret ældreudvalgene til at fremsende et udspil til en sådan aftale.
Herefter har Lars Engberg i brev af 4. juli 2005 fra Frank Hansen modtaget et udkast til en samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget.
Udkast til
samarbejdsaftale
Ældrerådene skal i henhold til § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Ældrerådene skal formidle synspunkter mellem borgerne og politikerne om lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører borgere over 60 år. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådene om alle forslag, der vedrører borgere over 60 år.
Med det foreliggende udkast til en samarbejdsaftale lægges der op til et formaliseret samarbejde mellem ældrerådene og Økonomiudvalget, dels ved at fastlægge mere faste rammer for dialogen end hidtil, dels for så vidt angår formalia omkring høringerne.
Ældrerådene ønsker med samarbejdsaftalen at sikre en god dialog om den generelle udvikling i kommunen på det økonomiske og kommuneplanmæssige område.
I udkastet foreslås det, at samarbejdet omfatter et årligt møde mellem Økonomiudvalget og Ældrerådenes Forretningsudvalg.
Det foreslås, at Økonomiudvalget har ansvaret for mødeindkaldelsen, herunder udarbejdelse af dagsorden, og at mødet indkaldes med 14 dages varsel.
Ældrerådssekretariatet skal ifølge aftaleudkastet senest tre uger før det planlagte møde meddele de emner, forretningsudvalget ønsker sat på dagsordenen.
Det foreslås, at der kan indkaldes til ekstraordinært møde, såfremt en af parterne anmoder om det.
Det foreslås endvidere, at ældrerådene som hovedregel skal have fire ugers svarfrist ved høringer, ligesom rådene skal orienteres skriftligt om den endelige beslutning i forbindelse med høringer.
Det bemærkes, at Bygge- og Teknikudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har tiltrådt lignende samarbejdsaftaler med ældrerådene.
Bygge- og Teknikudvalget har tiltrådt en lignende samarbejdsaftale med den ændring, at det årlige møde ikke afholdes med udvalget, som forslået af rådene, men derimod med to direktører fra forvaltningen. Ældrerådenes formand, Frank Hansen, har efterfølgende skrevet til borgmester Søren Pind, at man lægger vægt på, at det politiske niveau også er repræsenteret ved møderne.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har tiltrådt en lignende samarbejdsaftale, hvor det årlige møde afholdes mellem Ældrerådenes Fællesudvalg, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har tiltrådt en samarbejdsaftale med ældrerådene, hvorefter der afholdes møde mellem Ældrerådenes Fællesudvalgs Forretningsudvalg og Sundhedsforvaltningens direktion en gang om måneden.
Økonomiforvaltningens
bemærkninger
Økonomiforvaltningen indstiller samarbejdsaftalen til godkendelse med følgende forslag til ændringer:
Det årlige møde afholdes mellem Ældrerådenes Forretningsudvalg
og Økonomiudvalgets formand samt Økonomiforvaltning – frem for det samlede
Økonomiudvalg. Økonomiudvalgets formand forpligtes til efterfølgende at
orientere Økonomiudvalget om mødets hovedpunkter.
I forlængelse af kommunens målsætning om øget anvendelse af
elektroniske dagsordner og beslutningsprotokoller, skrives det ind i aftalen,
at rådene – i stedet for den skriftlige orientering om den endelige beslutning
i forbindelse med høringer – oplyses om, hvornår de relevante beslutningsreferater
fra Økonomiudvalgets møder er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Ligeledes
orienteres rådene om mulighederne for pr. mail at få tilsendt et nyhedsbrev, når
der foreligger beslutningsreferater fra de politiske møder.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Sagstypen er
ikke omfattet af positivlisten over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Ældrerådenes udkast til samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget.
Bilag 2: Økonomiforvaltningens udkast til samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Økonomiudvalget.
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge