Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. september 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 376/2005

 

 

3.                   Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns Kommune

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager:

·          Personalepolitisk Regnskab 2005 og supplerende redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne til efterretning.

 

RESUME

For femte gang foreligger det personalepolitiske regnskab, som er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte medarbejdere i alle kommunens forvaltninger.

 

Siden 1997 har Københavns Kommune hvert andet år udarbejdet Personalepolitisk Regnskab (PPR).  I forbindelse med budgetvedtagelsen for 1999 blev det besluttet, at der i tilknytning til det personalepolitiske regnskab skulle udarbejdes en redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne.

 

Resultaterne fra PPR 2005 giver generelt et øjebliksbillede, som i store træk ligner det fra sidste regnskab i 2003. Der er dog forbedringer vedr. gennemførelse af lokale trivselsmålinger og medarbejderudviklingssamtaler. Derudover er antallet af faktorer, der belaster de ansatte psykisk forøget.

Udviklingen siden det første regnskab må betegnes som positiv

 

Redegørelsen om etnisk ligestilling på arbejdspladserne indeholder bl.a. statistik over andelen af ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk set i relation til sammensætningen i arbejdsstyrken i kommunen. Denne opgørelse viser en klar fremgang, idet andelen af ansatte fra tredjelande er steget mere end den tilsvarende andel i arbejdsstyrken. Der er dog stadig store forskelle mellem de forskellige forvaltninger.

 

PPR har til formål at afdække evt. problemstillinger og give anledning til debat og initiativer i forvaltningerne, men det giver ingen forklaringer eller løsningsforslag. At komme med forklaringer kræver en videre bearbejdning og analyse i de enkelte forvaltninger. Det væsentligste "produkt" af PPR er derfor den opfølgning, de enkelte forvaltninger er forpligtet til foretage, idet det er forvaltningerne selv, der iværksætter og gennemfører de initiativer, de vurderer som nødvendige.

 

 

Den årlige HR- redegørelse til Økonomiudvalget vil indeholde forvaltningernes afrapportering om, hvorledes der følges op. HR- redegørelsen indeholder en oversigt over de målsætninger, initiativer og resultater, der eksisterer i de enkelte forvaltninger.

Den første HR- redegørelse forelægges Økonomiudvalget primo november 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Dette er det femte personalepolitiske regnskab, Økonomiforvaltningen i samarbejde med Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) har udarbejdet for Københavns Kommune. Regnskabet måler på værdigrundlaget og på medarbejdernes trivsel og tilfredshed med deres arbejdsplads. Spørgsmål og svar er inddelt i kategorierne: effektivitet, samarbejde, udvikling, værdsættelse, arbejdsmiljø, mangfoldighed og løn.

 

Regnskabet bygger på godt 3.100 spørgeskemaer udsendt til tilfældigt udvalgte ansatte. Besvarelsesprocenten er ca. 54%, hvilket giver et statistisk sikkert grundlag for at vurdere tallene. Herudover indgår statistiske oplysninger om bl.a. sygefravær, personaleomsætning samt kønsmæssig - og etnisk ligestilling.

 

Generelt kan man ikke aflæse en voldsom udvikling siden PPR 2003, men betragter man udviklingen helt tilbage til de første regnskaber, understøttes det positive indtryk. Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads – samlet set. Men billedet på kommuneniveau dækker over udsving i både forvaltningsresultater og resultater for de enkelte faggrupper.

 

I 2005-regnskabet har medarbejderne svaret på to nye spørgsmål: om de kan se meningen med deres arbejdsopgaver og om de føler, at de yder en vigtig arbejdsindsats. Det gennemsnitlige svar på begge disse spørgsmål ligger meget højt og sender et klart budskab om, at de ansatte over en bred kam synes, deres arbejde er vigtigt og meningsfyldt.

 

Det er et positivt resultat, at det er blevet mere udbredt at gennemføre lokale trivselsundersøgelser på kommunens arbejdspladser – andelen af medarbejdere som svarer ja til at have deltaget i sådan en undersøgelse er steget fra 49% i PPR 2003 til 59% i PPR 2005. De lokale trivselsmålinger kan støtte forvaltningernes proces mht. at finde baggrunden for resultaterne i PPR.

 

Medarbejderudviklingssamtaler er obligatoriske i Københavns Kommune. Andelen af medarbejdere, som har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale på deres arbejdsplads indenfor det seneste år er steget fra 49% i 2003 til 55% i 2005.

 

I Københavns Kommune skulle alle ansatte også have en udviklingsplan ved udgangen af 2002. I PPR 2003 svarer 36%, at de har en udviklingsplan. Antallet af medarbejdere, der har en udviklingsplan er faldet til 34% i PPR 2005.

 

Mange medarbejdere oplever - ligesom ved sidste måling - det psykiske arbejdsmiljø som belastende. Listen over faktorer, som belaster mere end 25% af medarbejderne psykisk er blevet længere. Det er især arbejdsmængden og arbejdstempoet, der nævnes som psykiske belastninger, men også usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid og utryghed i ansæ ttelsen nævnes gentagne gange.

 

Hvad angår det fysiske arbejdsmiljø, kan der spores en let fremgang, bl.a. hos folkeskolelærerne, de sociale sagsbehandlere og pædagoger i døgninstitutioner - faggrupper, som normalt vurderer deres arbejdsmiljø relativt lavt. Fremgangen opleves både mht. indretningen af arbejdspladsen og indeklimaet samt muligheden for at holde pauser, når man har brug for det. Desuden føler de sociale sagsbehandlere og pædagogerne i døgninstitutionerne sig mindre belastet af støj og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

 

For tredje gang foreligger der en statistisk redegørelse om etnisk ligestilling, som er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik.

 

Fra redegørelsen kan følgende hovedtræk nævnes:

 

·       13,9 % (13,1 % i 2003) af arbejdsstyrken i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end dansk, heraf er 9,9 % (9,2 % i 2003) fra tredjelande og 4 % (3,9 i 2003) fra EØS-landene m.m.

·       10,8 (9,5 % i 2003) af de ansatte i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er størstedelen fra tredjelande, i alt 8,2 % (6,9 i 2003), og 2,6 % (2,6 % i 2003) fra EØS-landene m.m.

 

Samlet set er dette en klar fremgang. Man skal dog være opmærksom på, at tallene dækker over store forskelle mellem forvaltninger og faggrupper.

 

Personalepolitisk Regnskab bliver uddybet med forvaltningsspecifikt materiale, som viser svarene for de største faggrupper i hver enkelt forvaltning. Dette materiale tilsendes forvaltningerne, ligesom det samlede datamateriale lægges på kommunens intranet. Herefter er det den enkelte forvaltnings forpligtelse at iværksætte og gennemføre de initiativer, der af forvaltningen vurderes som nødvendige.

 

Økonomiforvaltningen følger også op på regnskabet med et temanummer i september på Lederportalen på intranettet. Derudover bliver regnskabet fremlagt på møder i leder- og netværksgrupper, ligesom der tilbydes særlige arrangementer til SU, grupper af sikkerhedsledere m.fl. 

 

ØKONOMI

De initiativer, den enkelte forvaltning måtte finde nødvendig at igangsætte som opfølgning på Personalepolitisk Regnskab 2005, afholdes indenfor egne budgetrammer.

 

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

 

BILAG

1.      Personalepolitisk Regnskab for Københavns Kommune 2005, pjece.

2.      Redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne i Københavns Kommune 2005 med bilag.

 

 

 

 

Erik Jacobsen    /

                                                                                       Hans Simmelkjær