Udmøntning af de resterende midler i VE-puljen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Udmøntning af de resterende midler i VE-puljen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. september 2005
J.nr. ØU 379/2005
23. Udmøntning af de resterende midler i VE-puljen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for
Økonomiudvalget anbefaler,
at de resterende midler i VE-puljen udmøntes
til etablering af en solenergipris, idet der i 2005 omplaceres 147.000 kr. fra
Miljø- og Forsyningsudvalgets bevilling, Puljer, funktion 6.51.1 Administration,
til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1, Fælles Formål, og at det godkendes, at et
solcelleanlæg, som tidligere har opnået tilsagn om støtte, etableres på to
ejendomme på Islands Brygge i stedet for på Sankt Annæ Gymnasium.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2005
Tiltrådt med den tilføjelse at en sag skal forelægges for Borgerrepræsentationen
om udpegning af medlemmer til en bedømmelseskomite.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder indstillingen
RESUME
Der
blev i 2003 afsat en pulje på 8,1 mio. kr. til fremme af initiativer vedrørende
vedvarende energi, hvoraf der samtidigt blev udmøntet 3.995.000 kr. til et
solcelleprojekt på Valby Nye Skole samt en række andre aktiviteter. I juni 2004
blev der udmøntet 800.000 kr. til støtte for etableringen af Solar City
Copenhagen. Medio 2004 har der været annonceret efter projekter til den
resterende del af puljen, og der er indkommet 23 ansøgninger med et samlet
ansøgt beløb på 8,6 mio. kr., og der blev udmøntet 3.153.700 kr. til 10
ansøgninger i efteråret 2004.
Der
indstilles nu, at der gives accept til en ændring i et projekt vedrørende etablering
af et solcelleanlæg i forbindelse med etablering af et solcellelaug. Det
tidligere reserverede beløb på 147.000 kr., jævnfør ØU 442/04, foreslås anvendt
til stiftelse af en solcellepris.
Endvidere
gives der en orientering i udviklingen i de støttede projekter.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I forbindelse med overførsel af uforbrugte midler fra 2002
til 2003 blev der afsat 8,1 mio. kr. til fremme af initiativer vedrørende
vedvarende energi (VE-puljen). Af puljen
er der tidligere udmøntet 4.795.000 kr. til en række aktiviteter, herunder solceller
på Valby Nye Skole og Solar City Copenhagen.
Baggrunden for etablering af
VE-puljen er blandt andet, at der i CO2-planen foreslås en indsats
med solceller, der omsætter
solens lys til elektricitet.
På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 26. januar 2004 blev der fremlagt et notat af 8. december 2003 fra Miljøkontrollen om udviklingen i VE-puljen. Borgerrepræsentationen fastsatte på mødet den 9. juni 2004 kriterier for udmøntning af midler fra VE-puljen og besluttede endvidere, at puljen fremover skulle udmøntes af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og forsyningsudvalget (BR281/04).
I perioden 29. juni
til 16. august 2004 blev der annonceret om muligheden for at opnå støtte til
initiativer om vedvarende energi, og der indkom i alt 23 ansøgninger med et
samlet ansøgt støttebeløb på 8,6 mio. kr. Der blev i efteråret udmøntet 3,05 mio.
kr. til 9 ansøgninger, reserveret 147.000 kr. til et eventuelt formidlingsprojekt
samt afsat 100.000 kr. til evaluering af anvendelsen af VE-puljens midler samt
betydningen af puljemidler til udbredelsen af viden om og anvendelse af
solenergi, især solceller.
Udmøntning af midler i VE-puljen
Solcelleprojekt på Njalsgade 13 og
Artillerivej 126 i forbindelse med etablering af solcellelaug
På Miljø- og
Forsyningsudvalgets møde den 4. oktober 2004 og Økonomiudvalgets møde den 16.
november 2004 blev der udmøntet 421.250 kr. til et solcelleprojekt på Sct. Annæ
Gymnasium i forbindelse med etablering af et solcellelaug. Det viste sig
efterfølgende ikke muligt at etablere et solcelleanlæg på tagfladerne af Sct.
Annæ Gymnasium som planlagt, hvorfor initiativtagerne bag solcellelauget
efterfølgende har haft kontakt til Københavns Kommune, Kultur- og
Fritidsforvaltningen med henblik på en anden placering. Der er nu indgået
aftale om benyttelse af tagarealer på Njalsgade 13 og Artillerivej 126 til
solcelleanlæg med Københavns kommune som ejendomsejer.
Det er derfor Miljø-
og Forsyningsforvaltningens indstilling, at de tidligere udmøntede midler til
etablering af solcelleanlæg på Sct. Annæ Gymnasium i stedet for kan anvendes
til etablering af solcelleanlæg på adresserne Njalsgade 13 og Artillerivej 126.
Etablering af solenergipris
Det foreslås, at der i samarbejde med Solar City Copenhagen
etableres en solenergipris, der uddeles en gang årligt i 2005, 2006 og 2007.
Prisen vil have til formål at belønne og synliggøre betydningsfulde
anlæg, initiativer eller anvendelser af solenergi i Øresundsregionen. Dette kan
omfatte projekter til fremme af anvendelsen af solenergi, som udmærker sig ved
tekniske eller arkitektoniske løsninger eller nye samarbejds- og driftsformer,
herunder partnerskaber.
Finansieringen af prisen fremkommer ved, at såvel Københavns Kommune i hvert af de tre år
bidrager med 50.000 kr., ligesom Solar City Copenhagen tilstræber at bidrage
med et tilsvarende beløb.
Hovedprisen bliver på 50.000 kr. årligt i 2005-2007.
Afhængigt af, om der gennem sponsorater genereret via Solar
City Copenhagen kan tilvejebringes yderligere finansiering, vil der kunne blive
tale om yderligere priser samt eventuelt særarrangementer, særlige
publikationer etc. koblet til prisuddelingen.
Konferencen eller et
fagligt arrangement afholdes i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Solar
City Copenhagen, der vil sættes særligt fokus på solenergiområder, der er
omfattet af prisuddelingen. Samtidigt udarbejdes der en brochure eller mindre
publikation, der kan lægges på Solar City Copenhagens hjemmeside.
Bedømmelseskomiteen består af borgmesteren for Miljø- og
Forsyning, to medlemmer fra Københavns Kommunes Miljø- og Forsyningsudvalg og
to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Solar City Copenhagen.
Solenergiprisen administreres af Miljøkontrollen, der i
samarbejde med Solar City Copenhagen forestår annoncering af prisen med
opfordring til at indstille projekter til bedømmelse samt udarbejdelse af
materiale til bedømmelseskomiteen. Såvel gennemførte projekter som projekter
under etablering kan indstilles.
Hvis der oprettes særpriser med særlige kategorier, for eksempel
den arkitektoniske dimension, kan det overvejes at tilknytte særlig ekspertise,
for eksempel et medlem udpeget af Akademisk Arkitektforening, til vurderingen
af indkomne forslag.¨
Projekter, der anviser nye løsningsmuligheder og
samarbejdsformer, herunder partnerskaber, vil blive vægtet særlig positivt.
Derudover vil projekter, der på anden innovativ vis bidrager til
synliggørelse
af mulighederne knyttet til solenergi, blive vægtet positivt.
Prisen vil blive annonceret i forbindelse med åbningen af
British Councils udstilling North East South West om klimaproblemer og
energiforbrug. Denne udstilling vil blandt andet fokusere på de muligheder, som
byen og dens borgere har for at tage medansvar for denne gigantiske udfordring
herunder at indgå nye public-private partnerskaber.
Orientering i udviklingen i de støttede projekter
Der er i vedlagte notat "Orientering om status for projekter,
der har modtaget støtte fra puljen til fremme af initiativer om vedvarende
energi, VE-puljen", givet en status for udviklingen i de projekter, der har
modtaget støtte fra VE-puljen i efteråret 2004.
Konsekvenser for
borgerne
Konsekvenser af udmøntningen af midlerne i VE-puljen vil være at synliggøre solenergi som en fremtidig energikilde, og kan dermed på sigt øge udbygningen af solcelleanlæg i Københavns Kommune og dermed være med til at reducere CO2-udledningen fra borgernes energiforbrug. Det er erfaringen fra andre tilsvarende projekter med alternative elektricitetsproducerende anlæg, at det forhold at elektricitetsproduktionen bliver synliggjort, er med til at skabe en større bevidsthed omkring forbruget, og dermed igen er med til at øge bevidstheden om elbesparelser.
ØKONOMI
VE-puljen
udmøntes efter indstilling fra Miljø- og forsyningsudvalget af Økonomiudvalget.
Af den samlede VE-puljen på 8,1 mio. kr. er 7.953.000 kr. udmøntet (BR 380/03,
BR281/04, ØU367/04 og ØU442/04).
Det foreslås, de
resterende midler i VE-puljen udmøntes til etablering af en solenergipris, idet
der i 2005 omplaceres 147.000 kr. fra Miljø- og Forsyningsudvalgets bevilling,
Puljer, funktion 6.51.1 Administration, til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1,
Fælles Formål. Restbeløbet i VE-puljen er som mindreforbrug i 2004 overført til
budget 2005 ved BR393/05. Beløbet, 147.000 kr., indgår i overførslen af i alt
2.128.000 kr., der er det samlede mindreforbrug vedrørende VE-puljen og Puljen
til blandt andet Agenda 21.
De tidligere
udmøntede 421.250 kr. til Cenergia Energy Consultants til projekt med
etablering af et solcelleanlæg på Sct. Annæ Gymnasium som den anlægsmæssige del
af et solcellelaug, opretholdes til etablering af et solcelleanlæg på Njalsgade
13 og Artillerivej 126 på i alt
I
forbindelse med administrationen af de udmøntede tilskud følger Miljøkontrollen
vejledningen i administration af tilskud i Budget- og Regnskabshåndbogen.
MILJØVURDERING
Indstillingen er
miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af forvaltningens positivliste.
Til sagtypen er
knyttet følgende miljømål:
Ressourcer:
"CO2-udledningen fra energiforbrug, transport
og affaldshåndtering i Københavns Kommune skal reduceres med 35 % i perioden
1990-
Udmøntningen
fra VE-puljen vil via de opsatte solcellepaneler give direkte reduktioner i CO2-udledningen fra produktionen af
elektricitet. Reduktionen vil indledningsvis være beskeden, da der aktuelt
opsættes ca.
Til gengæld
vil den afledte effekt af de opsatte solcellepaneler samt de tilhørende
formidlingsaspekter i alle projekterne være med til øge bevidstheden om
elektricitetsproduktion ved hjælp af solceller og dermed være med til at skabe
en stigende efterspørgsel efter solcelleproduceret elektricitet. Det er
erfaringen fra andre tilsvarende projekter med alternative
elektricitetsproducerende anlæg, at det forhold at elektricitetsproduktionen
bliver synliggjort, er med til at skabe en større bevidsthed omkring forbruget,
og dermed igen er med til at øge bevidstheden om elbesparelser.
Udmøntningen
af støttemidler fra VE-puljen vil derfor medvirke positivt til at understøtte
målet i CO2-planen på at reducere CO2-udledningen med 35 % i perioden 1990 til
2010.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger.
BILAG
Forslag til Københavns Kommune VE-pulje vedrørende
realisering af Solcellebørs solcelleanlæg på 30 kWp, ca.
Bekræftelse på aftale om benyttelse af tagarealer til solceller
Orientering om
status for projekter, der har modtaget støtte fra puljen til fremme af
initiativer om vedvarende energi, VE-puljen
Hjalte Aaberg
/
Michael Hastrup