Mødedato: 20.06.2006, kl. 15:15

Indstilling vedr. medlemsforslag om ligestillingstiltag i forbindelse med mænd og barselsorlov - vedrørende mænd ansat i Københavns Kommune

Indstilling vedr. medlemsforslag om ligestillingstiltag i forbindelse med mænd og barselsorlov - vedrørende mænd ansat i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006

 

 


J.nr. ØU 248/2006

 

9. Indstilling vedr. medlemsforslag om ligestillingstiltag i forbindelse med mænd og barselsorlov - vedrørende mænd ansat i Københavns Kommune

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

·        at der forud for overenskomstforhandlingerne rettes henvendelse til KL med opfordring til at overenskomsterne ændres i retning af større tilskyndelse til fædrene til at holde længere orlov.

·        at der iværksættes en informationskampagne målrettet mandlige medarbejdere, der anmoder om at afholde barselsorlov i forbindelse med sit barnets fødsel, samt en mere generel informationskampagne rettet mod alle Københavns Kommunes medarbejdere.

·        at Borgerrepræsentationen fastsætter disse to mål for fædres brug af kommunens orlovsmuligheder:

o       at fædre, der holder orlov i forbindelse med børnefødsel, holder gennemsnitlig 50 dage i 2009,

o       at andelen af de fædre, der udnytter hele den 10 uger lange del af orlovsperioden, i hvilken faderen kan opnå fuld løn, udgør minimum 40% i 2009. 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006

SF stillede ændringsforslag om, at indstillingens 2. at erstattes med følgende:

"at der iværksættes en informationskampagne målrettet Københavns Kommunes medarbejdere om muligheder og rettigheder for begge køn i forbindelse med barselsorlov. Kampagnen skal have særligt fokus på barsel til mænd og fremhæve det som en positiv værdi for kommunen, at flere ansatte tager længere barsel."

SF stillede ændringsforslag om, at første punkt i indstillingens 3. at erstattes med følgende:

"at alle mandligt ansatte i forbindelse med sit barns fødsel holder mindst 1½ måneds barsel i 2009."

Der blev begæret afstemning om ændringsforslagene.

Ændringsforslaget til indstillingens 2. at blev forkastet med 1 stemme for (F) og 10 imod (A, B, C, O og V).

Ændringsforslaget til indstillingens 3. at blev forkastet med 1 stemme for (F) og 10 stemmer imod (A, B, C, O og V).

Der blev herefter stemt om Økonomiforvaltningens indstilling.

For stemte 8 medlemmer: A, B og F

Imod stemte 3 medlemmer: C, O og V

Indstillingen blev dermed anbefalet.

 

Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre finder, at det er et familieanliggende at afgøre, hvordan mulighederne for barselsorlov udnyttes."

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Der er stillet forslag fra F om, at fremme de mandlige ansattes brug af barselsorlov. Dette foreslås imødekommet ved, at der rettes henvendelse til KL forud for overenskomstforhandlingerne om at overenskomsterne ændres i retning af større tilskyndelse til fædre til at tage orlov, at der iværksættes en informationskampagne, og at der fastsættes 2 måltal for området.

 

 


 

Til top