Kønsmæssig ligestilling
Kønsmæssig ligestilling
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006
J.nr. ØU 247/2006
8. Kønsmæssig ligestilling
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler
·
At det tages til efterretning, at det som led i
KTO-forliget er aftalt, at der skal udarbejdes en kønsopdelt lønstatistik
·
At afvise forslag om, at alle forvaltninger
inden sommerferien 2006 udarbejder en strategi for, hvordan de traditionelt
lavtlønnede kvindefag kan sikres lønstigninger og der kan tiltrækkes mandlige
medarbejdere til disse fag
·
At tiltræde en målsætning om kønsmæssigt
afbalancerede ledelser i Københavns Kommune, således at intet køn samlet set
inden for hhv. niveau 1, 2 og 3 er repræsenteret med mindre end 40 % blandt
alle kommunens ledere, og at det derudover tilstræbes, at alle ledelsesgrupper
opnår en kønsmæssigt afbalanceret sammensætning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006
"at alle forvaltninger inden november 2006 udarbejder en strategi for, hvordan de traditionelt lavtlønnede kvindefag kan sikres lønstigninger, og der kan tiltrækkes mandlige medarbejdere til disse fag."
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For stemte 2 medlemmer: F og O
Imod stemte 9 medlemmer: A, B, C og V
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Der blev herefter stemt om de 3 at-punkter i Økonomiforvaltningens indstilling.
Indstillingens 1. at blev anbefalet af 11 medlemmer: A, B, C, F, O og V
Ingen medlemmer undlod at stemme.
2. at: For stemte 9 medlemmer: A, B, C og V
Imod stemte 2 medlemmer: F og O
Indstillingens 2. at blev dermed anbefalet.
3. at: For stemte 9 medlemmer: A, B, C og F
Imod stemte 1 medlem: O
1 medlem undlod at stemme: V
Indstillingens 3. at blev således anbefalet.
Økonomiforvaltningens indstilling blev dermed anbefalet over for Borgerrepræsentationen.
"Dansk Folkeparti mener, at Københavns Kommune altid skal gå efter at ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Forslaget
om kønsopdelt lønstatistik er allerede opfyldt, da det som led i KTO-forliget
er aftalt, at der skal udarbejdes en sådan statistik. Denne forventes at kunne
foreligge i januar 2007.
Med
hensyn til forslaget om strategi for lønstigninger inden for traditionelle
kvindefag bemærkes, at lønniveauet er aftalt i overenskomsterne, og at især
sosu-området har fået forholdsvis pæne lønstigninger ved overenskomstfornyelsen
pr. 1. april 2005. Der er principielt ikke noget i vejen for, at Københavns
Kommune ensidigt beslutter sig for at hæve lønnen. Dette vil dog have meget
store økonomiske konsekvenser. En lønstigning på 1.000 kr. om måneden til
social- og sundhedspersonale og køkken/rengøringsmedarbejdere vil koste op imod
150 mio.kr. om året. En strategi for dette
ville forudsætte, at de enkelte forvaltninger havde afsat penge til det og
prioriteret det frem for andet, og det er ikke sket.
Med
hensyn til forslaget om flere kvindelige ledere bemærkes at der ikke er noget i
vejen for at vedtage en målsætning om at kvinder skal udgøre mindst 40 % af
alle kommunes ledere, men at denne målsætning allerede er opfyldt, for så vidt
at 1516 ud af kommunens 2518 ledere er kvinder. Til gengæld er kvinder
underrepræsenteret i ledelse på niveau 1 (topchefer) og 2 (ledere af ledere),
hvorfor det, samtidig med en generel beslutning om en afbalanceret kønsmæssig
målsætning, forekommer mest relevant at sætte et særligt fokus på
rekrutteringen til ledelse på niveau 1 og 2.