Mødedato: 20.06.2006, kl. 15:15

Regnskabsprognose for 2006 pr. april 2006

Regnskabsprognose for 2006 pr. april 2006

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006

 

 


J.nr. ØU 250/2006

 

2. Regnskabsprognose for 2006 pr. april 2006

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

 

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Borgerrådgiveren, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab tages til efterretning.

2.      Børne- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab og status for afdækning af for meget udbetalt ferie m.v. for 2004-2005, jf. ØU 63/06, tages til efterretning med en bemærkning om, at eventuelle overførsler til 2007 er betinget af, at der er et tilsvarende mindreforbrug i regnskab 2006.

3.      Sundheds- og Omsorgsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2006 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på i alt 9 mill. kr.

4.      Teknik- og Miljøudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2006 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for merforbruget på 13 mill. kr. i Vej & Park.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006

Godkendt.

 

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) omdelte et notat af 20. juni 2006 fra Børne- og Ungdomsforvaltningen vedrørende en redegørelse om Børne- og Ungdomsudvalgets efterspørgselsstyrede områder.

 

 

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Denne sag indeholder den samlede regnskabsprognose 2006 for Københavns Kommune baseret på årets første kvartal. Prognosen viser, at:

·        Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Borgerrådgiveren, Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen forventer at overholde deres ramme for 2006.

·        Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget forventer ikke at overholde deres ramme for 2006.

·        Børne- og Ungdomsudvalget forventer et samlet merforbrug på 74 mill. kr. på driften efter forventede overførsler til 2007, hovedsageligt til forventet opsparing i daginstitutionerne. Merforbruget vedrører desuden primært SOSU-uddannelserne og køb af pladser for anbragte børns brug af fritidstilbud.

Det indstilles i denne sag, at udvalgets prognose tages til efterretning med en bemærkning om, at eventuelle overførsler til 2007 er betinget af, at der er et tilsvarende mindreforbrug i regnskab 2006.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at det forventede merforbrug er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at effekterne af det igangværende arbejde for at forbedre økonomistyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke kan ses endnu, at der ventes at ske en negativ korrektion af budget i 2006 og 2007 som følge af færre børn end forudsat ved udarbejdelsen af budgettet for 2006 (ØU 215/06), og at udvalget fra 2007 skal betale af på det interne lån på 179 mill. kr., som Borgerrepræsentationen har bevilget til dækning af udvalgets merforbrug i regnskab 2005, hvilket betyder et årligt afdrag på 42 mill. kr. (BR 280/06). Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at der således fortsat kræves markante initiativer af Børne- og Ungdomsudvalget for at overholde budgettet i dette og kommende år.

·        Sundheds- og Omsorgsudvalget venter et samlet merforbrug på 9 mill. kr. på driften, der primært kan henføres til hjemmeplejen, hvor der fortsat er vanskeligheder med at tilpasse sig hurtigt nok til den demografiske udvikling med færre æ ldre.

Det indstilles i denne sag, at udvalget skal anvise dækning for merforbruget på 9 mill. kr.

·        Teknik- og Miljøudvalget har indrapporteret et forventet merforbrug på 13 mill. kr. til vintertjenesten på grund af den hårde vinter. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at ansøge om en ufinansieret tillægsbevilling på 13 mill. kr. (TMU 303/06). Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at udvalget selv skal anvise dækning for merforbruget.

Det indstilles i denne sag, at udvalget skal anvise dækning for merforbruget på 13 mill. kr. i Vej & Park

·        Kommunen forventer i regnskabsprognosen pr. april et samlet mindreforbrug på 356 mill. kr. Heri er blandt andet indeholdt et samlet merforbrug på 24 mill. kr. på driften og et mindreforbrug på 377 mil. kr. på anlæg.

·        Den reelle kasse ventes at udgøre 1.028 mill. kr., hvilket er af en passende størrelse for en kommune af Københavns størrelse.

·        Folketinget har vedtaget lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007, hvis kommunerne i 2006 overskrider de pr. 15. februar 2006 budgetterede udgifter. Borgerrepræsentationen har besluttet, at udvalgenes i deres indberetning til halvårsregnskabet 2006 skal anvise, hvor serviceudgifterne i udvalgets korrigerede budget for 2006 kan reduceres, så udvalgets serviceudgifter ikke overstiger niveauet i vedtaget budget pr. 15. februar (BR 281/06). Med nærværende prognose er de forventede serviceudgifter 0,9 mia. kr. (kommunale og amtslige udgifter) for højt. 

Udviklingen i udvalgte nøgletal er sammenfattet i tabel 1.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal 2006

Nøgletal

Regnskab 20053

1. prognose

(april 2006)

Reel kasse

810 mill. kr.

1.028 mill. kr.

Forventet regnskab, samlet afvigelse

295 mill. kr.

356 mill. kr.

Rammebelagt drift1, afvigelse

189 mill. kr.

54 mill. kr.

Efterspørgselsstyrede serviceområder1, afvigelse

-

-78 mill. kr.

Rammebelagt anlæg, afvigelse

265 mill. kr.

377 mill. kr.

Lovbundne udgifter1, afvigelse

- 61 mill. kr.

-

Efterspørgselsstyrede overførsler1, afvigelse

-

132 mill. kr.

Forventede serviceudgifter2

25.539 mill. kr.

26.589 mill. kr.

Udvikling i langfristet gæld (mill. kr.)

Korrigeret budget

2.877 mill. kr.

2.688 mill. kr.

1. Indførelsen af den nye budgetmodel i 2006 betyder nye bevillingstyper, hvilket betyder, at afvigelserne (rammebelagt drift, efterspørgselsstyrede serviceområder, lovbundne udgifter og efterspørgselsstyrede overførsler) i 2005 og 2006 ikke umiddelbart kan sammenlignes.

2: For regnskab 2005 er angivet de faktiske serviceudgifter i 2005.

3: I afvigelserne i regnskab 2005 er indeholdt konsekvenserne af den tidligere overførselssag, hvor der blev overført 361 mill. kr. på rammebelagt drift og 861 mill. kr. på rammebelagt anlæg fra regnskab 2005 til budget 2006 (BR 737/05).


 

Til top