Københavns Madhus

Se alle bilag

Københavns Madhus

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006

J.nr. ØU 239/2006

3. Københavns Madhus

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget

- At forslaget om etablering af Københavns Madhus forud for behandlingen i Borgerrepræsentationen sendes til høring i fagudvalgene

- At forslaget om etablering af Københavns Madhus endvidere sendes til høring blandt de eksterne parter, som har deltaget i arbejdet (bilag 1)

Endvidere indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

- At Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender, at Økonomiforvaltningen etablerer Københavns Madhus som beskrevet i denne indstilling med henblik på indvielse af Københavns Madhus pr. 1. januar 2007.

- At udgifterne til etablering af Københavns Madhus søges finansieret via budgetforhandlingerne

RESUME

I forbindelse med juni måneds projekt i "180 grader på 180 dage" om etableringen af Københavns Madhus, fremlægges hermed i samarbejde med Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, forslag om etablering af Københavns Madhus til at fremme kvaliteten af de måltider, som kommunen serverer eller på anden måde er ansvarlig for. Københavns Madhus foreslås etableret som en selvejende institution i den Hvide Kødby foreløbig for 4 år.

Forslaget skal ses som et led i Folkesundhedsprogrammet og i omlægningen til økologisk drift, og det vil blive fulgt op af initiativer internt på Rådhuset om café Verdensuret og Rådhuskantinen.

Indstillingen beskriver rammerne for etableringen af et Københavns Madhus under 3 hovedoverskrifter:

1. Indhold/aktiviteter i Københavns Madhus

2. Organisering af Københavns Madhus

3. Lokalisering af Københavns Madhus

Med denne indstilling sendes forslaget om etablering af Københavns Madhus i høring i kommunens fagudvalg og hos eksterne parter. Efter høringsperioden vil ØU og BR få mulighed for at tage stilling til forslaget efter indarbejdning af høringssvar.

SAGSBESKRIVELSE

Hvorfor skal vi have et madhus i Københavns Kommune?

I Københavns Kommune serverer vi hver dag omkring 40.000 måltider for vores borgere. Det er alle aldersgrupper, som hver dag spiser mad, som er tilberedt og/eller serveret af en af de kommunale institutioner.

Måltiderne laves og tilberedes på de kommunale køkkener, som spænder fra storkøkkener til små institutionskøkkener i en daginstitution. En del af produktionen er også bortforpagtet eller udliciteret til eksterne producenter.

Et stort antal ansatte i samtlige forvaltninger i Københavns Kommune arbejder med måltidsproduktion. I Sundhedsforvaltningen, som er den største måltidsproducent i kommunen, arbejder 300 ansatte på fuld tid med at tilberede måltider. Hertil kommer et ikke ubetydeligt antal ansatte, som arbejder med anretning og servering.

Det anslås ud fra forvaltningernes oplysninger, at kommunen årligt anvender 190 millioner kroner alene på indkøb af råvarer, hvortil kommer udgifter til personale, distribution med videre. Måltidsproduktion er derfor et betydeligt område både hvad angår forbrug af personaleressourcer og indkøb.

Måltiderne har en stor betydning for befolkningens sundhedstilstand og fysiske velbefindende. Det er derfor i kommunens interesse at gøre dette område til genstand for en særlig indsats.

I relation til kosten står vi i København overfor to hovedudfordringer: undervægt og overvægt. Undervægt er et stort problem blandt kommunens ældre. Blandt de ældre, som er afhængige af den offentlige kost, er der alt for mange undervægtige. Omkring 30% af de ældre i hjemmeplejen og 60 % af de ældre på plejehjem er undervægtige. For resten af befolkningen er overvægten det største problem. Antallet af overvægtige børn i Danmark er tredoblet over de sidste 30 år.

Det er vigtigt, at maden er sund for de borgere, som skal spise den. Hvad enten det drejer sig om skolebørn, som er overvægtige og derfor har brug for at få færre kalorier og mere grønt, eller ældre i hjemmeplejen eller på plejehjem, hvor det store problem er undervægt.

Københavns Madhus skal være en katalysator for arbejdet på dette område ved at være med til at bygge bro og formidle viden og erfaring – både mellem de enkelte institutioner, mellem forvaltningerne og ud over kommunens grænser. Madhuset skal skabe nye samarbejder på tværs og på den måde være med til at understøtte det arbejde og den udvikling, som allerede er i gang.

Madhuset kan for at understøtte sit arbejde vælge at indgå mere faste strategiske samarbejder med eksterne parter som for eksempel uddannelses- og forskningsinstitutioner. Denne type samarbejder kan være af mere eller mindre permanent karakter og kan have til formål at udbygge madhusets aktiviteter, skaffe yderligere økonomiske midler til huset eller lignende.

Madhusets mission

Københavns Madhus skal bidrage til at højne kvaliteten af de måltider, som Københavns Kommune og de deltagende omegnskommuner har politisk ansvar for og/eller indflydelse på.

Det er de måltider, som kommunen tilbyder til daglig i skoler, børnehaver, vuggestuer, på plejehjem, i kantiner på kommunale virksomheder, i idrætsanlæg, hos hjemmeboende ældre mm.

Madhuset skal bidrage til at løfte måltidernes kvalitet i alle væsentlige henseender. Det kan f.eks. være mht. måltidernes smag og øvrige æstetik, råvarernes kvalitet – herunder økologi, deres energi- og næringsindhold, variation og oplevelsesværdi samt de fysiske og sociale rammer for måltidernes indtagelse.

De konkrete resultater for brugerne skal skabes gennem samarbejde mellem Madhuset og de primære kommunale interessenter (fagforvaltninger og institutioner), som arbejder aktivt med området. Her vil Madhuset være forpligtet til at indgå i en dialog med forvaltningerne, hvor man bl.a. tager udgangspunkt i forvaltningernes behov. Om vendt vil forvaltningerne også være forpligtet til at indgå i et samarbejde med Københavns Madhus.

Madhuset skal fungere som udviklingspartner for myndigheder og udøvere på området ved at sætte fokus på områdets mange udfordringer, tage initiativ til udviklingsprojekter, udbrede best practice, tilbyde rådgivning samt øge den offentlige og politisk interesse for området.

Københavns Madhus skal være et åbent og aktivt hus, som også har tilbud og aktiviteter, som retter sig mod relevante borger-grupper.

Madhusets aktiviteter

Københavns Madhus vil få 4 centrale arbejdsopgaver:

1. Skabelse af et videnscenter for kommunal madproduktion og servering.

· Denne opgave handler om at samle, systematisere og gøre den nyeste viden om fødevareområdet tilgængelig for de mange brugere i institutioner og forvaltninger. Københavns Madhus skal også arbejde for at fremme vidensdelingen på tværs af forvaltningerne.

· På uddannelses- og forskningsområdet skal madhuset følge forskningsprojekter, være i dialog med uddannelsesinstitutioner og andre videnscentre.

· Københavns Madhus skal være en aktiv deltager i både nationale og internationale netværk om måltidsproduktion og servering.

2. Udviklingsarbejde i de kommunale køkkener og måltidsproducenter

· Københavns Madhus skal tage aktivt del i udviklingsprojekter for lokale institutioner og køkkener. Det kan være i form af undervisning, formidling og demonstration af nye metoder, men det kan også være konkret rådgivning af ledelse og medarbejdere og bistand i konkrete udviklingsprojekter. I dette arbejde skal Madhuset bygge videre på erfaringerne med bl.a. Folkesundhedsprogrammet og omlægningen til økologisk drift.

3. Udvikling og implementering af en rating-ordning for kommunale køkkener og måltider, hvor de bedste offentliggøres af Madhuset.

· For at kunne have et mere entydigt billede af kvaliteten af de offentlige måltider skal Københavns Madhus i løbet af sit første år udvikle en metode til at bedømme/vurdere den samlede kvalitet af måltider i kommunen med særlig fremhævelse af de gode eksempler f.eks. via en diplomordning. Denne metode skal udvikles i et samspil med de relevante forvaltninger.

4. Samarbejde med eksterne leverandører og interessenter for at forbedre kvaliteten af de kommunale måltider for at skabe intelligent mad – både hvad angår ernæring, logistik, omgivelser mv.

· Måltidsproduktion foregår ikke bare i de kommunale køkkener – en stor del af arbejdet for at forbedre kvaliteten ligger i at udvikle nye metoder og produktionsformer. Det kan være brug af ny teknologi i forhold til logistik og distribution, brugerdreven innovation, udvikling af nye emballagetyper etc. Her vil det være en mulighed at anvende sig af eksisterende forsknings- og innovationsnetværk bl.a. i Øresundsregionen.

· Københavns Madhus skal derudover samarbejde med nærliggende private og kommunale institutioner bl.a. indenfor børne-kulturområdet.

Det er meget forskellige grupper, som hver dag spiser måltider, som er tilberedt af Københavns kommune, og der knytter sig helt konkrete problemer/udfordringer til de enkelte grupper. I hovedtræk kan man dele målgrupperne op i en række undergrupper med hver deres særlige behov:

· Mad til mindre børn (i dagpleje og daginstitutioner)

De gode madvaner grundlægges i de tidligere leveår, så derfor står sund kost højt på dagsordenen for arbejdet med de mindre børn. Der er i dag ca. 30.000 børn i daginstitutioner. Hertil kommer 1100 dagplejepladser. I de fleste vuggestuer og dagplejer serveres der mad for børnene, men når børnene kommer i børnehave, så er madpakkerne typisk det dominerende. I forhold til denne gruppe er den centrale udfordring at få grundlagt gode kostvaner i de tidlige leveår for at forebygge senere overvægt

· Mad til skolebørn

I dag spiser ca. 4000 børn mad, som sælges af Københavns Kommune ud af de ca. 30.000 skolebørn i kommunen. 51 ud af kommunens 63 folkeskoler og specialskoler tilbyder skolemad. Også for skolebørn er overvægt den centrale udfordring, når det gælder kosten. Her er der potentialer i at benytte madens betydning som social eller kulturel faktor bl.a. til integrationsfremmende formål f .eks. i forbindelse med tilbud om heldagsskole m.v.

· Mad til voksne (kantiner, kulturhuse og døgninstitutioner)

Københavns Kommune serverer dagligt en lang række måltider i personalekantiner, hvor hver forvaltning driver sine egne kantiner. Måltidets kvalitet er en væsentlig komponent i en god og konkurrencedygtig personalepolitik og har en stor betydning for de ansattes sundhedstilstand. Her vil der også kunne være konkrete initiativer som for eksempel café Verdensuret og kantinen på Rådhuset.

Københavns Kommune driver også en række institutioner for psykisk syge, væresteder og lignende. Her er det også en særlig opgave at sikre kvalitet og ernæringsværdi for nogle af de svageste borgere i kommunen.

· Idrætsanlæg mv.

Det meste af café og kantinedriften i de kommunale idrætsanlæg er fortsat forpagtet ud eller varetages af frivillige. Betydningen af motion og kost for sundhed er veldokumenteret. Alligevel serverer mange caféer og kiosker i idrætsanlæg stadig usund mad. Teknik og Miljøforvaltningens arbejde med omstilling til økologisk drift vil være et vigtigt element i dette arbejde.

· Mad til ældre

Omkring 10.000 ældre får hver dag serveret et eller flere måltider af kommunen. For denne gruppe er det især undervægt, som er et problem. Måltidet er et af dagens højdepunkter og helt afgørende for den ældres livskvalitet og sundhed.

De kommunale måltider fremstilles i kommunale køkkener, som kan være storkøkkener eller små enheder i den enkelte institution. Madhuset skal i sit arbejde formå at spænde mellem disse meget forskellige enheder og også trække på eksterne kræfter i dette arbejde i lighed med forvaltningens igangværende samarbejde med kokken Bo Jacobsen.

De vigtigste målgrupper for madhusets arbejde er de folk, som professionelt arbejder med tilberedning og servering af måltider i kommunen. Hvis der skal skabes resultater på dette område, kræver det ledelsesmæssig opbakning, så derfor vil også ledelsen på kommunale institutioner og på forvaltningsniveau være blandt målgruppen. Men derudover er der en lang række øvrige personalegrupper, som arbejder med måltider, servering etc. Det er grupper som lærere, pædagoger, dagplejemødre, plejepersonale mv.

I forhold til denne målgruppe vil der især være fokus på:

· Økologi (omlægning, implementering af kommunens allerede vedtagne mål)

· De kostpolitikker, der er vedtaget på fx ældreområdet, dagplejeområdet mm.

· Kvalitet og pris. Hvordan serverer man et godt måltid mad – med mulighed for variation – inden for rammerne af de kommunale budgetter?

· Kulturelle og sociale faktorer omkring måltidet. Hvordan kan man forbedre forholdene omkring måltiderne (fysiske rammer, sociale sammenhænge, etniske forskelle etc), så det understøtter det overordnede mål?

Men måltidsproduktion handler ikke kun om selve produktionen af måltiderne i kommunen. Maden skal bringes ud til brugerne, en del af produktionen er lagt hos eksterne firmaer og endelig spiller de råvarer, som anvendes også en stor rolle. Derfor er det vigtigt, at madhuset i sit arbejde også har blik for de eksterne samarbejdsrelationer. Der ligger bl.a. i Madhuset et potentiale for innovationsarbejde i samarbejde med logistik, leverandører og producenter. Her kan der peges på emballage, distribution og udvikling af nye produktionsmetoder i samarbejde med de relevante producenter. På den måde kunne Madhuset også fungere som et omdrejningspunkt for brugerdreven innovation indenfor fødevareproduktion

I forhold til denne målgruppe vil der især være fokus på:

· Økologi (omlægning, implementering af kommunens allerede vedtagne mål)

· De kostpolitikker, der er vedtaget på fx ældreområdet, dagplejeområdet mm

· Kvalitet og pris

Som et yderligere udgangspunkt for Københavns Madhus' arbejde har forvaltningerne fremstillet en oversigt over den nuværende indsats på kostområdet (bilag 2) samt et katalog med ønsker til madhusets arbejde samt mulige samarbejdsprojekter. Dette katalog vil blive videregivet til bestyrelsen og ledelsen af huset til brug for det videre arbejde.

Det vil være bestyrelsen for Københavns Madhus, som fastlægger husets aktiviteter i en årlig handlingsplan. I arbejdet med udarbejdelse og implementeringen af handlingsplanen vil der skulle lægges vægt på en prioritering af målgrupperne samt på et bredt samarbejde både med kommunale institutioner og eksterne samarbejdspartnere.

Organisering

Københavns Madhus – uafhængighed/juridisk status

Københavns Madhus' mission og aktiviteter, som beskrevet ovenfor, må anses som en løsning af en opgave, som har en nær sammenhæng med kommunens tilberedning og servering af måltider i kommunale institutioner m.v. Aktiviteterne kan således betragtes som en kommunal opgave, som kan udøves med hjemmel i kommunalfuldmagten, og dermed ske i kommunalt regi som en del af den kommunale forvaltning.

Det vurderes imidlertid at være en afgørende forudsætning for, at Københavns Madhus kan opnå et optimalt og positivt samarbejde med de kommunale køkkener og måltidsproducenter, herunder opnå accept af den nævnte rating-ordning, at Københavns Madhus opleves som en uvildig og objektiv rådgiver og samarbejdspartner. På denne baggrund anses det for hensigtsmæssigt, at Københavns Madhus sikres en uafhængig status i forhold til forvaltningerne og etableres som en selvejende institution.

Ligeledes med hjemmel i kommunalfuldmagten foreslås det således, at Københavns Kommune stifter Københavns Madhus som en ikke-erhvervsdrivende fond med det ovenfor beskrevne formål (mission) og anførte aktiviteter. Fonden kan i begrænset omfang afsætte overskudsproduktion (f.eks. kursuspladser) til andre kommuner, men kan som udgangspunkt ikke udføre opgaver for andre kommuner. Der er imidlertid mulighed for, at andre kommuner på anden måde kan inddrages i samarbejdet med og omkring Københavns Madhus via den resultatkontrakt, som indgås mellem kommunen og Fonden Københavns Madhus, jfr. nedenfor.

Resultatkontrakt

I forbindelse med stiftelsen af Fonden Københavns Madhus den 1. januar 2007 indgås for en 4-årig periode frem til udgangen af 2010.en resultatkontrakt mellem madhuset og kommunen.

I kontrakten fastlægges madhusets konkrete opgaver i forhold til kommunen, måltal og målinger i forhold hertil. Målingerne danner bl.a. grundlag for evalueringen af madhusets indsats medio 2010 som led i forhandlingerne om vilkårene for en videreførelse af kontrakten. Målingerne indgår i den årlige statusrapport for madhusets aktivitetsområder, som madhuset hvert år inden den 1. april skal udarbejde til kommunen, og som forudsættes behandlet i de relevante udvalg og Borgerrepræsentationen.

Kommunale tilskud fordeles som dels et tilskud pr. indbygger til faste omkostninger (leje m.v.), dels som et tilskud pr. indbygger til variable omkostninger (lønninger, konferenceudgifter m.v.). Ved inddragelse af en (eller flere) ny(e) kommune(r) reduceres tilskuddet pr. indbygger til faste omkostninger og dermed kommunens hidtidige tilskud til faste omkostninger. Beløbet pr. indbygger til variable omkostninger fastholdes derimod, således at Fondens tilskud til dækning af variable omkostninger forøges (til dækning af de forøgede aktiviteter), jfr. i øvrigt nedenfor under Økonomi.

Fondens evt. indtægter fra anden side (gaver, sponsorater m.v.) påvirker ikke kommunale tilskud, men skal løbende anvendes til aktiviteter i overensstemmelse med Fondens formål og resultatkontrakten.

Fondens ledelse

Fonden Københavns Madhus skal have en selvstændig ledelse i forhold til kommunen som stifter, og kommunen er i medfør af den kommunale styrelseslovs § 68 a ikke berettiget til at udpege hverken samtlige eller et flertal af medlemmerne til den bestyrelse, som skal udgøre madhusets øverste ledelse.

Madhuset foreslås ledet af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer, herunder formanden udpeges af Københavns Kommune for en periode på 4 år. Bestyrelsens formand må ikke være ansat i eller have politiske hverv i Københavns Kommune og skal besidde fornødne faglige og ledelsesmæssige kompetencer i forhold til madhuset.

Som kommunens øvrige 3 medlemmer af bestyrelsen foreslås udpeget en repræsentant fra hhv. Sundhedsforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen og Økonomiforvaltningen, med henblik på at sikre kontakten til de berørte forvaltninger og forankringen i Københavns Kommune som stifter. De umiddelbare kompetencer i forhold til madhusets virke forudsættes sikret i kraft af formanden og de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens formand udpeger ligeledes for en periode på 4 år de øvrige 4 medlemmer til bestyrelsen blandt de kandidater, som medlemmerne af Fondens repræsentantskab hver især har bragt i forslag. Ved udpegningen skal formanden tilstræbe, at bestyrelsen sikres bredde i medlemmernes kompetencer og baggrund, herunder praktiske erfaringer indenfor tilberedning af mad, samt at der er størst mulig kønsmæssig balance i bestyrelsen.

Indgår Fonden resultatkontrakt med andre kommuner kan bestyrelsen uden vedtægtsændring udvides med 1-2 medlemmer, som udpeges af den eller de pågældende kommune(r). Bestyrelsen kan herudover udpege et eller flere rådgivende udvalg. Endelig er en række organisationer o.l. og enkeltpersoner som væsentlige interessenter i forhold til aktiviteterne i Københavns Madhus tillagt hhv. udpegningsret til og medlemskab af Fondens repræsentantskab, som mødes til forelæggelse og drøftelse af Fondens årlige statusrapport.

Ændring af vedtægter kræver kvalificeret flertal i bestyrelsen og godkendelse af Københavns Kommune. Opløsning af Fonden kræver ligeledes kvalificeret flertal, og anvendelse af Fondens midler besluttes af Københavns Kommune.

Bestyrelsen fastsætter selv sit vederlag, som ud fra forventet arbejdspres det første år må forudsættes at blive fastsat til op til 95.000 kr. til formanden og 20.000 kr. til de øvrige medlemmer, men fremover forventes fastsat på et lavere niveau. Kommunalt ansatte bestyrelsesmedlemmer oppebærer ikke bestyrelsesvederlag.

Udkast til vedtægter for Fonden Københavns Madhus og resultatkontrakt vedlægges som bilag 3 og 4.

Lokalisering

For at fremme etableringen af Københavns Madhus har Økonomiforvaltningen overvejet og undersøgt forskellige mulige lokaliseringsmuligheder ud fra kriterier som krav til central beliggenhed nær kollektive trafikforbindelser, profil/synlighed og hensyn til etableringsomkostninger/-horisont, idet det er hensigten at tilvejebringe mulighed for, at Fonden Københavns Madhus kan indgå et lejemål umiddelbart efter fondens stiftelse.

På dette grundlag vil Økonomiforvaltningen pege på en lokalisering af Københavns Madhus i Den Hvide Kødby på adressen Ingerslevsgade 44 (Bast-bygningen), jfr. bilag 5 (kortskitse/foto).

Bast-bygningen blev i 2003 udlejet af Københavns Ejendomme til Hotel- og Restaurantskolen, i hvilken forbindelse udlejer forestod udvendig renovering, mens lejer renoverede den indvendige del af bygningen, herunder i kælderen indrettede restaurationskøkken med 10 undervisningspladser.

Hotel- og Restaurantskolen har fremlejet lokaler i stueetagen til Erhvervsskolernes Forlag og anvender kun i begrænset omfang resten af bygningen og dens faciliteter, hvorfor Hotel- og Restaurantskolen er positivt indstillet overfor at indgå aftale om et fremlejemål til Fonden Københavns Madhus.

Økonomiforvaltningen har drøftet mulighederne for et fremlejemål, som skal godkendes af Københavns Ejendomme, med Hotel- og Restaurantskolen og modtaget et oplæg hertil med følgende hovedvilkår:

· Lejemålet omfatter bygningens 1. sal og indskudte etage, i alt 364 m², som rummer auditorium, kontorer, møderum og toiletter m.v.

· Den årlige leje udgør ca. 390.000 kr., hvoraf 187.000 kr. udgør tillæg for afskrivning på indretningsomkostninger (bortset fra køkken), mens resten udgør forholdsmæssig andel af lejen i hovedlejemålet. A conto beløb til vand og varme udgør 91.000 kr. årligt. Alle beløb er ekskl. moms.

· Brug af køkken, inkl. alt inventar, kan benyttes efter aftale for en timepris på ca. 500 kr., ekskl. moms og evt. rengøring.

· Fremlejemålet træder i kraft 1. januar 2007 og har en varighed på 3 år.

Hotel- og Restaurantskolen ha r umiddelbart forudsat, at en gårdbygning og et gårdareal foran bygningen kan udgå af skolens lejemål mod tilsvarende lejereduktion. Der tages forbehold for Københavns Ejendommes stillingtagen til forudsætningen, men såfremt Hotel- og Restaurantskolens ønske imødekommes, åbner dette mulighed for at nedrive gårdbygningen og forbedre indkørselsforholdene til Kødbyen. I givet fald forventes det, at Københavns Madhus vil kunne leje (en del af) det tilbageværende gårdareal som udeareal/"gårdhave". Evt. udgifter til anlæg af arealet med brostensbelægning samt forventet leje herfor indgår i etablerings- og driftsbudgetterne for Københavns Madhus.

Hotel- og Restaurantskolens lejemål vedr. Bast-bygningen er indgået 1. november 2003, hvorfor regulering af lejen til markedsleje tidligst kan ske med virkning fra 1. november 2007. Da lejen i et fremlejemål til Københavns Madhus, jfr. ovenfor, for den ene dels vedkommende baserer sig på lejen i hovedlejemålet, må der tages forbehold for, at dette kan medføre en forøgelse af Københavns Madhus' leje.

Økonomiforvaltningen forventer på ovennævnte baggrund, at der vil kunne opnås enighed med Hotel- og Restaurantskolen om vilkårene for et fremlejemål i Bast-bygningen, som Fonden Københavns Madhus kan indgå umiddelbart efter stiftelsen.

ØKONOMI

Udgifterne forbundet med Københavns Madhus vedrører henholdsvis et tilskud til etableringsomkostninger og et årligt drifts- og aktivitetstilskud. Til dækning af etableringsomkostningerne indskydes et kontant beløb til fonden i 2007, jfr. dog nedenfor, mens drifts- og aktivitetstilskuddet til fonden afholdes fra 2007 og til udgangen af kontraktperioden ultimo 2010. En del af Københavns Kommunes bidrag til driftsudgifter vil evt. på sigt kunne blive dækket af andre kommunale parter.

Indskud i fonden til afholdelse af etableringsomkostninger i 2007

Da madhuset forudses lokaliseret i indflytningsklare lokaler, påregnes der kun mindre omkostninger til etablering (indvendig og udvendig) samt til evt. honorar til den kommende bestyrelsesformand m.fl. for bistand på konsulentbasis forud for fondens stiftelse. De anslåede udgifter hertil er samlet opgjort til 1.200.000 kr. (2006 p/l), idet indskuddet i fonden vil svare til den del af de forventede etableringsomkostninger, som ikke er afholdt forud for fondens stiftelse.

Der tages i den forbindelse for, at en del af etableringsomkostningerne afholdes allerede i 2006.

Finansieringen af tilskuddet til etableringsomkostningerne på i alt 1.200.000 kr. excl. moms (2006 p/l) til fonden til etablering af madhuset indgår i budgetforhandlingerne for 2007.

Drifts- og aktivitetstilskud til fonden i 2007-10

Madhusets årlige drifts- og aktivitetsbudget forventes at udgøre i alt 6.062.000 kr. excl. moms, jf. tabel 2. Der udestår en afklaring af, hvorvidt eksterne sponsorerer og evt. andre kommunale parter kan bidrage til madhuset budget (jf. nedenfor for principperne for fordelingen af tilskud ved indtræden af andre kommunale parter og om sponsorering).

I madhusets første driftsår må det påregnes, at størstedelen af udgifterne finansieres af Københavns Kommune.

Drifts- og aktivitetsbudget	2006 p/l- (excl. moms)
Drift
Husleje, Bastbygn ingen (inkl. udearealer)	527.000
Overhead	275.000
Aktiviteter
Lønmidler	2.220.000
Transport/rejseudgifter	40.000
Aktivitetsmidler	3.000.000
I alt	6.062.000

Tabel 1: Budgetterede drifts- og aktivitetsomkostninger for Københavns Madhus

Budgettet er opstillet på baggrund af en forudsætning om, at madhuset bemandes med 5 medarbejdere (inklusiv leder og sekretær), der alle direkte kan indgå i løsningen af madhusets opgaver. Herudover er der indarbejdet en samlet sum til aktiviteter, der bl.a. forudsættes at dække omkostninger forbundet med

- Afholdelse af demonstrationer i madhusets køkken

- Kurser, konferencer, seminarer m.v.

- Udarbejdelse og løbende opdatering af egen hjemmeside, der bl.a. kan fungere som informationsportal

- Udarbejdelse og tryk af undervisningsmaterialer m.v.

Herudover er der indarbejdet midler til afholdelse af transport- og rejseudgifter, idet det forudsættes at madhusets medarbejdere skal kunne komme ud til de enkelte kommunale køkkener og institutioner.

Finansieringen af Københavns Kommunes andel af drifts- og aktivitetstilskuddet til fonden i årene 2007-09 indgår i budgetforhandlingerne for 2007.

I forbindelse med Københavns Madhus indgåelse af lejekontrakt med Hotel- og Restaurationsskolen /Københavns Ejendomme er kommunen forpligtet til at foretage deponering. Deponeringssummen udgør 2.826.000 kr. (2006 p/l), som der også skal anvises dækning for.

Københavns Kommunes samlede udgifter i 2007 og fremefter i forbindelse med Københavns Madhus fremgår af tabel 2:

Udgifter (2006 p/l)	2007	2008 og frem (varigt niveau)
Tilskud til etablering	1.200.000	0
Tilskud til aktivitet og drift	6.062.000	3.000.000-6.062.000*
Deponering	2.826.000	0
I alt	10.088.000	3.000.000-6.062.000*
Tabel 2: Oversigt over udgifter forbundet med Københavns Madhus 2007 og frem. *Afhængig af inddragelse af andre parter i madhuset Der tages forbehold for, at en del af etableringsomkostningerne afholdes i 2006.

Regulering af drifts- og aktivitetstilskud ved tilgang af andre kommuner

Det foreslås med denne indstilling, at andre kommuner ligeledes skal tilbydes mulighed for at indtræde i resultatkontrakten med fonden om levering af ydelser fra Københavns Madhus.

I tilfælde af, at én eller flere kommuner ønsker at indtræde i kontrakten, opgør madhuset og Københavns Kommune i fællesskab det udbetalte årlige drifts- og aktivitetstilskud i henholdsvis en andel, der vedrører faste udgifter (husleje m.v.),, og en andel der vedrører variable, aktivitetsbaserede omkostninger (lønninger, aktivitetsudgifter m.v.).

Herefter fordeles den del af tilskuddet, der vedrører faste omkostninger, på samtlige deltagende kommuner på basis af deres relative befolkningsandel i forhold til den totale befolkning i de deltagende kommuner.

Andelen af tilskuddet, der vedrører variable, aktivitetsbaserede omkostninger opgøres herefter som et beløb pr. indbygger i Københavns Kommune. Hver nytilkommen kommune yder herefter det samme beløb pr. indbygger i kommunen til dækning af de nødvendige forøgede aktiviteter i madhuset

Sponsorering

Københavns Madhus vil kunne indgå sponsoraftaler og i øvrigt modtage sponsorering (der dog ikke må kunne antaste madhusets uafhængighed). Fondens evt. indtægter herfra påvirker ikke det kommunale tilskud, men skal løbende anvendes til aktiviteter i overensstemmelse med Fondens formål og resultatkontrakten

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

- høring i SOU, BUU, TMU, KFU, BIU, SU

- høring hos eksterne parter – jf. bilag.

BILAG

- Oversigt over eksterne høringsparter

- Status på forvaltningernes arbejde

- Udkast til vedtægter

- Udkast til resultatkontrakt